Spm. nr. S 576

4) Til finansministeren af:

Peter Christensen (V):

Vil ministeren redegøre for regeringens ambitioner for, hvad en kontanthjælpsreform efter ministerens mening skal bidrage med til regeringens 2020-mål?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren redegøre for ministerens ambitioner for, hvad en kontanthjælpsreform efter ministerens mening skal bidrage med til regeringens 2020-mål?

Finansministeren.

Jamen det vil jeg gerne. Det kan man jo også læse i 2020-planen, men jeg gør gerne rede for det her.

Der er en samlet kategori af initiativer, hvoraf kontanthjælp er et, sygefravær et andet og integration et tredje, der samlet set skal bidrage med 3 mia. kr., som den tidligere spørger fra hr. Peter Christensens parti også tog udgangspunkt i. Så kontanthjælpsreformen skal ses i den kontekst.

Og så vil jeg sige, at der er et mål mere med sådan en kontanthjælpsreform, der er mindst lige så vigtig, som de tal, vi nu diskuterer, nemlig at den skal have en konkret positiv social virkning, der sikrer, at de mennesker, der i dag modtager kontanthjælp – og gør det i alt for lang tid – faktisk bliver en del af fællesskabet og kommer i arbejde.

Det er jo ikke det mindste problem og den mindste udfordring i det her. Det er måske forskellen på mig og spørgeren – eller på regeringen og spørgerens parti – nemlig, at vi interesserer os mindst lige så meget for det sociale aspekt i det her som for det økonomiske, og vi mener, at de ting kan bringes til at hænge sammen.

Hr. Peter Christensen.

Nu vil jeg lige knytte en kommentar til forrige runde. Jeg er i øvrigt meget enig med finansministeren i, at man skal være varsom med at kalde noget historisk – helt enig. Jeg vil egentlig heller ikke anklage finansministeren for at bruge det udtryk ofte. Til gengæld gør finansministerens statsminister det konstant, så lad os give den advarsel videre til landets statsminister, fordi vi nu er blevet enige om, at det ikke helt holder, når man går det efter helt konkret.

Jeg er meget optaget af, at en kontanthjælpsreform også har et socialt sigte, at man tager hånd om de mennesker, men det ændrer jo ikke ved, at det er hele forudsætningen for regeringens økonomiske politik. Og finansministeren svarer aldrig på spørgsmålene, når det bliver svært, men når det er blevet svært, er det jo, fordi regeringen siger, at man skal finde de 3 mia. kr. på tre elementer, hvor finansministerens eget ministerium siger sort på hvidt, at hvad angår sygefravær, kan man godt lave nogle gode initiativer, dem vil vi bakke op om, men man kan ikke indregne dem som en del af en finansiering.

O.k., så er det element jo ligesom væk fra det her regnestykke. Og så er mit spørgsmål til finansministeren: Hvad forventer man så at skulle hente på en kontanthjælpsreform, for det sidste element, der ellers er tilbage, er integrationen, og at forestille sig, at finansministeren kan få SF til at være med til at hente et stort bidrag fra integrationsområdet tror finansministeren jo ikke engang selv på. Og så er der jo kun kontanthjælpen tilbage.

Jeg har fornemmet på regeringen, at man opererer med et tal på ½ mia. kr. Er det ikke korrekt? Hvis det er tilfældet, skal man sammen med Det Radikale Venstre, SF, måske oven i købet Enhedslisten, fordi det er den brede, samarbejdende regering, finde 2½ mia. kr. på bedre integration. Mener finansministeren, at det er realistisk?

Finansministeren.

