Spm. nr. S 1011

15) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Christian Langballe (DF):

Hvad er det, ministeren finder problematisk i, at et menighedsråd, som f.eks. i Mejdal, spørger ansøgere til en præstestilling, om de er troende, jf. ministerens udtalelse til Kristeligt Dagblad om, at han »håber, at der blot er tale om en formulering, som menighedsrådet ikke har tænkt ordentligt igennem«?

Spm. nr. S 1011

15) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Christian Langballe (DF):

Hvad er det, ministeren finder problematisk i, at et menighedsråd, som f.eks. i Mejdal, spørger ansøgere til en præstestilling, om de er troende, jf. ministerens udtalelse til Kristeligt Dagblad om, at han »håber, at der blot er tale om en formulering, som menighedsrådet ikke har tænkt ordentligt igennem«?

Spm. nr. S 1011

15) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Christian Langballe (DF):

Hvad er det, ministeren finder problematisk i, at et menighedsråd, som f.eks. i Mejdal, spørger ansøgere til en præstestilling, om de er troende, jf. ministerens udtalelse til Kristeligt Dagblad om, at han »håber, at der blot er tale om en formulering, som menighedsrådet ikke har tænkt ordentligt igennem«?

Det er ministeren.

Tak for det. Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet henvises til omtalen i Kristeligt Dagblad den 21. januar i år om stillingsopslaget, en ledig præstestilling ved Mejdal Kirke, hvor jeg blev spurgt om menighedsrådets opslag. Omtalen gav anledning til, at der fremkom mange forskellige holdninger fra mange forskellige sider til stillingsopslaget.

Spørger man, om menighedsråd har lov til at gøre, som de har gjort, er svaret et klokkeklart ja, og det har jeg også gentaget en del gange. Men det betyder jo ikke, at det er hensigtsmæssigt at skrive, som menighedsrådet gjorde. Som bekendt følger det jo allerede af ansættelseslovens § 1, stk. 2, at præster skal være medlem af folkekirken, som det selvfølgelig også må være ordføreren bekendt. Desuden følger det af samme lovs § 5, at man ved ansættelse som præst skal aflægge præsteløfte. Selv om præsteløftet ligesom andre erhvervsmæssige kaldsløfter er uden selvstændigt juridisk indhold, regnes det som en ansættelsesbetingelse. Nægtelse af aflæggelse af præsteløftet vil derfor betyde, at en ansættelse som præst ikke kan finde sted.

Desuden kan der rejses en såkaldt lærersag mod en præst efter reglerne i lov om domstolsbehandling af gejstlige lærersager, hvis en præst i forkyndelsen eller på anden lignende måde har tilsidesat den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag.

Derfor var min udtalelse i avisen affødt af min store overraskelse over formuleringen i opslaget. Jeg har således ikke hørt om, at der nogen sinde tidligere har været benyttet lignende formuleringer i opslag af præstestillinger. Så jo, jeg var rigtig overrasket, da jeg blev spurgt. Der er så tale om et meget atypisk opslag, og jeg synes næsten, at det på forhånd udtrykker en eller anden form for mistillid over for ansøgere til stillingen, hvilket jeg finder dybt mærkelig. Efter min mening bliver opslagets mærkværdighed sat i relief af, at præsten jo søndag efter søndag bekender sin tro foran menigheden gennem trosbekendelsen. Det var på denne baggrund, at jeg gav udtryk for min dybe forundring over, at et menighedsråd virkelig fandt det nødvendigt at søge en troende præst.

Afslutningsvis vil jeg for god ordens skyld gerne påpege, at jeg i den aktuelle debat hverken har eller vil eller kan foretage mig noget i forhold til, hvordan menighedsråd formulerer sig. Jeg har med andre ord ikke blandet mig i kirkens indre anliggender.

Hr. Christian Langballe, værsgo.

Tak for ordet. Når jeg nu stiller det her spørgsmål, er det, fordi jeg mener, at det er højst atypisk, at en kirkeminister går ind og blander sig i ordlyden i et stillingsopslag. Jeg mener, at det er meget mærkeligt, at kirkeministeren egentlig prøver at være smagsdommer i forhold til, hvad et menighedsråd kan forlange af præsten. Det er vel ikke urimeligt at forlange, at præsten tror på Gud. Kirkeministeren har fuldstændig ret i, at vi jo til hver eneste gudstjeneste siger trosbekendelsen, den apostolske trosbekendelse, hvor præsten sammen med resten af menigheden bekender sin tro højt. Så det forhold, at det skulle være sådan en dyb hemmelighed, hvad præsten tror på, kan jeg ikke forstå. Jeg forstår som sagt ikke, hvorfor ministeren finder anledning til at blande sig i, hvad Mejdal sogn spørger deres præst eller deres ansøger om. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå, og jeg vil gerne have ministeren til at uddybe, hvad der kan foranledige til den her indblanding.

