Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Ophævelse af bestemmelse vedrørende beskæftigelseskravet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation).

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2013).

Sammen med dette punkt foretages:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om genoptjening af dagpengeret ved løntilskud og virksomhedspraktik.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.03.2013).

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om genoptjening af dagpengeret ved uddannelsesaktivering.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første på talerstolen er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i gang med at behandle en række beslutningsforslag og et enkelt lovforslag, som vedrører den aktive beskæftigelsespolitik, og jeg vil egentlig gerne først og fremmest kvittere for, at vi får debatten her i Folketingssalen. Jeg er også helt med på den intention, der ligger til grund for forslagene, nemlig at Enhedslisten ønsker at tage vare på mennesker, der er arbejdsløse, og som jo potentielt kan stå i en rigtig, rigtig svær situation.

Jeg vil nu sige noget af helt principiel karakter, nemlig at jeg synes, det er vigtigt – regeringen synes, det er vigtigt – at den måde, man kan genoptjene retten til dagpenge på i Danmark, er via ordinær beskæftigelse. Det er et princip, som bestemt ikke er nyt. Som jeg husker det, er det et princip, der knæsættes allerede i starten af den daværende Nyrup Rasmussen-regering. Det er en væsentlig del af den aktive arbejdsmarkedspolitik, og jeg tror, at vi skal helt tilbage i starten af 1990'erne for at finde de ændringer, der i dag ligger til grund for princippet.

Når det princip er væsentligt, er det, fordi jeg synes, at det, vi skal bruge den aktive beskæftigelsespolitik til, er at hjælpe mennesker i varig, ordentlig beskæftigelse. Det er ikke til at holde mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det er til at sikre, at så mange som overhovedet muligt får et arbejde, kan forsørge sig selv, kan have noget at stå op til om morgenen, kan være en del af et arbejdsfællesskab. Og der er mange mennesker, der står i den svære situation, at de er ramt af arbejdsløshed.

Svaret på den udfordring er i mine øjne ikke, at vi begynder at opfinde forskellige modeller for, hvordan man kan komme ind i dagpengesystemet. Det er snarere: 1) at sikre, at vi får skabt nogle flere arbejdspladser, 2) at sikre, at mennesker står stærkere efter en periode som arbejdsløse i beskæftigelsespolitikken end den dag, de blev fyret, 3) at sikre, at vi igen får en beskæftigelsespolitik, der så at sige er i retning af virkeligheden. Når jeg bruger den sidste formulering, er det, fordi jeg synes, at beskæftigelsespolitikken på mange måder i en årrække har været for langt væk fra den virkelighed, både arbejdsløse og virksomheder oplever.

Så jeg forstår intentionen i forslagene her og deler som altid Enhedslistens grundlæggende syn på, at det er vigtigt at hjælpe mennesker, der står i en svær situation. Men jeg mener altså ikke, at det her er den rigtige vej at gå. Derimod synes jeg, vi skal bruge kræfterne på at skabe arbejdspladser og sikre en bedre beskæftigelsespolitik.

På den baggrund afviser regeringen de tre forslag, vi behandler her.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har forstået, at arbejdsministeren har betænkeligheder ved det her forslag, og hun sagde, at hun havde tre punkter, som var vigtige i det nye system. Jeg synes, der mangler et punkt: Skal der ikke være et minimum af tryghed for dem, der så rammes af arbejdsløshed? Det troede jeg vi var enige om. Det var det første.

Det andet handler om varig beskæftigelse. Hvis man igangsætter en jobrotation – og det er jo noget, vi har været enige om at vi skal bruge som et rigtig godt redskab, ikke nødvendigvis som et beskæftigelsesfremmende redskab, men som et erhvervspolitisk redskab til gavn for folk i arbejde, når de skal ud og have uddannelse – så kommer der en vikar ind og laver et ganske ordinært stykke arbejde. Det er godt nok ikke varigt, men af kortere varighed – nogle gange 3 måneder, nogle gange 6 måneder og nogle gange et helt år.

I mange tilfælde siger virksomheden: Det var da en god vikar; ham eller hende beholder vi, fordi han eller hun fra første dag kunne passe arbejdet. Er det ikke så regulært et stykke arbejde, at det som minimum burde tælle som arbejde, når man skal genoptjene sin dagpengeret?

Ministeren.

Jeg er meget, meget enig med Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl, i, at jobrotation er et godt redskab. Og det er også helt rigtigt, at det er et redskab, vi har fremmet i fællesskab ved de forskellige aftaler, vi har indgået, mens regeringen har været regering.

Jobrotation er genial, fordi vi kombinerer flere forskellige ting. Vi sikrer både efter- og videreuddannelse af den arbejdsstyrke, der er på arbejdsmarkedet, og med det skaber vi så jobåbninger, som eksempelvis den nyuddannede eller den langtidsledige eller andre kan indgå i. Så det er en ordning, der er god både for den enkelte arbejdsløse og for den person, der er i arbejde, og dermed for virksomhederne og samfundet som helhed.

Jeg vil nu fastholde, at det er ordinær beskæftigelse, der bør kunne genoptjenes dagpengeret ved, og minder i øvrigt om, at der ved jobrotation så at sige er tale om en død periode i dagpengereglerne.

Tak. Hr. Christian Juhl for anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvis nu arbejdsgiveren lånte en person fra nabovirksomheden til at gå ind og passe arbejdet – det kunne være, det var lidt småt med efterspørgslen hos nabovirksomheden – så ville den medarbejder, der gik ind og vikarierede for dem, der var på uddannelse, få optjent sine timer, hvis han eller hun senere skulle blive arbejdsløs. Det vil sige, at der i det nuværende lovsystem er en verden til forskel på, om man er en vikar, som kommer fra arbejdsløshedskøen, eller om man er en vikar, som kommer fra en anden virksomhed, selv om det er det samme arbejde, man udfører.

En person i løntilskudsjob kan opleve at søge ordinært arbejde og få arbejdet, hvorefter arbejdsgiveren får et tip fra jobcentret – det har jeg oplevet flere gange i mit tidligere job – om, at arbejdsgiveren kan få et tilskud til vedkommende person, for det er arbejdsgiveren berettiget til, fordi den person har været ledig i en vis periode. Så ændres personens status lige pludselig fra at være ordinært ansat til at være løntilskudsperson. Arbejdet er det samme, så hvorfor skal den persons timer ikke tælle?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at om man kommer ind på en arbejdsplads, fordi man er arbejdsløs og går derhjemme, eller om man kommer direkte fra en anden virksomhed, så er der ikke nogen forskel på hverken aflønning eller optjening. Der, hvor der er en forskel, er, når der er tale om støttet beskæftigelse på den ene eller den anden måde. Og selv om jeg, som spørgeren godt ved, priser jobrotationsredskabet og sætter det meget, meget højt, så er det også en dyr måde at lave beskæftigelsespolitik på. Det koster rigtig mange penge at have jobrotationsordninger. Det er noget, vi har været villige til at prioritere på grund af den arbejdsløshed, vi har. Men der er tale om meget store tilskud til arbejdsgiveren, og derfor er der også tale om støttet beskæftigelse.

Jeg vil fastholde, at når man skal genoptjene ret til dagpenge, bør det være via ordinær beskæftigelse, og det, vi i fællesskab skal bruge vores tid på, er at sørge for en bedre beskæftigelsespolitik, der bringer mennesker i arbejde, og så i øvrigt sammen få skabt nogle flere arbejdspladser.

