Spm. nr. S 1803

8) Til ministeren for udviklingsbistand af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at den andel af ulandsbistanden, der anvendes til indkvartering af asylansøgere, er på et rekordhøjt niveau?

Det er ministeren, der starter.

Tak for det. I tråd med de internationale retningslinjer bliver en del af udgifterne til flygtningemodtagelse finansieret over udviklingsbistanden. Sådan gør andre ligesindede lande også, og det følger praksis fra tidligere regeringer. De udgifter er naturligvis tæt forbundet med flygtningestrømmen til Danmark, og her har der de sidste år været en stigning i niveauet. Det kan vi selvfølgelig ærgre os over, det afspejler en verden, hvor der stadig er krig og konflikter og udfordringer mange steder, ikke mindst konflikten i Syrien, som er eskaleret voldsomt. 1 million mennesker er drevet på flugt, og nogle af dem bevæger sig mod Europa og Danmark.

Her tager Danmark et ansvar. Det gør vi i nærområderne omkring de lande, som flygtningene strømmer ud fra, og det gør vi i Danmark, hvor vi jo har taget initiativ til, at flygtninge, som kommer til Danmark, også får et anstændigt ophold og kan få mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. Og herfra stammer en del af stigningen i flygtningeudgifterne.

Vi har jo forsøgt at sikre øget åbenhed på området og også en øget disciplin, kan man sige, ved at opdele udviklingsbistanden i en fattigdomsorienteret ramme og en global ramme.

Den del, der går til flygtningemodtagelse, er den globale ramme. Dermed har vi brudt med den tidligere uklare praksis; nu er der klarhed over, hvilken del der går til fattigdomsbekæmpelse, og hvilken del der går til andre formål. Og på trods af den stigende flygtningetilstrømning og beslutningen om, at de kan bo og arbejde uden for centrene, er vi lykkedes med at fastholde den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Spørgsmålet er jo stillet, fordi jeg bl.a. også tidligere har spurgt om, hvor stor en andel af udgifterne til asylansøgere der bliver finansieret over udviklingsbistanden, og det er jo en voksende andel, som ministeren også bekræfter. Man var faktisk i 2012 oppe på en lille milliard kroner. Og i 2013 regner man med at man kommer op på over 1 mia. kr. Og hvis det sådan historisk skal sammenlignes, skal vi faktisk helt tilbage til Poul Nyrup Rasmussens regeringstid før valget i 2001, før man når op på det samme rekordhøje niveau.

Det, jeg godt vil bede udviklingsministeren forholde sig til, er, om ministeren ikke synes, det kan være lidt dobbeltmoralsk. Den regering, ministeren er en del af, er gået til valg på at give flere penge til udviklingsbistand. Så er det rigtigt nok, at det, man opgør som udviklingsbistand, er stigende, men en stor del af de penge går i virkeligheden til at huse asylansøgere i Danmark i stedet for at hjælpe til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. Kan ministeren ikke se den dobbeltmoral i regeringens politik?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jo, jeg deler sådan set bekymringen og anerkender, at Venstre nu er bekymret over stigningen i udviklingsbistanden.

Lad mig sige det sådan, at den store stigning i udgifterne til flygtningemodtagelse jo fandt sted fra 2008 til 2011 under den forrige regering, VK-regeringen. Det var der, den store stigning skete.

Regeringen har jo øget udviklingsbistanden med godt 600 mio. kr., og hvis ikke det var sket, kan man sige, at trækket på udviklingsbistanden fra de stigende flygtningestrømme og flygtningeudgifter havde været endnu større, hvilket havde været tilfældet, hvis den tidligere regering var fortsat.

Vi har som sagt gjort det, at vi har øget udviklingsbistanden i kroner, og vi har samtidig prøvet at skabe en disciplin og en klarhed ved at opdele udviklingsbistanden i to rammer, den globale ramme, hvorfra flygtningemodtagelsen finansieres, og den fattigdomsorienterede ramme, så vi beskytter den del af udviklingssamarbejdet, den bistand, der går til de fattigste lande og til at bekæmpe fattigdom.

Spørgeren.

