Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 218:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love. (Aftaler om Vækstplan DK m.v. – nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 17.05.2013).

I forhandlingen er den første ordfører hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. Det tog tid, men det lykkedes endelig at få regeringen til at forholde sig til virkeligheden i Danmark. Danske virksomheder er presset på konkurrenceevnen, det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark, og vi mister arbejdspladser. Derfor foreslog vi i Venstre allerede sidste år, da vi forhandlede en skatteaftale, at aftalen skulle være mere ambitiøs end det, regeringen lagde op til. Fra Venstres side ønskede vi at inddrage flere penge til skatteaftalen ved at bruge de milliardbeløb, som regeringen selv planlagde at få ind gennem reformer, bl.a. på kontanthjælp og SU. Det syntes regeringen var en dårlig idé, og derfor fik vi sidste sommer ikke en skatteaftale, der også indeholdt en erhvervsskattepakke. Da vi diskuterede finansloven sidste år, i efteråret, ja, da var budskabet fra Venstre det samme, og svaret fra regeringen var det samme.

Men pludselig skete der noget: Regeringen kom på bedre tanker, og pludselig kunne der laves initiativer, der skulle forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og sikre danske arbejdspladser. Det glæder vi os naturligvis over i Venstre, og derfor står vi i dag med en række skatteforslag, som udmønter den aftale, som regeringen indgik i april med Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.

Vi havde fra Venstres side gerne set et højere ambitionsniveau, for vi mener, at behovet for en større indsats i allerhøjeste grad er til stede, men vi fik dog regeringen til at gå i den rigtige retning i stedet for at fortsætte i den forkerte retning sammen med Enhedslisten, hvor resultatet med sikkerhed er, at det bliver dyrere at være dansker, og at det bliver dyrere at drive virksomhed. Så jo: Vi glæder os over, at vi står med en fin, lille aftale.

Når det gælder selskabsskatten, ja, så er det jo svært at undgå at sige: løftebrud, løftebrud. For ordet kan med rette gentages mange gange, men det kan med rette siges om også dette lovforslag. Men så må jeg indrømme, at det også er sagt med den største glæde fra Venstres side, altså løftebrud. For mens Socialdemokratiet og SF gik til valg på at hæve selskabsskatten til 28 pct. og hente over 3 mia. kr. årligt fra de danske virksomheder, så er der med dette lovforslag tale om et positivt løftebrud. For forslaget her sænker selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. I Venstre havde vi godt kunnet ønske os, at det havde været mere ambitiøst, men retningen er rigtig. For os er det afgørende, at det er attraktivt at investere i Danmark. Det er afgørende, at det kan betale sig at skabe arbejdspladser, for det er afgørende for væksten, og det er afgørende for finansieringen af vores fremtidige velfærdssamfund, at erhvervsvilkårene er optimale. Det er nemlig afgørende, at det er en god oplevelse at drive virksomhed i Danmark, og selskabsskatten spiller naturligvis en rolle her. Det har vi fra Venstres side hele tiden ment.

Mens vi havde regeringsansvaret, sænkede vi selskabsskatten ad to omgange, først fra 30 pct. til 28 pct., og senere fra 28 pct. til 25 pct., og vi havde planer om at sænke selskabsskatten yderligere. Det modsatte lød fra Socialdemokratiet og SF, der som bekendt ville hæve selskabsskatten. Men jeg har lært, at man altid skal glæde sig over de omvendte, og det gør jeg også i denne sag, hvor regeringen nu synes, det er en god idé at sænke selskabsskatten. Jeg skal ikke træde i, at det er en sag, der har givet regeringen voldsomme problemer på de indre linjer, hvor det ikke bare har været folketingsmedlemmer, men også ministre, der har været imod; det forstår jeg jo godt at de har været, for det har været partiernes officielle politik at mene det modsatte. Men igen: Jeg glæder mig over de omvendte. Politik handler jo ikke bare om at overbevise vælgerne om, at man som parti har ret, men kan man ligefrem overbevise sine politiske modstandere om, at man har ret, ja, så må man jo glædes.

Det lykkedes Venstre i forbindelse med forhandlingerne at forhandle en stigning i aktieindkomstbeskatningen ud af regeringens forslag. Omvendt er der stadig en stigning i lønsumsafgiften; det skal neutralisere selskabsskattelettelsen for branchen under et, og det gør den. Men jeg må alligevel hejse advarselsflaget i forhold til, at jeg tror, det er over 60 pengeinstitutter, der i øjeblikket ikke betaler selskabsskat på grund af konjunkturerne. Der frygter vi i Venstre, at det kan påvirke deres udlånsvillighed, når lønsumsafgiften sættes op. Forhåbentlig har vi med vækstpakken så taget andre initiativer, der forbedrer virksomhedernes likviditet, bl.a. i forhold til momsafregning, som sørger for, at vi ikke ser negative konsekvenser.

Forslaget indeholder derudover en række lempelser i forhold til forskere og nøglemedarbejdere, forlængelse af gunstige skattevilkår for omlægning af kapitalpensioner, fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra Venstres side gerne havde set, at man havde forbedret generationsskiftevilkårene for de familieejede virksomheder. De udgør rygraden i dansk erhvervsliv, og de står for i titusindvis, hvis ikke i hundredtusindvis, af arbejdspladser i Danmark. For Venstre er det afgørende, at et generationsskifte i disse virksomheder ikke trækker kapital ud, som betyder, at investeringerne i Danmark bliver svækket. Det nåede vi ikke at komme i mål med; der er dog en mindre lempelse i den rentesats, der bruges i forhold til den indefrosne boafgift, men vi havde gerne set, at vi var kommet videre.

Så forslaget her indeholder en række forbedringer. Er det nok? Nej, det er det ikke. Men trækker det i den rigtige retning? Ja, det gør det, og Venstre støtter derfor lovforslaget.

Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Thomas Jensen.

Tak til Venstres ordfører. Det er jo meget interessant at høre sådan en omskrivning af historien, som Venstres ordfører står for fra Folketingets talerstol i dag. Sandheden er jo, at i sin korte tid som statsminister formåede hr. Lars Løkke Rasmussen at pålægge dansk erhvervsliv 101 nye erhvervsskatter – 101 nye erhvervsskatter – der samlet betyder en belastning af dansk erhvervsliv på 24 mia. kr. hvert evigt eneste år.

Nu kommer der så en ny regering til, der rydder op. Vi har afskaffet hr. Løkke Rasmussens fedtafgift, hans lastbilafgift, hans multimedieskat, og sådan kunne jeg fortsætte. Og vi fortsætter jo også med den her store Vækstplan DK.

Så jeg har bare et kort og konkret spørgsmål til hr. Torsten Schack Pedersen: Vil han nævne lidt flere af de her 101 skatter, som hr. Lars Løkke Rasmussen har indført, og som Venstre gerne vil afskaffe? Ordet er hr. Torsten Schack Pedersens i 1 minut til at remse op, hvilke skatter Venstre gerne vil afskaffe.

Ordføreren.

Jeg glæder mig over den her debat – jeg glæder mig altid over, at Socialdemokratiet må være tilhængere af et dobbeltløbet haglgevær, for med den ene finger trykker man på aftrækkeren for, at VK-regeringen gav ufinansierede skattelettelser og ødelagde dansk økonomi, og med den anden finger trykker man så på aftrækkeren og siger, at man hævede skatter og afgifter helt vildt.

Se, det, der er den store forskel på den skattepolitik, som den tidligere regering førte, og det, vi har oplevet her, når regeringen har lavet aftaler med Enhedslisten, er, at den tidligere regering lavede en fuldt finansieret omlægning af skatten på arbejde, og hver en krone, der kom ind, gik til at sænke skatten på arbejde med. Jeg ved godt, at det irriterer hr. Thomas Jensen, men det er nu engang sandheden.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg må bare konstatere, at det igen er sådan en revisionistisk historieopfattelse, som Venstres ordfører lægger for dagen.

Der var mange store ufinansierede dele i Venstres skattereformer, og samtidig var det jo sådan, at man dog finansierede lidt af det, og det gjorde man ved bl.a. at hæve beskatningen på dansk erhvervsliv med 24 mia. kr. Det havde den sørgelige konsekvens, at 130.000 private arbejdspladser blev sendt ud af Danmark, mens hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister.

Nu kommer regeringen så – ikke med en fin, lille plan, men med en stor, omfattende plan til over 90 mia. kr., der skal sikre, at der i 2020 er 150.000 flere danskere i arbejde i den private sektor og 10.000 flere i arbejde i den offentlige sektor. Der bliver plads til mere offentlig og fælles velfærd, ved at vi får sat gang i den private sektor.

Jeg kan forstå, at der er én konkret afgift, som Venstre gerne vil afskaffe fuldstændig, og det er den her bo- og gaveafgift for familieejede virksomheder. Jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Gælder det også den generelle arveafgift, altså at Venstre vil afskaffe den – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg blev bekræftet i, at der stadig blev skudt ved hjælp af både den ene og den anden finger – så er alt ved det gamle.

Jeg tror måske også, at hr. Thomas Jensen lige skal se tingene i proportioner. Det meget store antal arbejdspladser, som hr. Thomas Jensen talte om, harmonerer lidt dårligt med det lovforslag, vi står med her – der er aftalen om vækstplanen, at den giver en stigning i den private beskæftigelse på 17.000 personer. Samlet set vurderes aftalen om Vækstplan DK i 2014 at øge BNP med op mod 0,3 pct. og øge den private beskæftigelse med 6.000 personer i 2014 stigende til 17.000 personer frem mod 2020. Det er bare lige for, at vi er enige om, hvad det er, vi taler om.

Jeg sagde i min ordførertale, at vi gerne vil have afskaffet boafgiften for familieejede virksomheder, når pengene bliver i virksomheden, fordi vi synes, det er problematisk, at et generationsskifte trækker kapital ud af virksomheden, så der er færre penge at investere for og færre penge til at sikre, at virksomheden kan udvikle sig, skabe vækst og beskæftigelse og dermed fastholde forudsætningen for vores velfærdssamfund fremover. Det var det, der var Venstres klare ambition.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

I stedet for at gå ind i noget med jagt, synes jeg, at hr. Torsten Schack Pedersen skulle gå lidt mere ind i noget med økonomi, historie og sådan noget. Skattereformerne i 2004 og 2007 var begge notorisk ufinansierede, det er dokumenteret af vismændene og sådan set også vedstået af Finansministeriet selv i Venstres tid. Man forsøgte så at finansiere skattereformen i 2009, men meget af det, der var finansieringen dengang, er så det, Venstre siden har beklaget sig over og forsøgt at afskaffe. Det er de historiske fakta, og det er sådan lidt pinlig optræden, synes jeg, at prøve at afskrive sig den historie. Stå nu bare ved, at det var det, man gjorde, når alle andre har kunnet se det siden da.

Med hensyn til det mere fremadrettede vil jeg gerne lige tilbage til det, der var Venstres valggrundlag frem til valget i 2011. Dengang sagde Venstre, at de ville gå efter at få sænket selskabsskatten til 20 pct. For den fremadrettede politiske debats skyld kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at høre hr. Torsten Schack Pedersen, om det stadig væk er Venstres holdning, standpunkt, ønske – man kan selv vælge, hvilket begreb der skal kobles på det. Vil Venstre gerne have selskabsskatten ned på 20 pct.?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det er Venstres helt klare ambition, at skatter og afgifter i Danmark skal ned. Det skal de, fordi vi synes, danskerne har krav på at beholde nogle flere af deres egne penge, og vi synes, det er afgørende, at vi byder vores erhvervsliv nogle vilkår, som gør, at det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Og der må vi bare konstatere, at vores skatte- og afgiftssystem ikke er konkurrencedygtigt. Vi ser, at virksomheder finder det mere attraktivt at investere uden for Danmark end i Danmark, og det afgørende for os er, at vi sørger for, at virksomhederne træffer et positivt valg og siger, at det er godt at være i Danmark. Det betyder, at vi er nødt til at kigge på virksomhedernes rammevilkår, og der spiller skatter og afgifter en afgørende rolle i forhold til de instrumenter, vi har at skrue på her fra Christiansborg. Det mål, som Venstre forfølger, er at sige klart, at det er vigtigere, at vi sætter skatter og afgifter ned, end at vi lader verdens største offentlige sektor vokse yderligere.

Hr. Jesper Petersen.

Jamen selve det koncept, at rammevilkår betyder noget, er regeringen jo fuldstændig enig i, og det er også noget af det, som vækstplanen beskæftiger sig med.

Men nu forsøgte jeg at få et konkret svar ud af hr. Torsten Schack Pedersen – det kunne ikke lade sig gøre, da vi havde afslutningsdebat, og jeg ville sådan ønske, at det kunne lade sig gøre nu. Foreslår Venstre at sænke selskabsskatten til 20 pct., kan vi få et svar på det?

Det, der så har været problemet i meget lang tid nu, er, at Venstre enten ikke fremlægger noget, eller, når de gør, ikke kan betale for det. Der er ingen finansiering, og det kommer hr. Torsten Schack Pedersen jo heller ikke ind på her. Men hvis svaret er et ja til, at selskabsskatten skal ned på 20 pct. så hurtigt, det kan lade sig gøre, er det måske den brugerbetaling på uddannelse, Venstre går ind for at indføre, der skal finansiere, at selskabsskatten kan komme længere ned. Man er jo måbende, et stort spørgsmålstegn , indtil Venstre begynder at svare, og så må man gøre sig sine egne overvejelser.

Skal selskabsskatten ned på 20 pct., og hvordan vil Venstre betale for det? Er det ved brugerbetaling på uddannelse?

Ordføreren.

Jeg synes, det er besynderligt, at det skal være så svært for socialdemokrater at forstå, at det er afgørende for Venstre, at vi gør det billigere at drive virksomhed i Danmark; at vi ikke gør det dyrere, og at vi ikke laver bøvl, snørklede regler og særbestemmelser, som gør, at det er vanskeligt at drive virksomhed i Danmark. Derfor har vi fra Venstres side sagt klart, at vi ønsker at sænke skatter og afgifter i Danmark, og det gør vi, fordi det er forudsætningen for, at der kan være arbejdspladser i Danmark, at der kan drives virksomhed, at der kan skabes et fundament til at finansiere de velfærdsudgifter, som vi alle sammen har så travlt med at fordele. Derfor er det helt afgørende for Venstre, at vi vælger at sige: Det er vigtigere, at vi sænker skatter og afgifter, end at vi lader verdens største offentlige sektor vokse yderligere. Det er i den klare retning, vi går.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

I det forløb, som ordføreren beskrev, startede det jo med et udspil fra regeringen, og så kom der nogle ekstra krav fra Venstre. Hvis jeg nu skal kigge på det udefra, for jeg har jo ikke siddet ved forhandlingsbordet, ser det ud, som om Venstres vigtigste krav i forhandlingerne, ud over det som regeringen havde fremlagt, var at få sænket sodavandsafgiften. Er det ikke helt ærligt lidt sølle af et parti, der i den grad går ind for vækst og siger, at nu skal erhvervslivet have bedre vilkår, at det vigtigste yderligere krav fra Venstre i virkeligheden var at få sænket sodavandsafgiften?

Ordføreren.

De fire krav, som ministeren kom med til vækstpakkeforhandlingerne, var for det første, at vi skulle gøre noget for vores små og mellemstore virksomheder, som står for en utrolig stor del af beskæftigelsen i Danmark. Det er der, hvor fremtidens erhvervseventyr starter, og derfor er det vigtigt, at vi byder vores små og mellemstore virksomheder nogle ordentlige vilkår. Derfor var det et af Venstres krav.

For det andet skulle vi have taget hånd om de energiafgifter, hvor vi ligger meget højt, og hvor vi også kan se, at den energiaftale, vi tidligere har indgået med regeringen, jo er kommet op på en pris, der er højere end det, der var forventet.

For det tredje var det også afgørende, at vi fik gjort noget ved grænsehandelen, for vi synes, at det er tåbeligt, at vi danskere tager syd for grænsen for at købe de varer, vi lige så godt kunne have købt herhjemme. Det koster arbejdspladser, så det er der ikke meget fidus i.

For det fjerde ville vi gerne have krydret det hele med et byrdestop, så det var klart, at de vilkår, vi nu aftalte, kunne erhvervslivet regne med. Men det kunne vi ikke få regeringen med på.

Hr. Frank Aaen.

Summa summarum, når vi tager regeringens udspil, og hvad Venstre så virkelig kom igennem med, kan man sige, at det første, vi hørte, var: hjælpe små og mellemstore virksomheder. Ja, det er fint, men de har sjældent gavn af en skattelettelse, fordi skattelettelser kun giver penge til dem, der tjener i forvejen. Det er den ene ting.

Den anden ting var så det, der også blev nævnt: grænsehandelen, altså sænkning af sodavandsafgiften. Kunne Venstre virkelig ikke finde på mere, der ligesom var et perspektiv i for dansk erhvervsliv, end at sige, at der skal købes lidt færre sodavand syd for grænsen og ansættes 100 mere nord for grænsen? Er det virkelig, hvad Venstre har at byde på?

Ordføreren.

Nu kunne jeg gentage de fire elementer, vi havde på bordet, men det skal jeg så lade være med, for det virker i hvert fald, som om hr. Frank Aaen ikke hørte efter. Når det gælder de små og mellemstore virksomheder, er det jo netop likviditeten, der forbedres, ved at man skal afregne moms senere. Det er ikke noget med, om man har overskud og betaler skat, men det er jo en direkte mulighed for, at virksomhederne kan have kapitalen længere tid i virksomheden og kan bruge den til at arbejde med. Det synes jeg sådan set er et rigtig godt tiltag, for det er med til at sikre, at virksomhederne har arbejdskapital, for vi hører jo desværre ofte – alt for ofte – at det er mangel på kapital, der er en af virksomhedernes største vækstbegrænsninger. Og jo, vi havde større ambitioner, vi havde flere ting på brættet. Vi nåede så langt, som vi kunne komme med regeringen, og det synes vi er et fornuftigt skridt i den rigtige retning. Hr. Frank Aaen har fuldstændig ret i, at Venstres ambitionsniveau er højere.

Fru Mette Boye for en kort bemærkning.

Tak. Jeg hører ordføreren kvittere for, at den vækstplan, som vi diskuterer her i dag, er et skridt i den rigtige retning. Jeg hører også ordføreren sige, at der er et ønske om fremadrettet i endnu højere grad at sænke skatter og afgifter. Så vil jeg høre, om hr. Torsten Schack Pedersen kan pege på en skat eller en afgift fremadrettet – jeg er knap så interesseret i det bagudrettede – som for alvor vil betyde noget for erhvervslivet, og som Venstre ønsker at annullere eller aflyse.

Ordføreren.

Der er tre hovedområder, som vi har diskuteret, og hvor vi gerne ville have mere. Vi kunne sagtens se fornuften i at gøre mere med hensyn til energiafgifter, vi kunne sagtens se fornuften i at lempe vilkårene mere for de små og mellemstore virksomheder, og vi havde også et klart ønske om at forbedre vilkårene for de familieejede virksomheders mulighed for generationsskifte. Der kan vi forstå, at regeringen synes, at det er godt, at en virksomhed, der generationsskiftes til en fond, skal være fritaget for boafgift, men hvis den generationsskiftes til arvingen, skal der afregnes boafgift. Vi synes bare, det er ærgerligt, at når pengene bliver i virksomhederne, skal de rammes så hårdt af beskatning, at det betyder, at virksomhederne får trukket kapital ud og dermed mindsker deres vækstmuligheder, mindsker muligheden for at skabe arbejdspladser og mindsker muligheden for, at der er vækst i Danmark.

Fru Mette Boye.

Tak for det konkrete svar. Har ordføreren et konkret bud på, hvor mange arbejdspladser det ville have betydet, hvis Venstre var kommet igennem med det krav i forhandlingerne?

Ordføreren.

Nu havde vi en række krav, som det ikke lykkedes at komme igennem med; jeg har ikke noget tal på, hvad det samlet er. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at hvis vi havde lavet en aftale, der var mere ambitiøs, og som havde taget fat på flere områder og lettet virksomhedernes omkostninger endnu mere, så ville det have haft en positiv, gavnlig effekt for beskæftigelsen. Og jeg vil da sådan set gerne kvittere SF's ordfører for at være kommet til den erkendelse, at det har en betydning for den private beskæftigelse i Danmark, hvad det er for nogle vilkår vi pålægger dem, også skattemæssigt. Det er en bevægelse, som jeg vil kvittere for, og jeg håber da så, det kan skabe forståelse for, at regeringen ikke vil komme med nye byrder til dansk erhvervsliv – selv om vi i vækstforhandlingerne jo forsøgte at få aftalen fulgt op med et byrdestop – således at de ting, vi nu har aftalt, kan virksomhederne regne med; der kommer ikke nye byrder væltende til næste års finanslov. Det kunne vi desværre ikke, og man kan jo kun undre sig over, hvorfor regeringen ikke ville levere i forhold til det.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Hr. Thomas Jensen og senere også hr. Jesper Petersen stillede et i grunden relativt simpelt spørgsmål til ordføreren, og det var: Går Venstre ind for at sænke selskabsskatteprocenten yderligere? Da svaret ikke er kommet, vil jeg sådan set gerne give ordføreren muligheden for at svare ja eller nej til det nu.

Ordføreren.

Helt generelt er det afgørende for Venstre, at vi gør det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, at vi skaber nogle vilkår, som gør, at virksomheder vil investere her og skabe vækst og lægge fundamentet til, at det her samfund fortsætter med at være et af de rigeste i verden, så der er nogen til at betale skat til at finansiere vores velfærdssamfund. Der er selskabsskatten et af de parametre, der kan tages i anvendelse.

Jeg står ikke i dag med en færdig plan og kan sætte decimaler på; jeg kan sige klart og tydeligt, at Venstres ambition er at sænke skatter og afgifter i Danmark, så det ikke bliver dyrere at være dansker, men tværtimod, og at det ikke bliver dyrere at drive virksomhed, men tværtimod. Det skal bedre kunne betale sig at drive virksomhed i Danmark, det skal bedre kunne betale sig at skabe arbejdspladser i Danmark. Det er det vigtigste sigte, vi har fra Venstres side.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er ikke i tvivl om, at der ikke ligger en plan fra Venstres side – det er vi sådan set efterhånden blevet klar over, og også, at Venstre har en klar intention med ikke at fremlægge konkret politik, sådan at erhvervslivet kan forholde sig til det. Det er så, hvad det være vil.

Men med sådan en zigzagkurs, som Venstre er inde på, bliver vi dog alligevel nødt til at spørge: Hvis det er sådan, at Venstre vil i en retning, hvor der bliver givet yderligere lettelser til erhvervslivet, hvor er det så Venstre kan se at de penge i givet fald vil kunne findes? Det svar mangler vi dog stadig væk. Kan ordføreren ikke bare lige løfte en flig af sløret? Det eneste, vi har hørt indtil nu, er fra hr. Lars Løkke Rasmussen, som er Venstres formand, og som har sagt, at man vil genindføre kontanthjælpsloftet, og det er dog ikke noget, som hverken kan finansiere halve, kvarte eller ottendedele procenter af selskabsskattelettelser.

Ordføreren.

Nu ville jeg nok som socialdemokrat være lidt påpasselig med at tale om zigzagkurs, når det gælder selskabsskat. Det var et klart valgløfte fra Socialdemokratiet, at man ønskede at hæve selskabsskatten fra 25 til 28 pct. – det gik man til valg på. Og jeg kan huske, at da VK-regeringen fremsatte forslag om at sænke selskabsskatten, lød der et vorherre bevares fra medlemmer af den nuværende regering. Så hvad angår zigzagkurs, taler hr. Benny Engelbrecht som en sand ekspert.

Hvad angår finansieringen, så er vi meget på linje med regeringen, for en stor del af finansieringen til den her vækstpakke består i, at det offentlige forbrug er lavere end det, regeringen både gik til valg på og skrev i regeringsgrundlaget, og det sker ved at sænke det offentliges forbrugsvækst. Hvis det bliver sænket yderligere – og Venstres ambition er en nulvækst – vil der være rigeligt råderum til at sikre, at vi kan sænke skatter og afgifter i Danmark, så vi kan sørge for, at det er attraktivt at drive virksomheder, skabe arbejdspladser og styrke fundamentet for velfærden i fremtiden.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. De arbejdsløse skal have et arbejde. Det er Socialdemokraternes simple, men ambitiøse mål. Målet er så vigtigt, at vi hverken sætter vores lid til revolution eller markedets usynlige kræfter, for vi ved, at kun ved at holde hovedet koldt og hjertet varmt og ved at bruge al brugbart værktøj er vores mål inden for rækkevidde.

Nu som i fremtiden er der vigtige opgaver, der skal løses, både i den private og offentlige sektor. Biler skal repareres, huse skal energirenoveres, og der skal passes godt på vores ældre. Regeringen lægger fundamentet for, at der nu og frem til 2020 kan komme helt op til 150.000 nye private arbejdspladser og 10.000 nye offentlige arbejdspladser, f.eks. inden for sundhed og uddannelse.

»Vækstplan DK« ligger i en naturlig forlængelse af regeringens mange tiltag for at skabe og bevare danske arbejdspladser. Derfor er det glædeligt, at vækstplanen er blevet godt modtaget af arbejdsmarkedets parter, og at et bredt udsnit af Folketingets partier nu også er med på at sænke selskabsskatten og investere i efteruddannelse, at sikre virksomhederne bedre adgang til finansiering, at istandsætte almene boliger og energirenovere statslige bygninger og styrke indsatsen for vækst, eksport og investeringsfremme. Sammen gør vi det lettere at drive virksomhed og sikrer arbejdspladser i hele Danmark. For Socialdemokraterne handler vækstplanen derfor først som sidst om at skabe arbejdspladser og give danskerne tilliden til fremtiden tilbage – tilliden til, at det arbejde, man har i dag, har man også i morgen, og tilliden til, at der er et nyt arbejde at få, hvis man mister det, man har. Vi vil veksle arbejdsløshed til arbejde.

Vækstplanen har både et kort og et lidt længere sigt. Her og nu skal vi skabe arbejdspladser, og så skal de danske virksomheder gøres parate til at stige på det økonomiske opsving, når det kommer. Danmark er et lille land med en åben økonomi. Vi kan hverken løbe et europæisk eller globalt opsving i gang alene, men vi kan bruge krisetider til at uddanne vores unge og opkvalificere voksne, styrke forskning og innovation og skabe gunstige rammer for virksomhederne, alt imens vi holder hånden under danske arbejdspladser. Med vækstplanen gør vi vores ypperste for, at man, når man fremover på direktionsgangene skal beslutte, om den næste investering skal lægges ude eller hjemme, så vælger hjemme, hjemme i Danmark, vælger danske arbejdspladser. Og med det her lovforslag sænker vi selskabsskatten, for ud over et højt uddannelsesniveau, god infrastruktur og et velfungerende velfærdssamfund, ser udenlandske investorer på skatteniveauet, når de overvejer, om de skal investere i Danmark, Sverige, Norge eller England. Skal vi ignorere det faktum og miste arbejdspladser på den konto? Mit svar er: Nej.

