Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhed ved reparation af havarerede køretøjer på motorvej m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre.

Nu har man i de sidste par timer diskuteret grænsehandelen. Nu kan vi så lige berøre lidt af effekten af grænsehandelen, nemlig det tilfælde, hvor den lille trailer bryder sammen, akslen knækker, og hvor den holder ude i siden af vejen, eller det tilfælde, hvor en lukket varebil på 1½ t bryder sammen og holder ude i siden på motorvejen og den skal borttransporteres, for det er det, det her lovforslag handler om.

Det her er et lovforslag, hvormed man tilpasser loven til virkeligheden, synes jeg, og dermed har jeg også sagt, at det er et yderst fornuftigt forslag, som vi i Venstre helt tilslutter os. Det går nemlig ud på, at man i fremtiden kun må nødreparere en bil, der holder i nødsporet eller i rabatten, hvis der ikke er nødspor, i forbindelse med at den skal borttransporteres. Bilen kan altså lige få skiftet et dæk, hvis det kan gøres meget, meget hurtigt. Det er ikke mere sådan, at man som en anden gamle mekanikersvend med twist i baglommen kan står der i 3-4 timer, fordi man vil spare Falck eller andre, fordi man ikke har et abonnement. Nu skal bilen hurtigst muligt væk, og derfor må man kun foretage en nødreparation i nødsporet og så se at få bilen væk.

Holder bilen i den første vognbane, eller hvis man i forbindelse med borttransporten lige får brug for den første vognbane, er det sådan, at man nu fremover skal underrette politiet om, at man arbejder i kanten af motorvejen og i nødsporet, således at politiet har mulighed for at træffe foranstaltninger enten ved at komme ud og hjælpe eller ved at lukke af for borttransporten og den her nødreparation. Det er også meget fair og fornuftigt.

Endelig giver man justitsministeren eller transportministeren – hvordan de nu bliver enige om det – bemyndigelse til at lave regler om de her tavlevogne, som jo heldigvis bliver brugt mere og mere.

Men det her er et lovforslag og en lovændring, som absolut er relevant. Og jeg var lige ved at sige, at den heldigvis ikke er nødvendig i forhold til de professionelle mekanikere, Falck osv., for de ved godt, hvad faren er på en motorvej, og derfor skal de nok se at få bagdelen væk fra motorvejen og også få bilen hurtigst muligt væk. Så de skal nok opføre sig ordentligt. Men vi skal have budskabet ud til dem, der fylder traileren op nede ved grænsen med et halvt tons bajerflasker, for det er også gerne dem, der står og nødreparerer, for de tør jo ikke lade hele deres samlede formue blive stående på motorvejen ret længe. Det går ikke, synes de. Men her er det bare om at komme væk fra motorvejen.

Jeg vil sige til justitsministeren, at vi helt og aldeles tilslutter os dette fremragende lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

For Socialdemokraterne er det selvfølgelig vigtigt med sikkerheden omkring mekanikerne og servicemedarbejderne, når de arbejder på de danske motorveje. Når vi sender folk ud for at fjerne eller reparere køretøjer, skal de vide, at de nødvendige skridt er taget for at gøre arbejdet så sikkert som muligt.

Med forslaget her øger vi den sikkerhed. Det er farligt arbejde, de udfører, når de står med en lastbil på en regnvåd novemberdag med bilerne susende forbi med 100 km/t. Når en personbil brænder sammen klokken kvart i fire på en motorvej mellem Aabenraa og Sønderborg midt i de travleste timer, skal sikkerheden være i orden for de servicemedarbejdere, der bugserer den væk. Eller det kan være en motorvejsbus på en indfaldsvej til København, der får motorstop og holder stille i morgentrafikken, og så skal sikkerheden være i orden for den mekaniker, der tager ud og sætter gang i motoren igen. De biler, der kører forbi, skal også kunne komme sikkert udenom.