Tak. Der er yderligere en enkelt, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg synes jo også, det ville være rigtig godt, hvis man kunne sikre genoptjeningsretten først og fremmest ved ordinært arbejde. Det, jeg ikke helt kan forstå, er så, hvorfor man med djævelens vold og magt, om jeg så må sige, holder fast i de meget, meget skrappe regler, vi har fået i Danmark. Det kræver i dag 1.924 timer at få retten genoptjent. Det er blevet så populært at sammenligne med andre lande. I Sverige skal man blot have 480 timer og i Finland 612 timer.

Jeg synes også, det er udmærket, hvis folk kan få arbejde og så genoptjene retten til dagpenge på den måde, men når det nu ikke er tilfældet, fordi jobbene ikke er der, hvorfor så køre med de der skrappe regler? Hvorfor så ikke prøve at kigge ud i verden, eller om ikke andet til vores nordiske broderlande og så se på, om man måske kunne lære noget af dem i stedet for at køre med de her meget skrappe regler? Det er også i forhold til, at man jo så ikke har nogen genoptjeningsret i de der forskellige rotationsordninger, og hvad ved jeg, altså alle de der aktiveringsordninger, som der er.

Ministeren.

Jamen jeg synes altid, at der er grund til at afdække, om vi kan lade os inspirere af andre, og det gælder selvfølgelig ikke mindst de øvrige nordiske lande, som har samfund, vi vel ligner mest.

Hvad angår reglerne for genoptjening, blev det jo sådan set fastlagt ved folketingsvalget, hvor danskerne godt nok sagde, at man ønskede en ny regering, men hvor man samtidig gav opbakning til de partier, der stod bag dagpengereformen. Det gjorde Socialdemokratiet som bekendt ikke, men de 90 mandater kan vi ikke tale imod.

Hr. Henning Hyllested for en anden kort bemærkning, værsgo.

Men der blev vel i forbindelse med valgkampen og i forbindelse med forliget inden ikke sagt noget om, at man ikke kunne se på reglerne for genoptjening, også i forhold til de der forskellige aktiveringsordninger. Det er jo det, det her drejer sig om. Jeg kan ikke forstå, at regeringen ikke er indstillet på at gå ind på det. Det ville jo dog trods alt være, om jeg så må sige, et plaster på såret, i forhold til at de ordinære job, hvor ministeren foretrækker man får sin genoptjeningsret – og jeg er ikke uenig – jo ikke er til stede i øjeblikket. Vi kan godt alle sammen stikke hovedet i busken og vente på, at de kommer i løbet af 1 år eller 2 eller 3, eller hvornår de kommer, who knows. Men stadig væk: Hvorfor skal vi ikke kigge på reglerne for de forskellige aktiveringsordninger og jobrotation, og hvad det hedder alt sammen, og der sørge for, at der bliver en genoptjeningsret, så længe jobbene ikke er der?

Ministeren.

Jeg synes ikke, at man skal stikke hovedet i busken, og jeg synes ikke, at man skal håbe på, at der bliver skabt flere arbejdspladser. Jeg synes, at man skal gøre, hvad man kan for at sikre, at vi har et miljø i Danmark, hvor vores arbejdspladser fastholdes, udvikles, og hvor vi evner at tiltrække nye. Det er derfor, vi sidder og forhandler om en vækstplan netop nu. Det er jo ikke at stikke hovedet i busken. Det er jo at gå derind, hvor tingene for alvor bliver interessante. Hvordan kan vi politisk i Danmark understøtte, at vi har et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv? Det er ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, for det er det, der er virkeligheden. Virkeligheden for danske virksomheder er en benhård global konkurrence, og vores politiske opgave er ikke at føre erhvervspolitik, men at skabe rammerne for, at danske virksomheder kan konkurrence. For det er forudsætningen for, at der er arbejdspladser nok. Og ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, er den bedste måde at bekæmpe arbejdsløshed på at sikre, at der er et arbejde til mor og far, når de står op om morgenen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren. Næste ordfører i talerrækken er Hans Andersen fra Venstre.

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at da vi behandler flere forslag samlet, er der adgang til dobbelt taletid. Det vil sige, at man har ret til 10 minutters taletid, hvor det normalt er 5 minutter. Der medfølger dog ikke en pligt til at bruge alle 10 minutter.

Hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. B 82 – et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten om genoptjening af dagpengeret ved løntilskudsjob og virksomhedspraktik – er, som jeg må forstå det, Enhedslistens bedste bud på, hvordan man hjælper ledige i Danmark. Vores holdning vil altid være, at man hjælper en ledig ved at give erhvervslivet de bedste rammer, så flere job kan opstå, reelle job, og at der altid skal være et incitament i samfundet til at være i arbejde og en motivation hos den ledige til at søge arbejde, indtil det lykkes. Enhedslistens forslag, nemlig at fastholde den ledige i statisk arbejdsløshed, er ikke en hjælp, og det er, hvad det her forslag vil medføre, hvis det bliver vedtaget.

Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad løntilskud og virksomhedspraktiks formål er: Formålet er at give den ledige tilknytning til arbejdsmarkedet. Den ledige har mulighed for at gøre sit netværk større og ikke mindst få erfaring. Meningen er ikke, at man er der for at genoptjene dagpengeretten, og for mig virker det, som om Enhedslisten helt grundlæggende har misforstået, hvad virksomhedspraktik og løntilskud går ud på.

Enhedslisten må stoppe med at tro, at man hjælper den ledige ved at forlænge dagpengeperioden eller gøre det nemmere at genoptjene dagpengeretten. Gode ordninger som løntilskud og virksomhedspraktik skal ikke reduceres til at være, hvad skal man sige, nemme måder, hvorpå man kan genoptjene sin dagpengeret. Det er ikke vejen frem at kunne generhverve dagpengeretten gennem midlertidige, statsfinansierede arbejdstilbud i den offentlige eller den private sektor.

Vi ved, at flere kommer i arbejde, når dagpengeperioden lakker mod enden. Det kan vi også læse om i dagens aviser, og vi ved, vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor der hver dag er 2.000 nye jobåbninger. Det er vurderet af et flertal af jobcenterchefer, at den forkortede dagpengeperiode får flere ledige til at søge mere geografisk spredt og at tage et job også uden for deres naturlige branche. Det viser, at der er brug for at holde fast i en aktiv beskæftigelsespolitik, der også står fast på de reformer, vi indtil videre har været enige om at gennemføre.

For netop det her med reformsporet, dagpengereformen, står Venstre fast på. Det var en nødvendighed, og effekterne af den 2-årige dagpengeperiode og det forstærkede beskæftigelseskrav undergraves kort og godt af det her beslutningsforslag, som Enhedslisten fremsætter, så derfor kan Venstre ikke støtte op om B 82.

For så vidt angår B 84 om genoptjening af dagpengeretten ved uddannelsesaktivering, bliver det lidt en gentagelse. Det er igen en ordning, der skal give den ledige bedre mulighed for at opnå beskæftigelse ved at opkvalificere den lediges kompetencer, og igen vil man gøre ordninger, der er til for at motivere den ledige, til, hvad skal man sige, en mulig sovepude, så det bliver en sur pligt og noget, der skal overstås, for at få en ny dagpengeperiode. Så Venstre kan heller ikke støtte op om B 84.

