Spm. nr. US 17

Tak. Jeg kunne have gjort det meget simpelt ved at spørge ministeren, om det er o.k. at få abort på grund af barnets køn. Men samtidig vil jeg også tilføje spørgsmålet om, hvad ministeren agter at gøre, efter at vi i DR Nyheder i sidste weekend fik oplysninger om, at der er flere kvinder, der er rejst til Sverige og har fået en abort, fordi de har fået en kønsscanning i Danmark, der har vist, at de – for de flestes vedkommende – har ventet en pige.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg tror, at spørgeren og jeg her er fuldstændig enige om, at det etisk overhovedet ikke er i orden at fravælge et barn på grund af køn. Det er jo sådan i Danmark, at vi har fri abort til udløbet af 12. svangerskabsuge, mens man i Sverige har fri abort frem til udløbet af den 18. svangerskabsuge. Derfor kan man sige, at man jo ved en scanning frem til den 18. uge, som viser kønnet, i Sverige i princippet kan få foretaget en abort, for det er jo det, de grænser bestemmer, nemlig hvornår man kan få foretaget en abort ud fra sine egne bevæggrunde uden at bede nogen om tilladelse og uden at skulle leve op til nogen særlige kriterier.

Jeg synes, det er fuldstændig afgørende at slå fast, at i Danmark har vi ikke i hjemmel i lovgivningen til på baggrund af barnets køn at give tilladelse til abort efter 12. svangerskabsuge. Det mener vi ikke skal være lovligt, og det mener jeg heller ikke fremadrettet skal være lovligt. Jeg mener, det er en fornuftig lovgivning at have. Derfor har vi jo også et abortankenævn, som ikke på noget tidspunkt har givet tilladelse til en abort efter 12. uge, på baggrund af at en kvinde nu måtte ønske sig et barn med et andet køn, og sådan mener jeg også det skal være.

Fru Liselott Blixt.

Jeg er glad for, at ministeren faktisk svarede på mit andet spørgsmål, som jeg ville have stillet nu, for vi hørte netop også i udsendelsen, at der var nogle, der herhjemme havde anket og faktisk fået en abort på grund af kønnet. Der mente man, at der var lovhjemmel til det i den abortlovgivning, som vi har i dag. Men der kan jeg forstå på ministeren at det ikke er tilfældet; der er ikke nogen, der har fået foretaget en abort på grund af køn herhjemme i Danmark.

Men så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan ministeren vil arbejde for, at vi eventuelt kunne få lavet nogle aftaler. Vi arbejder jo efterhånden meget på tværs. Nu er der jo møde i Nordisk Råd i næste uge, hvor man kunne tage det op med sine nordiske kollegaer. Der er Europa-Parlamentet, hvor man netop også kunne tage det op og spørge, hvordan vi sikrer, at det her ikke sker.

Er det noget, ministeren vil arbejde på? Kunne man f.eks. forbyde herhjemme, at gravide fik foretaget kønsscanninger før 18. uge, sådan at vi sikrer, at de ikke bare sådan kan tage til Sverige? Så kan det være, at de så bare får lavet scanningen et andet sted, men er der nogle steder, hvor man ligesom kan sætte ind, eller hvor ministeren mener vi måske kan gøre noget, der sikrer, at vi ikke ser den her trafik, som man forventer vil stige med årene?

Så er det ministeren. Og jeg skal lige indskærpe, at vi skal overholde taletiden på 1 minut, for ellers når vi ikke alle spørgerne. (Liselott Blixt (DF): Nå, for søren da, ja.)

Det kan spørgeren ikke være bekendt over for de andre med spørgsmål.

Jeg vil sige, og spørgeren er jo sådan set selv inde på det, at sætter vi en lovgivningsmæssig grænse, der hedder, at man ikke kan gøre det ved privat tilkøbte scanninger før 18. uge – for det er jo sådan, at det i det offentlige som udgangspunkt er i den 12. og 20. uge, man får tilbudt en scanning, medmindre der er noget ekstraordinært, så det må også være over for de private spørgeren tænker at indføre forbud op til 18. uge – så kan man jo gå et andet sted hen og få den.

Det er jo det, der er, kan man sige, problemstillingen her som udgangspunkt. Vi har en grænse, der hedder 12 uger, i Danmark og en anden grænse i Sverige. Og så er virkeligheden jo, at der i nogle europæiske lande er en endnu højere grænse for, hvor sent man kan få en abort uden at skulle have særlig tilladelse og altså få en abort uden at skulle forklare nogen ens bevæggrunde, og hermed kan bevæggrundene jo også være, at barnet har et andet køn end det, man ønsker sig.

Det er jo den samme problemstilling, der gør sig gældende, når vi snakker scanninger: Selv om vi lavede en lovgivning her, der sagde, at man ikke må oplyse barnets køn frem til uge 18, er der jo ikke noget, der forhindrer de kvinder, der måtte være optaget af det, i at købe sig til den scanning i et andet land. Derfor tror jeg, at det, vi har at gøre med her, er en grundlæggende etisk debat, som jeg meget gerne vil løfte sammen med ordføreren, sammen med alle her i landet. Jeg synes simpelt hen, det er forkert, det er etisk uforsvarligt at fravælge børn på grund af deres køn.

Fru Liselott Blixt.

Jeg fik ikke lige svar på spørgsmålet: Er det noget, ministeren vil tage op, eventuelt i Europa-Parlamentet eller i samarbejde med ministrene i EU, sådan at vi eventuelt kunne lave nogle løsninger, der sagde, at hvis man kom til et andet land med det formål at få foretaget en abort på grund af en kønsscanning, var det ikke noget, man gav tilladelse til?

Ministeren.

Det er jo det, der var hele pointen i, at jeg redegjorde for, hvordan der er forskellige grænser: 12 uger i Danmark, 18 uger i Sverige, og jeg mener, den er helt oppe på 24 uger i England, i forhold til hvornår man kan få fri abort. Så bliver det jo ikke krævet, at man oplyser, at det er på grund af en kønsscanning, eller at det er på grund af, at det passer dårligt socialt, eller hvad det nu kan være. Så er det jo den enkelte kvindes valg.

Derfor vil jeg bare gentage det, som faktisk var mit svar på spørgerens spørgsmål, nemlig at det her er en holdningsmæssig diskussion; det er en etisk kamp, som jeg mener at spørgeren, jeg selv og alle andre i samfundet her skal være med til at tage. For at lave lovgivning, og spørgeren har jo selv været inde på det, betyder, at de mennesker, der i dag mener, at det er acceptabelt, at det holdningsmæssigt er inden for skiven, ville kunne opsøge det andre steder alligevel. Derfor mener jeg, det er en vigtig diskussion at tage, men jeg tror ikke på, at det er via en strammere lovgivning, vi skal gå, fordi der jo faktisk ikke er hjemmel i lovgivningen til det her.

Tak til spørgeren fru Liselott Blixt.

Den næste spørger til sundhedsministeren er fru Sophie Løhde.