Med forslaget i dag får vi bedre retningslinjer for sikkerheden for mekanikerne og servicemedarbejderne på vejene. Vi får præciseret, hvornår det er sikkert for mekanikeren at reparere et havareret køretøj ude på vejen. Vi får regler for, hvornår politiet kan inddrages til at hjælpe med sikkerheden omkring et havareret køretøj, samtidig med at der af ministeren kan fastsættes regler om brug af tavlevogn og lignende afmærkninger. Kort og godt giver forslaget altså mere sikkerhed på de danske veje, særlig for de mekanikere og servicemedarbejdere, som dagligt befinder sig midt i den hektiske trafik.

Socialdemokraterne støtter forslaget, og jeg skal sige, at der også er tilslutning fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Jeg skal beklage, at vores ordfører, hr. Kim Christiansen, desværre ikke kunne være til stede, og derfor har jeg lovet at tage mig lidt at den her vejsag – kan vi vel kalde den.

Formålet med forslaget, som det jo ganske rigtigt tidligere blev nævnt, er at øge sikkerheden for mekanikere og andre, der udfører arbejde med motorvejssiden, ved nødsporet osv. Det er jo rigtig, rigtig godt. Selvfølgelig skal vi øge sikkerheden for de mennesker, der arbejder ved den tætte trafik og ofte hurtige trafik, når det er ved motorvejen.

Det, der foreslås, er, at det præciseres, hvornår der må ske reparation på stedet, og at der indføres regler for, hvornår politiet skal være til stede ved reparation eller bortbugsering. I forhold til præcisering af hvornår reparationen må ske på stedet, kan jeg ikke sådan umiddelbart, da jeg læste forslaget, se andet, end at det sker ved en konkret vurdering. Jeg kan ikke se, hvor præciseringen sker, ud over at der står, at det skal ske ved en konkret vurdering, men det kan være, justitsministeren kan oplyse det for undertegnede. Så vidt jeg kan se, er det også en konkret vurdering, ud fra om en del af vejbanen bliver brugt, altså, det kunne jo også være et sted, hvor der ikke lige nødvendigvis var nødspor. Men det må være den præcisering, der er.

Så kan jeg heller ikke sådan helt i lovforslaget se, præcis hvornår politiet skal være til stede, og om det også er ud fra en konkret vurdering. Det håber vi også at vi kan få opklaret.

Jeg har i hvert fald et par spørgsmål, fordi jeg godt kunne tænke mig at vide, hvor mange ulykkestilfælde der egentlig er i forbindelse med det her. Er der en dræbt, er det en for meget, det er jeg slet ikke i tvivl om, vil jeg godt sige, men er der store problemer ved det? Når jeg spørger, er det, fordi jeg ofte selv kører på motorvej, og man kan jo punktere på en motorvej, og så drøner man ind i nødsporet, og så får man hurtig ordnet det og kommer videre. Men jeg skal da bare høre, for det har jo også været en del af den debat, der foregår i aviserne, om det er sådan, at jeg, hvis jeg punkterer på en motorvej, så skal ringe til politiet og oplyse det eller bare skynde mig at få det overstået og komme væk i en fart.

Det sidste, jeg godt vil spørge om, er, hvor mange ressourcer man egentlig forventer at politiet skal bruge på det her, for det står der egentlig heller ikke ret meget om. Der står, at det ikke er så stor en udgift for staten osv., og der går jeg ud fra at politiet hører ind under, men hvor mange ressourcer skal politiet egentlig bruge på sagen? Der sker da trods alt en del langs motorvejen, og det må da om ikke andet koste noget tid for politiet. Der kunne man jo alternativt, og det kan justitsministeren så sige om han synes er værd at tænke over, sige, at de mekanikere og bugseringsfolk, der typisk kommer ud på motorvejene og skal hjælpe, eventuelt kunne blive bemyndiget til at sige, at her er det for farligt at stå, og vi bliver nødt til at have noget afspærring, eller at de kan lave en konkret vurdering af situationen, så man måske forstyrrede politiet knap så meget.