I L 204 foreslår Enhedslisten, at det s kal være muligt at genoptjene dagpengeretten gennem deltagelse i jobrotation. Ja, der gør man igen beskæftigelseskravet lempeligere, og selv om der er tale om beskæftigelse på normale ansættelsesvilkår, kan der jo ikke være tale om genoptjening af en dagpengeret, da den ledige har fået jobbet som et led i en aktiv, beskæftigelsespolitisk handling på linje med løntilskudsjob og virksomhedspraktik.

Så i Venstre mener vi ikke, at vi som lovgivere skal blive ved med at fastholde, hvad skal man sige, den ledige på dagpenge, og det må altid være målet, at den ledige skal finde et arbejde, og der skal ikke være statslige tilbud, der i princippet bliver et evigt beskæftigelsessystem, hvor man igen og igen kan genoptjene rettigheder til nye dagpenge. Vi synes, de ledige skal målrette deres energi mod, hvordan man får et varigt job, og så handler det om, at vi via vores beskæftigelsespolitik, hvor der både skal bruges løntilskud, virksomhedspraktik og jobrotation, skal bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Så på den baggrund kan Venstre heller ikke stemme for L 204, og vi står sådan set ved den dagpengereform, der er blevet gennemført, og den viser jo også en effekt i de her dage.

Det skulle være de afsluttende bemærkninger, og jeg skal bare nævne på vegne af De Konservative, at de heller ikke kan støtte hverken B 82, B 84 eller L 204. Tak.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil gerne høre om tryghed for dem, der skulle rammes af arbejdsløshed. Som regel er det jo ganske uforskyldt, at man bliver arbejdsløs, netop fordi der ikke er produktion eller aktivitet. Er det et fuldstændigt fremmedord i Venstre? Er det sådan et arbejdsvilkår, at de arbejdsløse bare skal piskes rundt efter noget arbejde, der ikke findes, fordi det nu engang er bedst for dem?

Jeg ved ikke, om ordføreren hørte mine eksempler på arbejdsgivere, der ansætter en person i ordinær ansættelse, og hvor jobcenteret så kommer og fortæller: Du kan for resten få tilskud. Det vil sige, at det er en ordinær ansættelse, som så bliver omdannet med nogle penge fra jobcenteret til skade for den ledige. Eller der er de masser af, de tusindvis af kommunale job, som i dag er blevet jobtræningspladser, og som i går var ordinære job. Det vil sige, at vi underminerer samfundet.

Hvad angår kommentaren til den dagsaktuelle debat, har jeg ikke den erfaring. Jeg har været 20 år i en fagforening og arbejdet med a-kasser. Arbejdsløse søger meget, meget vidt og meget, meget bredt fra den første dag. Jeg mener ikke, at arbejdsløse stort set har flere timer i døgnet til at søge videre, altså med længere afstand til arbejdet, end de gør i dag.

Ordføreren.

Jeg bliver spurgt til tryghed. Vi er sådan set også optaget af tryghed i Venstre. Det handler om, at vi får skabt nogle flere ordinære job, der kan være med til at nedbringe den ledighed, vi har i Danmark. Og det er jo netop, at vi skal gå efter, at der bliver endnu flere jobåbninger ud over de 2.000, der allerede i dag viser sig hver dag på vores arbejdsmarked. Det kan være med til at skabe yderligere tryghed.

Så skal vi da hele tiden arbejde med at forbedre vores beskæftigelsesindsats, hele tiden arbejde med, at når vi bruger offentlige midler til at etablere løntilskudsjob, bruger vi dem der, hvor det giver effekt; at vi ikke har eksempler på, at kommuner på meget kreativ vis omgår reglerne. Det synes vi da heller ikke er i orden, og det skal vi sætte ind over for. Vi skal bruge vores aktive beskæftigelsespolitik. Når nu vi bruger mere end 16 mia. kr. om året på aktiv beskæftigelsespolitik-tilbud, skal vi da bruge dem fornuftigt.

Tak. Den næste taler, jeg har på listen, er ... hr. Christian Juhl nåede lige at tegne sig ind, så nu giver vi ordet for den anden korte bemærkning til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg vil anbefale dirigenten eller formandens afløser, at når man rejser sig op, er det et tegn på, at man gerne vil have den anden replik også. Sådan er det i hvert fald for mig – og det vil jeg som regel, det er hovedreglen fra min side.

Jeg vil gerne sige, at jeg jo ikke fik noget svar på det med det omfattende misbrug, i mine øjne. Det er misbrug, når kommunerne bruger folk på den måde, og når private bruger tilskud på den der måde, og det bør stoppes. Og ellers bør det tælle som arbejde, når man indgår som ordinær ansat. Derfor vil jeg gerne i forbindelse med L 204 fokusere meget på: Hvad er forskellen på, at en vikar går ind og laver et stykke arbejde for en virksomhed, mens en fastansat er på uddannelse, og at samme vikar går ind og får sig et stykke ordinært arbejde?

Jeg kan ikke se forskellen: De laver det samme arbejde, de er ansat på samme vilkår, de får den samme løn, og de producerer det samme. Hvad er forskellen? Hvorfor skal den ene diskvalificeres og diskrimineres ved ikke at få sine timer talt, mens den anden får sine timer talt?

Ordføreren.

Det var jo et lignende spørgsmål, som ordføreren for forslagsstillerne stillede beskæftigelsesministeren, og jeg er sådan set enig i det, beskæftigelsesministeren svarede på det spørgsmål.

Så tror jeg bare, at det i dag jo handler om, at Enhedslisten et eller andet sted skal have frustrationerne ud, på baggrund af at man sidste efterår indgik en finanslovsaftale med regeringen, hvor man ikke blev imødekommet på en lang række af de her spørgsmål og tiltag, som man så rejser i dag i Folketingssalen. Det er jo fair nok, at man ikke altid kan få regeringen til at gå i samme retning som Enhedslisten, men for mig handler det bare om, at vi får skabt nogle flere job, og at man ikke undergraver det dagpengesystem, som vi har.

Tak. Inden vi går videre til de næste korte bemærkninger, skal jeg lige sige til hr. Christian Juhl, at der gælder de samme regler for hr. Christian Juhl som for alle mulige andre i den her sal: Man trykker sig ind, og man kan ikke lave sine egne regler. Selv om jeg har meget veneration for de gode kollegaer i den her sal, kan man ikke lave sine egne regler. Sådan er det – punktum. Det har jeg tænkt mig at håndhæve.

Den næste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Ordføreren nævnte i sit indlæg hen imod slutningen, at han står ved den dagpengereform, som et borgerligt flertal vedtog, nemlig at dagpengeperioden blev forkortet fra 4 år til 2 år. Dengang regnede man med, sådan som jeg husker det, at 2.000-4.000 arbejdsløse årligt ville miste dagpengeretten. Det tal er jo så blevet hævet ganske voldsomt til 20.000-30.000, som nu står foran det. Hvordan kan det så gå til, at ordføreren stadig væk mener, at det var en god reform? Forudsætningerne er jo bristet. Jeg vil da også gerne spørge ordføreren: Hvad er rådet til de 20.000-30.000, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, hvoraf nogle allerede er røget ud?

Ordføreren.

