Spm. nr. S 11

3) Til statsministeren af:

Jan E. Jørgensen (V):

Er der allerede en procedure i Statsministeriet i dag, eller påtænker man at indføre en procedure, hvorefter personer, der måtte have haft en forventning om at være blevet udpeget til minister, eller som rent faktisk er blevet udpeget, ved at henvende sig til Statsministeriet kan få oplyst, om der er foretaget et såkaldt sikkerhedstjek af vedkommende, og i fald der er, hvilke oplysninger der fremgik af dette sikkerhedstjek?

Spm. nr. S 11

3) Til statsministeren af:

Jan E. Jørgensen (V):

Er der allerede en procedure i Statsministeriet i dag, eller påtænker man at indføre en procedure, hvorefter personer, der måtte have haft en forventning om at være blevet udpeget til minister, eller som rent faktisk er blevet udpeget, ved at henvende sig til Statsministeriet kan få oplyst, om der er foretaget et såkaldt sikkerhedstjek af vedkommende, og i fald der er, hvilke oplysninger der fremgik af dette sikkerhedstjek?

Værsgo.

Er der allerede en procedure i Statsministeriet i dag, eller påtænker man at indføre en procedure, hvorefter personer, der måtte have haft en forventning om at være blevet udpeget til minister, eller som rent faktisk er blevet udpeget, ved at henvende sig til Statsministeriet kan få oplyst, om der er foretaget et såkaldt sikkerhedstjek af vedkommende, og i fald der er, hvilke oplysninger der fremgik af dette sikkerhedstjek?

Statsministeren.

Hr. Jan E. Jørgensen har også stillet det her spørgsmål skriftligt, og jeg har også svaret på det. Det gjorde jeg i mandags, og jeg skal gerne gentage, hvad jeg har svaret.

Svaret er: Nej, det er der ikke.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg havde nu altså kun stillet spørgsmålet til mundtlig besvarelse, men har noteret mig, at jeg også har fået et skriftligt svar. Det var et forholdsvis kortfattet svar, for statsministerens svar var: nej. Og så et punktum.

Derfor er jeg da selvfølgelig glad for, at statsministeren i dag svarer mange gange mere udførligt, end der blev svaret forleden.

Jeg skal bare forstå det rigtigt. Når der ikke er en procedure i Statsministeriet og heller ikke har været en procedure og man heller ikke påtænker at indføre en sådan procedure, så må jeg gå ud fra, at når hr. Henrik Sass Larsen fik besked om, at der var foretaget et sådant sikkerhedstjek af Politiets Efterretningstjeneste, og han også fik at vide, hvad der stod i sikkerhedstjekket, og oven i købet også fik udleveret sikkerhedstjekket, dog i første omgang med pålæg om ikke at offentliggøre sikkerhedstjekket, har det jo været i strid med de procedurer, der var i Statsministeriet. Med andre ord: Statsministeren har i strid med Statsministeriets egne procedurer valgt at gøre hr. Henrik Sass Larsen opmærksom på, at der er foretaget et sikkerhedstjek, og hvad der stod i sikkerhedstjekket. Og det er sådan set ikke en service, man har tænkt sig at andre skal have mulighed for at få. Det er en service, der åbenbart kun skal gælde hr. Henrik Sass Larsen.

Er det sådan, jeg skal forstå statsministerens svar?

Statsministeren.

Jeg har efterhånden mange gange sagt, at jeg ikke kunne gå ind i den konkrete sag. Men det, der bliver spurgt om, er, om der skal være en procedure for, om man kan få at vide, hvorfor man ikke bliver minister. Så tror jeg, at jeg og kommende statsministre kunne få rigtig travlt, for man har altså ikke ret til at blive minister, og man har heller ikke ret til at få at vide, hvorfor man i givet fald ikke bliver minister. Altså, sådan er det i Danmark. Jeg tænker, at der i det her Folketing er mange, der godt kunne tænke sig at blive ministre, men der er ingen af dem, der egentlig har ret til at få at vide, hverken hvorfor de bliver ministre, eller hvorfor de i givet fald ikke bliver ministre.

