Spm. nr. US 42

Tak. Jeg vil starte med at sige, at det er en interessant debat, og at jeg er enig med dem, der mener, at man ikke skal påvirke faglige forhandlinger. Det har været et godt princip i arbejderbevægelsen i mange, mange år, og skiftende socialdemokratiske regeringer har overholdt det princip. Jeg vil kun sige det til det, at personalet i SAS vel er dem, der ved bedst, hvordan situationen har været, og derfor selvfølgelig agerer fuldt ansvarligt ud fra det og ikke lader sig påvirke af folk, der ringer eller sms'er. Det håber jeg da i hvert fald, for det er jo gamle, drevne folk, der ved præcis – og jeg tror endda bedre end finansministeren – hvordan situationen er i SAS.

Det, jeg vil spørge om, handler om arbejdsløshed. Det handler om vores fælles projekt vedrørende akutjob. Der er knap 600 på listen nu, der har søgt om akutjob. Der er desværre en skævhed i, hvem det er, der kan søge dem, fordi nogle af dem kræver ret store kvalifikationer, og det vil sige, at det fortrinsvis er de højtuddannede, der har en chance lige nu. Der vil jeg gerne høre statsministeren, om hun er klar over, hvor mange aftaler der er indgået. En ting er jo, hvad der står på listen, men hvor mange aftaler er der indgået om at etablere konkrete job? Hvad synes statsministeren om, at der kun er 600 på listen i øjeblikket?

Jeg er jo selv lidt nervøs, for hvis vi skal op på de 20.000, som vi har aftalt skal have et job i den her kampagne – hvoraf de 7.500 selv skal skaffe det, og de 12.500 har flere forskellige parter lovet at hjælpe – hvordan synes statsministeren så det går? Og ved statsministeren noget om, hvor mange der har fået sig et job og ikke bare er kommet på joblisten, og altså om joblisten er synlig?

Statsministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, som spørgeren påpeger, at det her med akutjobbene er meget vigtigt. Og jeg er meget glad for, at arbejdsgiverne i den her sag har taget så stort et ansvar for at være med til at løfte en stor opgave. Vi står i en ekstraordinær situation. Den tidligere regering har forringet dagpengeperioden, og vi har gjort stort set alt, hvad vi kunne for at hjælpe de mennesker, som er i fare for at have opbrugt deres dagpengeperiode. Og det seneste tiltag er altså de her akutjob, som vil være en kæmpefordel, fordi det reelt betyder, at dem, der har gået længst tid ledige, og som vil miste deres dagpenge, kommer forrest i køen og får mulighed for at søge de her job.

Der skal oprettes 12.500, og det skal lykkes. Lovgivningen har været vedtaget i 2 uger. Af grunde, som jeg aldrig kommer til at forstå, valgte Venstre at undlade at stemme den dag, loven blev vedtaget, og jeg forstår det simpelt hen ikke. Men vi overvåger det her nøje. Vi skal op på de 12.500, og jeg kan love, at regeringen overvåger det her ganske nøje.

Hr. Christian Juhl.

Jeg prøver så først lige med spørgsmålet igen: Hvad synes statsministeren om, at listen over de udbudte job nu er på 600? Er det tilfredsstillende? Jeg er nemlig lidt nervøs. Jeg havde håbet, at den var på et par tusinde eller tre allerede på nuværende tidspunkt, for så ville man kunne se, at det så realistisk ud.

For det andet vil jeg spørge, om ikke statsministeren ved, hvor mange job der reelt er blevet indgået aftale om. For en ting er at have mange job på listen, men aftalerne skal jo indgås, og folk skal i gang med at arbejde og modtage løn og alle de der ting.

En tredje ting er, om vi kunne tage et skridt mere for at følge det tættere og sige, at vi laver et beredskab, hvor vi hver uge gør status og ser på, hvor mange der har fået sig et job, sådan at vi ved det. Det vil sige, at hvis der er en branche inden for f.eks. det offentlige eller private, der ikke følger med målene, laver vi en særlig kampagne over for dem, sådan at vi løbende tager kampagnen. For jeg er bange for, at hvis vi venter til maj-juni, kan vi jo ikke nå at lave en kampagne. Det skal vi gøre løbende.