En lidt lavere selskabsskat vil gøre det gunstigere for virksomhederne at investere frem for at spare op. Vi sænker selskabsskatten gradvis, og vi gør det målrettet. Vi sænker ikke selskabsskatten for dem, som har mest. Vi sænker hverken selskabsskatten for bankerne eller de olieselskaber, der tjener penge på at udvinde vores fælles råstoffer i Nordsøen. De får ikke del i lettelserne. Vi giver målrettet Produktionsdanmark mulighed for at veksle lidt mere af deres overskud til investeringer, som skaber arbejdspladser, innovation og udvikling. Lad mig slå det helt fast: Det bliver aldrig med Socialdemokraterne bag rattet, at vi indleder et race to the bottom på selskabsskatten; det løb agter vi ikke at deltage i. Og når det kommer til selskabernes skattebetaling, er procenten selvfølgelig vigtig, men det, der også virkelig betyder noget for Danmark, er, at virksomhederne rent faktisk betaler den skat, de skal. Udenlandske virksomheder nyder f.eks. godt af vores gode infrastruktur og høje uddannelsesniveau, og da vi ved, at hele 70 pct. af verdenshandelen foregår ved koncerninterne transaktioner, er det en stor udfordring at sikre, at de her interne handeler sker til markedspriser, som skal beskattes, ellers mister Danmark indtægter. Derfor skal vi have en automatisk udveksling af oplysninger på tværs af landegrænser og mere åbenhed, så vi sikrer, at ingen kan skatteplanlægge sig uden om at bidrage til vores fælles velfærdssamfund.

Vi justerer også henstandsordningen, når familieejede virksomheder generationsskifter – den såkaldte arveafgift. Når en virksomhed går i arv, skal der betales arveafgift på 15 pct., og det kan være omkostningstungt. I nogle tilfælde kan det dræne en virksomhed for likviditet, arvingerne må så derfor sælge dele af virksomheden, og det kan koste arbejdspladser. For at mindske risikoen for, at der sker sådan et likviditetsdræn, sørger vi for, at den henstandsordning, der kan vare helt op til 15 år, bliver til en lavere rente. Det gør, at vi kan sikre os, at der ikke sker det her tab af arbejdspladser.

Så giver vi også 1 års forlængelse til den særlige rabatordning for konvertering af kapitalpensioner. Her vil jeg gerne sende det klare signal til pensionsselskaberne, at de ikke skal stille forhindringer i vejen. Vi udvider den med 1 år, sådan at man kan komme ind og sørge for, at kunderne kan få gavn af den her rabat på 2,7 pct.

Afsluttende vil jeg sige, at der er et parti og en partileder, der for tiden er meget optaget af størrelse, og blottet for ydmyghed kalder han den her vækstplan for en fin lille plan. Der vil jeg sige, at Socialdemokraterne aldrig kunne drømme om at bagatellisere, at vi med vækstplanen prioriterer mere end 90 mia. kr. til at styrke vilkårene for landets virksomheder. Og til partilederen, der tågesnakker lidt om en fin lille plan, vil jeg sige: Hellere stor og vågen end lille og doven. Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Der er foreløbig tre, der er noteret for korte bemærkninger. Først er det hr. Frank Aaen.

Det er jo en samlet pakke, og der er tre væsentlige kilder til finansiering af pakken. En stor del tages fra de uddannelsessøgende ved at forringe SU'en, en anden stor del tages fra kontanthjælpsmodtagerne, og en tredje del tages ved at fjerne penge, der var afsat til velfærd. Det er dér, pengene tages fra – bl.a., men væsentligst – og en del af pengene bruges til at sænke selskabsskatten.

Jeg har så forstået, at målsætningen, som ordføreren lige sagde, er at skabe arbejdspladser her og nu. Hvordan kan det så være, at vi skal se et regnestykke fra vismændene, der siger, at i 2015 koster den samlede vækstplan 1.000 arbejdspladser?

Ordføreren.

Den her vækstplan kombineret med alle de andre tiltag, som regeringen har sat i værk, har det potentiale, at vi kan skabe op til 150.000 private arbejdspladser. Og med den her vækstplan holder vi hånden under nogle arbejdspladser på kort sigt, men når vi kommer til genindførelsen af boligjobordningen og totalskadegrænsen for skadede biler, er det nogle helt konkrete områder, hvor vi får løftet beskæftigelsen med nogle tusinde stykker allerede her i 2013 og flere tusinde i 2014.

Så på den måde er der nogle kortsigtede beskæftigelseseffekter, og når vi forhåbentlig har fået løbet dansk økonomi i gang, er der også mulighed for, at virksomhederne med de konkurrenceevnetiltag, vi laver i den her pakke, også kan stige på det internationale opsving, sådan at der bliver plads til at afsætte flere varer på de internationale markeder og derfor også behov for at ansætte flere folk i virksomhederne.

Så på den måde er der et stort beskæftigelsespotentiale i den her pakke, og samtidig vil jeg også godt lige – nu får jeg nok muligheden, når hr. Frank Aaen kommer med sin anden kommentar – sætte finansieringen i relief.

Hr. Frank Aaen.

Det kan ikke udelukkes, at boligjobordningen giver nogle få arbejdspladser. Jeg husker et tidligere regnestykke fra regeringen, der sagde, at for hver arbejdsplads, der bliver – med den gamle boligjobordning, som nu bliver genindført – koster det 1,5 mio. kr., altså pr. job. Det er nok noget af det dyreste, man kan finde inden for beskæftigelse. Men lad det være.

Når nu vismændene, som jo kigger på vækstplanen og vurderer dens virkning, siger, at i 2015 koster vækstplanen 1.000 arbejdspladser, kunne det så ikke være en indikator for, at det her er på den helt forkerte vej?

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke enig i, at den her vækstplan koster arbejdspladser – hverken på kort eller på lang sigt. Vi kan se, at netop med boligjobordningen og f.eks. også med totalskadegrænsen og alle de der forskellige finansieringsinitiativer giver vi mulighed for, at der bliver skabt nogle nye arbejdspladser i Danmark.

Jeg vil godt lige knytte en kommentar til det, hr. Frank Aaen sagde i sin første bemærkning om finansieringen. Det er jo ikke sådan, at vi går ud og stjæler folks kontanthjælp for at finansiere den her plan. Det er jo med den kontanthjælpsreform, der bliver gennemført, at vi sikrer, at unge under 30 år går fra passiv forsørgelse til enten at komme i uddannelse eller at komme i arbejde, og det er jo den samfundsøkonomiske effekt, der kommer af det, der er med til at finansiere, at vi kan lave de her ting med at sikre en bedre konkurrenceevne for danske virksomheder.

Så det er ikke noget tyveri fra kontanthjælpen, men det er effekterne af de ting, der sker i forbindelse med kontanthjælpen, der sætter os i stand til at kunne lave den her konkurrenceevnepakke.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare for god ordens skyld sige – når nu hr. Thomas Jensen taler om 92 mia. kr. i vækstpakken – at det jo er akkumuleret over en årrække. For lige at sætte det i perspektiv vil jeg sige, at det offentlige forbrug i samme periode udgør 4.325 mia. kr, og så tror jeg godt, man kan se forholdet.

Men jeg synes, også i forlængelse af det, hr. Frank Aaen spørger om, at hr. Thomas Jensen lige bedes forholde sig til side 6 i bemærkningerne til lovforslaget. Hvor mange private arbejdspladser er det, vækstpakken skaber? Hr. Thomas Jensen taler om 150.000 arbejdspladser, men kan hr. Thomas Jensen ikke bekræfte, at man kan se, at tallet er lidt anderledes, hvis man læser bemærkningerne til lovforslaget? Det står på side 6 anden kolonne øverst oppe. Og hvad mener hr. Thomas Jensen er det rette tal? Det, der står i lovforslaget, eller det, som hr. Thomas Jensen siger?

Ordføreren.

Det er en samlet vækstplan, og effekten af alle de forskellige initiativer, der bliver iværksat, kan jeg begynde med at læse op for hr. Torsten Schack Pedersen.

Altså, på kort sigt i 2013 vil ikke bare boligjobordningen, men også renoveringen af almene boliger og finansiel fremrykning betyde en øget beskæftigelse på 2.000. Og i 2014 forventer vi en merbeskæftigelse på samlet set 5.500, og den kommer jo fra lavere selskabsskat, som bidrager til det, og de øgede offentlige investeringer bidrager med 2.000 flere i beskæftigelse. Femern Bælt bidrager i 2014 med 1.500 flere i beskæftigelse, boligjobordningen bidrager med ca. 2.500 personer flere i beskæftigelse, og så er der sådan en række flere forskellige tiltag, der bidrager med 1.000 flere i beskæftigelse.

Så der er en bred buket af tiltag, der alt sammen bidrager til, at der er flere danske lønmodtagere, faglærte såvel som ufaglærte og andre gode folk, som kommer i arbejde. Det synes jeg vi skal glæde os over sker med den her vækstplan.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg skal gerne læse det op:

»Samlet set vurderes aftaler om Vækstplan DK i 2014 at øge BNP med op mod 0,3 pct. og øge den private beskæftigelse med 6.000 personer i 2014 stigende til 17.000 personer frem mod 2020.«

17.000 personer er godt. Altså, det er bestemt et skridt i den rigtige retning, og det er derfor, vi er en del af den her aftale, for vi er optaget af at sikre private arbejdspladser. Men jeg synes bare, vi skylder hinanden at være ærlige omkring det – altså, det er bemærkningerne til lovforslaget, jeg står og læser op fra – i stedet for, at hr. Thomas Jensen kommer med et tal på 150.000, hvor rigtig meget stammer fra konjunkturer og alt muligt andet.

Men det, der er konsekvensen af den vækstaftale, vi har lavet sammen, er altså desværre, at tallet kun er 17.000. Det er et godt skridt, det er en hjælp for dansk økonomi, og det er derfor, Venstre støtter det. Men vi må også sige, at der er behov for mere, og derfor ville det bare være rart, hvis hr. Thomas Jensen ville bekræfte, at tallet er 17.000, som der står i lovforslaget.

Ordføreren.

Jeg vil bekræfte, at med alle de tiltag, regeringen sætter i værk, og med de konkurrenceforbedrende initiativer, der også ligger i det, så vil der – når vi får et opsving i verdensøkonomien – være mulighed for, at Danmark får en stigning i den private beskæftigelse på 150.000 i 2020. Jeg synes, vi skal glæde os over, at vi er ved at skabe så gode rammer, at vi kan nå i mål med det. Det giver os netop råderum – det ved jeg godt Venstre er uenige i – og fra regeringspartiernes side ser vi gerne, at vi også har penge til at sikre den offentlige velfærd. Vi får et råderum til, at der kan ansættes op til 10.000 flere i den offentlige sektor, når der er behov for det i 2020. Og det synes jeg er et rigtig, rigtig flot formål med den store, omfattende vækstplan.

Jeg vil også gerne knytte en kommentar til, at Venstre igen og igen kalder det en fin lille plan. Hvis man ser på, hvad Venstre i 2011 foreslog med »Holdbar Vækst« og aftalen om Danmark som vækstnation, så ville Venstre bruge ca. 4,5 mia. kr. om året på at skabe vækst og beskæftigelse.

Den her plan sikrer, at der bliver brugt ca. 12 mia. kr. om året frem til 2020 på at skabe gode danske arbejdspladser. Så hvis det her ifølge Venstre er en fin lille plan, må man jo sige, at Venstres tidligere politik har været mikroskopisk små planer.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Socialdemokratiet altid prøver på at oversælge budskaberne. Hvorfor ikke bare være glad for den aftale, man har lavet? De 150.000 holder jo ingen steder. For langt størstedelen af beskæftigelsen kommer jo fra en vækst i USA, som ikke er der, i hvert fald som det ser ud lige nu, så hvorfor ikke bare forholde sig til, hvad man har lavet af politik, og i stedet glæde sig over det?

Det, jeg vil spørge om, er noget helt andet. Jeg vil egentlig bare spørge Socialdemokratiet, om det er en socialdemokratisk kerneværdi, at man lemper selskabsskatten og finansierer det ved en lavere vækst i den offentlige sektor, for det var jo sådan ikke det, man sagde i valgkampen.

Ordføreren.

Jeg vil godt sige, at der med den her vækstplan bliver mulighed for, at vi i årene frem til og med 2020 kan have en god og stabil vækst i de offentlige budgetter. Over for det vil de partier, som hr. Dennis Flydtkjær jo gerne vil danne et alternativt flertal med, nemlig Venstre, Liberal Alliance og Konservative, gerne have negativ vækst eller nulvækst i den offentlige sektor, og det betyder store, store nedskæringer.

Det, vi siger, er, at hvis man følger den plan, vi nu vedtager, så sørger vi for, at der bliver mere til fælles velfærd i fremtiden, og det synes jeg at danskerne skal glæde sig rigtig, rigtig meget over. Det betyder, at vi får mere fællesskab.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes ikke rigtig, der blev svaret på spørgsmålet. Altså, før valget sagde Dansk Folkeparti, at en vækst på 0,8 pct. i den offentlige sektor ville være en offentlig massakre, det ville betyde, at flere tusinde medarbejdere skulle fyres. Socialdemokraterne sagde 1,4 pct., samtidig ville man have, at selskabsskatten skulle hæves. Nu er man så selv nede på at sige nulvækst, som vel også må være en offentlig massakre, der går langt ud over det, som Dansk Folkeparti sagde, men som nu i stedet pludselig er blevet til en styrkelse af den offentlige sektor.

