Spm. nr. US 130

Tak. Vi har jo her for nylig indgået en fin lille aftale om en vækstpakke. Der er jo på ingen måde tale om en vækstpakke, som løser de grundlæggende udfordringer, der er for dansk konkurrenceevne, og de udfordringer, der er, for at skabe arbejdspladser i Danmark, men det er jo en fin lille aftale, som tager fat på nogle få steder.

Desværre har regeringen jo ikke haft viljen til at gøre den her aftale mere ambitiøs, sådan at vi kunne skabe arbejdspladser i endnu højere grad, særlig til nogle af de mange mennesker, der i dag står og mangler et arbejde i Danmark, ikke mindst i vores industrisektor, hvor der er behov for, at vi får forbedret konkurrencekraften væsentligt, hvis vi skal kunne konkurrere ikke bare med Kina og landene langt væk, men også med vores direkte nabolande.

I vækstpakken kom regeringen jo med et forslag om at lempe beskatningen ved et generationsskifte ind i fondseje, og der synes vi jo så naturligt, at man kunne følge op med også at kigge på det generationsskifte, som rigtig mange af vores familieejede virksomheder står over for. Der er jo over en million danskere, der er ansat i familieejede virksomheder.

Der er et sted mellem 40.000 og 60.000 familieejede virksomheder i Danmark, mange af dem helt små virksomheder, som risikerer at blive drænet for egenkapital ved et generationsskifte, fordi der i dag er en arveafgift, som ligger, hvis man tager Ernest & Youngs uafhængige revisionsrapport, et sted mellem – for en beskatning og et dræn af egenkapitalen – fra 15 pct. til op til 76 pct. af egenkapitalen, som risikerer at forsvinde ved et generationsskifte. Der havde vi jo gerne set, at man kunne have været langt mere ambitiøs og fremsynet på det her område, så vi også kunne sikre noget af det, der er grundstammen i det danske erhvervsliv, nemlig de familieejede virksomheder.

Det må vi jo konstatere at statsministeren og regeringen desværre ikke har haft viljen til og evnen til at gennemføre. Det synes vi er enormt ærgerligt, fordi det jo er her, hvor over en million danskere er ansat, og derfor vil jeg egentlig bare spørge statsministeren her i salen med hensyn til alle de mennesker, der i dag står og mangler et arbejde, også nogle af de personer, som jeg ved andre vil spørge til her i salen, som desperat står og mangler et arbejde:

Hvorfor er det, at statsministeren og regeringen ikke aktivt vil gøre noget for at sikre de mange privatejede virksomheder, den lille tømrerforening, landbruget, de mellemstore virksomheder, som lige nu står over for et generationsskifte, og hvor vi risikerer, at de her arbejdspladser flytter til udlandet, som følge af at regeringen ikke har viljen til at afskaffe den her arveafgift, når man laver generationsskiftet?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg godt endnu en gang sige tak til Venstre for, at man har valgt at være med i begge dele af vækstplanen. Det er en stor vækstplan, som betyder, at 90 mia. kr. bliver brugt til at ændre rammebetingelserne for danske virksomheder, øge konkurrenceevnen, tiltrække investeringer og på den måde skabe arbejdspladser.

Så er der også nogle ting, vi ikke har kunnet blive enige om, og det gælder bl.a. den diskussion, der har været om arveafgiften. Der er nåede vi heldigvis til enighed om at være uenige om det punkt, og der er så også afsat midler til, at man på et senere tidspunkt kan tage den diskussion op. Venstre er velkommen til at tage den diskussion op. Når vi ikke synes, at det er så spændende en idé, er det, fordi vi jo alle sammen er underlagt vilkårene om arveafgift, og jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor én gruppe skulle undtages, også når man påtænker, at vi egentlig har ganske gode vilkår for, at man kan lade pengene blive i virksomheden i op til 15 år og på den måde sikre, at pengene virker i virksomheden.

Så vi er egentlig tilfredse med de regler, der er på nuværende tidspunkt. Venstre er i deres gode ret til at mene noget andet.

Fru Ellen Trane Nørby.

Det er rigtigt, at det var en fin lille aftale, som blev indgået, men det er jo slet, slet ikke nok. Vi står over for et massivt behov for, at vi får genskabt dansk konkurrenceevne, så vi kan skabe arbejdspladser. Statsministeren siger, at vilkårene i dag er nok. Det er paradoksalt, at statsministeren og regeringen så i vækstpakken kom med et forslag om at forbedre mulighederne, når man ejerskifter ind i fonde. Hvorfor i alverden er der så behov for det, når statsministeren siger, at der ikke er behov for at ændre på reglerne? Lige nu står vi jo i en situation, hvor man gør det lettere, når de laver ejerskifte ind i fonde, men man fastholder, at når de skifter generation i en familieejet virksomhed, skal de betale en ekstra afgift. Hvis man læser Ernst & Youngs rapport, kan man se, at det betyder, at en virksomheds egenkapital kan blive drænet med op til 76 pct. Det betyder jo, at de ansatte – det er op imod en million danske medarbejdere, der i dag er ansat i familieejede virksomheder – risikerer, at deres virksomhed bliver hæmmet i væksten, og at arbejdspladserne rykker til udlandet. Statsministeren har været meget optaget af, at vi skal kigge på, hvordan vi også forbedrer vores konkurrenceevne sammenlignet med landene omkring os. Det er jo paradoksalt, at Sverige og Tyskland har afskaffet arveafgiften, når det handler om generationsskifte, men det er statsministeren måske sådan rimelig kold over for? Det betyder, at man risikerer, at arbejdspladserne flytter ud af landet.

