Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 2. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 19.04.2013. 1. behandling 25.04.2013. Betænkning 23.05.2013).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi i Dansk Folkeparti vil gerne have lovforslaget om indfødsret trukket tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling. Jeg har lidt svært ved at høre mig selv.

Vi skal lige bede om lidt mere ro, da vi er i gang med at behandle et lovforslag.

Forslaget angår jo den her person, som af PET er blevet mistænkt for at være til fare for rigets sikkerhed. Lad mig understrege, at vi ikke ønsker at mistænkeliggøre de 684 personer, der er på lovforslaget. Vi vil have den person, som PET mistænker for at være til fare for rigets sikkerhed, og som altså kan være terrorist, udskilt fra forslaget. Vi vil bruge tiden mellem anden- og tredjebehandlingen til at få oplysninger om den pågældende person udleveret og i øvrigt gennemgå sagerne. Vi mener, at vi har en grundlovssikret ret til at få adgang til alle relevante oplysninger om de pågældende personer, heriblandt også navnet på den person, som er under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed.

Jeg mener, det er en skam og en skændsel, at det er kommet så vidt. Vi mener slet ikke, at personen skulle have været på lovforslaget, og det er regeringen og regeringen alene, der mistænkeliggør de 684 personer ved at sætte personen på lovforslaget.

Sagen kunne være ordnet i al mindelighed, hvis justitsministeren havde været behjælpelig med at yde os teknisk bistand, så vi kunne få fjernet personen fra lovforslaget. Det er blevet os nægtet! Jeg har efter dette klaget til Folketingets Præsidium, og den klage har jeg ikke fået svar på. Det er et svar, jeg gerne vil have, inden vi kan sige noget til forslaget.

For os er sagen meget alvorlig og af yderst principiel karakter. For det første er det Folketinget og Folketinget alene, der ifølge grundlovens § 44 tildeler statsborgerskab ved lov. For det andet bør alle oplysninger om personer, der tildeles statsborgerskab, være tilgængelige, ellers tildeler vi folketingsmedlemmer jo statsborgerskab på et uoplyst grundlag, hvilket må være i direkte strid med grundloven. Vi vil gerne have svar, vi vil gerne have svar på, hvem det er, PET mistænker for at være til fare for rigets sikkerhed. I den forbindelse vil vi gerne have en redegørelse for præcedens på området, og det vil sige, om der tidligere har været lignende sager på området. Det vil vi selvfølgelig også for at få udskilt den potentielle terrorist og få frikendt de 684. Men det gælder altså også grundloven, for kan en regering mørklægge visse sager om statsborgerskab for folketingsmedlemmer, eller gælder det, at alle folketingsmedlemmer skal kunne kræve aktindsigt ud fra devisen: Folketinget og Folketinget alene tildeler statsborgerskab?

Vi vil i DF have trukket lovforslaget tilbage til udvalgsbehandling, så vi kan få svar på vores spørgsmål. Tak.

Det har medført et par korte bemærkninger. Først er det fru Marlene Borst Hansen. Nej, det er det ikke. Så er det Joachim B. Olsen.

Jeg synes sådan set, det er helt legitimt, at man sætter spørgsmålstegn ved, om en person, som er under mistanke for ulovlige aktiviteter, skal have dansk statsborgerskab. Det er jo en helt legitim diskussion. Men det, jeg gerne vil spørge ind til, vedrører en ven, jeg har, og som hedder Aladdin Bouhania. Han har været i Danmark i 20 år, han er atletikudøver, han har repræsenteret det danske landshold ved flere internationale mesterskaber, og han har lige fået dansk statsborgerskab. Han har taget uddannelse, og han har et arbejde i Danmark. Er det rimeligt, at han nu skal finde sit navn stående på en liste, som Dansk Folkeparti smider i aviserne, og at han skal mistænkeliggøres på den måde? Er det rimeligt?

Ordføreren.

Jamen det er ikke os, der mistænkeliggør nogen. Det er regeringen og justitsministeren, der mistænkeliggør nogen ved at sætte vedkommende på lovforslaget. Det har vi ikke noget som helst at gøre med. Det er justitsministerens beslutning.