Hvordan kan begge dele være sandt? Før var det en offentlig massakre med 0,8, nu siger man selv 0,0 og bruger det så til en lempelse af selskabsskatten. Hvordan hænger det sammen? Altså, hvilken af delene er den socialdemokratiske kerneværdi – er det 1,4 eller 0,0 i vækst, og er det en hævelse eller en sænkning af selskabsskatten? Altså, hvilken linje er det, man skal regne med?

Ordføreren.

Da vi kom til i oktober 2011, overtog vi en økonomi, hvorom den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at krisen var ovre, og at nu var det bare med at se fremad. Jeg må sige, at krisen var langtfra ovre. Der er også siden hen stødt noget til udefra – en eurozonekrise – og det betyder jo, at vi har taget bestik af situationen og taget de instrumenter i anvendelse, som vi synes der skal til for at skabe mere vækst og beskæftigelse her og nu og ikke mindst i fremtiden, og det gør, at vi i 2020 her råderum til at sikre, at der kan være flere ansatte i den offentlige sektor.

Det skal ikke bare være for at ansætte flere, det skal være for at løse konkrete opgaver f.eks. inden for sundhedssektoren, det kan være inden for uddannelsessektoren, og det håber jeg da på at Dansk Folkeparti måske en dag kunne tænke sig at bakke op om. For det er jo sådan, at de partier, som Dansk Folkeparti gerne vil lave politik med, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, vil skære ned i den offentlige sektor ved at have nulvækst eller minusvækst.

Så der er et klart valg for Dansk Folkeparti og alle vælgere ved næste folketingsvalg om, hvorvidt vi skal have en god og veludviklet offentlig sektor eller vi skal have en mindre offentlig sektor.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Nu er det her jo det første af de fire forslag, der handler om vækstpakken, hvoraf det første forslag hovedsagelig handler om en sænkelse af selskabsskatten. Den skal sænkes gradvis fra de 25 pct. i dag ned til 22 pct. i 2016.

I Dansk Folkeparti er vi ikke med i den her del af vækstpakken, men i en del af det andet. Det er vi ikke, bl.a. fordi vi ikke tror, det har den store beskæftigelseseffekt. Vi mener, man kunne bruge pengene mere målrettet på andre skatter og afgifter, og at man kunne få en bedre effekt af det. Vi har også bemærket, at blandt fagfolk er der meget delte meninger om, hvor virkningsfuldt det er at sænke selskabsskatten. Hvis formålet er at få øget produktiviteten, væksten og beskæftigelsen, ja, så er en sænkelse af selskabsskatten i hvert fald relativt dyr i forhold til den effekt, det eventuelt giver.

Jeg er godt klar over, at sænkelsen af selskabsskatten sker for at tiltrække investeringer, men hvis man kigger på, hvordan selskabsskatten faktisk allerede i forvejen er faldet hen over årene, ja, så kan man se på kurven, at det er investeringsniveauet i Danmark også, selv om selskabsskatten er blevet sænket. Så der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de to ting, og det skyldes jo, at selskabsskatten ikke er den eneste parameter, der gør det attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Der er det generelle afgiftstryk, om der er en god infrastruktur, om vi har en uddannet arbejdskraft, hvordan lønniveauet er i forhold til produktiviteten i landet, i det hele taget den generelle økonomiske politik i landet, og hvordan de fremtidige indtægtsmuligheder ser ud for den branche, der nu investeres i.

Der er også hele beskatningsgrundlaget, hvordan de forskellige afskrivningsregler er, så det er rigtig mange parametre og ikke kun selskabsskatten, der gør, om man slår sig ned i et land. Man kunne f.eks. forestille sig, at der var et land med en selskabsskat på nul, men hvis de havde en arbejdskraft, der overhovedet ikke var uddannet, så var det jo heller ikke attraktivt for virksomhederne at slå sig ned i landet. På samme måde tror vi ikke, at selskabsskatten er den eneste parameter, der bør kigges på.

Et kritikpunkt i øvrigt, som vi har, er, at en selskabsskattelettelse hovedsagelig kommer de store selskaber til gode, fordi det som regel er de store selskaber, der har de kæmpestore overskud, og derfor går langt størstedelen af provenuet til at lempe for dem. Typisk er det sådan, at de små og nystartede virksomheder ikke har de store overskud, fordi de netop er i en opstartfase, og vi synes sådan set, det var bedre i stedet for at sætte nogle penge af til noget, der kom dem til gode, hvis der skulle gøres noget. Hvis man kigger på, hvor fremtidens arbejdspladser bliver skabt, så er det jo hovedsagelig i de små og nystartede virksomheder.

Ellers vil jeg sige, at skulle man gøre noget – det har jeg sådan set sagt – synes jeg, man skulle kigge på at lempe nogle afgifter i stedet for. Det kunne være noget PSO-afgift, eller det kunne være NO x -afgift, altså noget, hvor man mere målrettet kunne ramme de virksomheder, som vi kan se har rigtig svært ved at konkurrere i Danmark.

En anden grund til, at vi ikke er med i den her del af vækstpakken, er finansieringen, fordi man finansierer det ved at lave nulvækst i det første par år og så en lavere vækst frem mod 2020. Vi har jo sagt hele tiden, at vi ønsker en offentlig vækst på 0,8 pct., fordi det er det, vi mener der skal til for at kunne finansiere, at der kommer flere ældre f.eks., og at der heldigvis bliver flere muligheder på sygehusene for at kunne helbrede fremtidige sygdomme. Derfor mener vi, at der er behov for en trods alt stadig væk beskeden vækst på 0,8 pct.

En anden ting ved det her lovforslag er, at regeringen vil forlænge rabatordningen ved konvertering af kapitalpensioner. Der vil jeg sige, at vi allerede fra starten af var modstandere af den her omlægning af kapitalpension til alderspension. Men det undrer mig også lidt, hvorfor regeringen nu syntes, at den her konverteringsperiode skal forlænges, for vi sagde faktisk allerede fra Dansk Folkepartis side, da vi behandlede skattereformen – og vi stillede ændringsforslag om præcis det – at vi kunne se, det gav nogle problemer, når der var en så kort periode med konvertering.

Så det undrer os lidt, hvorfor regeringen pludselig synes, den skal forlænges. Men det er trods alt positivt, må man sige, for det gør da i hvert fald, at vi undgår en række problemer, ved at pensionsselskaberne skal ud og lave brandudsalg eller andre ting for at skaffe kapital, hvis danskerne vælger at konvertere. Og det tror jeg at rigtig mange vælger at gøre.

Afslutningsvis kan jeg – nok ikke så overraskende for salen – sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte den her del af vækstpakken.

Der er to korte bemærkninger. Først er det fra hr. Frank Aaen.

Nu kan man jo godt dele en vækstpakke op i to ting, men jeg tror, at de fleste opfatter det som et samlet hele, hvor man tager fra velfærden og giver til selskabsskattelettelser. Det har Dansk Folkeparti så taget afstand fra, og det er helt i orden. Jeg synes, at det er fint, men det ændrer jo alligevel ikke ved, at en meget stor del af finansieringen af den samlede vækstplan er sket, ved at man laver forringelser for kontanthjælpsmodtagerne og man laver forringelser for de uddannelsessøgende.

Hvorfor synes Dansk Folkeparti lige, altså i forhold til den samlede pakke, at det var vigtigt at tage penge fra nogle af de fattigste i samfundet, herunder kontanthjælpsmodtagere? Hvorfor var det dér, pengene skulle hentes, når der er masser af eksempler på, at folk tjener styrtende med penge, og vi kan se, at en del af den samlede plan går til at lette selskabsskatten?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at der er en god rød tråd i den del af vækstpakken, som Dansk Folkeparti har været med i. Vi kan vel kalde den vækstpakke 1 og den anden vækstpakke 2, for så er det nemmere at skille dem ad. Og det er, fordi den bedste måde, man kan hjælpe folk på kontanthjælp på, jo er ved at finde et arbejde til dem. Mange af de initiativer, vi har taget, de penge, man bl.a. finder på kontanthjælpsreformen, er jo initiativer, som typisk får lavtuddannede i arbejde. Hvis vi tager sænkelsen af afgiften på øl og sodavand, er det jo typisk i detailleddet, man får arbejde. Det må være forholdsvis nemmere for folk, der er på kontanthjælp, at få sådan et arbejde. Boligjobordningen er håndværkerrelateret arbejde.

Så jeg synes sådan set, at der er en god rød tråd i, at de steder, hvor vi så finder pengene, også er de steder, vi bruger pengene på det mere attraktive arbejde, som gør, at der kommer flere arbejdspladser på de områder.

Hr. Frank Aaen.

Jeg er da enig i, at den bedste hjælp til arbejdsløse er, at de får et arbejde. Men hvordan får en kontanthjælpsmodtager arbejde, bare fordi man sætter kontanthjælpen ned for alle under 30 år? Hvordan får en kontanthjælpsmodtager arbejde, bare fordi man siger, at den samlevende – de er ikke gift, men samlevende – skal betale for den, der ikke har arbejde? Hvordan kommer der arbejdspladser ud af det? Der kommer da kun fattigdom.

Ordføreren.

Jeg undrer mig lidt over spørgsmålet, fordi når hr. Frank Aaen er enig i, at den bedste måde, man kan hjælpe en kontanthjælpsmodtager på, er ved at finde et arbejde til vedkommende, så giver det, jeg siger, jo netop god mening. Når man finder nogle penge, man samtidig bruger til at skabe nogle arbejdspladser, som typisk vil hjælpe dem, som har de laveste indkomster i samfundet, altså folk, der er på kontanthjælp, så er der jo netop en rød tråd. Hvordan skulle vi ellers hjælpe dem?

Der er jo ikke ligefrem et pengetræ, der står lige ude foran Folketinget, og derfor har vi også valgt at prioritere – selv om vi ikke synes, at det er specielt sjove reformer, vi har deltaget i – valgt at tage ansvar, fordi vi også synes, at det er vigtigt at hjælpe med at forbedre Danmarks konkurrenceevne, hjælpe med at finde nogle arbejdspladser, så der er nogle for danskerne at få.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg kan høre på Dansk Folkepartis ordførers tale, at der virkelig er slinger i valsen hos de borgerlige. Dansk Folkepartis ordfører står her og påstår, at han gerne vil være med til at sikre, at der er en god vækst i de offentlige budgetter frem til 2020. Samtidig ved vi, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil have enten nulvækst eller minusvækst i de offentlige budgetter. Så det er i sig selv interessant. Spørgsmålet er, om Dansk Folkeparti er standhaftige nok til at holde igen, hvis de en dag skulle komme til at kunne lave en flertalskonstellation sammen med de tre øvrige borgerlige partier. Hvordan vil man i givet fald finansiere det? Det er jo en sandhed fra Venstre, at man gerne vil have selskabsskatteprocenten ned på 20.

Jeg vil bare spørge kort og klart: Vil Dansk Folkeparti støtte Venstre i en selskabsskatteprocent på 20?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget spøjst, at det skal komme fra Socialdemokratiet, at man kritiserer Dansk Folkeparti for, at vi måske skal arbejde sammen med nogle, der vil have nulvækst, når Socialdemokratiet netop selv lige har lavet en aftale med Venstre om nulvækst.

Vi har hele tiden holdt fast i det, vi sagde før valget, nemlig at vi tror på 0,8 pct. Vi tror på, at det er det, der er behov for. Det er faktisk en beskeden vækst i den offentlige sektor, for vismændene siger, at der er behov for 0,9 pct. Men det er da lidt dobbeltmoralsk eller hyklerisk, eller hvad man nu skal bruge af ordvalg, når Socialdemokraterne selv har skiftet fra 1,4 pct. til 0,0 pct. og nu sidder og er bange for, at Dansk Folkeparti måske efter et valg skulle gå ned på 0,0 pct., altså præcis det, som regeringen faktisk har aftalt med Venstre. Det synes jeg da virker som et lidt malplaceret spørgsmål.

Hr. Thomas Jensen.

Det lyder, som om Dansk Folkepartis ordfører ikke rigtig har forstået det. Det er rent faktisk sådan, at i de tiltag, vi laver her, sørger vi for at have en god, konkurrencedygtig privat sektor, der sikrer, at vi kan få så meget gang i dansk økonomi, at der også kommer skatteindtægter ind, så vi rent faktisk kan have en pæn vækst i de offentlige budgetter, så vi sikrer, at vi f.eks. får uddannet unge mennesker og får taget os godt af de syge og ældre i fremtiden. Det er hovedsigtet med det her, nemlig at sørge for, at vi får mere gang i dansk økonomi, så vi også får et bedre fællesskab, når vi kommer frem i tiden.

Mit korte og konkrete spørgsmål er: Vil Dansk Folkeparti støtte Venstre i en selskabsskatteprocent på 20? Ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg deler jo sådan set synspunktet om, at vi skal have mere gang i økonomien. Det er også derfor, at vi er med i en ret stor del af de vækstpakker, der er blevet vedtaget. Så den del bliver vi ikke uenige om.

Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg stadig væk synes, at det er lidt malplaceret, at man snakker om, at man prøver på at lave luft i økonomien til at kunne få en stigning i udgifterne til den offentlige sektor, når man ikke på et eneste tidspunkt frem mod 2020 kommer op på de 0,8 pct., som vi i Dansk Folkeparti hele tiden har nævnt. Det, man før valget kaldte en offentlig massakre på velfærdssamfundet, går man så langt ned under, at man ikke på et eneste tidspunkt frem mod 2020 kommer op på det niveau. Så jeg synes, at det er lidt malplaceret, at man kritiserer Dansk Folkeparti for det.