Men jeg vil sige, at i Dansk Folkeparti er vi overvejende positive over for forslaget. Vi har dog lidt spørgsmål.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for det, formand. Vi kan fra radikal side støtte dette forslag. Det forbedrer som nævnt trafiksikkerheden ved havarerede køretøjer på en række punkter, bl.a. får private aktører nu mulighed for at bruge tavlevogne, som kan højne sikkerheden. Det bliver præciseret, at reparation på stedet kun må ske, når det er det hurtigste for at få det havarerede køretøj bort, og så inddrager vi politiet mere for at højne sikkerheden. Det er ikke et forslag, som får nævneværdige økonomiske konsekvenser, hverken for erhvervslivet eller det offentlige, men det kan derimod gavne de danske bilister – alt sammen gode tiltag, som vi fra radikal side kan støtte op om.

Tak til den radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg fremfører denne tale for vores trafikordfører, hr. Jonas Dahl, som desværre ikke kan være her.

Der står i færdselsloven, at hvis et køretøj er nødt til at standse på en motorvej på grund af et uheld eller andet, skal det hurtigst muligt flyttes væk fra kørebanen og fjernes fra motorvejen. For at køretøjer kan fjernes, skal de nogle gange repareres. Det her lovforslag sigter mod at skabe mere sikkerhed for de mekanikere og ansatte i autohjælpfirmaer, som udfører opgaverne med at flytte og reparere køretøjer på motorvejen.

Det kan faktisk være rigtig farligt at være den mekaniker eller servicearbejder, som skal ud at reparere eller fjerne et køretøj på en motorvej, hvor folk kører rigtig stærkt. Der er før sket ulykker i de her situationer, hvor mennesker er kommet til skade, mens de udførte deres arbejde ved motorvejen. Sådan nogle ulykker synes vi at man skal gøre alt, hvad man kan, for at undgå. Derfor er jeg også positiv over for lovforslaget, for det øger sikkerheden for netop de her mennesker, der nogle gange skal udføre deres arbejde på et meget udsat sted.

Lovforslaget vil præcisere reglerne for, hvornår der må sættes gang i en reparation på motorvejen, og det vil sikre, at politiet oftere bliver inddraget, så de kan sørge for de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Lovforslaget lægger også op til, at det af transportministeren og justitsministeren skal fastsættes, at man i de her tilfælde skal bruge de såkaldte tavlevogne, fordi det også kan skabe mere sikkerhed.

Alle tre dele i lovforslaget er med til at skabe mere sikkerhed for de mennesker, som skal udføre deres arbejde. Og det kan jeg jo kun hilse velkommen. Jeg har i øvrigt noteret mig, at Dansk Metal, som organiserer de her mennesker, også er glade for forslaget. Det er positivt, og vi kan bestemt stemme for.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Da det er justitsministerens forslag, var det jo egentlig retsordføreren, der skulle stå her, men han er forhindret, så jeg står her i stedet for. Men det har måske også en anelse med trafik at gøre, så det går måske endda.

Jeg skal ikke stå og forstyrre idyllen om det her lovforslag, som alle tilsyneladende kan bakke op om. Vi er enige i, at det er vigtigt, at havarerede køretøjer kommer væk hurtigst muligt, og at det sker på en forsvarlig måde, hvis der skal arbejdes på dem, og det er sådan set kun politiet, der kan vurdere det. Så jeg kan indskrænke mig til at sige, at vi støtter grundlaget for og initiativet til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

At holde på motorvejen eller bare at holde i nødsporet på motorvejen kan jo være ganske farligt. Det er jo betragtelige hastigheder, der bliver kørt med. Selv om motorvejen er det mest sikre sted at køre – det har vi jo set på antallet af uheld, der sker – er der alligevel behov for, at vi ser på det her problem med de køretøjer, der holder der, og som er havareret på den ene eller den anden måde. Hvordan kan vi øge sikkerheden?

Vi har længe diskuteret, hvordan vi kunne finde en løsning, og jeg synes, Justitsministeriet har fundet den helt rigtige løsning på, hvordan man gør det her. Selvfølgelig kan man lave småreparationer med henblik på at komme videre eller få bugseret køretøjet videre. Men skal der ske noget yderligere eller noget mere omfattende, bliver man nødt til at sørge for, at der bliver skiltet, spærret af osv. Det er faktisk et rigtig godt lovforslag.