Ministeren.

Nu plejer Dansk Folkeparti virkelig at hylde ytringsfriheden, og jeg går ud fra, at det her ikke er et udtryk for at knægte min ytringsfrihed på nogen som helst måde. Jeg har fuldstændig ret til at gå ind og forholde mig til den sag. Når Kristeligt Dagblad ringer til mig og spørger mig, hvordan det kan hænge sammen, så svarer jeg selvfølgelig som det venlige menneske, jeg er. Det er jo fuldstændig rigtigt, som spørgeren også siger, at det er atypisk, at en kirkeminister går ud og forholder sig til den sag. Ikke desto mindre er det ikke ulovligt på nogen som helst måde, men det atypiske er jo, at jeg aldrig nogen sinde tidligere har oplevet, at man har skullet spørge om det i et stillingsopslag. Jeg finder det meget mærkeligt.

Tak. Hr. Christian Langballe.

Jamen jeg behøver jo ikke minde ministeren om, at ministeren har et embede, som stiller ministeren i en helt særlig position. Og jeg finder det altså meget besynderligt, at kirkeministeren vil gå ind og blande sig i, hvad et menighedsråd skriver i deres stillingsopslag, og hvad de spørger præsterne om. Jeg vil også godt minde kirkeministeren om, at vi jo faktisk har haft en præst, nemlig Grosbøll, der var ude at sige, at han ikke troede på Gud, en skabende og opretholdende Gud, som er den Gud, vi bekender os til i trosbekendelsen. Så spørger jeg: Er det helt urimeligt, at et menighedsråd på den baggrund finder anledning til at spørge, om præsten rent faktisk tror på Gud? For det, der burde være en selvfølge – og som for mig at se er en selvfølge – er åbenbart ikke længere en selvfølge.

Ministeren.

Jeg synes, det er dybt betænkeligt, at et parti herinde begynder at skelne mellem, hvem der må sige noget, og hvor man må sige noget; det synes jeg ikke hører nogen steder hjemme. Jeg har ikke blandet mig i kirkens indre anliggender på nogen som helst måde, jeg har bare forholdt mig til et stillingsopslag, og længere er den ikke.

Men at skulle begynde at lave sindelagskontrol på den måde synes jeg altså ærlig talt ikke hører hjemme herinde.

Hr. Christian Langballe.

Altså, nu vil jeg så godt lige rejse et spørgsmål, nemlig hvem det egentlig er, der øver sindelagskontrol. For når kirkeministeren går ud til et lille jysk menighedsråd og på den måde begynder at være smagsdommer i forhold til, hvad kirkeministeren mener man kan skrive i et stillingsopslag, så mener jeg altså, at kirkeministeren her er inde at blande sig i noget, som kirkeministeren burde blande sig uden om. Jeg tilføjer så: Er det helt uforståeligt, at et menighedsråd så at sige gerne vil skærme sig mod at ansætte en præst, der så efterfølgende, som Thorkild Grosbøll gjorde, går ud og siger, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud? Er det helt urimeligt, at et menighedsråd stiller et sådant spørgsmål?

Tak. Ministeren.

Jeg er i den her sag fuldstændig enig med Præsteforeningen, som jeg går ud fra spørgeren også selv er medlem af. Grunden til, at jeg går ud i den her sag, er i al sin enkelhed, at jeg bliver spurgt i den her meget, meget atypiske sag, og det må jeg selvfølgelig gerne gøre. Det kan godt være, at spørgeren ikke kan lide, at jeg går ud og gør det, men det er jo ikke mit problem; det er jo egentlig spørgerens problem. Jeg må forholde mig til det, og jeg må især forholde mig til det, fordi det netop er atypisk. Jeg har ikke oplevet en sådan situation tidligere, ikke på nogen som helst måde. Så jeg forstår ærlig talt ikke den forundring, som spørgeren giver udtryk for, ikke på nogen som helst måde.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet.