Spm. nr. S 22

12) Til finansministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V):

Mener ministeren, at regeringen hidtil har levet op til løftet om maksimalt at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr., som det fremgår af regeringsgrundlaget?

Spm. nr. S 22

12) Til finansministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V):

Mener ministeren, at regeringen hidtil har levet op til løftet om maksimalt at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr., som det fremgår af regeringsgrundlaget?

Værsgo til hr. Torsten Schack Pedersen.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at regeringen hidtil har levet op til løftet om maksimalt at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr., som det fremgår af regeringsgrundlaget?

Finansministeren.

Svaret er meget enkelt. Det er bestemt min opfattelse, at når det gælder skattepolitikken, lever vi op til regeringsgrundlaget. Der er truffet aftale om at foretage en generel forøgelse af skatter og afgifter på 5 mia. kr. til brug for højt prioriterede udgifter. Så er der jo lavet en skattereform, i forbindelse med hvilken jeg har haft fornøjelsen af spørgerens selskab i nøgleforhandlinger, der førte frem til den aftale og en lang række andre initiativer, bl.a. en aftale på energiområdet, der naturligvis også har nogle implikationer for det emne, vi her drøfter. Så på ethvert punkt er det sådan, at regeringsgrundlaget er blevet fulgt, når det gælder skatter og afgifter.

Hvis jeg så må tilføje bare med henblik på den polemik, der formentlig følger, at jeg egentlig synes, det er relativt modigt af Venstres ordfører at bevæge sig ud i en drøftelse af lige præcis det spørgsmål her, for jeg synes, at debatten de senere dage har vist, at lige når det gælder skatter og afgifter, er der ikke overdrevent godt styr på den politik, Venstre selv har ført på det område, og de konsekvenser den også har nu efter regeringsskiftet, men det kan vi jo vende tilbage til.

Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Det ser jeg bestemt frem til. Grunden til, at jeg spørger, er, at da regeringen lavede en finanslovaftale sidste år for finansåret 2012 med Enhedslisten, hævede man skatter og afgifter med 5 mia. kr. eller 5,5 mia. kr. afhængig af afrunding, det skal ikke skille os ad. Da var meldingen, at nu udmøntede man regeringsgrundlagets mulighed – jeg kan egentlig godt lide formuleringen, det var ikke skatte- og afgiftsstigninger – for indtægtsstigninger til staten på de 5 mia. kr. Siden hen er der jo kommet et plaster på såret på grund af regeringspartneren SF's valgløfter om en betalingsring. Det har betydet, at danske bilister betaler 1 mia. kr. mere i afgifter nu end tidligere. Men det er så åbenbart ikke noget, der rokker ved, at man kun har opkrævet 5 mia. kr., som man lovede. Det synes jeg jo egentlig er ret interessant, at der ligger nogle konstaterbare stigninger i skatter og afgifter, som finansministeren ikke rigtig mener tæller helt med.

Det fører mig så til at dele glæden over den skatteaftale, vi fik lavet. Der var mange gode elementer, der var selvfølgelig også elementer, som ikke var vokset i Venstres have. Jeg skal bare være helt sikker på, at der ikke opstår nogen tvivl om det, finansministeren sagde, nemlig at vi lemper skatten i Danmark med lige knap 8 mia. kr. som en del af skatteaftalen. Er det sådan, at så mener finansministeren, at finansministeren kan sige, at det kun er 5 mia. kr., man har hævet skatter og afgifter med, men man har sænket dem med 8 mia. kr., og så er der nye muligheder for regeringen for at komme tilbage til de 5 mia. kr.? Det er blot, for at der ikke skal opstå tvivl om, hvilken manøvremulighed finansministeren mener han selv har.

Finansministeren.

Jeg er ikke i tvivl om mine manøvremuligheder. For at samle lidt op på min indledende besvarelse: Jeg synes ikke, det opfølgende spørgsmål fra hr. Torsten Schack Pedersen illustrerer nogen særlig klarhed om, hvad man egentlig ønsker at få besvaret her i dag. Vi følger på skatte- og afgiftsområdet den politik, vi har lagt frem i vores regeringsgrundlag. Den er i øvrigt realistisk og ordentlig i modsætning til det, Venstre har kaldt for et skattestop, der jo ikke var nogen hindring for, at man hævede skatter og afgifter massivt i forbindelse med den såkaldte genopretningsaftale. Og det forhindrede ikke, at man på energiområdet kunne introducere det, man kaldte for en forsyningssikkerhedsafgift. Man mente stadig væk, at man med de forslag overholdt det, man kaldte for et skattestop.

