Spm. nr. US 143

Tak, formand. Jeg kunne godt tænke mig at stille ministeren et spørgsmål. Det er ud fra den seneste ændring, som man agter at lave på ghettolisten, og som drejer sig om udvidelsen af kriterierne for, om et område er ghetto eller ej. Jeg sidder med nogle tal og den liste fra den 1. oktober 2012. Jeg skal sådan set bare kigge på de første 15 navne for allerede at kunne udnævne tre områder, som i princippet kan ryge ud af ghettolisten, hvis det er sådan, at vi udvider kriterierne. Det er bl.a. Blågården i København, det er Tåstrupgård i Høje Taastrup, og det er Askerød i Greve. Det er bare 3, jeg tager ud fra de første 15 navne.

Det bekymrer mig rigtig meget, for når man kigger på tallene, ser man, at der er høj forekomst af kriminalitet, der er meget stor koncentration af indvandrere og efterkommere af folk fra ikkevestlige lande. Vi er nogle, der ved – det tror jeg også ministeren vil give mig ret i – at når der er så stor en koncentration, har vi lidt erfaring med, at der sker noget i de samfund. Sådan noget som parallelsamfund opstår, når der er så stor koncentration af folk fra ikkevestlige lande, og der opstår noget, som hedder social kontrol, og som vi alle sammen er meget, meget optagede af hvordan vi skal bekæmpe. Så må jeg nok sige, at når jeg kan se, at den manglende tilknytning er meget lav de her tre steder, så er sandsynligheden for, at de kan ryge ud af listen, der. Det synes jeg er meget ærgerligt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Kan de her tre områder ryge ud af den liste, når kriterierne bliver udvidet? Tak.

Ministeren.

Jeg tror, vi deler bekymringen for, at der opstår parallelsamfund, bandekriminalitet og den kriminalitet, der følger med det. Det tror jeg at alle her i Folketinget gør. Jeg erkender, at det, den tidligere regering lavede sammen med Dansk Folkeparti, var et skridt, som man har taget.

Jeg er ikke helt enig i, at man kun skal nøjes med de tre kriterier. Derfor har jeg taget uddannelseskriteriet med. Jeg tror, at fru Fatma Øktem er enig med mig i, at uddannelse er hele nøglen til at få sig et job. Når 60 pct. af drengene med indvandrerbaggrund faktisk dropper ud af en erhvervsuddannelse, fordi de ikke har kompetencer nok, så er uddannelse helt afgørende. Vi kommer til at stå med den udfordring, at fremadrettet er der alt for mange ufaglærte, og der er for få faglærte, når vi når 2020, så her er et vigtigt område. Der er grobund for bandeøkonomi og for sort økonomi, hvis man har et lavindkomstområde. Derfor har vi ikke taget de tre kriterier væk, men vi er faktisk kommet med to nye, som supplerer, således at man kan sætte ind på alle fem områder.

Jeg vil i dag ikke nævne, hvilke områder der ryger ud, for jeg har ikke listen hos mig, men jeg synes, det er fair at sige, når regeringen spiller ud, at vi ved, at der kommer lidt færre på, men vi er jo ikke færdige med forhandlingerne. Der kommer nye tal til oktober, og så kan der faktisk komme flere på end de 29, som vi har nævnt. Nu skal vi jo lige se, hvordan det går med forhandlingerne. Jeg skal forhandle med Venstre i morgen, og jeg glæder mig til at se Venstre derovre.

Fatma Øktem.

Det er meget fint, men det ændrer sådan set ikke min bekymring, for den bekymring er der faktisk grundlag for her. Når jeg kigger på den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, ser jeg, at den er meget lav i bare de tre områder, jeg har nævnt. Den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er meget lav. Det vil sige, at hvis den største del har en tilknytning til arbejdsmarkedet, er der også noget med bruttoindtjeningen, som de så ikke vil kunne leve op til. Og så er der sandsynlighed for, at de også har en uddannelse, når de har tilknytning, men det ændrer ikke ved, at der er to meget store udfordringer på området, der gør, at vi bør have det fokus på området. Det er netop det med kriminaliteten og det med, at der er grobund for social kontrol og parallelsamfund.

Er det ikke rigtigt, at det er tre kriterier, der skal leves op til ud af fem, og her er der foreløbig kun to, der bliver levet op til?