Alle de oplysninger, som er i den annonce, er offentlige. Den her diskussion er foregået under førstebehandlingen, og lovforslaget kan man gå ind og se på Folketings hjemmeside, så det er fuldt offentligt tilgængeligt.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det kan da meget vel være, at det er fuldt offentligt tilgængeligt, og det kan da godt være, at det er justitsministeren, der er med til at mistænkeliggøre nogen – den køber jeg nu ikke helt – men hvis Dansk Folkeparti anerkender, og det kan jeg høre ordføreren gør, at personer står opført på den liste, hvor den person, som Dansk Folkeparti gerne vil have ikke får statsborgerskab, står, og hvis man mener, det er en mistænkeliggørelse af alle de personer, der står på listen, hvorfor skal den liste så i dagbladene? Det forstår jeg ikke.

Jeg kan simpelt hen ikke se, at det er god stil. Her har jeg så nævnt en konkret person, som har gjort alt, han har været i det her land i 20 år, han har repræsenteret Danmark, han har gået med Dannebrog, han har taget arbejde og uddannelse, og at han nu skal starte sit liv som dansk statsborger med at stå i dagbladene og der skal kastes en mistanke på ham synes jeg er at afspore den diskussion, som jeg egentlig synes det er relevant nok at Dansk Folkeparti tager. Det synes jeg bare er drønærgerligt. Jeg synes, det er ærgerligt for de enkelte personer, jeg synes egentlig også, det er ærgerligt for Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jamen jeg kan sådan set kun svare, hvad jeg har svaret en gang, og det er: Det forhold, at justitsministeren sætter en person på lovforslaget, en person, som er mistænkt for at være til fare for rigets sikkerhed, mener vi er en meget alvorlig sag, og det er jo, når justitsministeren og regeringen vælger at gøre det, deres ansvar. Den her diskussion og de her dokumenter, i hvert fald lovforslaget, er fuldstændig offentligt tilgængelige.

Så vil jeg godt lige minde om det, som der egentlig ikke er kommet så meget frem om at man har diskuteret her de seneste dage. Jeg spørger: Hvad nu, hvis den potentielle terrorist, som er på lovforslaget, i morgen laver en terrorhandling, der ligner den, der foregik i London, hvor to slagtede en soldat? For befolkningen vil med rette kunne spørge os: Hvorfor har I belønnet personen med et statsborgerskab?

Så er det fru Zenia Stampe.

Nu har vi i dag hørt ordføreren og tidligere ordførerens formand og også andre fra partiet komme med decideret ukorrekte oplysninger. Ordføreren siger, at alle de oplysninger, der fremgår af den her usandsynlig usmagelige annonce, er offentligt tilgængelige. Så må jeg spørge ordføreren, og jeg vil også gerne lade spørgsmålet gå videre til ordførerens formand, der også står i salen: Hvor fremgår det offentligt, at der på den her lov er en person, der er til fare for rigets sikkerhed?

Ordføreren.

Det er fremgået af de diskussioner, som vi har haft her i salen, og det er så i øvrigt ikke første gang. For der har i to tidligere tilfælde også været sådanne personer på loven, nemlig i 2011 og 2012. De diskussioner, vi har her, kan enhver gå ind og se på Folketingets tv-kanal.

Fru Zenia Stampe.

Det er nemlig rigtigt. Det er fremgået af debatten her i Folketingssalen, fordi Dansk Folkeparti, Venstre og andre partier har lækket fortrolige oplysninger fra Folketingets talerstol. Hvis det ikke var sket, var der ikke nogen, der vidste, at der var en, der muligvis var til fare for rigets sikkerhed. Det betyder jo ikke, at man ikke kan have en debat om, at sådan noget finder sted. Den debat har vi haft. Det kan man sagtens. Det er sådan nogle sager, vi løbende tager stilling til, og så er der et flertal, der så alligevel ønsker at give statsborgerskab, fordi man ønsker at overholde en konvention. Men det er decideret unødvendigt at lække fortrolige oplysninger om en helt konkret liste over navngivne personer, hvormed man dermed hænger de navngivne personer ud, når man kunne have holdt det her til at være en principiel, generel debat.

