Spm. nr. S 1875

6) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Sophie Løhde (V) ) :

Mener ministeren, at det er udtryk for god regeringsførelse, der sikrer høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, at hun i 22 af 24 tilfælde i det seneste folketingsår ikke overholdt Folketingets anbefalede høringsfrist på mindst 4 uger, og i hele 9 tilfælde havde en høringsfrist på under 1 uge, som det beskrives i artiklen »Ministerier umuliggør ordentlige høringssvar« i Information den 13. maj 2013?

Spm. nr. S 1875

6) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Sophie Løhde (V) ) :

Mener ministeren, at det er udtryk for god regeringsførelse, der sikrer høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, at hun i 22 af 24 tilfælde i det seneste folketingsår ikke overholdt Folketingets anbefalede høringsfrist på mindst 4 uger, og i hele 9 tilfælde havde en høringsfrist på under 1 uge, som det beskrives i artiklen »Ministerier umuliggør ordentlige høringssvar« i Information den 13. maj 2013?

Ministeren.

Formanden har altid så travlt. Jeg skulle lige have skiftet over, så jeg ikke står og snakker om partikelterapi igen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg – ligesom regeringens øvrige ministre, to af kollegaerne er her i dag, og vel i parentes bemærket også den tidligere regering – tilstræber at overholde de fastsatte høringsfrister og give så lange frister som overhovedet muligt. Det har offentligheden krav på. Omvendt har vi også en stor interesse i at høre, hvad omverdenen mener, for vi har jo et fælles mål om, at vi skal få så kvalificerede lovforslag og bekendtgørelser som muligt.

I forhold til lovforslag er vi bundet af et bestemt fremsættelsestidspunkt i lovprogrammet, som vi meget gerne skal overholde. Og hvis lovforslagene udmønter større politiske aftaler, kan det betyde en presset høringsfase og en presset lovproces. Det gælder f.eks. de lovforslag, der udmønter finansloven. Her er det vanskeligt at leve op til de fastsatte høringsfrister, fordi lovforslagene ofte skal træde i kraft med virkning for det kommende år.

Når vi fastsætter en høringsfrist, skal vi tage hensyn til flere forhold, som vejes op imod hinanden. For det første – og det er jo vigtigt at sige, det vinder alle parter på – skal høringsparterne have tilstrækkelig tid til at kunne sætte sig ind i forslagene. For det andet skal vi kunne give høringssvarene en kvalificeret vurdering. Og endelig er det jo også vigtigt, at der er ordentlig tid til lovbehandlingen her i Folketingssalen. Alle tre forhold er vigtige, og alle tre forhold bliver med det daglige arbejde prioriteret indbyrdes.

Når det gælder lovforslagene, viser den seneste opgørelse over høringsfrister, at mit ministerie langt hen ad vejen ligger udmærket. Og når det gælder høringsfrister over udkast til bekendtgørelser, er det sådan, at bekendtgørelserne i flere tilfælde udarbejdes i meget tæt samarbejde med de berørte parter, ja, i nogle tilfælde endda i egentligt fællesskab med parterne. I de tilfælde kan der være en fælles forståelse mellem de involverede parter for, at høringsfristerne kan være kortere. Det vurderer vi konkret fra gang til gang.

Når det er sagt, må jeg også erkende, at vi set over en bred kam ikke lever op til vores egne målsætninger for, hvor længe lovforslag og særlig bekendtgørelser skal være ude i høring. Det skal vi selvfølgelig arbejde målrettet for at få forbedret. Jeg vil derfor arbejde videre med at fastholde mit ministeries fokus på høringsfrister og prioritering af planlægning af ministeriets lovprogram og selvfølgelig have som ambition at overholde de fastsatte høringsfrister i alle de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre.

Så er det spørgeren.