Statsministeren.

Jeg tror ikke, at vi i dag bliver enige om det med arveafgiften. Vi tror, det er en rigtig god idé, at man netop har de 15 år, hvor pengene kan virke i virksomhederne og virke til gavn for at skabe nye arbejdspladser og investeringer. Det ser vi så bare forskelligt på, og det skal der selvfølgelig også være plads til. Jeg kan alligevel godt undre mig over, at Venstre betegner en plan til 90 mia. kr. som en fin lille aftale, og det, der så åbenbart udgør forskellen på en fin lille aftale og en stor og ambitiøs aftale er en arveafgift. Jeg synes, det lyder lidt besynderligt, at det skulle være sådan, men Venstre beskriver den her aftale som en fin lille aftale. Jeg kan ikke huske, at vi tidligere har haft en så stor ændring af rammebetingelserne for danske virksomheder. Jeg konstaterer også, at mange, mange virksomheder og de store organisationer har været ude og kvittere klart positivt for den her aftale. Men så længe Venstre synes, at det er en lille aftale, vil jeg da se frem til at se Venstres store aftale. Vi er da sikkert mange, der venter i spænding på at se, hvad Venstre så forstår ved en stor aftale.

Fru Ellen Trane Nørby i sidste runde.

Nu ved jeg jo godt, at statsministeren ikke deltog i forhandlingerne og derfor heller ikke havde muligheden for at være en del af det, der foregik i forhandlingerne, nemlig at der på hvert møde kom nye forslag til, hvordan man kunne gøre den her vækstplan mere ambitiøs; hvordan man kunne sikre kreditvilkårene for de små og mellemstore virksomheder; hvordan man kunne sikre, at man kunne afskaffe nogle afgifter. Der er femdoblingen af NO x -afgiften for bare at tage et eksempel, som statsministerens regering har gennemført, og som hæmmer en lang række af vores erhverv i at kunne vækste i dag. Og afgiften er også et af eksemplerne. Men der var en lang række initiativer, som blev præsenteret, og som regeringen konsekvent skød ned. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, for vi står over for, at vi mangler at få skabt arbejdspladser i Danmark. Der er rigtig mange i dag, som falder ud af dagpengesystemet, og som drømmer om at få et arbejde. Der er rigtig mange i Danmark, som har behov for, at vi får skabt flere arbejdspladser. Det havde alt andet lige været bedre, hvis regeringen havde haft viljen til at lave en større aftale. Nu har vi så fået en fin lille aftale, og det er sådan set fint nok, men det ændrer ikke ved, at statsministeren jo ikke svarer på, hvorfor den forbedrer vilkårene ved generationsskifte ind til fonde, når regeringen samtidig blokerer for, at vi kan ligestille de familieejede virksomheder og dermed gavne den over en million danskere, der er ansat i familieejede virksomheder.

Statsministeren.

Det er stadig bemærkelsesværdigt, at Venstre betragter det her som en fin lille aftale, men når de så åbenbart lægger de andre forslag til, som Venstre har nævnt, bliver det pludselig en stor og omfattende aftale. Det må være sådan, vi skal forstå Venstres ordfører i dag. Og der er et eller andet pudsigt ved, at en aftale til 90 mia. kr., som Venstre selv er med i, også i hvert eneste skridt, skal beskrives som en fin lille aftale. Jeg vil gentage, at jeg egentlig tror, vi er mange, som sidder på spring for at læse, når Venstre kommer med en stor aftale.

Så kunne Venstre jo også passende i det papir beskrive, hvordan man egentlig agter at gennemføre nulvæksten. For sandheden er jo, at de her lettelser, som Venstre taler om, skal gennemføres ved at have nulvækst i den offentlige sektor. Der kunne det egentlig være interessant at få at vide, hvem det er, der skal fyres i de kommende år, når man har nulvækst. Hvordan vil det se ud i de enkelte dele af den offentlige sektor? Det har vi jo ikke fået noget svar på, så det ville være interessant at se det som et samlet hele, altså hvad det egentlig er, Venstre vil i forhold til det her med nulvæksten.

Spørgsmålet er sluttet.

Næste spørgsmål til statsministeren er af hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)