Med hensyn til nedsættelse af selskabsskatteprocenten til 20 er det Venstres budskab, det er ikke Dansk Folkepartis budskab. Det er ikke en politik, vi går til valg på. Så nej, umiddelbart er der ikke nogen støtte til det forslag.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jeg skulle bare lige være helt sikker på, at hr. Mikkel Dencker havde fået med, at det altså ikke er nulvækst, der ligger i den her plan, for det lød på Mikkel Dencker før, som om han ikke havde fået det med. Hr. Dennis Flydtkjær. Undskyld. Der er noget med gamle dage der.

Jeg vil egentlig bare høre, om hr. Dennis Flydtkjær er enig i, at det fra Dansk Folkepartis synspunkt er bedre med en økonomisk politik, der indebærer, at der er råd til godt 20 mia. kr. mere frem til 2020 til at sørge for at kunne følge med, når der bliver flere ældre, så man kan forbedre sundhedsbehandlingerne osv., som er det, som regeringen lægger op til, eller om Dansk Folkeparti foretrækker en økonomisk politik, der indebærer kraftige nedskæringer på forskellige velfærdsområder, som er det, Venstre lægger op til. Hvad er Dansk Folkepartis syn på det spørgsmål?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at jeg synes, det er en bedre økonomisk politik, regeringen fører nu, end den, de havde lagt op til i valgkampen, hvor det stort set kun var skattestigninger, der var tale om. Det, man laver nu, er trods alt mere sundt; man laver reformer, som gør dansk økonomi mere konkurrencedygtig frem mod 2020, og det er jo derfor, vi selv deltager i det.

For at komme tilbage til det med nulvæksten er det rigtigt, at det ikke er nulvækst helt frem til 2020, men det er det altså de første år. Og så stiger væksten begrænset frem mod 2020, men først i 2020 kommer man op på noget, der ligner 0,8. Før valget kaldte man det en offentlig velfærdsmassakre, men det synes man åbenbart ikke det er nu, nu er det bare en styrkelse af velfærdsøkonomien, og det synes jeg altså ikke helt hænger sammen.

Hr. Jesper Petersen.

En styrkelse er det jo, når der bliver over 20 mia. kr. mere frem til 2020 til den offentlige sektor. Som jeg hørte hr. Dennis Flydtkjærs tale, ser vi egentlig ret ens på, at der vil være store problemer, hvis ikke man har en mulighed for at følge med. Hvad er det, hr. Dennis Flydtkjær mener det vil betyde, hvis man fører en politik, hvor der er nulvækst? Hvilke konsekvenser kunne det f.eks. have på ældreområdet eller sundhedsområdet, hvis Venstres nulvækstpolitik bliver til virkelighed, efter Dansk Folkepartis mening?

Ordføreren.

Jeg kunne i hvert fald forstå på regeringspartierne, da de var i opposition, at det var en massakre på velfærdssamfundet. Nu er det så en del af regeringens politik, så det burde egentlig være regeringen selv, der gik frem og sagde, hvad det har af konsekvenser med en nulvækst, som stiger langsomt. Det er ikke Dansk Folkeparti, der er gået ind for en nulvækst, det er regeringspartierne og – rigtigt nok – Venstre.

Vismændene siger, at for at vi kan håndtere, at der kommer flere og flere ældre, skal der være en vækst i den offentlige sektor på 0,9 pct. Vi har så bare sagt beskedne 0,8 pct., fordi vi godt ved, det er svært at holde en lav vækst. Hvis man nu vælger at sige nulvækst, betyder det jo, at man er nødt til enten at skære ned på ældreplejen eller at finde pengene et andet sted. Det kunne også betyde, at man ikke kan gøre brug af de nye fremtidsmuligheder, f.eks. nye måder at behandle kræft på osv., som man har inden for sundhedssystemet. Så ved at sige nulvækst, som regeringen gør, vil det komme til at få nogle konsekvenser for det velfærdssamfund, som vi har i dag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Vækstplan DK er en ambitiøs plan, der sammen med porteføljen af øvrige initiativer understøtter dansk økonomi. Målet er at genoprette dansk økonomi og sikre titusindvis af ledige danskere det, som de hungrer mest efter, nemlig et arbejde og dermed muligheden for at realisere deres drømme og muligheden for at give deres børn en god fremtid.

Regeringen har allerede gjort meget for at holde hånden under økonomien. Vi har således gennemført omfattende initiativer til at øge efterspørgslen, f.eks. via offentlige investeringer og via investeringsvinduet til gavn for dansk erhvervsliv. Vi har fastholdt tilliden til dansk økonomi ved at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik med strukturel balance på de offentlige udgifter.

Vi har gennemført en række reformer, herunder en ambitiøs skattereform, som giver reelle skattelettelser til danskerne, og som faktisk kan give mere end 10.000 danskere mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Derudover gennemfører vi reformer, som har til formål at inkludere flere danskere i vores arbejdsfællesskaber. Her kan jeg f.eks. nævne reform af førtidspension, reform af fleksjob og reform af kontanthjælp. Alle kan gøre nytte, vi efterlader ingen.

Disse reformer er nødvendige, men der er fortsat et behov for at styrke vores konkurrenceevne og styrke danske virksomheders muligheder for at skabe øget indtjening og skabe ny vækst. Kun på den måde kan vi øge efterspørgslen og sikre finansieringen af vores velfærdssamfund. Når jeg siger øge efterspørgslen, er det selvfølgelig efter dansk arbejdskraft, og på den måde øger vi beskæftigelsen, for fremtiden for vores velfærdssamfund afhænger af, at der er nok penge til at betale for det.

Dansk økonomi skal nok komme ud af det nuværende økonomiske dødvande, det tvivler jeg ikke på, vi skal nok på et tidspunkt opleve vækst, men vi får kun fuldt udbytte af et kommende opsving, hvis vores samfundsøkonomi er sund og vores virksomheder er konkurrencedygtige. Hvis vi ikke forbereder os midt i en krisetid og ikke sørger for de rette vilkår, kan Danmark havne i en længerevarende lavvækstfælde med flere ledige til følge. Det er ikke et kønt scenarie for nogen af os. Derfor er vækstplanen vigtig og rigtig.

Det skal være mere attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark, det skal kunne betale sig for danske virksomheder at øge investeringerne i Danmark frem for at søge til udlandet. Danmark er en lille åben økonomi med et begrænset hjemmemarked, og derfor er det vigtigt, at vores selskabsskat isoleret set ikke er årsag til, at virksomheder fravælger Danmark. Derfor er det en god idé at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 pct. Ikke sådan at forstå, at en lavere selskabsskat i sig selv løser vores udfordringer – på ingen måde. En lavere selskabsskat er blot et element ud af flere.

Samlet set kan Radikale Venstre tilslutte sig nærværende forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg synes bare, det er illustrativt, at man så målrettet med støtte fra Radikale Venstre går efter at tage penge fra de uddannelsessøgende, går efter at tage penge fra kontanthjælpsmodtagerne. Nogle unge under 30 år mister små 5.000 kr. om måneden. Nogle kombinationer af forsørgere, hvor den ene har SU og den anden godt nok er i arbejde, mister over 8.000 kr.

Altså, børnefamilier mister 8.000 kr. om måneden på det, man laver her, og så bruger man hovedparten af pengene på at give lettelser til selskaberne, det vil sige til de store selskaber, der i forvejen tjener styrtende med penge. Er det bare udtryk for Radikale Venstres sociale politik at tage fra de fattigste og give til dem, der har i forvejen?

Ordføreren.

Hvor velmenende spørgsmålet fra Enhedslistens spørger nu end kan lyde, så dækker det nok over en stor forskel i den måde, vi anskuer økonomien på hos Radikale og i Enhedslisten. Fordi for os er selskabsskattelettelser eller andre initiativer, andre lettelser af skat, jo blot et middel til at forbedre vilkårene for danskerne, forbedre de sociale vilkår. Og der bliver vi altså nødt til at se på, at vi skal sammensætte vores ydelser, vores hjælp til de ledige, til dem, som er uden for vores arbejdsfællesskaber, på en måde, så vi får dem tættere på arbejdsmarkedet, og så vi får dem væk fra forsørgelse.

Der må man bare sige, at den måde, som vi indtil videre har skruet kontanthjælpssystemet og fleksjob- og førtidspensionssystemet sammen på, jo ikke har hjulpet flere danskere til at komme ind i vores arbejdsfællesskaber. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget, og det er jo det, vi gør nu.

Hr. Frank Aaen.

Mit spørgsmål var aldeles ikke velmenende, det var ondsindet. For hvordan kan man overhovedet drømme om, at det hjælper mennesker – forsørgere – at tage 8.000 kr. fra dem om måneden, at det hjælper unge arbejdsløse under 30 år at miste 5.000 kr. om måneden, og så tro på, at de af den grund kommer i arbejde? Kan vi ikke få bare ét eksempel på det? Hvordan kommer mennesker i arbejde, ved at man gør dem fattigere?

Ordføreren.

O.k., så kan vi komme lidt mere overens. Det spørgsmål, der blev stillet, var ikke velmenende, men misforstået – for det, spørgeren er meget optaget af, er kun ydelser, altså kun at se på, hvad det er for nogle penge, folk får fra det offentlige, mens man overser alle de andre aspekter af f.eks. reform af kontanthjælpssystemet, hvor det handler om, at vi stiller krav til dem, der godt kan, fordi vi gerne vil have, at de kommer hurtigere i gang med en uddannelse, frem for at de faktisk er for længe om at komme i gang med en uddannelse. Og dem, som ikke kan, som har brug for yderligere hjælp, som har psykiske problemer, eller som har vanskeligheder ved at læse og stave, hjælper vi så – dem yder vi en håndholdt indsats, en hjælp, sådan at de så at sige kan blive kvalificeret til at komme ind på arbejdsmarkedet. Så jeg mener faktisk, at det er meget socialt.

Tak til den radikale ordfører. Fru Mette Boye som SF's ordfører.

Tak for det. I dag behandler vi jo fire forslag under »Vækstplan DK«, og det første forslag, som vi taler om her i dag, handler om selskabsskattelettelser. Med lovforslaget nedsætter vi selskabsskatten fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016, startende med en nedsættelse på ½ pct. i 2014. Det, der i den forbindelse som SF'er er vigtigt at sige i dag, er, at vi laver den selskabsskattelettelse på vores måde. Vi gør det nemlig ved at undlade både olieselskaberne og bankerne, som altså ikke får glæde af de lavere skatter. Det er altså en selskabsskattelettelse med begrænsninger – fornuftige begrænsninger.

Konkret nedsættes selskabsskatten nemlig, så den ikke får virkning for overskud ved udvinding af olie og naturgas. Samtidig hæver vi skatten på de dele af nordsøolien og -gassen, som ikke er omfattet af eneretskoncessionen. Endelig vil lønsumsafgiften i den finansielle sektor blive hævet, svarende til hvad der tjenes på den lavere selskabsskat. I SF er vi tilfredse med, at man på den måde ikke bare automatisk nedsætter selskabsskatten, men målretter den og tænker over, hvor den giver mening.

Hvad angår »Vækstplan DK«, giver det mening at bane vejen for vækst og beskæftigelse, sådan at vi står stærkt, når vinden for alvor vender. Det gør det, fordi vi slet og ret er nødt til at forholde os til en verden, hvor vi befinder os i en stadig konkurrence med landene omkring os. Der betyder omkostningerne for virksomhederne noget. I en tid, hvor private investeringer er faldet, de udenlandske investeringer er stagneret, og hvor virksomhederne opbygger opsparing, skal det være attraktivt både at drive og etablere virksomhed i Danmark.

Vi er fuldt ud klar over, at selskabsskattesatsen blot er en ud af flere parametre, som virksomheder ser på, når de overvejer at lægge investeringer og arbejdspladser i Danmark, men det er et parameter, der har en vis signalværdi, og vi håber hermed, at signalet bliver opfanget af de virksomheder, der overvejer at investere og lægge arbejdspladser i Danmark.

Heldigvis er Danmark på mange måder et attraktivt land at investere i. Som førende grøn nation, et godt sted at forske og med gode kreative ressourcer og god infrastruktur osv. er Danmark heldigvis attraktivt.

Regeringen har med vækstplanen taget en lang række initiativer for at få gang i investeringer, vækst og jobskabelse. Og en god del af initiativerne skaber helt konkret lettere vilkår for danske virksomheder og øger deres konkurrenceevne. Det forventer vi naturligvis også at virksomhederne reagerer positivt på ved at investere mere i produktion og nye arbejdspladser. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det er til bemærkningen om, at SF giver skattelettelser på SF's måde. Nu troede jeg ikke, at SF gik ind for skattelettelser til selskaber, så det er vel ikke helt på SF's måde.

Jeg vil også sige, at jeg ikke synes, det er så godt, at man, samtidig med at man godt nok siger, at man ikke sænker skatten for selskaberne ude i Nordsøen – DUC-selskaberne – har fredet deres fritagelse for yderligere beskatning. Det synes jeg ikke er så godt.

Jeg synes heller ikke, at det er så godt, at de af bankerne, der får skattelettelser, er dem, der tjener penge – det er dem, der har gavn af skattelettelsen – hvorimod de banker, der ikke tjener penge, bare får lov til at betale. Så der er nogle banker, der virkelig får noget ud af det her. Det skal man også vide.

Men lad mig bare stille det enkle spørgsmål: Hvor mange arbejdspladser regner SF med at det skaber at forære selskaberne 4 mia. kr.?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det, som SF er optaget af, er at forsøge at være med til at skabe nogle jobs, sådan at vi kan få nogle af de arbejdsløse, der står derude, i job. Det er det, der er vores formål. På den baggrund kan vi jo også bemærke, som jeg gjorde i min ordførertale, at der er et tiltag i den her selskabsskattelettelse, hvor der altså også er nogle fornuftige begrænsninger.

Angående hvor mange jobs der kan skabes, er det jo den diskussion, som vi har haft her også tidligere ved andre ordførertaler. Det, som er forventningen, er, at med vækstplanen og regeringens øvrige initiativer og forhåbentlig bedre konjunkturer kan der frem mod 2020 skaffes 150.000 nye arbejdspladser i den private sektor. Det er jo en snak om forventninger til, hvordan det skal blive, og hvordan det forhåbentlig vil blive.

Der må vi sige, og det synes jeg er en vigtig pointe, at det, der er vores ansvar her i Folketinget som politikere, er at forsøge at skabe alle de rammer, vi overhovedet kan, for at de forventninger så kan blive indfriet, men der er selvfølgelig en begrænsning i, hvad vi overhovedet kan. Vi må også håbe på, at der er andre ting, der arbejder i vores retning.

Hr. Frank Aaen.

Det drejer sig jo om 4 mia. kr. årligt, når det er fuldt indfaset. Det er lidt mere, end der spares på kontanthjælpen, plus hvad der spares på de uddannelsessøgende, på SU'en, samlet set. Altså, det er jo ret mange penge, ikke bare at det er 4 mia. kr., men også det, at man tager dem fra to grupper, der i forvejen ikke har ret meget. Er vi så ikke enige om, at beskæftigelseseffekten af den sænkning af selskabsskatten med 4 mia. kr. årligt mildest talt er usikker?

Ordføreren.

Det, vi er enige om, er, at vi skal forsøge at gøre, hvad vi kan for at skabe job, også gerne job i den private sektor. Der er selskabsskattelettelsen et af de forslag, vi som sagt diskuterer i dag, men der er også forslag i vækstplanen, f.eks. boligjobordningen, som vi kommer til senere, som på kort sigt også vil have en jobeffekt.

Så kan man diskutere, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt. Det, jeg vil hæfte mig ved, er, at vi med »Vækstplan DK« forsøger alt, hvad vi kan – med alle gode forslag – at skabe nogle gode rammebetingelser for erhvervslivet i Danmark, sådan at vi forhåbentlig kan få nogle flere mennesker i arbejde.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg glæder mig over, at SF synes, at det er vigtigt at sikre virksomhederne nogle gode rammevilkår, og at det er vigtigt at sænke selskabsskatten, fordi det har betydning for danske virksomheders investeringer, for, hvor mange arbejdspladser de kan skabe, og for, hvor attraktivt det er at drive virksomhed i Danmark.

Jeg skal bare høre, hvornår den erkendelse er kommet til SF. For hvad var SF's bevæggrund for forud for sidste valg at foreslå, at selskabsskatten skulle hæves til 28 pct., når SF nu kommer med en række gode argumenter for, hvorfor det er vigtigt at sænke selskabsskatten?

Jeg håber, at SF's ordfører kan forklare, hvorfor SF indtil for mindre end 2 år siden syntes, at det var en god idé at hæve selskabsskatten.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det, som SF er optaget af, er, at vi kan skabe og fastholde en velfærdsstat, ikke kun i morgen, men også i årene fremover, gerne en intelligent velfærdsstat, hvor vi får indrettet vores samfund sådan, at vi ikke taber nogen på gulvet. For at kunne det, ikke kun i morgen, men også på sigt, kræver det, at der er vækst i samfundet, og at der er arbejdspladser til dem, som kan arbejde.

For at skabe arbejdspladserne må man se »Vækstplan DK« som et samlet hele, som et bud på, hvilke forskellige skruer vi kan skrue på for at få gang i vækst og beskæftigelse.

Som jeg også sagde i min ordførertale, er selskabsskattelettelser et parameter ud af flere. De har en vis signalværdi, og vi håber på, at der bliver kvitteret med nogle nye arbejdspladser. Så det er vores håb, at det set som et samlet hele vil kunne give det bidrag til, at vi også for fremtiden vil kunne have et stærkt velfærdssamfund.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg er glad for, at SF er kommet til den erkendelse, at højere selskabsskat vil koste vækst, vil koste arbejdspladser. Det glæder mig, at SF er kommet til samme konklusion som rigtig mange andre. Det skal man glæde sig over.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været lidt diskussioner, også blandt SF'ere, om det her forslag, så jeg vil høre, om ordføreren kan oplyse mig om, om det er en enig folketingsgruppe i SF, der støtter det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at ordføreren er meget interesseret i at få sat en dato og måske også et tidspunkt på, hvornår der er sket andre erkendelser hos forskellige mennesker. Det kan jeg desværre ikke oplyse ordføreren noget præcist om.

Det, jeg kan sige, er, at i SF er vi i enighed meget optaget af at sikre en fremtidig velfærdsstat, som kan tage hånd om de problemer og udfordringer, vi står over for som samfund. Og vi er meget interesserede i at få skabt arbejdspladser, også private arbejdspladser. Vi ser »Vækstplan DK« som et godt bud på, hvordan man kan gøre det på nuværende tidspunkt.

Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Det er en vækstplan, der skal skabe arbejdspladser. Kigger man efter, kan man også se, at der bliver skabt nogle få arbejdspladser i 2013 og 2014 via den såkaldte boligjobordning, vi vender tilbage til. Men det er alligevel nok værd at nævne lige nu, at man tidligere fra Socialdemokratiets side har beregnet, at boligjobordningen koster 1 ½ mio. kr. pr. job og derfor er misbrug af offentlige midler.

Ser vi så efter, hvad der sker, efter at boligjobordningen er udløbet, kan vi se, at vismændene siger, at i f.eks. 2015 er den samlede effekt af vækstplanen minus 1.000 job. Ret meget af den slags vækst har vi vist ikke råd til.

Hvorfor er det så, det giver minus? Jamen det er, fordi håbet om antallet, der kommer i gang i den private sektor, langt overstiges af det antal job, der mistes i den offentlige sektor. På sigt er det mere end 8.000 job i den offentlige sektor, der forsvinder permanent på grund af den her såkaldte vækstplan, hvor man altså sørger for at give penge til erhvervslivet.

Man siger godt nok, at på sigt kommer der flere i arbejde end med det, der lige ligger for. Men når vi kigger efter, hvordan man tror de kommer i arbejde, er det, ved at man siger, at selve jobeffekten af at sænke uddannelsesstøtten, at selve jobeffekten af at sænke kontanthjælpen – altså at sænke kontanthjælpen for en ung under 30 år med ca. 5.000 kr. om måneden, at sænke kontanthjælpen for et par med et barn med ca. 8.000 kr. om måneden i de tilfælde, hvor der er en i arbejde og en på SU – altså at en sænkning af ydelser til dem, der er arbejdsløse og til dem, der er under uddannelse, i sig selv skulle give job.

Det er jo en af de store forunderlige ting. Hvorfor giver det i sig selv job, at man sænker ydelserne til en arbejdsløs? Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, at så bliver folk fattigere, og når de bliver fattige, bliver de mere interesserede i at tage det mest elendige arbejde til den ringest mulige løn.

Jeg tror ikke på den filosofi. Og det er altså også sådan, at der jo ikke er noget belæg for, at det, at folk bliver fattigere, gør, at så kommer der flere arbejdspladser i samfundet. Det kan godt være, at der er en, der tager et job, en anden ellers ville have fået, men der kommer ikke flere job i samfundet som helhed ved at skære i ydelserne. Det har jeg i hvert fald aldrig set noget belæg for ud over nogle teoretiske beregninger.

Så er der det med selskabsskatten. Der er jo ingen belæg for, at en lavere selskabsskat giver flere job. Der er nogle håb om, at derfor vil nogle virksomheder søge til Danmark. Når man søger til et land for at lave en arbejdsplads, for at lave en fabrik, kigger man jo på uddannelse, på velfærd, på en masse forskellige ting – på forskning, på selve miljøet i landet – en lang række ting, hvor selskabsskatten ligger langt nede.

Det gør den jo helt naturligt, fordi selskabsskat kun er noget, man skal tænke på, hvis man tjener penge. Derfor skal virksomhederne først overveje, om de kan tjene penge ved at lægge en virksomhed, ved at lægge en arbejdsplads, i Danmark. Først når de har fundet ud af, at det kan de, de kan måske endda tjene rigtig mange penge, kan de tage stilling til, om de vil betale 1, 2 eller 3 pct. mere i skat af deres overskud.

Det er jo selve skabelsen af overskuddet, der er afgørende for, hvor en fabrik bliver lagt. Og det er altså alle mulige andre parametre end selskabsskatten, man ser på. Ellers skulle de lande, der har lavere selskabsskat, jo også have de fleste fabrikker, og det har de som bekendt ikke. Og så skulle Danmark jo have langt bedre konkurrencevilkår end Tyskland, som har en højere selskabsskat end Danmark, for bare også lige at drage sådan en enkelt sammenligning.

Når vi hører alle de der besynderligheder om, at det her på længere sigt skal skabe 150.000 job, og vi hører om, at der snart er tale om titusinder af job, må jeg sige, at virkeligheden jo er, at det, vi behandler i dag, med selskabsskatten og den del af vækstplanen jo stort set ikke kan måles i form af flere job, heller ikke, selv om man går frem til 2020.

Det, der ligger i det, vi behandler i dag, er ingenting i forhold til at skabe beskæftigelse. Der er ingen, der tør spå om, om det, vi behandler i dag, overhovedet giver væsentligt med beskæftigelse.

Det er jo, fordi når regeringen skal komme med de fine tal, tror de på, at væksten ude i verden er eksplosiv, og at Danmark så på den måde får en stigende beskæftigelse. Men det drejer sig jo om tro og håb, det har jo ikke noget at gøre med det, vi behandler i dag. Det er stærkt misvisende at pege på de der målsætninger om 150.000 job i forbindelse med det lovforslag, vi behandler i dag.

Der er brug for helt andre ting. I stedet for at tage pengene fra dem, der har mindst, og give dem til selskaberne i form af selskabsskattelettelser, burde man gjorde noget helt andet for at skabe ny beskæftigelse i Danmark.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det er godt halvandet år siden, at Folketingets partier var i valgkamp, og dengang var Liberal Alliances budskab klart, at de høje skatter for borgere og virksomheder i Danmark hæmmer vores konkurrenceevne herhjemme og gør os fattigere, end vi kunne have været. Derfor var vores løsning også klar: Skatten skulle ned, og konkurrenceevnen op. Det blev afvist af de partier, der i dag sidder i regering. De sagde, at det ikke forholdt sig sådan, at man kunne sætte skatten ned og få bedre konkurrenceevne, skabe vækst og skabe arbejdspladser.

Så kom regeringspartierne til magten – Socialdemokraterne, SF og De Radikale – og de startede med at hæve en række skatter og afgifter. Der var afgiftsforhøjelser for ca. 5 mia. kr. i partiernes første finanslov. Liberal Alliance advarede meget kraftigt imod det og kritiserede det meget kraftigt. Vi gik så til finanslovsforhandlinger om finansloven for 2013, og Liberal Alliance præsenterede regeringen for en plan, der kunne have sænket forbrugsvæksten i det offentlige, og pengene kunne i stedet være brugt på at hæve konkurrenceevnen for virksomhederne. Men vi blev afvist. Regeringen ønskede ikke den slags. Regeringen ønskede ikke engang at diskutere det.

Stor var glæden derfor hos os, da det viste sig, at regeringen måske alligevel havde lyttet til bl.a. Liberal Alliance: Regeringen fremlagde en vækstplan, som gjorde det stik modsatte af, hvad regeringspartierne sagde de ville i valgkampen, og gjorde det, som regeringen under finanslovsforhandlingerne for 2013 sagde den absolut ikke ville, nemlig at holde igen med væksten i det offentlige forbrug til gengæld for at få penge til skattelettelser for erhvervslivet.

Et af forslagene i vækstplanen om lavere skat for erhvervslivet handler om selskabsskattelettelser fra 25 pct. til 22 pct. Det forslag behandler vi nu, og det støtter Liberal Alliance helhjertet. Vi har jo også set os nødsaget til at skulle støtte en forhøjelse af lønsumsafgiften for bankerne og en særlig skat for virksomheder, der udvinder olie i Nordsøen. De skatteforhøjelser skal neutralisere effekten af selskabsskattelettelsen for banker og olieudvindingsselskaber, sådan at de hverken får en skattelettelse eller en skatteforhøjelse. Vi havde helst set, at de også fik en skattelettelse, men det ønskede regeringen ikke. Derfor var det et forhandlingsudspil, at man skulle acceptere det her, eller også skulle man ikke acceptere noget som helst. Vi accepterer det her, fordi en selskabsskattelettelse fra 25 pct. til 22 pct. er et lille skridt i den rigtige retning. Hvis vi selv kunne have bestemt, skulle olieudvindingsselskaber og banker ikke have været undtaget fra den skattelettelse.