Tak. Jeg kritiserer ikke, at regeringen har givet 600 mio. kr. til udviklingsbistand. Det kan man være politisk uenig i, det er ikke Venstres forslag, men jeg har respekt for, at regeringen er af en anden holdning på en række områder.

Det, vi blot kritiserer, er, at regeringen siger, at det er penge, der går til – det fortæller man jo danskerne – at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene, og at nu går der yderligere 600 mio. kr. til det, når sandheden er, at langt størstedelen af de 600 mio. kr. går til at huse asylansøgere i Danmark, som følge af at man har lempet på vilkårene og kriterierne for at søge om asyl. Det synes vi sådan set bare er dobbeltmoralsk, og vi synes, det skulle være en dobbeltmoral, som regeringen anerkendte.

Men det, jeg godt vil spørge udviklingsministeren om, er, om udviklingsministeren ikke er bange for, at vi kommer til at stå i den situation her i 2013 – hvor der fortsætter med at komme asylansøgere ind, 1.000 mere i 2013 end i 2012 – at de 600 mio. kr., regeringen har givet til udviklingsbistand, alle går til indkvartering af asylansøgere, og at man faktisk må tage penge fra den fattigdomsorienterede bistand til asylansøgere i Danmark.

Så er det ministeren.

Den stigning, der er, skyldes ikke lempelser i asylreglerne. Den skyldes en øget tilstrømning, ikke mindst på grund af de fortsatte konflikter i Syrien, Somalia og Afghanistan. Det er derfor, flere mennesker er søgt mod Danmark, og det er primært derfor, udgifterne er steget.

Den anden grund er, at vi har valgt at sikre, at de kan bo uden for centrene og arbejde og dermed få kompetence og viden, som de kan bringe med sig hjem igen.

Så det handler om at behandle flygtninge ordentligt, ligegyldigt hvor de er, og det er en del af det, der finansieres med den danske udviklingsbistand, nemlig at sikre flygtninge ordentlige forhold. Om det er i flygtningelejrene uden for Syrien, eller om det er i asylcentrene i Danmark, så er det et princip, vi står ved. Og det er et princip, som vi gerne anvender på udviklingsbistanden, nemlig at finansiere en ordentlig behandling af flygtninge i verden og i Danmark.

Spørgeren.

Tak, men udviklingsministeren svarer altså sådan set ikke på det, der er sagens kerne, nemlig at regeringen gik til valg på, at man ville øge udviklingsbistanden. Det gør man så, det er et af de få steder, hvor vi ikke har oplevet løftebrud, og det må man jo så i sit stille sind kvittere for. Men med alle de penge, man giver til udviklingsbistand, kommer vi til at stå i en situation her i 2013, hvor alle pengene kommer til at gå til indkvartering af asylansøgere i Danmark og ikke til at bekæmpe fattigdom i Afrika og en række asiatiske eller sydamerikanske lande.

Rent faktisk kommer vi med stor sandsynlighed til at stå i en situation, hvor man må tage penge fra fattigdomsbekæmpelse i nogle af verdens fattigste lande og bruge dem til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Og det er sådan set bare en anerkendelse af den dobbeltmoral, som jeg savner fra regeringen og udviklingsministerens side – eller i hvert fald en ærgrelse over, at det er sådan.

Ministeren.

Jeg kan konstatere, at det, der skete under VK-regeringen, var et markant fald i den samlede udviklingsbistand og en markant udhuling af den del af udviklingsbistanden, der så var tilbage.

Der har regeringen gjort det modsatte. Vi har øget det samlede udviklingssamarbejde, og vi har skabt disciplin, så vi netop beskytter den del af udviklingsbistanden, der går til at bekæmpe fattigdom. Det er en markant anderledes profil og politik, og det er det, regeringen står for.

Hvis ikke vi havde øget udviklingsbistanden, havde trækket som følge af flygtningeudgifterne, som var kommet alligevel på grund af de stigende flygtningestrømme, været endnu mere markant. Derfor går der flere penge til verdens fattige lande som følge af regeringens politik. Og vi har skabt disciplin og klarhed over, hvordan pengene anvendes, ved at opdele udviklingssamarbejdet i de to rammer.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Hermed er spørgetiden slut.