Spm. nr. S 440

11) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Hvad er ministerens holdning til udfordringen med det stigende antal asylsøgere, der søger mod Danmark?

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder sådan: Hvad er ministerens holdning til udfordringen med det stigende antal asylsøgere, der søger mod Danmark?

Ministeren.

Tak for det, formand. Virkeligheden er den, at når vi oplever krig og ufred i verden, er der af gode grunde også den konsekvens, at det medfører flere asylansøgere. Det har vi før set, og det ser vi nu. Lige nu betyder situationen i Syrien, at mange mennesker flygter til de omkringliggende lande, men også, at mange finder vej til både EU og til Danmark. Det er selvfølgelig noget, der kan mærkes på antallet af asylansøgere rundtomkring i Europa og i resten af verden. Vi har i de seneste måneder også oplevet en stigning i antallet af asylansøgere fra Serbien. Det er ikke en problemstilling, som vi i Danmark er alene med. Der er også andre EU-lande, herunder Sverige og Tyskland, der oplever en sådan stigning.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i 2012 er blevet meddelt afslag i forhold til alle ansøgninger om asyl fra serbiske statsborgere. Ansøgningerne behandles efter den hurtige åbenbart grundløs-procedure, som den hedder. Det giver mig anledning til at understrege, at regeringen i forhold til de personer, som har søgt asyl her i landet, og som efterfølgende ikke opnår lovligt ophold i Danmark, følger en klar linje. De afviste asylansøgere skal rejse ud af Danmark. Gør de ikke det, ja, så skal politiet tage omsorg, som det hedder, for udrejsen.

Vi har med den aftale, der hedder »Øget fokus på udrejse – nye muligheder for asylansøgere«, som regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance indgik i september måned, styrket arbejdet med hjemsendelse af afviste asylansøgere. Danmark har i øvrigt en velfungerende tilbagetagelsesaftale med Serbien. Regeringen arbejder aktivt for at dæmme op for misbrug af vores asylsystem og for at fremme, at afviste asylansøgere udrejser af Danmark.

Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at regeringen i øvrigt ikke har ændret kriterierne for, hvem der kan få asyl, og at den heller ikke har i sinde at gøre det.

Spørgeren.

Tak. Fakta kan man jo ikke diskutere på det her område, og det synes jeg heller ikke at jeg kan høre ministeren vil diskutere, fordi fakta er jo, at i år må man forvente, at vi kommer op omkring et tal på 6.000 asylansøgere, der kommer til Danmark for at søge asyl. Sidste år var det omkring 3.800, så det vil sige, at vi nærmer os en fordobling af det tal, som søger asyl her i 2012.

At der kommer flere fra Syrien, kan man måske forstå på grund af situationen, selv om man kan undre sig over, at de rejser så langt, helt op til Skandinavien, når de flygter fra et land. Men der kommer også fortsat mange fra Somalia, der kommer mange fra Afghanistan, og der kommer også en del iranere her til landet, og det lyder jo mere uforståeligt end i forhold til Syrien.

Hvad er ministerens holdning egentlig til, at det her fænomen har været i stigning, og at man kunne forvente, at det også vil fortsætte langt ind i 2013, når det gælder den stigende tilstrømning af asylansøgere? Og kunne man ikke tænke sig, kunne ministeren ikke forestille sig, at grunden til, at der kommer mange asylsøgere til Danmark nu, hænger sammen med, at regeringens farve simpelt hen er skiftet fra, at den tidligere var blå, til, at den nu er rød?

Sagen er jo, at antallet af asylansøgere under den blå regering næsten satte bundrekord år for år, men så skiftede regeringens farve, og man løsnede for den førte udlændingepolitik. Uanset hvad ministeren siger, var det det, man gjorde, og så vendte udviklingen faktisk ret omgående. Eksempelvis er den seneste udlændingeaftale her fra september jo lempelser på forskellig vis i uoverensstemmelse med det, som regeringspartierne lovede i valgkampen. Så kunne man ikke tænke sig, at det havde en effekt, at der kom en ny regering, vil jeg spørge ministeren.

Så er det ministeren.

Jeg tror også, at hr. Peter Skaarup ganske udmærket er klar over, at når man eksempelvis flygter fra Afghanistan eller man flygter fra Syrien, når man flygter igennem den halve verden, så har man altså ikke tid til at finde ud af, om der sidder en såkaldt rød eller blå regering i Danmark. Det tror jeg, det må jeg sige. Derfor tror jeg, at man må indstille sig på, at vi skal have et velfungerende asylsystem i Danmark. Vi skal have et velfungerende asylsystem, som skærmer vores system og Danmark af imod misbrug, sikrer, at der er en effektiv sagsbehandling, som også betyder, at dem, der ikke får ophold i Danmark, hurtigere end tidligere kan sendes hjem. Det er det, der er i den aftale, som regeringen har lavet med Enhedslisten og Liberal Alliance. Den tager bl.a. fat på et af de problemer, som den tidligere regering overlod til den nuværende, altså at der er for mange, som ikke tager hjem, efter de har fået afslag på asyl.