Så nej, det har vi ikke tænkt os at indføre en procedure for.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg er med på, at man ikke har ret til at blive minister. Forleden var der samrådet, som jeg i øvrigt godt vil takke for, for jeg synes, at det var et godt samråd, og jeg synes, det var rart, at statsministeren efter et år – men bedre sent end aldrig – lukkede lidt op for posen. Men på det samråd fik jeg jo også at vide, at jeg ikke skulle forvente at blive minister, i hvert fald ikke i den nuværende statsministers regering. Selv om jeg formentlig godt kunne klare mig igennem et sikkerhedstjek, var der andre grunde, der gjorde, at statsministeren mente, at jeg var uegnet. Og det er helt fair.

Men sådan nogle begreber som ligebehandlingsprincippet, altså at folk skal behandles lige, gælder det ikke for ministre? For nu har man altså i hvert fald indført den mulighed, at en Henrik Sass Larsen fik at vide, at der var foretaget et sikkerhedstjek, og han fik også at vide, hvad der stod i sikkerhedstjekket. Men andre har altså ikke automatisk samme ret. Strider det efter statsministerens opfattelse imod det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip?

Statsministeren.

Nej, det gør det ikke, for det er statsministeren og den kommende statsminister, der til enhver tid kan bestemme, hvilke møder der skal holdes eller ikke skal holdes, og hvem de møder skal holdes med. Det er alt sammen en del af den proces, der kan være, før en minister bliver udnævnt. Så det synes jeg egentlig ikke det gør.

Jeg synes jo, at det, der er vigtigt i den her sammenhæng, er, at der ikke er nogen, der har ret til at blive minister. Der kan ikke være tale om et justitsmord, som det er blevet nævnt, i de her sager, hvis man ikke bliver minister. Der er sådan set heller ikke nogen, der har ret til at få at vide, hvorfor de i givet fald ikke bliver minister.

Hr. Jan E. Jørgensen har jo ret i, at han nok ikke skal regne med at blive minister i min regering. Men selv, hvis han så skulle blive overbevist socialdemokrat på et eller andet tidspunkt, har han stadig væk ikke ret til at få at vide, hvorfor han så i givet fald ikke bliver minister. Det er jo sådan, det er. Men enhver kan jo søge aktindsigt efter persondataloven eller søge andre oplysninger om sig selv. Men det må være statsministeren, der har ret til at bestemme, hvilke møder der skal holdes eller ikke skal holdes.

Hr. Jan E. Jørgensen for det sidste spørgsmål.

Jamen jeg forstår det sådan, at man har gjort meget ud af, at procedurerne er blevet fulgt i forhold til regeringsdannelsen. Men der er så i hvert fald en procedure, som ikke er blevet fulgt, i forbindelse med at hr. Sass Larsen altså har fået de her oplysninger. Det er ikke noget, man normalt kan forvente, men det fik hr. Sass Larsen så. Det er så fint nok for ham. Det er jo heller ikke, fordi jeg står og påstår, at Danmark var blevet et bedre sted, hvis hr. Sass Larsen var blevet minister, det skal jeg ingenlunde påstå, men når vi nu taler justitsmord, så synes jeg da egentlig, at der kunne være noget meget fair og rimeligt i, at man blev gjort bekendt med de oplysninger, som PET lå inde med. For det kunne jo være, at det var forkert. Det kunne jo være, at der var en fuldstændig legitim grund til, at man havde mødtes med en rocker, eller hvad det nu måtte være. På samrådet nævnte jeg selv, at min datter har gået i børnehave med Brian Sandbergs søn, og derfor har vi da talt sammen nogle gange. Det har så ikke været om noget særlig voldsomt. Det har været om forholdene i børnehaven. Altså, det kunne jo være, at der stod noget i det her sikkerhedstjek, som man ville have mulighed for at kommentere, altså sådan en eller anden form for partshøringsmulighed.

Vil statsministeren overveje, om der kunne være et behov for en eventuel ændring fremover, så man i hvert fald kunne få mulighed for at korrigere, hvis der var forkerte oplysninger?

Statsministeren.

Nej, jeg mener ikke, at der er behov for en ændring. Jeg mener sådan set, at vi har et udmærket system. Og så skal jeg igen sige, at jeg jo ikke kan forhindre nogen i at søge indsigt efter persondataloven, hvad angår oplysninger om dem selv. Det står frit for enhver at gøre det. Men jeg synes ikke, at der er nogen grund til overhovedet at ændre på procedurerne for det såkaldte sikkerhedstjek.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til statsministeren er af hr. Karsten Lauritzen.