Spm. nr. S 1876

7) Til social- og integrationsministeren af:

Flemming Damgaard Larsen (V) ) :

Er det efter ministerens opfattelse tilfredsstillende, at udviklingshæmmede – mod deres vilje – flyttes væk fra dagtilbud, herunder særligt set i lyset af hensynet til deres udvikling og stimulering?

Spm. nr. S 1876

7) Til social- og integrationsministeren af:

Flemming Damgaard Larsen (V) ) :

Er det efter ministerens opfattelse tilfredsstillende, at udviklingshæmmede – mod deres vilje – flyttes væk fra dagtilbud, herunder særligt set i lyset af hensynet til deres udvikling og stimulering?

Social- og integrationsministeren.

Jeg går ud fra, at baggrunden for spørgsmålet er de artikler, der har været bragt i Ekstra Bladet den 16. april og den 20. maj 2013 om flytning af borgere fra dagtilbud.

Jeg synes, at det har været bekymrende at sidde og læse de artikler, for hvis det forholder sig sådan, som artiklerne fremstiller det, har det været sådan, at der er nogle folk, som oplever, at de er blevet flyttet væk fra nogle aktivitetstilbud, uden at der er blevet taget hensyn til deres ønsker og til deres følelse af tryghed. Og det er dybt bekymrende, hvis det er sådan, det forholder sig, altså at der ikke bliver taget hensyn til menneskers behov for venskaber. Det er så vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at inkludere mennesker med handicap i samfundet, og derfor er det også vigtigt, at mennesker, som har et handicap, med ophold i botilbud, kommer ud og får indtryk og venner andre steder fra, og det er også vigtigt, at der bliver lyttet til deres behov og deres ønsker.

Som reglerne er, skal kommunerne tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Aktivitets- og samværstilbuddene skal være med til at opretholde eller forbedre de personlige færdigheder eller livsvilkårene. Det betyder, at når kommunen opretter nye aktivitetstilbud eller flytter borgere til andre aktivitetstilbud, så skal kommunen selvfølgelig sørge for, at de nye tilbud er med til at forbedre borgerens personlige færdigheder og livsvilkår.

Det fremgår af artiklen fra i forgårs, at LEV oplever, at personer med udviklingshæmning og autisme bliver flyttet fra indsatser i dagtilbud og hjem til deres boliger. Nu kan jeg ikke læse ud af indlægget, præcis hvad der er sket i de pågældende sager, og hvilke indsatser borgerne modtager i deres boliger, efter at de er flyttet. Der kan være tilfælde, hvor det af hensyn til den enkelte er hensigtsmæssigt, at dagtilbuddet ydes i forbindelse med botilbuddet; det kan f.eks. være, hvis en beboer har det så skidt, at vedkommende skal bruge rigtig mange kræfter på at komme ud. Men dagtilbuddet skal være alsidigt, og det skal fremme livskvaliteten, uanset om det foregår i fysisk forbindelse med botilbuddet, eller om det foregår et andet sted.

Hvis en kommune beslutter, at en borger ikke længere skal have et dagtilbud, har borgeren mulighed for at klage over afgørelsen.

Så er det spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo nemlig rigtigt, at der er en række kommuner, der er begyndt at tvangsflytte udviklingshæmmede fra deres dagtilbud til såkaldt aktivering i hjemmet, og det betyder, at de udviklingshæmmede mod deres vilje holdes væk fra venner og en indholdsrig hverdag for i stedet at være henvist til opbevaring døgnet rundt i deres eget hjem, som landsformanden for LEV, Sytter Kristensen, udtrykker det. Det, om en udviklingshæmmet bliver flyttet fra sit dagtilbud eller ej, afgøres jo fuldstændig vilkårligt, alt efter hvilken kommune vi har med at gøre. Det er jo således, at man i Brønderslev Kommune tvangsflytter sine udviklingshæmmede, mens de i nabokommunerne, Aalborg og Hjørring, prioriterer at beholde de udviklingshæmmede i dagtilbuddene. Som Sytter Kristensen videre siger: Det er ikke længere de enkeltes behov, der afgør, om man som handicappet må vinke farvel til dagtilbuddet, hvor man kan arbejde og møde andre mennesker, det afgøres i stedet af, hvilken kommune man er så heldig eller uheldig at bo i. Citat slut.

Det er så derfor, jeg godt vil bede om et uddybende svar fra ministeren, nemlig om det i ministerens vurdering er tilfredsstillende, at de udviklingshæmmedes selvbestemmelse tilsidesættes på baggrund af ren kassetænkning i kommunerne.

Ministeren.