Statsministeren.

Der skal ikke være nogen tvivl om overhovedet, at vi både i Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet er meget optaget af, at de 12.500 job bliver oprettet. I øjeblikket ser vi, at der kommer flere og flere stillinger. Jeg har ikke noget tal på, hvor mange der rent faktisk har fået stillinger, men jeg går ud fra, eftersom det har kørt i 2 uger, at mange stillinger er blevet slået op, og at der også er blevet sendt mange ansøgninger. Det går jeg ud fra. Jeg har ikke noget tal på, hvor mange der så har underskrevet en kontrakt og står med et job i hånden.

Men vi overvåger det her nøje. Vi har en lige så stor interesse i, at de mennesker, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet, og som har opbrugt deres dagpengeret, får en reel mulighed for at få de her job. Det er derfor, vi har lavet den her aftale, og det er også derfor, jeg er meget, meget tilfreds med, at arbejdsgiverne har sagt ja til det her. Som jeg opfatter den danske model, er det her et stærkt eksempel på den danske model. Og jeg er helt overbevist om, at når arbejdsgiverne har sagt ja til det, vil de også overholde deres del af aftalen.

Hr. Christian Juhl for sidste spørgsmål.

Det er vedrørende beredskabet. Skulle vi ikke prøve at oprette et beredskab, sådan at vi om ikke mødtes ugentligt, men i hvert fald udvekslede erfaringer ugentligt og kom med ideer til, hvordan vi kan komme videre.

Jeg synes, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan. Vi skal ikke kun iagttage, hvordan det går. Hvis det efter en måned, f.eks. den 1. februar eller på et andet tidspunkt, viser sig, at det går den skæve vej på nogle af områderne, og at der er nogle af arbejdsgiverne, der ikke tager fra, så må vi prøve at inspirere dem til det. Eller hvis det nu drejer sig om staten selv, er det også meget vigtigt at sige: Hov, der er da vist noget der. Det kunne også dreje sig om de private. Det kunne også være de ufaglærte, der slet ikke kommer ud, og hvad skal vi så gøre? Jeg synes, vi også er nødt til at bygge det beredskab op, for det har vi jo ikke bygget ind i aftalen.

Den danske model ville jo være rigtig god, hvis den også havde inddraget fagforeningerne, for de skal jo også spille en rolle i den her kampagne. Jeg snakkede med en masse af dem i går på LO's konference i Nyborg, og jeg skal love for, at de gerne vil være med til det, men de har ikke ret mange muligheder. Så jeg synes, at vi skal have en nødplan klart, også hvis det går helt galt i løbet af sommeren og vi ikke når op på de 12.500.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er ... (Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt): Skal jeg ikke svare?) Undskyld. Svaret er ikke sluttet.

Nej. Jamen jeg byder da alle vekommen til at være med til det her, og det gælder da også de faglige organisationer. Hvis de har noget at byde ind med og gerne vil bidrage til at løse den her opgave, så er de da hjertelig velkomne.

Jeg synes, der er rigtig mange, der har haft lyst til at kritisere aftalen om akutjob, ligesom man har kritiseret så mange andre ting, frem for at sætte sig ned og sige: Nu går vi i gang, nu løser vi den her opgave. Jeg vil godt sige meget tydeligt, at man både i Finansministeriet og bestemt også i Beskæftigelsesministeriet overvåger den her situation, og man skal også nok presse på i de tilfælde, hvor der mangler noget.

Vi tager altid gerne imod gode råd fra Enhedslisten om, hvad vi kunne gøre bedre i den henseende, men jeg vil godt sige meget tydeligt, at vi selvfølgelig overvåger den her situation nøje.

Så er både spørgsmålet og svaret sluttet.

Det næste spørgsmål til statsministeren er af hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.