Ganske overordnet vil jeg til sidst sige, at regeringen ikke skal tro, at den med det her overhovedet har løst Danmarks økonomiske udfordringer. Det danske skattetryk samlet set er stadig verdens største, og det er stigende. Da regeringen kom til, havde Danmark et skattetryk på 47,9 pct. af BNP. Det første år, fra 2011 til 2012, steg det med 0,5 procentpoint til 48,4 pct. af BNP, og i år, fra 2012 til 2013, stiger skattetrykket i Danmark igen med 1,5 procentpoint af BNP. Således vil skattetrykket i 2013 være 2 procentpoint højere end det var, da regeringen overtog magten i Danmark i 2011. Det skal vi naturligvis have gjort noget ved, men jeg har før haft den her samtale med finansministeren, og det virker ikke, som om han overhovedet interesserer sig for problemstillingen, så det må nok vente, indtil regeringen har fået en anden farve – jo før, jo bedre.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det er en ganske fornuftig aftale, de borgerlige partier og regeringen indgik om en vækstpakke finansieret af reformer, som var tiltrængte, nødvendige, og som giver det rigtige perspektiv for udviklingen i det danske samfund: en kontanthjælpsreform, som betyder, at der er større tilskyndelse til at arbejde, og som også sikrer, at man får et bedre og mere værdigt liv i forhold til at komme nemmere ud på arbejdsmarkedet eller får nemmere ved at få en uddannelse; og en SU-reform, som betyder, at vi forhåbentlig ikke længere har de ældste kandidater i verden. Gennemsnitsalderen for færdiggørelsen af videregående uddannelser i Danmark er lige under 28 år – 27,8 år er gennemsnitsalderen på vores kandidater, når de er færdige med deres uddannelse. Så alt i alt er det en fornuftig finansiering.

Hvad så med selve indholdet, som vi diskuterer her i dag? Ja, Danmark er jo altså kolossalt udfordret. Vores produktivitet er ikke høj nok, vi er for dyrt et omkostningsland at producere, investere og udvikle i, så derfor skal vi se på, hvordan vi kan gøre det billigere og enklere at investere i det danske samfund. Og her er der skridt i den rigtige retning i aftalen, som vi har indgået med regeringen.

Et af elementerne er jo det, som vi diskuterer lige her og nu, nemlig en gradvis lettelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct., som vil betyde, at vi bliver lidt mere konkurrencedygtige end de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er ikke nogen tvivl om, at det er et vigtigt parameter, at man kigger på omkostningerne, at man kigger på bundlinjen, når man har en virksomhed. Det er jo ikke sådan, at man har en altruistisk tilgang til det og siger: I det her land skal vi partout være som virksomhed. Man kigger selvfølgelig på, hvor man får mest ud af investeringerne. Og der er mange parametre, der betyder noget: uddannelsesniveauet, logistikken, den sociale mobilitet. Men et af de vigtigste parametre er selvfølgelig økonomien på bundlinjen, og der betyder det noget, at vi sikrer, at det bliver billigere at producere i Danmark. Så elementerne med, at vi får sænket selskabsskatten og i det hele taget gjort noget ved omkostningsstrukturen for de danske virksomheder, trækker i den rigtige retning.

Det trækker så ikke i den rigtige retning, at vi med forslaget her også er med til at øge lønsumsafgiften og nordsøskatten. Det synes vi er forkert. Det trækker også i den forkerte retning i forhold til investeringer i den finansielle sektor, som er den største arbejdsgiver i hovedstadsområdet, og som skaber rigtig mange gode, innovative løsninger for andre erhverv og er med til at sikre, at vi i det hele taget får lånt nogle penge i det danske samfund til investeringer i samfundsudviklingen. Det skaber også lidt stilstand i hele nordsøudviklingen, at man for en stor del af selskabernes vedkommende hæver skatten for dem.

Alt det er vi imod, men vi har accepteret forholdene omkring lønsumsafgiften, fordi det i en større helhed er til fordel for det danske samfund, at man får sænket selskabsskatten og så får neutraliseret den i forhold til den finansielle sektor. Men det er altså ikke en blomst, der er groet i den konservative have.

Så vi kan fra Det Konservative Folkepartis side tilslutte os skatteministerens forslag. Det er et forslag, som trækker i den rigtige retning. Ros skal regeringen jo også have en gang imellem; selv om den ikke fortjener det så ofte, synes vi, at regeringen med forslaget her og de resterende forslag, vi har på dagsordenen i dag, godt kan få en tiltrængt ros for nogle forslag, som trækker i den rigtige retning. Det sker godt nok ikke i et tempo, som vi gerne vil have, men vi bevæger os da derhenad i næsten sneglefart – måske lidt hurtigere end sneglefart.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu er det jo selskabsskat, vi taler om i dag, og der er jo en meget aktuel sag om selskabsskat, nemlig med hensyn til Novo Nordisk, der for at slippe for dansk selskabsskat – som nu bliver endnu lavere ovenikøbet – har valgt at flytte en masse indkomster til Schweiz, hvor selskabsskatten er noget, man taler om kan komme helt ned på nul.

Der har jeg forstået, at hr. Brian Mikkelsen mener, at det er helt forståeligt, at når Novo Nordisk har skabt nogle værdier i Danmark i form af nogle patenter og noget medicin, der produceres, så kan man, tilsyneladende med konservativ velsignelse, flytte indkomsten ned til et andet land, til Schweiz, hvor skatten er meget mindre end i det land, hvor værdierne er skabt. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er korrekt forstået, at jeg godt vil have, vi har et velfungerende erhvervsklima, som gør, at Novo Nordisk har lyst til at blive i Danmark. De betaler ca. 10 pct. af alle erhvervsskatter i Danmark og beskæftiger over 30.000 mennesker.

Jeg er meget ked af at måtte sige til hr. Frank Aaen, at man ikke kan bygge store voldgrave rundt omkring Danmark, der gør, at Novo Nordisks aktiviteter ikke kan flytte frem og tilbage. 99 pct. af deres aktiviteter foregår uden for Danmarks grænser, og hvis vi skal bibeholde virksomheden i Danmark, må den selvfølgelig også kigge på, hvordan den kan optimere sin økonomi. Et af parametrene er, hvor man betaler skat. Derfor er det glædeligt, at vi i dag diskuterer, hvordan vi får sat selskabsskatten ned fra 25 til 22 pct. Vi vil så gerne have den ned på 15 pct., da det vil gøre, at flere virksomheder vil investere i Danmark, men indtil videre er det skridt ned til 22 pct. fornuftigt nok.

Frank Aaen.

Jamen nu spurgte jeg, om den konservative ordfører synes, at det er i orden, at man flytter penge, man har tjent i Danmark, til Schweiz, bare fordi der er en lavere skatteprocent i Schweiz.

Når jeg spørger, er det, fordi det regelsæt, som det drejer sig om, jo er lavet i VK-regeringens tid. Og selve sagen, som nu er kommet frem i offentligheden, er rejst i VK-regeringens tid. Så var det forkert lovgivning, VK lavede i sin tid? Var det forkert af en borgerlig skatteminister at starte den her sag imod Novo Nordisk?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke tage stilling til. Det, jeg kan tage stilling til, er, at jeg gerne vil sikre, at der er et godt erhvervsklima i Danmark i fremtiden, så virksomheder som Novo Nordisk investerer i det danske samfund. Det gør de altså ikke, hvis de bliver jaget vildt af f.eks. skattevæsenet, hvilket jeg synes skattevæsenet desværre har en tendens til over for de store virksomheder, som skaber vækst i det danske samfund. Der kan man kun appellere til, at skatteministeren ligesom beroliger sine folk og siger: Det er godt for Danmark, at vi har Novo Nordisk i Danmark, det er godt for Danmark, at vi har andre store virksomheder.

Så kan man kigge på patentbeskatning, og det synes jeg man skal, altså kigge på, om man måske skal lave sådan en patentboks eller noget i den stil, som betyder, at patenter bliver i Danmark og ikke flytter til udlandet. Men det er jo så et spørgsmål om lavere skat for virksomhederne i Danmark.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak, formand. Først lige en beklagelse for, at jeg kom for sent, da vi startede, så man måtte udsætte mødet en lille smule. Det må naturligvis ikke ske. (Første næstformand (Bertel Haarder): Det er noteret).

Tak for debatten, som jo sådan set har været rimelig forudsigelig. Jeg synes, at de indlæg, der kom fra regeringspartiernes ordførere, både fra hr. Thomas Jensen, hr. Nadeem Farooq og fru Mette Boye, meget tydeligt illustrerede, hvad det er, det her handler om. Det handler om, at den her regering er optaget af at skabe ordinære job i den private sektor, få skabt produktionsjob, få flere investeringer til Danmark og undgå, at der flytter arbejdspladser ud af Danmark. Det har været den helt overordnede målsætning for »Vækstplan DK«.

Der er vi jo fuldstændig klar over, at det ikke er en enkelt opgave, og at der ikke er en trylleformular, som gør, at man bare kan sige, at nu får vi løst det her; der er tale om nogle meget komplekse problemstillinger, som dansk økonomi står over for. Derfor har vi også i den her plan foreslået mange forskellige virkemidler, hvoraf nogle virker på kort sigt, og andre virker på lang sigt.

Nogle virkemidler skal stimulere efterspørgslen i højere grad end andre virkemidler, der har mere langsigtede perspektiver om nogle strukturelle ændringer i vores økonomi; tiltag, hvor investeringsniveauet bliver sat i vejret; tiltag, hvor vi letter virksomhedernes økonomiske byrder på forskellige måder – ikke bare ved, at vi sætter selskabsskatten ned, men også ved, at vi letter på andre måder end det – tiltag, hvor vi satser på efter- og videreuddannelse, ud fra at denne regering jo er helt bevidst om, at hvis vi skal klare os på fremtidens arbejdsmarked og i fremtidens økonomi, forudsætter det, at de mennesker, der er på arbejdsmarkedet, er veluddannede og ikke mindst, at ufaglærte kan blive uddannet til at blive faglærte og få en opkvalificering; og tiltag, hvor vi tilskynder til mere forskning, mere udvikling, mere innovation. Med andre ord er der tale om en lang, lang række forskellige tiltag. Det synes jeg er vigtigt at have i baghovedet, når man diskuterer den her plan, fordi det er det, som er meningen med den.

Så har der været nogle, der har kritiseret, at vi jo tager penge fra de fattige og giver dem til de rige i samfundet. Jeg tror måske ikke, at det er klogt, at vi udelukkende diskuterer det her i en fordelingspolitisk kontekst. Fordelingspolitik er vigtig, det er jeg opdraget med og mener stadig væk er vigtigt, men vi er også nødt til at diskutere, hvordan vi, om jeg så må sige, får mennesker ud af passivitet og ind i et aktivt liv på arbejdsmarkedet, hvordan vi får skabt produktionsarbejdspladser. Der er jo ikke så meget ved, at man har en fuldstændig smuk fordelingspolitik, hvor vi får en meget vidtstrakt grad af lighed i vores samfund, hvis den samlede kage bliver mindre.

Derfor ligger der en dobbelt opgave i, at vi på den ene side får skabt vækst, får skabt arbejdspladser, og at vi gør det målbevidst, men at vi på den anden side naturligvis også har de fordelingspolitiske aspekter i baghovedet. Det mener jeg faktisk er lykkedes ganske godt.

Det blev kritiseret, at det her finansieres af en lavere vækst i de offentlige udgifter, end man ellers have planlagt, i de kommende år. Det er rigtigt nok, i den forstand at der i regeringens 2020-plan var sat et mål op om 0,8 pct. i gennemsnitlig vækst i de offentlige udgifter frem til 2020, forudsat at vi kunne få kontanthjælpsreformen i land, forudsat at vi kunne få en SU-reform i land, forudsat at vi kunne få de der forskellige reformer gennemført. Derfor er hele kontanthjælpsreformen og også SU-reformen jo en del af den gamle 2020-plan, som vi nu sætter ind her i sammenhæng med en vækstplan.

Det, som vi gør her, er, at vi får en gennemsnitlig vækst på 0,6 pct. i stedet for 0,8 pct. Det er lidt forskelligt fra år til år. Der er en ikke særlig høj vækst næste år, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at der er en række uforbrugte ressourcer ikke mindst i kommunerne, som de så får mulighed for at kunne bruge i 2014. Det skal også ses i sammenhæng med, at der er nedskæringer af forsvarsudgifterne. Det synes vi er en meget fornuftig ting, at det er blevet gennemført. Det indgår jo også i fremskrivningerne af væksten i de offentlige udgifter.

Så jeg synes ikke, at det er en katastrofal udvikling, som vi har lagt frem her i »Vækstplan DK«. Enhver kan jo se, at der ikke er tale om en udvikling i de offentlige udgifter, som betyder, at der bliver fest i de kommende år. Der bliver smalhals. Det tror jeg at alle er klar over at der gør. Men der er dog tale om vækst i de offentlige udgifter. Der er ikke tale om nulvækst, som andre partier her i Folketinget godt vil have. Der er tale om en, indrømmet, begrænset vækst, der er lidt mindre, end vi havde forudsat. Det er en begrænset vækst, men det er en vækst, som gør, at vi stadig væk kan håndtere de centrale velfærdsudfordringer, som vi skal have håndteret. Det synes jeg i og for sig er rimelig godt klaret af den her regering.

Vi giver et boost til væksten i det private erhvervsliv på i alt 94 mia. kr. frem til 2020. Vi er i stand til at have en vækst i de offentlige udgifter, som er rettet mod de centrale velfærdsudfordringer. Og som det sidste var vi også i stand til at lave en løsning, som forhindrer, at de langtidsledige, der jo ryger ud af dagpengesystemet, må gå fra hus og hjem.

Så når f.eks. Enhedslisten kritiserer regeringen meget og i meget af partiets retorik antyder, at der ikke er nogen forskel på den her regering og en borgerlig regering, synes jeg, at det er helt forkert. Man kan være uenig i dele af den her vækstplan, og den debat kan vi jo tage, men der er tale om en fundamentalt anden retning end den, en borgerlig regering ville have valgt.