Skal jeg forstå det således, at Socialistisk Folkeparti nu ikke støtter op om det, der står i regeringsgrundlaget? Det er jeg lidt i tvivl om. Men Venstre står sådan set bag dagpengereformen og genopretningspakken, for der var sådan set brug for at stramme op i det her land og få Danmark tilbage på sporet, for så vidt angår vores samlede økonomi.

Der er jo stadig væk brug for, at vi fører en stram økonomisk politik, for så vidt angår vores offentlige udgifter. Så tiden er ikke til, at vi ruller reformerne tilbage. Tiden er sådan set til, at vi fortsætter ud ad reformsporet. Det havde jeg sådan set også en opfattelse af at regeringen ønskede, men det kan være, at jeg har misforstået det.

Hr. Eigil Andersen for den anden korte bemærkning.

Det, jeg borer i, er, at Venstre praler af, at man har lavet den her dagpengereform med en dagpengeperiode på 2 år. Det, vi har fået nu, er en nationaløkonomisk redegørelse, men der er mennesker bag det her, og når det ikke er 2.000-4.000 mennesker, sådan som hr. Hans Andersens partifælle som minister troede, der vil ryge ud af det årligt, men 20.000-30.000 – i hvert fald i år – er det bare, at jeg spørger Venstres ordfører: Holder ordføreren fast i, at det er en reform, man kan prale af, når forudsætningerne er bristet? Og hvad er ordførerens råd til de 20.000-30.000 mennesker, der måske mister dagpengene? Det er jo nogle menneskeskæbner og nogle familier, det her drejer sig om.

Ordføreren.

Det bedste, vi kan gøre for de familier – og vi er i gang – er jo at få skabt noget vækst i Danmark. Vi har lavet en aftale om en vækstpakke, og vi forhandler sådan set om at lave endnu en aftale om en vækstpakke. Det skal skabe vækst, og det skal skabe job, således at de dagpengemodtagere, som ordføreren omtaler, ikke falder ud af dagpengesystemet, men netop får et job. Det er da det bedste, vi kan gøre. Det er da ikke det, som Enhedslisten i dag foreslår, nemlig at vi skal lave en evighedsmaskine, der gør, at man, når man er i dagpengesystemet, kan genoptjene retten til nye dagpenge. Det synes jeg ikke er en anstændig måde og fornuftig måde at anvende vores offentlige kroner på. Vi skal da have en aktiv beskæftigelsespolitik, der gør, at de kommer ud i ordinært arbejde.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten, værsgo.

Først vil jeg erklære mig enig i den siddende formands bemærkninger om hr. Christian Juhl. Så kan han lære det, kan han.

Jeg vil sige noget til ordføreren, som nu flere gange på talerstolen har sagt, at dagpengesystemet ikke er en evighedsmaskine. Det er jo ikke et system, der skal kunne køre i al evighed, så man skal kunne blive i systemet. Nej, det skal man ikke kunne. Jeg er enig i, at man ikke skal blive længere, end indtil jobbene er der. Men de er der jo altså ikke i øjeblikket.

Jeg vil godt gøre ordføreren opmærksom på, at systemet trods alt blev skabt for de folk, som mødte arbejdsløshed, og som blev arbejdsløse, fordi der ikke var job nok. Det modsatte er ved at ske nu. Folk falder ud af systemet, og for manges vedkommende er det til nul forsørgelse. Det har aldrig været meningen med dagpengesystemet. Det har været meningen at tage hånd om dem, der kommer i den situation, at de rent faktisk bliver fyret, og at der mangler job. Det er den situation, vi står i nu. Så jeg forstår ikke helt, når ordføreren siger, at det her ikke skal være en evighedsmaskine. Nej, det handler om at få skabt de job. Men indtil jobbene er skabt, skal der da være et system, der samler op, og det er dagpengesystemet, der gør det.

Ordføreren.

Enhedslisten fremsætter en række forslag i dag, og de har et formål, nemlig at undergrave i princippet hele dagpengesystemet. Det er at gøre det her dagpengesystem til et sted, hvor man via jobrotation, via uddannelsesaktivering, via virksomhedspraktik kan genoptjene nye dagpenge. Det er egentlig i princippet en fattig tilgang til det. Målet må jo være at få mennesker i ordinære job. Vi kan jo ikke leve af, at de job, der skabes i Danmark, alene er med tilskud i ryggen. Vi bliver jo nødt til at satse på, at virksomhederne skaber reelle job, fordi der er et marked, der efterspørger det. Det er den sikre vej til netop at få nogle flere ledige ud i helt ordinære job. Det er den vej, vi skal gå. Det er mit svar.

Så vil jeg til afslutning bare sige, at der er 2.000 jobåbninger hver dag på det danske arbejdsmarked. Så der er job at finde.

Hr. Henning Hyllested, anden korte bemærkning.

Ordføreren påstår, at Enhedslisten vil undergrave dagpengesystemet. Nej, det forholder sig lige nøjagtig omvendt. Vi prøver at holde fast i det oprindelige formål med dagpengesystemet. Det var noget af det, jeg lige var inde på. Dagpengesystemet er til for dem, der bliver arbejdsløse, bl.a. fordi der ikke er job nok. Det er derfor, vi har dagpengesystemet. Det er ikke for at fastholde folk i dagpengesystemet, men de skal have et livsgrundlag, et økonomisk grundlag og have en ordentlig tilværelse, indtil der er de der mange job, som jeg kan forstå ordføreren er enig med regeringen om at snakke om hele tiden. Jeg ønsker også, at vi får skabt nye job. Jeg er med på at få skabt nye job. Men indtil det sker, er vi da nødt til at sørge for, at folk har en ordentlig understøttelse. Det er det, der er hele meningen med dagpengesystemet. Så nej, vi forsøger ikke at undergrave det.

Ordføreren var tidligere inde på, at kommunerne misbruger systemet, og var også enig i, at det ikke skal være muligt. Men det forekommer jo i dag i kolossalt stort omfang. Så er det, jeg spørger: Hvordan vil ordføreren, hvordan vil Venstre være med til at komme det misbrug, som i dag finder sted, til livs inden for alle de her aktiveringsordninger, jobrotation, virksomhedspraktik, og hvad det hedder alt sammen?

Ordføreren.

Når vi i Danmark bruger 16 mia. kr. plus de næsten 7.000 mennesker, der er ansat i de kommunale jobcentre, på at udføre en aktiv beskæftigelsespolitik, er det da helt afgørende, at de bliver brugt fornuftigt. Vi kan da ikke leve med, at der er kommuner, der er for kreative i udmøntningen af løntilskudsjob og virksomhedspraktik, således at man kan få tilskud fra staten til at få folk i ordinær beskæftigelse, var jeg lige ved at sige. Det er vi jo nødt til at tage hånd om. Vi er sådan set villige til at kigge på, at vi bruger pengene fornuftigt.

Men at påstå, at der er et kolossalt misbrug, ved jeg ikke rigtig, om man kan. Det skal vi have dokumenteret først. Jeg har noteret mig, at der er nogle påstande om, at der er nogle kommuner, der misbruger systemet. Jeg har også noteret mig, at jeg mener, at beskæftigelsesministeren er i gang med at undersøge det her. Men vi har ikke fået noget klart svar endnu. Så jeg vil ikke her, oppe fra talerstolen, sige, at alle kommuner snyder, men der er helt afgjort brug for at få rettet op på tingene og måske også få skrevet nogle skarpere retningslinjer for brug af offentlige beskæftigelsesmidler.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Vi går videre i talerrækken. Næste ordfører er hr. Leif Lahn Jensen for Socialdemokraterne, værsgo.

