Spm. nr. S 575

3) Til finansministeren af:

Peter Christensen (V):

Kan ministeren bekræfte, at regeringen til foråret vil fremlægge »en opdateret udgave af 2020-planen«, som Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, siger til Jyllands-Posten den 28. november 2012?

Værsgo.

Tak for det. Kan ministeren bekræfte, at regeringen til foråret vil fremlægge "en opdateret udgave af 2020-planen", som Socialdemokraternes finansordfører, hr. John Dyrby Paulsen, sagde til Jyllands-Posten den 28. november 2012?

Finansministeren.

Det tror jeg kommer an på hvordan man bruger det danske sprog. Der er ikke udsigt til, at vi fremlægger en ny 2020-plan, men der er udsigt til, at vi i forbindelse med det danske konvergensprogram, som man senest i løbet af foråret skal fremsende til EU, foretager en opdatering af, hvad status er for den 2020-plan, vi har udarbejdet, hvad resultatet er af de aftaler, vi indtil videre er nået i mål med, og hvordan det aktuelt ser ud med hensyn til den økonomiske udvikling. Der er altså tale om en opdatering, som man i øvrigt foretager fuldstændig rutinemæssigt, i forhold til hvordan man arbejder med den type planer, hvilket spørgeren naturligvis også vil være bekendt med.

Hr. Peter Christensen.

Betyder det svar, at man vil holde fast på og kan garantere en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct.? For det er jo lidt interessant. Jeg er helt med på, at det, finansministeren siger på en pæn måde, er, at ministerens tro væbner har sagt noget forkert til avisen, så det skal jeg ikke stå og rode rundt i.

Jeg konstaterede bare, at han troede, at der kom en ny 2020-plan – det gør der så ikke, men den skal opdateres, og der er sproget selvfølgelig også finurligt, for hvad betyder det? Betyder det, at de meget, meget optimistiske vækstforudsætninger, som regeringen har lagt ind i sine økonomiske planer, vil kunne blive justeret, så de måske i højere grad er i overensstemmelse med det, alle andre økonomer desværre frygter, nemlig en lavere vækst, eller hvad betyder det? Betyder det, at man uanset hvad vil garantere de 0,8 pct. og ændre forudsætningerne, så der skal nogle flere værktøjer i brug for at kunne nå de 0,8 pct.?

Finansministeren.

Nu er der jo ikke nogen grund til, at spørgeren stiller sig an, som om han var mere uvidende om den slags planer og arbejdet med dem, end han helt sikkert i virkeligheden er. Altså, at den slags planer opdateres med jævne mellemrum, er en del af den måde, vi styrer den økonomiske politik på i Danmark; jeg tror såmænd oven i købet, at det er en del af den lov, vi har et forlig med Venstre om at gennemføre, nemlig budgetloven. Det indgår i den økonomiske styring, og jeg tror sandelig også, at det foregik under den tidligere regering.

Så det er korrekt, at vi kommer til at foretage en opdatering, og jeg kan slet ikke se, at der skulle være nogen forskel på det, jeg siger om det i dag, og det, min kollega har sagt til Jyllands-Posten. Jeg tror, at lige præcis begrebet opdatering indgik, da hr. John Dyrby Paulsen udtalte sig.

Og nej, der stilles ikke nogen garantier, for den her regering kører jo den økonomiske politik ansvarligt og har et forsigtighedsprincip, der betyder, at man jo ikke kan bruge penge, før man har skaffet finansieringen. Det kan man jo ikke garantere at man er i stand til, men man kan prøve. Og det afhænger jo i høj grad af Venstre, om det kan lade sig gøre.

Hr. Peter Christensen.

Forventer finansministeren, at man efter en opdatering af 2020-planen kan opretholde en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct.?

Finansministeren.

Det er jo det mål, der er sat i den nuværende 2020-plan på baggrund af en række konkrete reformspor, hvor vi allerede er kommet ganske langt. Den opdatering, vi laver, kommer, når vi er færdige med den, og så diskuterer vi den, ligesom vi i øvrigt løbende har haft den her type debatter. Her har man i sin spørgen forsøgt at antyde, at vi ikke skulle have styr på at komme med de konkrete bud, vi har stillet i udsigt, men man har jo hver gang måttet konstatere, at det er vi i stand til.

Det er på et langt højere ambitionsniveau, end Venstre på noget tidspunkt har været i stand til at præstere, men garantier gives ikke. Man skal gennemføre konkrete forslag og sikre finansieringen, før man kan love at afholde udgifter. Sådan kører vi vores økonomiske politik. Tænk, hvis det var noget, der gjorde sig bredere gældende i Folketinget.

Hr. Peter Christensen for den sidste runde.

Jo, men nu har jeg også hørt finansministeren svare min kollega tidligere, og det er i sandhed den socialdemokratiske historieskrivning, vi har med at gøre, og den vil næppe kunne godkendes på Københavns Universitet som værende en korrekt måde at skrive historie på. For hvad er fakta egentlig? Det er, at under den borgerlige regering gennemførte vi reformer, der gav et øget arbejdsudbud på 105.000 mennesker. Socialdemokratiet var ikke med i en eneste af de reformer. Det, finansministeren så gerne vil sige til hele verden, er, at han står i spidsen for noget historisk, ikke fordi han har gennemført reformer, der øgede det med 105.000, men med 17.000. Der har Venstre været med i samtlige reformer, der har øget det med de 17.000 mennesker, mens Socialdemokratiet ikke med i en eneste af de andre reformer. Hvis man kan hygge sig i den socialdemokratiske bevægelse med at gå og bilde hinanden den socialdemokratiske historie ind, så fred med det. Det har bare ikke noget med virkeligheden at gøre.

Så kan jeg forstå, at finansministeren er blevet meget forsigtig, for han kan egentlig ikke garantere noget som helst. Han håber, at hans plan hænger sammen, men det må tiden vise. Men det er da også et svar.

Finansministeren.

Nu tror jeg generelt, at politikere skal passe meget på med at bedømme deres egen indsats som historisk. Det skal man nok overlade til andre, hvis der nogen sinde bliver anledning til det. Men man kan da godt diskutere historien, og når det gælder ansvarlighed og økonomisk politik, er der ikke nogen tvivl om, at det er der en ret klar holdning til blandt de mennesker, der bedømmer den økonomiske politik.

Den generelle opfattelse er vel, at i 1990'erne, hvor Folketingets nuværende formand havde ansvaret for den økonomiske politik, blev der ført en virkelig ansvarlig politik med omfattende reformer og virkelig holdbare resultater. I de efterfølgende 10 år viste det sig jo så desværre, at man ikke havde styr på den økonomiske politik, for ganske vist havde man en høj vækst og lav ledighed, men det var baseret på en boble, en boligboble, en lånefinansieret boble, som til sidst brast, og som vi stadig væk lever med konsekvenserne af. Det forsøger vi nu at feje op efter. Det er vel det, der står tilbage, når man i øjeblikket uden for Christiansborg diskuterer økonomisk politisk historie.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til finansministeren er også af hr. Peter Christensen.