Ministeren.

Jeg synes, at de to kriterier, som vi i regeringen har valgt at tage med, og som man kan være uenig eller enig i, faktisk er meget, meget relevante. Uddannelse og indkomst er meget, meget vigtige parametre for det videre arbejde. Det er det ene.

Det andet er, at vi jo gør noget ved det. Noget af det første, justitsministeren gjorde, da han kom til, var at lave en politiaftale, i hvilken vi satte 250 mio. kr. af over de næste 4 år til bekæmpelse af kriminalitet i de udsatte boligområder. Det har faktisk fået kriminaliteten ned med 12 pct., og det vil jeg gerne kvittere for over for alle partier, der har været med. Man gør faktisk en meget, meget god indsats her. Jeg ved, at vores social- og integrationsminister har stor fokus på den del, der forholder sig til parallelsamfund. Men når vi tager det her med, er det, fordi vi selvfølgelig skal have fokus på beskæftigelse. Når der er mere end 40 pct., som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, har vi en udfordring. Hvis vi har over 50 pct. med anden etnisk baggrund end dansk, så er der en kulturel udfordring for det sted osv.

Men vi har bare valgt at supplere med to kriterier, som vi synes er relevante, og som gør, at man får en større mangfoldighed. Og så har vi kortet perioden i kriterierne ned. Tidligere var det sådan, at for kriminalitet og beskæftigelse var det 4-årige kriterier, nu er det 2-årige kriterier, og resten har 1-årige kriterier. Det bliver lidt nemmere at se, når man gør en indsats som f.eks. i Tåstrupgård.

Fatma Øktem.

Jamen altså, jeg synes ikke rigtig, det ændrer ved, at de to meget store udfordringer, som vi har kæmpet med igennem rigtig, rigtig lang tid, kan blive overset. Hvis det kun, som jeg kan se, er de to kriterier ud af de fem, der bliver stillet op, hvilket meget hurtigt kan blive tilfældet på bare de her tre områder, så får det ikke den fokus, så er det ikke på listen, og så får de måske ikke de ghettomidler. Det synes jeg er ærgerligt.

Men hvis vi bare gør det med at sætte de der fine ord ind eller de ønsker, vi har for et område, om, at vi gerne vil se højere uddannelser, så kan vi jo sætte kriterierne op til ti, for så der er ingen, der lever op til det, så er der ingen udfordringer. Det er næsten sådan, jeg forstår ministeren, for de her problemstillinger er der, de her udfordringer er der, vi ved det alle sammen; men lige pludselig vil vi ikke stå ved det, fordi de ikke kan leve op til de fem kriterier.

Ministeren.

Jeg synes faktisk ikke, at den tidligere regering med de tre kriterier levede helt op til de udfordringer, der er i forhold til uddannelse og indkomst. Derfor har vi valgt at supplere de tre kriterier, og de tæller jo stadig væk. Vi har ikke fjernet et identitetskriterium, vi har ikke fjernet det med de dømte, vi har ikke fjernet beskæftigelseskriteriet; tværtimod indgår de blandt de kriterier, vi har spillet ud med.

Husk så på, at vi faktisk forsøger at lancere en helt ny måde at arbejde sammen på, hvor vi laver partnerskaber med kommunerne. Vi går samtidig ind og fremlægger en værktøjskasse med, hvad der virker og hvad der ikke virker – det håber jeg fru Fatma Øktem er enig i. Og samtidig kommer der jo yderligere tryghed her, ved at man kan udveksle oplysninger mellem boligselskaberne i et område. Det er noget, Vollsmose og især Gellerup har bedt om, fordi man har kunnet flytte fra den ene boligafdeling til den anden, hvis man blev smidt ud på grund af kriminalitet i området. Og så kan politiet og domstolene faktisk udveksle oplysninger med boligorganisationerne.

Så vi har forsøgt at komme hele vejen rundt, og det skulle man glæde sig over i stedet for at være så bekymret, for jeg tror faktisk, at det her er et bedre redskab.

Tak til fru Fatma Øktem.

Der er tre spørgere til klima-, energi- og bygningsministeren, og jeg vil forsøge at nå dem alle tre, men det forudsætter, at både de to første spørgere og ministeren sparer lidt på især de 2 minutter til indledning.

Den første spørger er hr. Lars Christian Lilleholt.