Tak for det. Alle de her tre forslag drejer sig om genoptjening af dagpenge gennem jobrotation, løntilskud og virksomhedspraktik samt uddannelsesaktivering. Det, som landet virkelig har brug for, det, vi alle har brug for, er at få flere i arbejde. Derfor har regeringen jo også fokuseret på uddannelse og aktiv indsats for alle i kontanthjælpsreformen for at så mange som muligt vil blive en del af arbejdsfællesskabet. Det gælder unge, der kan tage en uddannelse, det gælder voksne og unge med uddannelse, som kan arbejde, og det gælder dem, som kræver en ekstra indsats.

Vi vil også kigge på hele beskæftigelsesindsatsen, så vi sikrer, at indsatsen bliver mere smidig og mere rettet mod den enkelte. Vi har fremrykket offentlige investeringer, renoveret almene boliger og lavet aftaler om skat og senest vækstplanen. Disse tiltag vil skabe flere arbejdspladser og dermed igen større mulighed for at skaffe arbejde til flere, også til de mennesker, der er i aktivering og tager en uddannelse.

Der er rigtig mange mennesker, som vil miste dagpenge og stå uden arbejde. Det er dybt ulykkeligt. Dem hjælper vi selvfølgelig bedst ved at give et arbejde. Derfor vil vi styrke deres kompetencer, give dem nogle uddannelser, nogle muligheder og hjælpe dem i gang hurtigst muligt.

Jobrotation er lidt noget andet, fordi man faktisk går ind og tager et almindeligt arbejde med tilskud fra staten, mens en kollega, som typisk har været ansat i en tid, er på uddannelse og dermed får bygget flere kompetencer på, altså bliver dygtigere. Det er en rigtig god ordning, som gør, at den ansatte får en uddannelse og den arbejdsløse kommer tættere på arbejdsmarkedet og får et bedre netværk. Denne ordning har vi valgt at give flere penge via bedre tilskud til virksomhederne i håb om, at de vil bruge ordningen noget mere. Denne ordning er da også ulig de andre ordninger, vi snakker om, da man ikke bruger af dagpengeperioden.

Vi synes, det er rigtigt, at voksne samt unge med en uddannelse, der kan arbejde, skal arbejde for kontanthjælpen. Men vi synes også, det er rigtigt at holde fast i det grundlæggende princip, at der er forskel på aktivering og ordinært arbejde, og at det kun er ordinært arbejde, der tæller som arbejde ved genoptjening af dagpengeretten.

Så med det in mente og med de betragtninger, jeg har nævnt, kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu trykker jeg lige på knappen for en sikkerheds skyld. Ordinært arbejde? Er det ikke ordinært arbejde at gå ind som vikar i en virksomhed? Lad os sige, at de lavede løbende uddannelse i 1 år eller 2 år eller 3 år, og at vikaren blev ved med at være der. Hvor længe skal en vikar gå ind og køre på død tid i stedet for at få talt sine timer op? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om. Jeg vil gætte på, at han på adskillige kongresser i sit forbund har stemt for, at vi netop skulle sørge for, at de her timer talte.

Udover det vil jeg spørge, om der ikke er en grundlæggende forskel på en vurdering af, at der er 2.000-4.000, der ryger ud af dagpengesystemet, og at det nu viser sig, at måske op mod 30.000 i 2013 falder ud af dagpengesystemet. Giver det ikke anledning til, at man skal gøre et eller andet også for at sikre de arbejdsløse? Det er o.k., at vi skal skaffe arbejde, men skal vi ikke samtidig sikre de arbejdsløse, hvis de i tusindtal mister muligheden for at forsørge deres familie?

Ordføreren.

Jeg vil lige starte med at sige til hr. Christian Juhl, at jeg desværre aldrig har været på en 3F-kongres, hvor jeg kunne stemme, for jeg nåede ikke så langt. Jeg nåede kun at blive almindelig tillidsmand. Så jeg har desværre ikke nået at komme til at sidde på et formandskontor, hvad spørgeren har. Det beklager jeg meget. Men det kan jeg selvfølgelig nå endnu.

Jeg vil sige, at jobrotation jo er en støttet ordning, og det er en dyr ordning, hvilket ministeren sagde. Og i forhold til det med, om vi ikke vil hjælpe dem, som falder ud, kan jeg sige, at jo, det vil vi. Det er da lige netop derfor, at vi har lavet alle de akutpakker, som vi har. Vi har sørget for at få alle de her mennesker kaldt ind, så vi kan tage en snak med dem; vi har set, om vi kunne give dem akutjob; vi har givet ekstra mulighed for ekstra jobrotation; vi har givet uddannelse til dem, som så ikke kunne få et akutjob eller andet. Det er da netop derfor. For det bekymrer os lige så dybt, som det bekymrer Enhedslisten. Det er da derfor, at vi har gjort de her ting.

Tak. Hr. Christian Juhl for den anden korte bemærkning, værsgo.

Jeg kan se, at man skal trykke på knappen, efter man har talt. Jeg vil stille et spørgsmål en gang til. En borgerlig regering vurderede, at 2.000-4.000 ville miste retten til dagpenge. Nu viser det sig, at der i et år som i år er op mod 30.000, der risikerer at miste retten til dagpenge. Lad os sige det lidt mildt: Halvdelen af dem har måske ikke engang mulighed for at få kontanthjælp. O.k., så har man lavet akutpakke I, akutpakke II, uddannelsesordningen. Efter den 1.7. 2013 er der ingen af de tre ordninger, der længere fungerer. Der er naturligvis et efterløb. Det er erkendt af alle, at vækstplanen fortrinsvis virker på lang sigt. Der er nogle få elementer, der virker på kort sigt. Hvilke forslag har hr. Leif Lahn Jensen til de tusindvis af mennesker, der nu totalt mister deres forsørgelse i 2013? Er der et forslag fra partiet Socialdemokraterne, eller er det bare ærgerligt?

Ordføreren.

Selvfølgelig kan og vil jeg jo ikke stå på mål for de tal, som den tidligere regering kom med. Jeg ved, at den nuværende beskæftigelsesminister har justeret tallene, hvad der også har været en del snak om. Jeg vil også sige til spørgeren, at i forhold til de aftaler, der er blevet lavet om seniorjob, om mere jobrotation, om uddannelsesordning, er det klart, at alle dem, som falder ud, selvfølgelig får den mulighed. Så det er klart, at det ansvar selvfølgelig bliver taget.

Jeg synes, der er blevet gjort rigtig, rigtig meget. Det vigtigste af alt, som jeg også sagde før, er, at vi jo skal skabe en masse arbejdspladser. Det skal vi simpelt hen blive ved med. Det ved jeg også de sidder og sveder over ovre i Finansministeriet. De kæmper for det, alt hvad de overhovedet kan.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Er hr. Leif Lahn Jensen ikke enig med mig i, at dagpengesystemet i sin oprindelse i øvrigt er skabt af arbejderbevægelsen og arbejderne selv i dette land, at det er skabt med henblik på at samle folk op eller give folk et økonomisk grundlag at leve ordentligt på, hvis man bliver ramt af arbejdsløshed?