Hvis det er sikkerhed, man interesserer sig for, så må man da også anerkende, at der er en grund til, at efterretningstjenesten arbejder i hemmelighed. Det er jo, fordi folk, der er under overvågning, da ikke skal vide, at de er under overvågning. Så mit sidste spørgsmål til ordføreren er: Tror ordføreren, at det tjener rigets sikkerhed, at en person kan få at vide, at vedkommende er under overvågning?

Ordføreren.

Jeg tror under ingen omstændigheder, at det tjener nogen som helst form for politisk troværdighed, at vi tildeler statsborgerskab til en person, som er under mistanke af PET for at være til fare for rigets sikkerhed.

Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kan forstå på svaret fra Dansk Folkepartis ordfører tidligere, at årsagen til, at Dansk Folkeparti mener, det er legitimt at diskutere det her, er, at det under debatten ved førstebehandlingen fremgik, at der var sådan en person på lovforslaget. Kan jeg ikke få ordføreren til at præcisere helt nøjagtigt, hvornår og af hvem det her er blevet offentliggjort?

Ordføreren.

Jeg tilstår gerne, at jeg bl.a. har sagt det. Selvfølgelig har jeg det. Og jeg mener så også, at der er andre, der har sagt det. Det må de så selv svare på. Men jeg forstår bare ikke rigtig, at det virkelig ikke er noget problem. Jeg har jo spurgt ordføreren ved en tidligere lejlighed, om det overhovedet ikke er noget problem, at vi nu er på vej til at give statsborgerskab til en person, der er til fare for rigets sikkerhed eller under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed. Er det ikke noget problem for ordføreren?

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nu er det jo sådan, at i den her sag er det sådan set ikke mig, der har noget problem. Det er ordføreren for Dansk Folkeparti, der har et problem. For sådan som jeg hører det nu, indrømmer ordføreren jo for åben skærm, var jeg ved at sige, i hvert fald så alle kan høre det her i salen, at ordføreren selv har offentliggjort fortrolig information. Og det vil sige, at ordføreren bryder den tavshedspligt, vi har som folketingsmedlemmer, i forhold til de sager, der er fortrolighed om. Det er det, som ordføreren gør her.

Ordføreren.

Det eneste jeg siger, er, at vi har drøftet sagen her i salen før. Og hvem der så har nævnt det, og hvem der ikke har nævnt det, kan jeg altså ikke lige komme i tanker om nu. Men jeg vil i hvert fald sige en ting, og det er, at det her har været offentligt tilgængeligt. Det har været offentligt tilgængeligt i Folketingssalen, og det er da ikke nogen hemmelighed, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol, eller hvad?

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Der findes ikke et eneste dokument, hvor de informationer, ordføreren her står og taler om, er offentligt tilgængelige. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er bekendt med det brev, der blev sendt fra Præsidiet med hr. Mogens Lykketoft som afsender til Indfødsretsudvalget den 1. marts 2012, hvori der står, at strafansvar vil imidlertid ikke kunne udelukkes i tilfælde, hvor de oplysninger, der måtte blive videregivet i forbindelse med behandlingen af et indfødsretslovforslag, har en særlig fortrolighedskarakter, eller hvor der foreligger særlige fortrolighedshensyn, herunder f.eks. hensynet til statens sikkerhed. Den endelige afgørelse af, om tavshedspligten i det konkrete tilfælde er overtrådt, henhører under domstolene.

Det her er et meget interessant brev, som jeg går ud fra at formanden for Indfødsretsudvalget har læst. For ordføreren har jo lige stået og på Folketingets talerstol tilstået at have videregivet fortrolige oplysninger, der faktisk har det, man kalder en særlig fortrolighedskarakter. Kan ordføreren bekræfte, at ordføreren kender til det her brev og ved, at strafansvar ikke kan udelukkes i det her tilfælde?

Ordføreren.

Ja, jeg kender godt til brevet.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så ordføreren er enig med mig i, at ordføreren, der netop har stået og indrømmet, at ordføreren har videregivet fortrolige oplysninger, som aldrig har været offentligt tilgængelige i et officielt dokument noget sted, indrømmer her i Folketingssalen at have videregivet nogle oplysninger, som kan medføre strafansvar, jævnfør det brev, jeg går ud fra at formanden for Indfødsretsudvalget har læst. Hvordan forholder ordføreren sig til det forhold, at det, ordføreren her indrømmer, kan medføre strafansvar?