I dag går man også ind for et skattestop, men man kan stadig væk godt medvirke til den skattereformaftale, der er omtalt, og i hvilken man hæver en række skatter og afgifter for at finansiere lettelser af skatten på arbejde. Så vi har et regeringsgrundlag, der præcist beskriver, hvad vi agter at gøre på området. Venstre har et skattestop, og der er ikke et menneske på jorden, der kan finde ud af, hvad det i praksis går ud på.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes jo, det er ærgerligt, at finansministeren bruger den retorik. Når vi i Venstre konstaterer, at vi ikke har flertal i Folketinget til at fastholde et skattestop og derfor ikke kan håndhæve den politik, som vi allerhelst ville, og når vi så klart har sagt, at vi faktisk skylder den lille million danskere, der har stemt på Venstre, at deltage aktivt i arbejdet i Folketinget for at begrænse nogle af de skader, som vi mener at regeringen vil påføre Danmark, så skal vi sådan kritiseres for at være konstruktive og ikke bare sige: O.k., så sætter vi os over i et hjørne og kan ikke være med til noget som helst. Jeg troede egentlig, at det blev påskønnet fra regeringens side, at vi kunne have et samarbejdende folkestyre.

Lad mig så bruge et andet helt konkret eksempel for at forstå, hvordan det med de 5 mia. kr. skal forstås. I kommuneaftalen, som regeringen har lavet, aftaler man, at kommuneskatterne samlet set skal holdes i ro. Jeg skal bare høre: Hvad vil finansministeren mene at der skal ske med statsskatten, hvis kommunerne – og vi ved det jo først om 14 dages tid – mod forventning ikke overholder aftalen, så kommunernes økonomi betyder, at skatterne eksempelvis stiger 100 mio. kr.? Hvad har finansministeren så tænkt sig at gøre?

Finansministeren.

Jeg vil ikke ud i nogen hypotetiske drøftelser af, hvad der skal ske i forhold til kommunerne på baggrund af noget, vi ikke kender til i øjeblikket.

Men jeg vil gerne holde fast i den debat, vi har, og som jeg synes er konstruktiv. Jeg har intet at bebrejde Venstre, i forhold til at vi var i stand til at lave en, synes jeg, god skattereformaftale. Det er glimrende. Man skulle trækkes til truget, men man kom derhen til sidst, og det påskønner jeg bestemt.

Det, jeg bare har noget imod, er, at man undervejs påstår, at man praktiserer et skattestop, for den aftale, vi lavede, har ikke noget at gøre med et skattestop. Det har overhovedet ikke noget at gøre med et skattestop – så forstår jeg i hvert fald ikke, hvad et skattestop skulle gå ud på. Og den politik, Venstre førte før regeringsskiftet, hvor man jo ikke var i mindretal, hvor man havde regeringsansvaret, har, så vidt jeg kan se, heller ikke noget at gøre med et skattestop. Man introducerede forslag om en ny forsyningssikkerhedsafgift; man fastfrøs skattegrænserne, hvilket jo for almindelige lønmodtagere er en skattestigning, som de kan mærke i deres privatøkonomi; man ville prøve at rydde op efter sig selv og det store underskud på det offentlige budget.

Så hvad et skattestop egentlig går ud på, er på alle måder uklart. At man på den baggrund har selvtillid nok til at udfordre et præcist regeringsgrundlag og min praksis i forhold til det, synes jeg egentlig er imponerende.

Torsten Schack Pedersen.

Det var jo ikke meget svar på spørgsmålet, men det kan selvfølgelig ikke overraske, at den letteste vej ud af et spørgsmål, det letteste forsvar, altså åbenbart er et angreb. Vi har haft diskussionen hernede mange gange, så jeg ser ingen grund til at gentage den, og nu er det sådan set også finansministeren, der skal svare på mine spørgsmål.

Jeg synes, det er ret relevant at vide. Dengang finansministeren ikke var finansminister, var han jo forfatter til et oplæg, som finansministerens parti gik til valg på, og der stod der, at hvis kommunerne hævede skatter og afgifter, ville danskerne blive kompenseret via den statslige bundskat. Nu har jeg været meget nøje med at læse aftalen om kommunernes økonomi for 2013, og der står der, at man skal overholde den. Hvis ikke den overholdes, vil staten reducere bloktilskuddet til kommunerne.

Det er jo sådan set fint nok, når det gælder kommunerne, men hvad betyder det for borgerne? Vil det blive fulgt op af, at borgerne i Danmark vil opleve, at de, hvis kommuneskatten stiger, så vil blive kompenseret på anden vis? Det er sådan set relativt ligetil at forholde sig til. Hvis kommuneaftalen ikke overholdes og finansministeren og indenrigsministeren vil trække i bloktilskuddet, vil pengene så komme tilbage til skatteyderne, eller vil finansministeren beholde dem?

Finansministeren.

Vi får ikke i dag nogen hypotetisk drøftelse af, hvad der sker, hvis ikke kommuneaftalen overholdes – det bliver i hvert fald ikke med mig.

Jeg kan ikke forstå det her med, at man ikke reagerer positivt på en lejlighed til at diskutere det helt primære slagnummer i Venstres politik, nemlig skattestoppet. Jeg kan godt undre mig over, at man anser det for at være uvedkommende i en debat, man selv har rejst i Folketingssalen på folketingsårets anden dag, og ikke har lyst til at diskutere sit eget skattestop: Hvad det i grunden betyder, hvordan man har praktiseret det, og om det egentlig er noget særlig nyttigt alternativ til det regeringsgrundlag, jeg praktiserer, som er nuanceret og sagligt, og som vi fuldstændig efterlever.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Han har også stillet spørgsmål nr. 13.