Det, vi i regeringen lægger op til, er, at eleverne får en sammenhængende skoledag på den måde, at de mindste elever, fra 0.
til 3.
klasse, får 30 timer om ugen – og det bliver jo det timetal, der er fast for alle elever, 30 timer om ugen – eller hvad der svarer til et tidsrum fra kl.
8.00 til kl.
14.00; at man fra 4.
til 6.
klasse får 35 timer om ugen, hvilket kunne svare til et tidsrum fra kl.
8.00 til kl.
15.00; og at man fra 7.
klasse og frem får 37 timer om ugen, svarende til et tidsrum fra kl.
8.00 til kl.
15.30.
Så det bliver jo et fast timetal for eleverne, men forskelligt, alt efter hvilken årgang de er på.
Inden for det bliver der også lagt en norm, sådan at det vejledende timetal for de fagfaglige timer ligger fast.
Det bliver så i øvrigt øget, fordi vi i regeringen lægger op til, at man f.eks.
skal have engelsk fra 1.
klasse, hvad der ikke er lovpligtigt i dag.
Derfor bliver der en meget mere fast ramme for balancen imellem de fagfaglige timer, som vi løfter, plus at der er den nye aktivitetstid, som skal understøtte både de fagfaglige timer, de sociale og almene kompetencer, mere bevægelse osv.
Det betyder, at der er en meget veldefineret ramme for, hvor mange timer der er, herunder hvordan balancen skal være mellem det vejledende timetal for fagene, og hvordan aktivitetstiden kan indgå.