Ordføreren.

Jeg forholder mig til det på den måde, at vi har deltaget i en drøftelse af det her lovforslag og det forhold, at der er en person, som er under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed, og den er taget her i Folketingssalen, og hermed er det også tilgængeligt.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg tror, vi kan være helt sikre på, at alle, der er her i salen, er dybt bekymrede over truslen om terror, og at vi alle sammen er forfærdede over det, der skete i London forleden dag. Derfor undrer det mig også, at Dansk Folkeparti nu har valgt at udsætte danskerne for fare. Den person, den han/hun, som er på den liste, kunne jo nu få en mistanke om, at man lige præcis er overvåget af PET og dermed begynde at agere anderledes.

Det, som er dybt beklageligt i den her sag, er jo, at det var en fortrolig oplysning lige præcis af den grund. Og nu har vi så ordførerens ord for, at han har valgt at lække den fortrolige oplysning. Kan ordføreren forstå, hvis der sidder en måbende dansk befolkning og undrer sig over, at ordføreren af politiske og opportunistiske grunde har udsat den danske befolkning for den her fare?

Ordføreren.

Altså, det er ikke noget, vi har udsat nogen for. Jeg vil faktisk sige: Hvorfor kommer den her person overhovedet på lovforslaget? Det er bare med stille undren, at jeg stiller det her spørgsmål. Hvis vedkommende ikke var beskyttet af en støvet konvention fra 1961, var vedkommende jo aldrig kommet på; så var han bare blevet pillet af.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Den her person er jo efter PET's vurdering kommet på PET's overvågningsliste, fordi personen udgør en fare for danskerne. Det var en fortrolig oplysning, som personen ikke skulle kende til, så PET kunne overvåge personen i al stilfærdighed og undgå, at danskerne blev udsat for fare. Den oplysning har Dansk Folkeparti valgt at lække for at score et par billige points, men har udsat danskerne for fare. Er det, Dansk Folkeparti virkelig vil, at udsætte danskerne for fare?

Ordføreren.

Altså, jeg kan egentlig bare stille et spørgsmål til spørgeren: Er det ikke fuldstændig uhyrligt, at man her i Folketinget belønner en person, som er til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab?

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg synes jo det er en meget alvorlig sag. Ikke nok med, at ordføreren helt åbenlyst indrømmer, at man har forbrudt sig mod fortroligheden, stået i en debat i Folketinget og fortalt fortrolige oplysninger, som man er kommet i besiddelse af. Men man siger også i sin tale, at man oven i købet vil have udleveret navnet på den person, man har fået fortrolige oplysninger om.

Jeg vil godt spørge ordføreren en gang til: Vil ordføreren fortælle, hvor de oplysninger, man har lagt frem i Folketingssalen, foreligger for alle andre – for offentligheden?

Ordføreren.

Altså, det, jeg forholder mig til, er, at vi har bedt justitsministeren om teknisk bistand til at pille den her person af loven. Det er blevet os nægtet. Vi har klaget til Folketingets Præsidium over, at vi ikke kan få adgang til de relevante oplysninger på de personer, der er. For vi mener, at det er i strid med god forvaltning, at der skal tildeles et statsborgerskab på et så uoplyst grundlag. Det er det, jeg forholder mig til.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Men jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti også er et parti, der tager PET's arbejde med netop at overvåge nogle mennesker meget, meget seriøst. Og hvordan kan Dansk Folkeparti så stå inde for, at man vil gå ud og få fat i navnet på en borger, der bliver overvåget af PET, for egen politisk vindings skyld og dermed være med til at obstruere arbejdet med en mulig sag eller en mulig forbrydelse, der kunne være under opbygning eller lignende? Står Dansk Folkeparti over PET og over det, som man har gang i ved f.eks. at udlevere offentlige oplysninger her midt i Folketingssalen? Igen: De her oplysninger er vel ikke blevet offentlige, før ordføreren gik ud med dem. Det har ordføreren jo selv indrømmet. Hvor var de offentligt tilgængelige, før ordføreren stod her i salen og talte om dem?

Ordføreren.

