Nu vil jeg lige knytte en kommentar til forrige runde.
Jeg er i øvrigt meget enig med finansministeren i, at man skal være varsom med at kalde noget historisk – helt enig.
Jeg vil egentlig heller ikke anklage finansministeren for at bruge det udtryk ofte.
Til gengæld gør finansministerens statsminister det konstant, så lad os give den advarsel videre til landets statsminister, fordi vi nu er blevet enige om, at det ikke helt holder, når man går det efter helt konkret.
Jeg er meget optaget af, at en kontanthjælpsreform også har et socialt sigte, at man tager hånd om de mennesker, men det ændrer jo ikke ved, at det er hele forudsætningen for regeringens økonomiske politik.
Og finansministeren svarer aldrig på spørgsmålene, når det bliver svært, men når det er blevet svært, er det jo, fordi regeringen siger, at man skal finde de 3 mia.
kr.
på tre elementer, hvor finansministerens eget ministerium siger sort på hvidt, at hvad angår sygefravær, kan man godt lave nogle gode initiativer, dem vil vi bakke op om, men man kan ikke indregne dem som en del af en finansiering.
O.k., så er det element jo ligesom væk fra det her regnestykke.
Og så er mit spørgsmål til finansministeren:
Hvad forventer man så at skulle hente på en kontanthjælpsreform, for det sidste element, der ellers er tilbage, er integrationen, og at forestille sig, at finansministeren kan få SF til at være med til at hente et stort bidrag fra integrationsområdet tror finansministeren jo ikke engang selv på.
Og så er der jo kun kontanthjælpen tilbage.
Jeg har fornemmet på regeringen, at man opererer med et tal på ½ mia.
kr.
Er det ikke korrekt?
Hvis det er tilfældet, skal man sammen med Det Radikale Venstre, SF, måske oven i købet Enhedslisten, fordi det er den brede, samarbejdende regering, finde 2½ mia.
kr.
på bedre integration.
Mener finansministeren, at det er realistisk?