Jeg tror generelt, at mit syn på spørgerens forholdsvis vilde hypoteser byggende på en lang serie af uholdbare antagelser ikke er, at det er realistisk, nej. Jeg synes ikke, at den spørgeteknik bringer os nogen som helst steder hen. Jeg synes, man kom meget hurtigt rundt om det der spørgsmål om det sociale sigte med en kontanthjælpsreform, for hvis det er sådan, at Venstre har det synspunkt, at man kan komme meget langt med en kontanthjælpsreform med hensyn til at sikre et reformbidrag, og at man samtidig kan løfte den sociale nøgleopgave, det jo er at få mange af de her mennesker, der nu er i en ulykkelig social situation på passiv forsørgelse, med ind i fællesskabet og gøre dem til en del af arbejdsstyrken, ja, så kan man jo undre sig over, at Venstre i de 10 år, hvor man havde regeringsansvaret, ikke rigtig kom nogen vegne med det. Det er jo på en eller anden måde fascinerende.

Derfor kan man glæde sig til, at regeringen kommer med et konkret forslag til, hvordan vi løser den opgave og samtidig styrker vores økonomi. Og så kan man måske forberede sig psykisk på at optræde konstruktivt i den forhandling.

Hr. Peter Christensen.

Det kræver ikke nogen forberedelse, for vi møder altid konstruktivt op. Modsat Socialdemokratiet, som ikke deltog i en eneste af de reformer, der gav arbejdsudbud, da de sad i opposition, så har vi været med i alle de reformer, som finansministeren har gennemført. Så det kræver ikke nogen forberedelse. Men finansministeren svarede jo ikke på, hvad det er, regeringen håber at kunne få ud af en kontanthjælpsreform. Så jeg spørger igen: Hvad er det for en størrelsesorden, regeringen påregner for at få 2020-planen til at hænge sammen? Hvad skal en kontanthjælpsreform give efter finansministerens håb? Han skal ikke garantere noget, for det ved jeg jeg aldrig får finansministeren til, han skal ikke engang rigtig mene noget, for det kan jeg heller ikke få finansministeren til, han skal måske bare håbe noget. Hvad håber finansministeren?

Finansministeren.

Man vil se konkret, hvad det er for et mål, vi sætter op, når vi fremlægger vores forslag, ikke før. Og hvad angår forberedelse, så er der jo en del debat om forberedelsestid for øjeblikket. Jeg vil anbefale Venstre forberedelsestid, også til den her forhandling, for det er nu mit indtryk, at man ikke altid er kommet til bordet på en lige konstruktiv måde. Og jeg har trods alt siddet i den anden ende af forhandlingslokalet og haft lejlighed til at se på, hvad det var for en attitude, jeg blev mødt med. Så en god, stærk, intern drøftelse om naturligvis både at tage et ambitiøst reformtag her af hensyn til vores økonomi, men også at optræde socialt i forhold til de mennesker, det handler om, ville være nyttig tid brugt internt i Venstre.

Hr. Peter Christensen, sidste runde.

Ja, som enhver kunne høre, så det at få konkrete svar fra regeringen evnede jeg i hvert fald ikke. Det er der nok ikke rigtig nogen der kan, tror jeg. Men jeg vil så spørge om de avisskriverier, der har været om sygefravær. Jeg synes jo, det kunne være skønt, hvis man kunne få nedbragt sygefraværet, men er finansministeren enig med sit ministerium i, at man næppe vil kunne få et bidrag, der kan give noget til 2020-planen? Er finansministeren enig i det papir, der er kommet frem i Jyllands-Posten?

Ministeren.

Som jeg svarede hr. Jacob Jensen, er det ikke min opfattelse, at det er det, der er kommet frem i Jyllands-Posten. Der er en vurdering af de forslag, der er bragt på banen i forbindelse med en trepartsforhandling og selvfølgelig den objektive udfordring ved at nedbringe sygefraværet. Sådan er det jo med reformer, at man tit forsøger at løse objektivt svære problemer, men det er jo ikke det samme, som at man skal opgive at nå det mål. Det er en stor udfordring, det er et stort problem, og det er ikke nogen tilfældighed, at vi i vores 2020-plan peger på, at det vil vi gerne gøre en indsats for at løse.

Tak til finansministeren og tak til spørgeren.

Næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.