Jamen altså, det er ikke mig, der har sat den her person på loven. Og det er ikke mig, der har siddet PET's advarsler overhørig. Det er det ikke. Vedkommende kunne være blevet pillet af loven. Så havde vi overhovedet ikke haft den diskussion, som vi har nu. Justitsministeren kunne have givet os teknisk bistand til at få pillet personen af loven. Nu er det altså tredje gang, og der kommer måske en fjerde gang, en femte gang eller en sjette gang.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg vil gerne spørge hr. Christian Langballe, om ikke hr. Christian Langballe mener, at det er en bekymrende udvikling, vi ser her i Folketingssalen, hvor der tilsyneladende er en fløj, der har den opfattelse, at det, at man diskuterer, hvem det er, Folketinget giver statsborgerskab, tilsyneladende skulle være et problem – det forstår jeg simpelt hen ikke – og der bliver talt om fortrolige oplysninger osv. Jeg kan ved et enkelt opslag på Google konstatere, at der er medlemmer af den fløj derovre, som har omtalt det her lovforslag og omtalt en person som potentiel terrorist og så efterfølgende har stået ved, at de stemmer ja til at give sådan en person statsborgerskab.

Så det her har jo været en fuldt offentlig debat. Du kan finde overskrifter på B.T.s hjemmeside, i Ekstra Bladet osv., der til undren for den danske befolkning omtaler, hvad det er, der foregår i Folketingssalen. Der vil jeg bare høre, om ikke hr. Christian Langballe synes, det er dybt, dybt betænkeligt, at der tilsyneladende er noget, som vi ikke må informere befolkningen om, og at der tilsyneladende er noget, som vi ikke må diskutere.

Ordføreren.

Det er klart, at jeg har den holdning, at statsborgerskabet er en gave fra det danske folk, og det skal selvfølgelig drøftes, hvilke personer det er, vi giver statsborgerskab, og alle relevante oplysninger skal frem, inden de får statsborgerskab. Det skylder vi danskerne. Statsborgerskab er en af de fornemste og fineste gaver, man kan få, så det skal selvfølgelig drøftes omhyggeligt, hvem det er, der får statsborgerskab.

Så er det hr. Clausen.

Jeg går ud fra, at hr. Christian Langballe er enig med mig i, at de oplysninger af fortrolig karakter, som efterfølgende har været refereret i pressen, ikke er blevet refereret nogen steder, før hr. Christian Langballe lagde dem frem her i Folketingssalen. Så hr. Christian Langballe er altså kilden.

Jeg vil bare spørge hr. Christian Langballe, om det også er rigtigt forstået, at han helt bevidst har videregivet fortrolige oplysninger i en situation, hvor disse er omgivet af særlig fortrolighedskarakter, bl.a. af hensyn til statens sikkerhed. Og på trods af det har hr. Christian Langballe helt bevidst videregivet de her informationer til offentligheden.

Ordføreren.

Der er de videste rammer overhovedet for at drøfte de her ting i Folketingssalen, og det skal der være. Vi skal da ikke narre befolkningen og holde noget dækket. Vi skal ikke mørklægge noget. De her ting kan selvfølgelig drøftes, og jeg synes faktisk det er utroligt, at vi står og diskuterer en så alvorlig sag, og så er Enhedslisten og De Radikale jo fuldstændig ligeglade.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge hr. Christian Langballe, om det er hans opfattelse, at de fortrolighedshensyn, der gælder i forhold til statens sikkerhed, ikke gælder for hr. Christian Langballe, når han taler her i Folketinget.

Ordføreren.

Der gælder de videste rammer for den debat, der foregår i Folketinget.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil høre, hvad ordføreren tror at PET vil sige til, at ordføreren, endda som formand for det relevante udvalg, bevidst lækker fortrolige oplysninger om PET's arbejde.

Ordføreren.

Jeg lækker ikke nogen oplysninger. Jeg drøfter de personer, der er på statsborgerskabsloven. Og det er der de videste rammer for. Så enkelt er det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det her er meget mærkeligt. DF plejer at være et parti, der mener, at PET skal have nogle rammer at arbejde inden for, herunder – hvis der er behov for det – at relevante personer kan overvåges. Men lige pludselig er det blevet til et åbenhedsspørgsmål, og vi skal diskutere PET's arbejde herinde. Det er lige pludselig blevet o.k., at ordføreren, endda som formand for Indfødsretsudvalget, fortæller, at PET har nogen i kikkerten. Kan ordføreren slet ikke se, hvor alvorligt det her er?