Det er også derfor, at Venstre har haft meget svært ved at finde en grimasse, der kunne passe i den her sag. Hr. Lars Løkke Rasmussen sagde, at det er en lille pæn aftale, og hr. Torsten Schack Pedersen gentog det. Det drejer sig om 90 mia. kr. Hvis det er en lille aftale, så ved jeg da ikke, hvad en stor aftale måtte være.

Det er jo helt tydeligt, at Venstre havde haft en forestilling om, at man kunne køre en valgkamp mod den her regering gående på, at den her regering kun er optaget af fordelingspolitik, kun er optaget af at forholde sig til de mennesker, der er på overførselsindkomst, men overhovedet ikke er optaget af dem, der arbejder i produktionen i det her land, og ikke er optaget af produktionsjob.

Det er vi optaget af. Det har vi været hele tiden. Vi er optaget af, at der bliver skabt ordinære produktionsjob i det her land, så de mennesker, der går på arbejde hver dag, kan være trygge ved, at de kan beholde deres job, og ikke længere skal leve i angst for, at deres arbejdsplads bliver flyttet til udlandet, fordi det nu bliver mere rentabelt at være der.

Har vi gjort det godt nok? Det kan man diskutere. Kunne der have været mere? Muligvis, muligvis, men ikke desto mindre er det den mest ambitiøse plan for at adressere det problem, som mange mener er det væsentligste i dansk økonomi i de her år. Det drejer sig nemlig om, hvordan vi sikrer produktionsjob, hvordan vi sikrer investeringer, hvordan vi forhindrer, at der flytter job ud af landet.

Derfor synes jeg ikke, at det bliver seriøst, når Venstre siger, at det her bare er en pæn lille aftale. Det er faktisk en ganske, ganske stor aftale, der, som jeg har sagt flere gange, er overmåde balanceret, har mange forskellige elementer i sig, og som har sin styrke i, at man, om jeg så må sige, trækker forskellige instrumenter frem, vel vidende, som jeg har sagt tidligere, at det problem og de udfordringer, vi står over for, er ganske, ganske komplekse. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Tak for den omfattende gennemgang af regeringens politik. Jeg tror, jeg vil vende tilbage til lovforslaget, vi behandler i dag. Det største element i lovforslaget i dag er, at der skal gives 4 mia. kr. i årlig skattelettelse til erhvervslivet. Hvor mange job regner regeringen med at det skaber?

Ministeren.

Når vi diskuterer de her 4 mia. kr., er det rigtigt, at det bliver virkningen for erhvervslivet, men finansieringsudfordringen er ikke 4 mia. kr. Efter tilbageløb er det 3 mia. kr., og hvis man er så kæk, at man tager adfærd med, så er det 2 mia. kr. Det kan man selvfølgelig diskutere. Finansieringsudfordringen er 3 mia. kr., men skidt være med det, det er sådan lidt teknik.

Isoleret set er jeg da helt med på, at så kan man godt diskutere, om man skulle bruge så mange penge på det, men man kan jo ikke se det isoleret. Det indgår jo en større sammenhæng, hvor vi har andre tiltag med, hvor vi har offentlige investeringer med, hvor vi har forskellige andre lettelser med for erhvervslivet, og hvor vi siger – og det synes jeg også at Enhedslisten må forholde sig til – at i en situation, hvor andre lande sænker selskabsskatten, kan vi da ikke bare sidde passivt og se på det.

Derfor har vi så sagt: O.k., vi er da nødt til også ligesom at kunne håndtere den udfordring, der ligger i, at der ikke kommer investeringer til Danmark, fordi de i stedet går til Sverige. Og det er det, vi gør med det her. Isoleret set er jeg da med på, at det så ikke er der, det har den største beskæftigelseseffekt, men det kan netop ikke ses isoleret, det skal ses i sammenhæng med de andre tiltag.

Frank Aaen.

Ja, men nu er det jo det største enkeltelement i, hvad man gør for at skabe vækst og beskæftigelse. Derfor må regeringen da også have en tanke om, hvor mange job det skaber at sænke selskabsskatten. Det må vi da kunne få et svar på.

Ministeren.

Jamen på kort sigt er det meget begrænset, og på længere sigt er det betydelig flere, alt afhængig af hvordan investeringsreaktionen bliver på det. Derfor vil der være en jobeffekt.

Men jeg synes stadig væk ikke, at det giver mening, at vi diskuterer det isoleret. Vi er nødt til at se selskabsskattelettelsen i sammenhæng med andre tiltag, som vi gennemfører i den her plan, de offentlige investeringer, de andre lettelser af forskellige byrder for erhvervslivet. Det drejer sig om afgiftsbyrder, administrative byrder, det drejer sig om boligjobordningen, som genindføres osv. Man er nødt til at se det i en helhed, vil jeg sige til hr. Frank Aaen.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at skatteministeren i svaret til hr. Frank Aaen nærmest undskyldte selskabsskattelettelserne lidt; det synes jeg ikke at skatteministeren har grund til i forhold til effekten af selskabsskattelettelsen. Men det kan måske skyldes, at skatteministeren godt husker, at skatteministerens parti mente, at en forhøjelse af selskabsskatten til 28 pct. var gavnlig for dansk økonomi. Jeg tror, at det samlede beløb, som Socialdemokratiet og SF gik til valg på at skatterne skulle hæves med, var 17 mia. kr. Det var vi nogle der mente nok ikke var gavnligt for dansk vækst, men det gjorde ikke noget, for man havde en løsning.

Så derfor forstår jeg godt, hvorfor skatteministeren synes, at det er lidt svært at skulle svare hr. Frank Aaen på, hvorfor det set med SF's øjne er en god idé at sænke selskabsskatten til 22 pct. Men igen, som jeg har sagt tidligere, skal man jo glæde sig over, når folk kommer til at se anderledes på tingene.

Jeg skal bare høre: Hvornår er det, at skatteministeren opdager, at en lavere selskabsskat er gavnlig for dansk økonomi, og at en højere selskabsskat er dårlig for dansk økonomi?

Ministeren.

Jamen jeg undskylder ikke noget som helst; vi står bag hvert eneste element i den her plan. Det, jeg bare siger, er, at planen skal ses i en helhed. Planen skal ses i en helhed, for der er mange forskellige elementer i den her plan, og det er det, som efter min mening gør det til en god plan. Hvornår de forskellige ting er sket inde i mig, er jo totalt uinteressant.

Det interessante er, at vi i regeringen i fællesskab fik diskuteret os frem til et meget ambitiøst vækstplansforslag, som vi fremlagde omkring den 1. marts. Vi havde så forhandlinger med forskellige partier, og det lykkedes til sidst at nå frem til et resultat, som hr. Torsten Schack Pedersens parti også står bag. Det synes jeg sådan set er det mest spændende, det mest interessante i det her, og det synes jeg vi skal forholde os til.

Torsten Schack Pedersen.

Jamen resultatet har jeg jo kvitteret for; det er et skridt i den rigtige retning; det skal skatteministeren ikke være i tvivl om at vi fra Venstres side fuldt ud anerkender. Der var bare nogle ting i den tale, som skatteministeren holdt, som jeg lige syntes påkaldte sig lidt opmærksomhed.

En ting er, at man har skiftet i forhold til selskabsskatten, en anden ting er jo, at man i finansieringselementerne i vækstpakken går ud fra, at det offentlige forbrug bliver lavere, end regeringen selv havde lagt op i sin 2020-plan, hvilket i øvrigt var lavere end det, som Socialdemokratiet og SF gik til valg på; hvis ikke jeg husker meget forkert, var meldingen fra udenrigsministeren, da man fremlagde 2020-planen, at det var SF's politik, at det offentlige forbrug skulle vokse med mindst 0,8 pct.

Den vækst, der tidligere var helt afgørende for den offentlige økonomi, sagde man var 1,4 pct., så blev det til 0,8 pct. Nu siger man 0,6 pct., og det er jeg glad for at skatteministeren og regeringen er kommet frem til. Jeg kvitterer for, at regeringen mener, at det, man meldte ud tidligere, var for meget, og at der nu er brug for mindre.

Venstres ambition er større – det er rigtigt – men jeg glæder mig over, at de bandbuller, der blev anvendt tidligere, om, hvor meget man ville bruge på det offentlige forbrug, er blevet afløst af noget mere realisme. Det skal man da trods alt også glæde sig over.

Ministeren.

Altså, hvis der er nogle vælgere, der sidder og ser det her i fjernsynet, så tror jeg da, at de er fuldstændig ligeglade med det plidderpladder og det fnidder, som hr. Torsten Schack Pedersen kører frem med. De er da meget mere optaget af at høre: Hvad vil Venstre skære ned med i den nulvækstpolitik, Venstre fører frem? Hvad bliver konsekvenserne af den nulvækst i de offentlige udgifter, som Venstre vil have, på sundhed og på uddannelse? Er det rigtigt, som vi kunne forstå i dag, at Venstre vil have brugerbetaling på de videregående uddannelser for at kunne få det til at hænge sammen i sin nulvækstpolitik?

Med andre ord: Alle de usikkerhedselementer, der er i den nulvækstpolitik, som Venstre kører frem med, tror jeg da at vælgerne er langt mere interesseret i at få nogle forklaringer på frem for at høre det der fnidderfnadder, som hr. Torsten Schack Pedersen kører frem med.

Ordet er meget frit her i Folketinget.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det vil jeg selvfølgelig benytte mig af.

Jeg vil bare spørge skatteministeren, om den helhed, han henviser til at vi skal se vækstaftalen i, er den helhed, som vismændene beskriver ved at sige, at det giver et minus i beskæftigelsen på 1.000 i 2015. Er det den helhed, der skulle gøre os glade for selskabsskattelettelsen, eller er det den erkendelse, skatteministeren er nået frem til, nemlig at en vækst på 0,6 pct. er nok til at bevare velfærden? For det er jo rigtigt, selv om jeg er meget utilbøjelig til at give Venstre ret i noget som helst, at jeg kan huske, at skatteministeren, da han havde en anden rolle i samfundet, var af en helt anden opfattelse af, hvad der skulle til for at bevare velfærden i vores samfund.

Ministeren.

Hvis vi tager det med vismændene, kunne man få det indtryk, når man hører på hr. Per Clausen, at de sådan er meget kritiske over for vækstplanen, men det er de jo faktisk ikke. De mener faktisk, at vækstplanen har en række positive effekter på vores økonomi. Så er det rigtigt, at de fremdrager 2015, men jo erkender, at der de andre år er en positiv effekt på beskæftigelsen.

Det er rigtigt, at der sker nogle ting, når boligjobordningen stopper, og så har man en vækst i de offentlige udgifter, der ikke er så stor, som den ellers ville have været. Der er ikke tale om, at den går ned, det er der jo ikke tale om. Der er tale om, at den ikke er så stor, som den ellers ville have været. Men samlet set er der også tale om en positiv beskæftigelseseffekt af det her frem til 2020, hvilket også erkendes af vismændene.

Per Clausen.

Det gode ved at se så langt frem som til 2020 er, at så kan man jo operere med forskellige forudsætninger, f.eks. at konjunkturerne normaliseres. Det er vel det største beskæftigelsesskabende element i regeringens og oppositionens samlede vækstplan, det er vel realiteten i det.

Jeg vil nu alligevel godt spørge skatteministeren, om han synes, at det er rigtig godt, at regeringens politik fører til, at beskæftigelsen falder i 2015 – jeg tror nok, det er det år, hvor der bliver valg. Det er vel ikke noget godt mål at have, at beskæftigelsen falder i 2015.

Det andet, jeg godt vil spørge skatteministeren om, er: Kan jeg ikke få bare antydningen af et svar på, hvornår skatteministeren analyserede sig frem til, at 0,6 pct. vækst i den offentlige sektor gør, at vi sagtens kan bevare og udvikle velfærden? Skatteministeren havde jo en helt anden opfattelse af det tidligere.

Ministeren.

Hvad angår det der med, at konjunkturerne normaliseres, vil jeg sige: Hr. Per Clausen tror da ikke på, at krisen varer i al evighed. Altså, hr. Per Clausen er jo gammel marxist, han ved godt, at det går op og ned, og det gør det da også her. Derfor kommer der naturligvis en konjunkturvending. Jeg ved ikke, om den kommer før næste folketingsvalg, det håber jeg. Derfor tror jeg heller ikke, man skal vurdere 2015 ud fra de beregninger, der er lavet her. For meget af det her afhænger også af, hvordan de generelle konjunkturer udvikler sig, og hvordan de europæiske konjunkturer udvikler sig. Derfor er jeg sådan set fortrøstningsfuld, også i forhold til 2015, hvor der skal være valg. Men det er rigtigt nok, at der er nogle isolerede mekanismer, som vismændene har analyseret på, og som får en speciel effekt i 2015.

Men generelt har vi da som udgangspunkt, og det går jeg også ud fra at Enhedslisten har, at konjunkturerne vender på et tidspunkt. Hvornår jeg så troede på, at 0,6 pct. vækst kan klare velfærdsudfordringerne i stedet for 0,8 pct., kan jeg vende om til: Hvornår er Enhedslisten kommet på, at 0,8 pct. er nok? (Per Clausen ryster på hovedet). Nej, det er også det, jeg mener.

Da jeg hørte det, tænkte jeg: Nå, det var da interessant. For hver gang vi har et eller andet vækstmål, ved jeg udmærket godt, at hr. Per Clausen bare dobler op eller byder over. Jeg indrømmer, at der bliver smalhals, men vi kan da godt i vores samfund klare, at velfærdsudfordringerne håndteres med den lidt mere begrænsede vækst, end der ellers ville have været.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.