Hvis ordføreren er enig med mig i det, altså at det faktisk er formålet, hvorfor er det så ikke rimeligt at sige: Jamen så skal vi også have det system til at fungere, indtil de job, som også ordføreren efterlyser, som vi alle sammen efterlyser, opstår?

Det er selvfølgelig det bedste, at folk får ordinære job, men så længe de ikke er der, vil jeg spørge hr. Leif Lahn Jensen, er det så ikke meget fornuftigt, at man har et fungerende dagpengesystem, som samler folk op, om jeg så må sige – også i forhold til at vi nu altså står med, at der måske er op til 30.000 mennesker, som falder ud af det der dagpengesystem, for nogles vedkommende til nul forsørgelse? Er det rimeligt og acceptabelt?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at hr. Henning Hyllested ved, at vi er enige om den betragtning om dagpengene. Selvfølgelig er vi det, og derfor var jeg jo også direkte imod, dengang den tidligere borgerlige regering foretog den forringelse af dagpengeperioden, som de gjorde. Og derfor ærgrede det mig selvfølgelig også, at det var et flertal af danskerne ikke. Det ærgrede mig bittert, og jeg kæmpede alt, hvad jeg kunne, i valgkampen for at få dem til at tro på noget andet.

Fordi det ærgrer mig så meget, og fordi jeg selvfølgelig er træt af det, synes jeg også, det er rigtigt godt, at den her regering rent faktisk har gjort rigtig, rigtig meget for at få de her mennesker i gang. Jeg har nævnt tingene før: uddannelsesindsatser, akutjobrotation, seniorjobordninger, og hvad ved jeg, alle de ting, vi holder fast i, samtidig med at vi skaber arbejdspladser. For jeg tror, at det bedste, vi kan gøre for de her mennesker, er at få dem i gang hurtigst muligt og skabe dem en arbejdsplads. Det er faktisk det, de råber efter, når jeg snakker med dem.

Hr. Henning Hyllested for den anden korte bemærkning, værsgo.

Men indtil de kommer i arbejde, vil jeg spørge hr. Leif Lahn Jensen, hvad skal de så leve af, især dem, som nu falder ud af systemet og går til nul forsørgelse for manges vedkommende eller til forsørgelse på kontanthjælp? Hvad skal de så leve af, hvis vi ikke har et fungerende dagpengesystem? Der er jo mulighed for med de forslag, som Enhedslisten nu har stillet, at rette op på nogle af skævhederne netop der, hvor folk går ind og trods alt yder et arbejde, for manges vedkommende et fuldstændig ordinært arbejde – det ved ordføreren lige så godt, som jeg gør – udfører et fuldstændig normalt, ordinært arbejde, men ikke kan genoptjene retten til at indtræde i dagpengesystemet.

Der er jo i mange tilfælde tale om folk, som har befundet sig på arbejdsmarkedet i årtier, og som ikke behøver arbejdstræning eller noget som helst. Det er vel rimeligt nok, at de faktisk har en mulighed for at forsørge sig selv ordentligt, indtil alle de der job, som ordføreren jo bl.a. efterlyser, kommer.

Ordføreren.

Det, at de skal forsørge sig selv ordentligt, og det, at vi skal give dem en chance i fremtiden, er netop grunden til, at vi lavede den aftale med Enhedslisten om en uddannelsesordning, som er en rigtig god ordning, hvor de i hvert fald bliver sikret en forsørgelse, og hvor de får bygget nogle kompetencer på, bliver dygtigere, så de har mulighed for at få sig et arbejde. Det er en rigtig, rigtig god ordning.

Der er ikke adgang til flere korte bemærkninger for de herrer fra Enhedslisten. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. De forslag, vi står og behandler her, er jo en hel stribe, der er kommet fra Enhedslisten, og man kan da godt se, at det bærer tydeligt præg af, at Enhedslisten måske har været skuffet over de finanslovsforhandlinger, de havde i efteråret, hvor der ikke blev opnået de helt store resultater fra Enhedslistens side. Man har opnået at få nogle erstatninger, dvs. akutjob og uddannelsespakke, og så har man stillet sig tilfreds med det. Nu siger man, at man løste opgaven, og lige før man skal have et årsmøde, skal man have markeret utilfredsheden, og så kommer man med en hel stribe af forslag. Det er fair nok; sådan skal det være. Det er acceptabelt; det er dansk politik, og jeg skal ikke hindre nogen i at komme med de forslag, de nu har lyst til og mener er berettigede.

Men når jeg så kigger på forslagene, synes jeg da egentlig, at der er positive ting i det. Jeg kan sagtens forstå det her med genoptjening. Det kan virke meget uretfærdigt, at man kan komme i jobrotation og så få at vide, at man ikke genoptjener dagpengeretten. Man går ind på lige vilkår med alle andre, og alligevel får man ikke genoptjent dagpengeretten. Det kan jeg sagtens forstå, og det virker også urimeligt. Nu har Enhedslisten snakket om vikarer, men her er det jo ikke en vikar, der kommer ind; det er en ledig, der er i jobrotation. Det er ikke at sammenligne med en vikar, for hvis det er en vikar, kan firmaet jo ansætte en fra et vikarbureau. Så genoptjener vedkommende dagpengeretten, hvis det er den vej, man går.

Spørgsmålet er jo, når det kommer til stykket, om det, Enhedslisten vil, egentlig er en revurdering af det danske dagpengesystem, altså om man skal have dagpengesystemet lavet helt om. Der bliver snakket om svenske forhold, hvor man har 1 år på dagpenge og så 410-timersgenoptjening. Det kan godt være, at det, Enhedslisten vil have, er, at man så kun skal have 1 års dagpenge i Danmark. Det er da muligt; det skal jeg ikke kunne afvise. Men der blev også henvist til Norge, og der har man så et helt andet system. Det er – så vidt jeg husker – noget med, at det er arbejdsgiveren, der betaler for dagpengesystemet deroppe. Og så har man i Norge en nedtrapning af dagpengene, så vidt jeg lige husker uden at ville hænges op på det. Der er mange måder at gøre det på.

I bund og grund synes jeg jo også, når jeg kigger på de forslag, der er kommet fra Enhedslisten, at noget af det, jeg mangler, er at finde ud af, hvordan det lige skal finansieres. For med alle de forslag – vi får også tre på torsdag, som vi skal beskæftige os med – er det jo ret bekosteligt, hvis man skal indføre de ændringer her. Jeg ved ikke, om Enhedslisten har et forslag til, hvor pengene skal findes henne. Det har de sikkert – ingen tvivl om det. Enhedslisten plejer altid at have et eller andet, men det står ikke i forslagene.

Men det er nok ikke noget, man lige kan overbevise regeringen om, for med sådan en stor pulje af forslag vil vi i Dansk Folkeparti mene, at det var noget, man skulle tage op i forbindelse med en finanslov. Så kunne man få det gennemført i en finanslovsforhandling, hvor man også havde mulighed for at få de penge på plads, der skal finansiere ændringerne af dagpengesystemet. Det har Enhedslisten så i den her omgang forpasset. Det kan godt være, at det kommer til efteråret, når finanslovsforhandlingerne starter i august-september eller sådan noget. Så vil Enhedslisten måske sige til regeringen: Vi skal have det her igennem, ellers kan I ikke regne med, at vi støtter jer længere.