Men der er en enkelt ting, som jeg mangler i det her lovforslag. Det er noget, som jeg faldt over for et par år siden, og jeg har prøvet på at jagte lidt, hvordan vi kunne løse det problem. Færdselsloven er i dag skruet sådan sammen, at hvis man holder ude i nødsporet og er havareret, er det ulovligt at tænde sit havariblink. Det er også ulovligt at sætte en advarselstrekant op, for den må kun benyttes, hvis man holder på kørebanen, og det gør man jo ikke, når man holder i nødsporet. Men det er jo i sig selv også farligt at holde ude i nødsporet, når der kommer nogen susende forbi med 110 km/t. eller 130 km/t.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, vil jeg sige til justitsministeren, at vi i forbindelse med det lovforslag, vi behandler her, også inddrog det emne og så, om ikke vi kunne prøve at lave en ændring der. Jeg har tidligere spurgt til det og fået at vide af Transportministeriet, at der ikke var noget til hinder for den regel i Danmark om, at det er ulovligt, for det er ikke i strid med EU's lovgivning. Jeg må nok sige, at det behøver det heller ikke at være, for at vi ændrer reglerne i Danmark. Vi kan også ændre reglerne, hvis det er hensigtsmæssigt at ændre reglerne, og jeg synes faktisk, det er hensigtsmæssigt, at det i hvert fald er lovligt at benytte sit havariblink, når man holder i nødsporet en mørk nat. Så er det rart for andre trafikanter, at de i god tid kan se, at der altså er en forhindring i nødsporet, så de måske kan sætte farten lidt ned eller trække lidt ud eller skifte vognbane for at give god plads til det køretøj, der holder inde i nødsporet.

Så min opfordring til justitsministeren skal være, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen får fundet ud af, om ikke vi kunne lave et ændringsforslag til lovforslag nr. L 62, så det fremover i hvert fald bliver lovligt at benytte havariblink og advarselstrekant, også selv om man holder ude i nødsporet. Jeg tror, de fleste mennesker betragter nødsporet som en del af motorvejen, og jeg har også bemærket, at stort set alle, som holder i nødsporet, har sat advarselstrekanten ud og bruger havariblinket, men skulle man være en rigtig nidkær betjent, der kom forbi der, ville man måske bruge sin ret til at udstede bøder til føreren af køretøjet. Det synes jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt.

Men ellers vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Og tak til alle ordførerne for den meget positive modtagelse af lovforslaget her. Virkeligheden er jo den, at når køretøjer havarerer på vores motorveje eller motortrafikveje, og, som det jo har været fremme, derfor er nødt til at standse i nødsporet eller rabatten, er udgangspunktet, at efter færdselsloven skal køretøjet fjernes snarest muligt. Sådan skal det selvfølgelig også fortsat være.

Den hurtigste måde at få et køretøj fjernet på vil selvfølgelig afhænge af situationen. Det kan i nogle tilfælde vise sig at være hurtigst at foretage en mindre reparation af det havarerede køretøj på stedet. I andre tilfælde vil det være hurtigst at tilkalde en vogn, der kan bugsere køretøjet væk.

Arbejdet – og det er det centrale i forslaget – med enten at foretage reparation på stedet eller at bugsere havarerede køretøjer væk udføres jo som udgangspunkt, som vi ved, af professionelle autohjælpsvirksomheder. Det er forbundet – det er jeg glad for at alle erkender – med en ikke ubetydelig fare. Det er det, der er årsagen til lovforslaget. Jeg er helt sikker på, at de fleste sagtens kan forestille sig, at det også kan være ganske ubehageligt at stå og udføre den slags arbejde i nødsporet på f.eks. en motorvej. Derfor er jeg glad for, at alle ordførerne anerkender, at med lovforslaget kan vi øge sikkerheden for mekanikere og andre servicemedarbejdere i de her situationer.

Jeg takker for bemærkningerne. Lovforslaget er refereret af samtlige ordførere, så det føler jeg ikke nogen grund til at gentage, men jeg vil selvfølgelig sige, at vi stiller os til rådighed i Retsudvalget i den videre behandling med besvarelse af spørgsmål.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.