Spm. nr. US 103

Tak. Mit spørgsmål drejer sig også om folkeskolen, ikke om overenskomstforhandlingerne – det lader jeg parterne om at klare – men om regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Her står der, at en aktivitetstime kan være alt fra 10 minutter på en skoledag til en hel skoledag. Kan ministeren ganske kort definere indholdet af de her timer? Og mener ministeren, at de her timer og antallet af dem skal besluttes lokalt? Hvis svaret er ja, kan man så ikke være bekymret for, at der ender med at blive lige så stor forskel med hensyn til antallet af lokalt besluttede aktivitetstimer, som der er med hensyn til antallet af undervisningstimer – det ser vi der er i dag – hvor nogle følger det vejledende timetal, og nogle følger minimumstimetallet?

Ministeren.

Det, vi i regeringen lægger op til, er, at eleverne får en sammenhængende skoledag på den måde, at de mindste elever, fra 0. til 3. klasse, får 30 timer om ugen – og det bliver jo det timetal, der er fast for alle elever, 30 timer om ugen – eller hvad der svarer til et tidsrum fra kl. 8.00 til kl. 14.00; at man fra 4. til 6. klasse får 35 timer om ugen, hvilket kunne svare til et tidsrum fra kl. 8.00 til kl. 15.00; og at man fra 7. klasse og frem får 37 timer om ugen, svarende til et tidsrum fra kl. 8.00 til kl. 15.30. Så det bliver jo et fast timetal for eleverne, men forskelligt, alt efter hvilken årgang de er på.

Inden for det bliver der også lagt en norm, sådan at det vejledende timetal for de fagfaglige timer ligger fast. Det bliver så i øvrigt øget, fordi vi i regeringen lægger op til, at man f.eks. skal have engelsk fra 1. klasse, hvad der ikke er lovpligtigt i dag. Derfor bliver der en meget mere fast ramme for balancen imellem de fagfaglige timer, som vi løfter, plus at der er den nye aktivitetstid, som skal understøtte både de fagfaglige timer, de sociale og almene kompetencer, mere bevægelse osv. Det betyder, at der er en meget veldefineret ramme for, hvor mange timer der er, herunder hvordan balancen skal være mellem det vejledende timetal for fagene, og hvordan aktivitetstiden kan indgå.

Fru Vivi Kier.

Tak. Jamen jeg kan jo godt være en lille smule bekymret for de her aktivitetstimer og det, der skal ligge i dem, også når jeg læser udspillet, hvor der ligesom antydes, at vi jo godt ved, at vi har en udfordring med nogle børn, der ikke benytter sig af SFO. Vi ved også, at vi har en fælles udfordring med hensyn til de elever, der går ud af folkeskolen uden de færdigheder, de har brug for. Men man kan jo, når det gælder de her aktivitetstimer og det, der gøres med hensyn til de her ekstra timer, tænke, at det ligesom er, fordi der er en gruppe børn, som vi har nogle udfordringer med – og det erkender jeg at vi har. Men så kan vi jo faktisk ende med at stå med verdens dyreste lektiecafé, eller hvad tænker ministeren?

Ministeren.

Vores forslag til aktivitetstid skal understøtte mindst tre formål, og det er også noget af det, som vi arbejder med i folkeskoleforligskredsen – hvor De Konservative i øvrigt også er med, så der har vi jo god mulighed for at drøfte det med hinanden – netop, at det skal understøtte de faglige og almene kompetencer, understøtte mere bevægelse, understøtte muligheden for, at der skal være et tilbud om lektiehjælp til alle børn, hvad vi synes er et kæmpe fremskridt. For det betyder, at man har mulighed for at gøre det i løbet af dagen, og at man, når man har fri, så faktisk har fri fri til, når man skal dyrke sin sport, være sammen med venner og andet. Det betyder, at det bliver meget veldefineret, at det jo er en tid, der netop skal bruges til at understøtte skolens formål og ikke til alt muligt andet.

Fru Vivi Kier.

Tak. Lektiehjælp ved vi jo i dag findes på rigtig, rigtig mange skoler – og jeg glæder mig over, at det er et tilbud om lektiehjælp, for der vil være rigtig mange børn, som ikke har brug for det, og hvis forældre gerne ser, at de kommer hjem og ikke deltager i det. Men når vi så vender tilbage til det med indholdet af de her aktivitetstimer, kan vi se, at ministeren har prøvet at komme med sit bud her, altså at det skal understøtte nogle faglige ting osv. Så vil jeg bare her til sidst høre, hvad ministeren mener om, at vi nu har oplevet kulturministeren komme på banen og også definere, hvad indholdet i de her aktivitetstimer skal være.

Ministeren.

Der er heldigvis fuldstændig overensstemmelse mellem det, som kulturministeren ønsker, og det, som børne- og undervisningsministeren ønsker, med hensyn til det, vi kalder for den åbne skole, netop at en del af den måde at udvikle skolen på er, at skolens døre bliver åbnet for det lokale idrætsforeningsliv og kulturliv igennem forpligtende partnerskaber. Det betyder f.eks., at den lokale sportsforening kan lave nogle samarbejder med skolen ind i skoletiden, hvor ungdomsinstruktører laver nogle forløb sammen med eleverne, eller det kan være den lokale musikskole, som har forløb sammen med eleverne ind i skoletiden, hvilket forhåbentlig åbner elevernes øjne for det, så de bagefter også har lyst til at melde sig ind i den lokale idrætsforening eller har lyst til at lave endnu mere musik, sådan at det bliver plus-plus, til gavn for eleverne og det, at vi har et meget stærkt Foreningsdanmark, altså at vi bruger skolen som et sted, kan vi sige, hvor man både møder foreningslivet, og hvor man kan være bagefter.

Tak for det.

Så er det den sidste spørger i rækken, hr. Peter Juel Jensen, fra partiet Venstre.