Det er jo den måde, man fra Enhedslistens side kunne gøre det på. Så kunne man trumfe det igennem over for regeringen ved at sige: Her er et krav, som Enhedslisten stiller til regeringen; det er det, I skal tage, ellers er der ikke noget at forhandle om i en finanslov. Det kunne man jo gøre; man kunne lægge pres på regeringen. Mon ikke det var den rigtige vej at gå?

Nu skal jeg selvfølgelig ikke give Enhedslisten gode råd om, hvordan de skal tackle regeringen, men det er jo den måde, hvorpå man kunne sætte trumf på og så sige til regeringen: Det her er så væsentligt for os, at vi vil have det igennem. Og hvis ikke regeringen vil gå med til det, kunne Enhedslisten jo gå ud af den dør, de var kommet ind ad. Så kunne regeringen jo se, hvor de så ville finde flertal for deres finanslov. Så kunne det jo godt være, at regeringen ville sige til Enhedslisten: Kom lige tilbage. Men det gør man ikke i Enhedslisten. Man kommer med en masse om, hvad man vil; man truer regeringen og siger, at regeringen er uretfærdig over for Enhedslisten. Men sætte trumf på sine krav vil man ikke.

Men jeg synes, det er positivt i forhold til at se på forslagene, og jeg troede egentlig, vi var kommet dertil i Danmark, at man måske skulle til at vende hele dagpengesystemet, altså at man måske skulle snakke med arbejdsmarkedets parter om, om vi skulle have fuldstændig nytænkning i dagpengesystemet. Det kunne da også være, at man skulle se på et fleksibelt dagpengesystem i Danmark, der var afhængigt af konjunkturerne – det vil jeg overhovedet ikke afvise kunne komme på tale.

Vi har et dagpengesystem, der har eksisteret i mange år, og det har været udsat for flere ændringer. I Dansk Folkeparti mener vi stadig væk, at 2 års dagpenge er den rigtige periode. At vi så også har erkendt, at de forudsætninger, der var grundlaget dengang, ikke har holdt, er jo det, der har gjort, at vi var klar til at kigge på en forlængelse. Vi er også klar til at kigge på at udskyde genoptjeningsperioden i 2 år, så man vendte tilbage til 26 uger i 2 år og efter 2 år – når krisen var ovre – gik tilbage til 52 uger igen. Det har vi også været ude at sige, så vi er jo klar til at kigge på, hvordan det kunne ændres.

Men i bund og grund tror jeg, at Enhedslisten måske er ved at lægge kimen til, at det er en markant ændring af dagpengesystemet, vi skal i gang med. Det er det i hvert fald, hvis de her forslag bliver vedtaget. Så kan man jo sige, at der er mange positive ting i det. Og det er jo ordinære job, der skal give dagpengeretten. Det er jo ikke, fordi man bliver sendt ud i en eller anden aktivering, at man så skal optjene dagpengeret der. Men jeg forstår udmærket Enhedslistens holdning vedrørende jobrotation; det er uforståeligt, at arbejdsgiveren skal have et stort tilskud til lønnen, næsten dobbelt så meget, som man ellers giver i løn. Man sender en medarbejder på kursus og tager en ind i jobrotation. Der kan jeg sagtens følge Enhedslisten i, at det virker uretfærdigt, at man så ikke kan genoptjene dagpengeretten.

Men jeg har bare svært ved at se, hvordan det skal finansieres, og jeg glæder mig til at høre Enhedslisten fortælle om, hvordan de vil finde finansiering, for det er jo så ikke sikkert, at vi kan blive enige om, hvor pengene skal tages fra i den forbindelse.

Vi har en masse lovforslag, hvor vi ikke kan se, hvordan pengene skal findes. Jeg tror, når man tager det samlet, at vi er oppe på langt over 500 mio. kr. i omkostninger, hvis alle Enhedslistens forslag skal gennemføres. Det er ikke bare de her tre forslag, men hvis alle Enhedslistens forslag skal gennemføres, er vi oppe på over 500 mio. kr. i omkostninger, og så står vi altså i en situation, hvor vi i Dansk Folkeparti mener at vi er derhenne, hvor det skal være i forbindelse med finansloven, at den slags skal igennem. Det er ikke noget, man bare lige vedtager i et beslutningsforslag og så pålægger regeringen at finde 500 mio. kr. til ændringer. Det er i hvert fald ikke det, vi gør i Dansk Folkeparti.

Men som sagt mener jeg, at der er noget at arbejde videre med. Spørgsmålet er så, om det reelt er et nyt dagpengesystem, Enhedslisten vil have her, eller om det kun er på nogle enkelte områder, det skal ændres. For vi ved også godt, at hvis man skal til at nytænke dagpengesystemet, bliver det sandsynligvis noget, der er helt anderledes end det, vi kender i dag, og det ved jeg ikke om Enhedslisten er parat til.

I Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte de her forslag. Vi synes, der er nogle positive ting i dem, og i forbindelse med jobrotation kunne det godt være, at man skulle kigge lidt på, om det er reelt med det store tilskud, der gives til jobrotation, altså om det er fair over for dem, der kommer ud i jobrotation.

Som sagt kan vi ikke støtte forslagene, men der er positive tendenser i dem – men det ved jeg godt at Enhedslisten selvfølgelig ikke kan bruge til noget.

Den første, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Hvis man lytter til hr. Bent Bøgsteds ord, så kan man høre, at hr. Bent Bøgsted forstår rigtig meget, men alligevel kan han ikke helt forstå det – det er ikke nemt. Hr. Bent Bøgsted mener ikke, at Enhedslisten har opnået store resultater; det er noget småtteri med to gange ½ år til de arbejdsløse, det er jo ingenting. Jeg vil sige, at hvis jeg var arbejdsløs, ville jeg hellere have to gange ½ år end det, hr. Bent Bøgsted har præsteret at skabe. Hans bedrift har alene været at skabe nogle kæmpe huller i systemet i 2010, og han har endnu ikke formået at lappe de huller. Det er faktisk hr. Bent Bøgsted, der er hovedårsagen til, at vi står i den her kreperlige situation, som vi står i.

Jeg kan huske et spørgsmål, jeg stillede hr. Bent Bøgsted, om, hvorvidt han ville være med til at rulle de forringelser tilbage, nu hvor det viser sig, at det ikke er 2.000-4.000, der mister dagpengeretten, men op mod 30.000. Og der sagde hr. Bent Bøgsted: Nej, det vil jeg ikke. O.k., det var da et klart svar, langt om længe, for det er sjældent, vi får nogle konkrete bud på, hvad Dansk Folkeparti overhovedet vil her. Jeg vil gerne spørge, om hr. Bent Bøgsted er fuldstændig ligeglad med, at op mod 30.000 falder ud af dagpengesystemet i 2013. Skal de regne med, at det vender hr. Bent Bøgsted ligesom Venstre fuldstændig ryggen til og siger: Sådan er det bare, og det må I finde jer i, indtil vi engang skaber et par job til nogle af jer?

Ordføreren.