Det er selvfølgelig fint, at ministeren gerne vil arbejde videre og have som ambition at overholde en høringsfrist på 4 uger. Man må i hvert fald sige, at der er rigtig meget, ministeren kan arbejde med, ja, næsten sagt sådan, at det jo kun kan gå i den rigtige retning herfra og fremadrettet. For vi taler jo ikke om, at ministeren sådan i et enkelt tilfælde eller to, når der lige har været tale om udmøntning af en aftale efter finansloven, ikke har overholdt høringsfristen på de 4 uger. Vi taler om, at sundhedsministeren i 22 ud af 24 tilfælde i det seneste folketingsår ikke har overholdt høringsfristen. 22 gange ud af 24 synes jeg er pænt meget, men det kan godt være, ministeren har en anden opfattelse af det. Og ud af de 24 gange var der endda ni gange i høringen, hvor man gav en høringsfrist på under 1 uge.

Nu har vi jo et regeringsgrundlag, hvor man gør meget ud af at tale om god regeringsførelse, så jeg vil egentlig bare spørge sundhedsministeren, om det at give en høringsfrist på under 1 uge lever op til sundhedsministerens egen definition af, hvad der kendetegner god regeringsførelse set fra sundhedsministerens stol.

Ministeren.

Jeg har jo allerede sagt i min indledende besvarelse, at jeg sådan set mener, at vi fortsat og hele tiden skal bestræbe os på at få så gode, lange høringsfrister som muligt. Det er vigtigt for høringsparterne, at man tager deres arbejde alvorligt. Det er også vigtigt for os, da det er med til at kvalificere det arbejde, vi laver.

Men så vil jeg da bare godt i forhold til de tal, som spørgeren står og fremhæver nu, sige, at mig bekendt er der kun tale om ét lovforslag, der har haft en høringsfrist på under 1 uge. De resterende tal må så gøre sig gældende for bekendtgørelser. Det er i hvert fald sådan i forhold til den seneste opgørelse over høringsfrister, jeg har set, for folketingsåret 2012-13, at de to lovforslag, der har haft en høringsfrist på under 2 uger, har været udmøntning af finanslovsstof. Og jeg sagde jo også i min besvarelse, at nogle gange er den politiske virkelighed sådan, at de politiske aftaler, der efterfølgende skal udmøntes i lovgivningen, bliver indgået så tæt på dér, hvor lovgivningen skal træde i kraft – hvilket f.eks. gør sig gældende for finanslovsstof – at det bare ikke er muligt.

Det skal selvfølgelig ikke blive en undskyldning generelt, men når vi nu kigger konkret på lovbehandlingen fra mit ministeries side i dette folketingsår, er det en del af forklaringen.

Så er det spørgeren.

Jeg sidder bare her med en opgørelse, hvor jeg kan se, at ministeren i hvert fald har udsendt ni med en svarfrist på under 1 uge, men jeg kan forstå på ministeren, at hvis der er tale om bekendtgørelser, er det ligegyldigt, det tæller ikke rigtigt, det er kun lovforslagene. Altså, jeg synes jo, der generelt, og det håber jeg da at den her regering har en ambition om sådan generelt at leve op til, skal gives god tid til, at parterne kan komme med høringssvar. Det troede jeg sådan set var hele formålet med det, og derfor tillader jeg mig bare at spørge sådan helt stille og roligt:

Når nu der i hvert fald, det er diplomatisk sagt, er et vist potentiale på sundhedsministerens bord i forhold til at blive bedre til at overholde høringsfristerne, er det så noget, som sundhedsministeren i dag gerne vil give håndslag på, nemlig at når vi kommer til næste folketingssamling, vil vi ikke se tal, der er dårligere end dem, sundhedsministeren har præsteret i den her folketingssamling? Vil ministeren garantere det i dag over for Folketinget, eller vil man sådan tage et par forbehold og dermed forbeholde sig retten til at sjofle lidt hen ad vejen, også hvis der er tale om bekendtgørelser?

Ministeren.