Ordføreren.

Det, jeg synes er alvorligt, er at et stort flertal, på nær DF, er nu ved at tildele en potentiel terrorist statsborgerskab.

Hr. Christian Juhl.

Nu har formanden for Indfødsretsudvalget flere gange sagt: Det er ikke mig, der har gjort dit, og det er ikke mig, der har gjort dat; det er heller ikke mig, der har sagt dit, og det er heller ikke mig, der har sagt dat. Hvem pokker er det så? Hvem er det, der sætter annoncer i aviserne? Hvem er det, der rejser spørgsmålene på en meget utidig måde? Det er dog formanden for Indfødsretsudvalget. Jeg vil gerne sige, at jeg personligt har mistet al tillid til det udvalg med den formand, det har i øjeblikket, og jeg vil gerne opfordre indfødsretsordføreren fra Dansk Folkeparti til at bruge natten til at overveje, om han skal fortsætte som formand for det udvalg.

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen kommentarer til.

Hr. Christian Juhl? Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Det er jo en interessant debat at følge, og jeg må sige, at jeg sådan set er rystet over mine kollegaers manglende indsigt i de rammer, som grundloven sætter for behandling af indfødsret, og også de rammer, som Folketingets talerstol sætter for, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. Så kan man være uenig i indholdet, og jeg er bestemt ikke enig i alt, hvad hr. Christian Langballe har sagt. Men retten til at sige det og også dele nogle af de her oplysninger fra Folketingets talerstol har hr. Christian Langballe til fulde, og det ligger der også et notat fra Folketingets administration der klart og tydeligt påviser. Jeg spurgte nemlig om det for nogle år siden. Så jeg må sige, at mine kollegaer her er på fuldstændig vildspor, og hvis der er noget, der hedder foragt for grundloven, så er det sådan noget, man er ude i.

Det, jeg godt vil spørge om – selv om jeg måske ikke skulle spørge hr. Christian Langballe, men snarere dem, der har påstået, at hr. Christian Langballe gør noget ulovligt ved at stille sig op på Folketingets talerstol og dele oplysninger om indfødsretsspørgsmål, for det er hr. Christian Langballe i sin gode ret til – er, om hr. Christian Langballe er bekendt med Gorm Toftegaard Nielsens udtalelser om behandling af indfødsretsspørgsmål, som faktisk er i Politiken i dag.

Ordføreren.

Jeg vil godt lige have hr. Karsten Lauritzen til at uddybe sit spørgsmål, for jeg ikke helt sikker på, at jeg er fortrolig med det.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det er, fordi den debat, vi har her, faktisk også er kommenteret af Gorm Toftegaard Nielsen, som er professor ved Aarhus Universitet. Han nævner netop i Politiken i dag – og det kunne jo være, at ordføreren ikke var opmærksom på det – at når det handler om indfødsretssager, er der netop meget, meget vide rammer for, hvad man må få af oplysninger, hvad man har ret til at få udleveret, og hvad man må indrykke af annoncer osv., netop fordi grundloven jo slår fast, at det er helt særligt, at vi meddeler indfødsret ved lov. Det kan man så mene skal laves om i grundloven, men grundloven er nu engang, som den er, indtil den bliver lavet om.

Så det var sådan set bare en opbakning til ordførerens synspunkt. Så jeg ville bare høre, om ordføreren var bekendt med det. Det var ordføreren så ikke, men det er ordføreren så nu.

Ordføreren.

Jeg siger mange tak for oplysningen. Men det er jo også, hvad der har været min egen holdning til det her. Når vi tildeler statsborgerskab, er det en så alvorlig sag, at vi selvfølgelig skal have tilgang til alle relevante oplysninger, og at de skal kunne drøftes her i salen. Selvfølgelig.

Så er der ikke flere spørgsmål. Ønsker flere at udtale sig? Det ser ikke ud til at være tilfældet.

Da der ikke er flere, der ønsker ordet, er forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal i udvalget med undtagelse af Enhedslisten, eller om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at forslaget går tilbage til udvalget, af hr. Christian Langballe. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.