Spørgeren.

Ja, det er jo så ikke helt rigtigt, hvad ministeren siger der, men det kan vi diskutere ved en anden lejlighed. Men hvis vi nu kigger på selve spørgsmålet, og hvad det nu handler om, så siger ministeren ligesom, at ministeren ikke rigtig har fantasi til at forestille sig, at nogle tænker i de baner, at man nu har lempet udlændingepolitikken i Danmark, men kan ministeren ikke bekræfte mig i, at det jo meget ofte foregår på den måde, at der er menneskesmuglere inde over, som har ret gode kontakter rundtomkring i landet, og som har en god information om, hvordan landene indretter deres systemer?

Det virker dog mærkeligt, at man lige pludselig får en situation, hvor der er langt flere, der sådan pludselig tilfældigt dumper ned i Danmark. Det kunne jo være, fordi man kendte de ændrede forhold som f.eks. den seneste udlændingeaftale mellem regeringen – rigtig nok – Enhedslisten og Liberal Alliance har betydet.

Samtidig betyder det her jo også en eksplosion i udgifterne. Altså, over 1 mia. kr. må man forvente det her kommer til at koste i 2012.

Så er det ministeren.

For så vidt angår stigningen i udgifterne til asylområdet, synes jeg, at hr. Peter Skaarup skulle prøve at kigge på tallene for de senere år, da han selv var parlamentarisk grundlag for den tidligere regering. Når det handler om, hvorvidt denne regering ændrer kriterierne for at få asyl, så er svaret nej. Og hvad er det for en aftale, vi har lavet? Det er en aftale, som eksempelvis indebærer, at hvis familier samarbejder om deres hjemsendelse, kan de få lov til at komme ud at bo og arbejde uden for centrene. Forudsætningen for, at de kan det, er, at de samarbejder om deres hjemsendelse, og hvad er det, regeringen med aftalen med Liberal Alliance og Enhedslisten styrker? Det er netop hjemsendelse.

Spørgeren.

Men ministeren kan dog nok godt bekræfte, at i forhold til den tidligere situation omkring indkvarteringsforhold betyder den aftale, regeringen har lavet med forskellige partier i Folketinget, at man lemper vilkårene, i forhold til hvordan de var før. Man gør det altså nemmere at komme uden for centrene, og man stiller ikke de samme krav til børnefamilier om netop at samarbejde omkring hjemrejse. Det gør man ikke over for børnefamilier. Det er vel også en lempelse. Det kan ministeren vel ikke rigtig komme uden om næsten uanset hvad, vil jeg sige.

Med hensyn til udgifterne kan det da sagtens tænkes – og det tror jeg er rigtigt – at man også under den tidligere regering så ret store udgifter for at huse asylansøgere, men det bliver det så ikke bedre af. Og det, som vi kan se på tallene her fra 2012, er, at det bliver over 1 mia. kr., altså klart større udgifter, end det var sidste år. Kan ministeren ikke bekræfte det?

Så vil jeg godt spørge ministeren: Mener ministeren ikke, det haster med at få udlændingepolitikken tilbage på sporet?

Så er det ministeren.

Jeg vil starte med at bekræfte hr. Peter Skaarup i to ting: For det første skete der en endog kraftig stigning i udgifterne til asylområdet de senere år under den tidligere regering. Det var jo der, at Dansk Folkeparti var parlamentarisk grundlag, så det synes jeg at man skal tage at nærstudere. For det andet er det jo rigtigt, at den aftale, vi har lavet, betyder, at for børnefamilier, som sidder i centrene, og som sidder længe i centrene, bliver der nu efter endt sagsbehandling mulighed for, at de kan komme ud at bo uden for centrene efter 12 måneder mod tidligere 18 måneder, altså en ændring på 6 måneder. Det er det, der er i det. Er det godt eller skidt?

Jeg forstår godt, at Dansk Folkeparti måske har noget imod, at man skal gøre lidt mere for børnefamilier, som har siddet i asylcentre længe, og hvor det er børnene, der ifølge de historier, vi har set i medierne, lider allerallermest. Men der er bare en forskel, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup. Vi vil gerne hjælpe de her børnefamilier lidt mere. Det er det, vi gør med den her aftale, og det står Dansk Folkeparti helt frit for at indtage det standpunkt, at der for de her børnefamilier, på trods af de lidelser, som særlig børnene oplever ved at sidde i asylcentrene, ikke skal ændres noget. Men det står regeringen altså fast på nu med et flertal med Enhedslisten og Liberal Alliance.

Så sluttede spørgsmålet.

Vi går videre til næste spørgsmål til skatteministeren af hr. Torsten Schack Pedersen.