Jeg vil da gerne gøre det meget klart, at der aldrig er tale om at sjofle lidt hen ad vejen. Det håber jeg også at jeg fik givet udtryk for i min indledende besvarelse, hvor jeg skitserede, at der jo er forskelligartede hensyn. Der er et hensyn, der handler om et tidspunkt, hvor et lovforslag skal fremsættes i henhold til lovprogrammet, og så er der det at give høringsparterne tid til at give svar. Så er der jo også det at kunne give en kvalificeret vurdering af høringssvarene fra vores side. Det ved jeg er noget, der bliver brugt i Folketingets arbejde med lovforslag. Og så er der endelig det, at der er ordentlig tid til lovbehandling i Folketingssalen. Så der er ikke tale om, at man sådan for sjovs skyld skalter og valter. Der er tale om flere forskellige hensyn, der skal tages. Og selvfølgelig skal vi gøre det bedre.

Jeg vil bare alligevel bruge lidt tid på at slå fast, hvorfor der er forskel på lovforslag og bekendtgørelser, selv om jeg gerne vil medgive spørgeren, at også med bekendtgørelser skal vi arbejde på at få længere høringsfrister. Men der er jo eksempler på bekendtgørelser, og det sker alligevel relativt ofte, som man udarbejder i meget tæt samspil med de mennesker, bekendtgørelserne handler om. Og hvis ikke formanden havde rejst sig op, kunne jeg begive mig ud i konkrete eksempler, men det kan spørgeren jo så få senere.

Så er det spørgeren for sidste gang.

Spørgeren har ikke spurgt til en belæring i, hvad der er forskellen på et lovforslag og en bekendtgørelse, selv om ministerens forklaring sikkert kunne være spændende. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt noget er sjoflet, så mener jeg faktisk, at en høringssvarfrist på under 1 uge på et lovforslag, der indeholder kompliceret stof, ikke er at udvise respekt over for høringsparterne. Og det har jeg da bemærket at dem, der er høringsparter, heller ikke finder. Men det er sundhedsministeren så åbenbart ikke enig i.

Jeg stillede et konkret spørgsmål: Vil ministeren give et løfte i forhold til i dag at sige god for, at når vi kommer til næste folketingssamling, vil sundhedsministeren ikke stå bag en dårligere statistik, for så vidt angår ikke at leve op til høringsfristen, end den, som sundhedsministeren har kunnet levere her i indeværende folketingssamling? Det er da et meget konkret spørgsmål, helt nede på jorden, som må være let for sundhedsministeren at kunne svare på.

Ministeren.

Lad mig først sige, at jeg ikke er ude i et ærinde med at være belærende over for spørgeren fra Venstre i forhold til forskellen på lovforslag og bekendtgørelser. Det har jeg sådan set fuld tillid til at Venstres sundhedsordfører har godt styr på. Det var bare, fordi spørgeren blandede det sammen og mente, at det kunne vurderes ens, og jeg mener, at der er nogle forskellige ting, der gør sig gældende. Dermed skal ikke være sagt, at jeg ikke synes, vi skal blive bedre i forhold til bekendtgørelserne. Der har vi noget at indhente, i forbindelse med hvor lang tid der er, al den stund at nogle af dem altså sendes af sted med en kort høringsfrist, hvor parterne er indforstået med det, altså hvor man har et ønske om, at det her hurtigt skal kunne træde i kraft.

Så vil jeg bare gentage, at de to lovforslag i folketingsåret 2012-13, der har haft en høringsfrist på under 2 uger, altså er lovforslag, der udmønter finansloven. Det er en politisk aftale, der skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt. Det er ikke nogen drømmesituation, det er aldrig en drømmesituation ikke at have lang tid til høring, men den politiske virkelighed gør, at i det tilfælde, nemlig lovgivning som følge af en finanslov, som skal træde i kraft, kan man ikke have så lang en høringsfrist. Jeg er meget sikker på, at hvis man går tilbage og kigger på, hvordan det var under den tidligere regering, så er det et billede, der går igen.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til social- og integrationsministeren af Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.