Jeg synes jo selvfølgelig, at dialog er utrolig vigtigt, og man skal tage hensyn til, at mennesker, som er særlig udsat, også har behov for tryghed, og at den løsning, der bliver fundet for dem, er en, de selv er enige i er helt rigtig. I de artikler, der var i april, har der været særligt fokus på kommunernes revisitation af borgere til kommunernes egne tilbud, som spørgeren også spørger til. En kommune kan, som reglerne er, beslutte både at oprette og nedlægge tilbud. Hvis en borger i den forbindelse revisiteres fra et dagtilbud til et andet, har den pågældende mulighed for at klage, hvis indsatsen i det nye tilbud er ændret væsentligt. Jeg synes selvfølgelig, det er en utrolig dårlig idé at flytte folk mod deres vilje, for udgangspunktet skal naturligvis være, at kommunen sikrer, at der er en dialog med borgeren, som giver borgeren medindflydelse på dennes egen hverdag, og som også giver livskvalitet.

Så er det spørgeren.

Jeg forstår det således, at ministeren er enig i, at også udviklingshæmmede har nogle nødvendige behov og muligheder for en personlig udvikling, læring, kontakt og sociale kontakter, og det er jo noget, man så ikke har, hvis man skal aktiveres i sit eget hjem, men det er noget, man har, hvis man er i et dagtilbud, hvor der også er andre mennesker, måske også andre mennesker med funktionsnedsættelse, der svarer til det, som man selv har, og det giver jo nogle rigtig gode sociale kontakter og muligheder for de handicappede. Jeg forstår på ministeren, at ministeren også mener, at det er vigtigt, at de udviklingshæmmede også på den måde sikres et socialt liv gennem et dagtilbud frem for at være isoleret i deres eget hjem.

Ministeren.

Ja, naturligvis gør jeg det, og det er også derfor, at serviceloven er, som den er, og det er derfor, at de tilbud, man skal vælge til mennesker, skal være nogle tilbud, som kan være med til at udvikle dem. Jeg er utrolig optaget af, at vores kommuner altid inddrager borgerne og har en dialog med borgerne, hvis man eksempelvis overvejer at flytte en borger fra et aktivitetstilbud. Det må man som kommune ikke forsømme, både fordi inddragelsen af borgeren sådan set er et grundlæggende princip i serviceloven, og også fordi det er sværere at få hjælpen til at tjene dens formål, hvis borgeren er utryg eller føler sig utilfreds. Så en beslutning om at flytte en borger skal altid træffes i samarbejde med borgeren. Det bør den altid blive.

Jeg vil også gerne understrege, at borgere, der oplever, at den konkrete indsats af dagtilbuddet ændres væsentligt, vil kunne klage over kommunens afgørelse. Borgeren vil også kunne klage, hvis revisitationen indebærer, at borgeren ikke længere modtager et dagtilbud.

Så er det spørgeren.

Det er jo netop vigtigt, at også mennesker med handicap vises respekt for den situation, de står i, og respekt for de behov, de måtte have. Det er efter min opfattelse indiskutabelt, at det må være sådan. Nu siger ministeren i sin første besvarelse, at det er bekymrende, at der er nogle kommuner, der kan handle på den måde, som det er beskrevet i medierne, og der vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren her vil give tilsagn om, at ministeren retter henvendelse til kommunerne om, at man skal overholde loven på det her punkt, således at det ikke kun er et udtryk for, at det er bekymrende for ministeren her i Folketingssalen, men også at ministeren helt aktuelt vil henvende sig til kommunerne og sikre, at man overholder loven, og at man viser mennesker med handicap respekt.

Ministeren.

Jeg har løbende dialog med kommunerne, hvor vi tager forskellige emner op, der presser sig på, og der er også mange emner på den handicappolitiske dagsorden, som jeg drøfter med kommunerne i den forbindelse, for jeg er faktisk overbevist om, at skal vi finde nogle gode løsninger for de borgere, som er særligt udfordret, skal vi finde dem ved at tale sammen. Så det gør jeg rigtig meget.

Det er sådan, at vi har haft en kommunalreform, som har betydet, at der er nogle kommuner, der er blevet større. Man har oprettet nye tilbud, og der er nogle, der er blevet lukket, og i den forbindelse og på den baggrund er der jo sket rigtig mange ting. Det er sådan, at kommunerne jo sådan set har ret til at oprette egne tilbud, og de har også den forsyningsforpligtelse over for borgerne.

Så har vi til gengæld lavet et system, der er sådan, at hvis en borger oplever, at det tilbud, som han eller hun modtager, er væsentlig ringere, har man mulighed for at klage, man har også mulighed for at få hjælp til at klage, og så vil der blive taget stilling til, om der kan rejses en klagesag. Så jeg tager løbende drøftelser med KL og med kommunerne, og det vil jeg fortsat gøre rigtig meget også på handicapområdet. Så tror jeg, at jeg slutter her.

Hermed sluttede spørgsmålet, og så er spørgetiden afsluttet.