Jamen altså, man kan få lyst til at sige, at det var en gang bavl, hr. Christian Juhl lige kom af med her. For hvis man kigger på, hvad det er, Dansk Folkeparti har foreslået, så foreslog vi før sidste valg, at man kunne forlænge dagpengeperioden med ½ år. Vi foreslog yderligere ½ års forlængelse i forbindelse med akutjobpakken, som hr. Christian Juhl havde fået igennem. Vi var klar til at give ½ års forlængelse. Vi har også været ude at sige, at vi var klar til at suspendere genoptjeningsretten på 52 uger, så den kom tilbage til at være 26 uger. Det var vi klar til at se på i 2 år. Det har vi også sagt, og det står vi selvfølgelig ved, men vi mener også fortsat, at den rigtige periode er 2 års dagpenge. De oplysninger, der lå til grund for det dengang, har forandret sig rigtig meget i forbindelse med krisen, og det er derfor, vi er klar til at suspendere ordningen i en periode.

Men hr. Christian Juhl og hans parti kunne jo have lagt pres på ministeren og sagt: Det her skal igennem, ellers er der ikke noget, der hedder en socialdemokratisk regering. Det kunne man have gjort, og så havde Enhedslisten fået det igennem, men Enhedslisten turde jo ikke sætte trumf på der, så det er en gang bavl, der kommer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Eller det har hr. Christian Juhl så, efter tiden er ophørt, men lad gå. Anden korte bemærkning, værsgo.

Det burde være overflødigt at spørge hr. Bent Bøgsted, om det var hr. Bent Bøgsted, der var idémanden bag forslaget om at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningsretten i 2010, altså 2 år efter at krisen var startet. Jeg vil dog af høflighedsgrunde gøre det én gang til. Når man kommer ud i landet, er der nogle, der tror, at hr. Bent Bøgsted kun har bekæmpet forringelserne, og det er jo interessant.

Hvad angår genoptjeningsretten bliver det jo interessant, for vi har i Enhedslisten besluttet at fremsætte 12 forslag, som gavner de arbejdsløse. De fleste fremsætter vi dog efter vores årsmøde, for det er ikke muligt at få dem på dagsordenen før. Ud over det vil jeg gerne sige, at hvis hr. Bent Bøgsted ville læse vores forslag L 204, ville han nederst på side 3 kunne se, at der er en finansieringsplan for de her ting, for vi ved jo godt, hvad det her koster. I øvrigt er det så små beløb, at hvis det tilsammen skulle løbe op i 500 mio. kr., ville det jo ikke være noget stort problem.

Men vil hr. Bent Bøgsted slet ingenting gøre i den aktuelle situation? Har hr. Bent Bøgsted slet ikke tænkt sig at foreslå noget som helst inden den 1. juli for de op mod 30.000, der ryger lige lukt ned i helvede?

Ordføreren.

Jamen når man kigger på, hvad der sker, så har jeg sagt, at Dansk Folkeparti var klar til at forlænge dagpengeperioden. Det kunne vi ikke få igennem. Vi har sagt, at vi var klar til at suspendere genoptjeningsretten i 2 år, til krisen var overstået, og så vende tilbage til 52 uger efter 2 år. Men hr. Christian Juhl ved jo udmærket godt, at i forhold til alle de her forslag, som hr. Christian Juhl kommer med, var den rigtige måde, hvis man virkelig ønskede at få dem igennem, jo at tage dem med til finanslovsforhandlingerne og sige til den regering, som hr. Christian Juhl støtter: Hør nu lige her, vi har det her, vi skal have igennem, ellers kan vi ikke støtte jeres regering.

Jeg ville blive meget overrasket, hvis regeringen så sagde: Det er vi ligeglade med, så går vi af. Det tror jeg ikke på, så tror jeg nok, de ville have taget hr. Christian Juhl ind til nogle forhandlinger om det her. Men det mod har hr. Christian Juhl og Enhedslisten jo ikke. De står og skælder ud på regeringen bagefter, fordi de ikke ville lytte, men at sætte trumf på og sige, at det her vil vi have igennem, besidder Enhedslisten ikke mod til. Så er det nemmere at stå hernede med en stak beslutningsforslag, som vi så skal diskutere, vel vidende at det rigtige forum at behandle dem i ikke er ved en stor forhandling med en regering, det er i forbindelse med en finanslovsforhandling. Sådan er spillets regler, og det burde Enhedslisten efterhånden vide. Hr. Christian Juhl har ikke siddet herinde så lang tid, men det har andre i Enhedslisten. Der er vel nogen tilbage, der har siddet mere end 2 år.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har jo også noteret mig, at Dansk Folkeparti har konstateret, at den beslutning, man var en del af i sin tid, eller som man faktisk var ophavsmand til, ikke rigtig holder. Man undskylder sig så med, at man ikke kunne forudse det dengang. Det er jo alt sammen fair nok i forhold til at foreslå, at dagpengeperioden igen forlænges og genoptjeningsretten igen halveres. Det har vi så ikke kunnet komme igennem med. Hvorfor tager man så ikke de her beslutningsforslag og siger, at det så er en anden måde måske at komme folk til hjælp på, folk, der står over for at falde ud af dagpengesystemet nu? Der er tale om ganske, ganske mange mennesker, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, også mennesker, som falder ud til nul forsørgelse, hvorfor ikke give dem chancen for i deres forskellige aktiveringsordninger, jobrotation, virksomhedspraktik, løntilskud, hvad det hedder alt sammen, det, vi har lavet B-forslagene omkring, at genoptjene retten til at indtræde i dagpengesystemet, når de nu er i de her ordninger, så længe der ikke er de jobs, som var forudsætningen for at lave det katastrofale forlig, som hr. Bent Bøgsted bl.a. var ophavsmand til?

Ordføreren.

Som jeg har sagt tidligere, er de beslutningsforslag, som Enhedslisten er kommet med, hver for sig måske ikke så meget, men når vi samler dem alle sammen, både det hjørne der og det hjørne der, er de et ret så omfattende indgreb i dagpengesystemet. Og når det er så stort et indgreb i dagpengesystemet, så store ændringer, der skal laves, så er den rette måde at gøre det på, som jeg sagde før, at tage en forhandling med regeringen i forbindelse med en finanslov, hvor man kan finde pengene og blive enige om, hvor pengene skal findes til det her. Men det gør Enhedslisten jo ikke, som jeg har sagt før. Man kommer med en række beslutningsforslag, velvidende at regeringen siger nej til dem, og så kommer man ikke videre, velvidende at Venstre og Konservative også siger nej til dem, og Liberal Alliance siger sikkert også nej til dem. Man kommer ikke videre med det. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale siger nej til dem. Derfor siger jeg igen, at det rette forum for det her er at tage det op i forbindelse med en finanslov. Jeg skal selvfølgelig ikke rådgive Enhedslisten, det kunne jo være, de lyttede for en gangs skyld.

Hr. Henning Hyllested for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, jo, men vi lytter skam også, og jeg er helt med på, at det kan vi da sagtens gøre. Men problemet er jo, at vi har et helt akut problem med en masse mennesker, som rammes af de her skæve regler, og det er jo dem, vi bekymrer os om, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted. Vi bekymrer os ikke i første omgang om et eller andet parlamentarisk spil, altså om vi skal gøre sådan eller sådan i forhold til regeringen, om vi skal vælte regeringen, eller om regeringen har nogle andre muligheder osv. osv. Vi bekymrer os om de mennesker, som falder ud af dagpengesystemet, og som jeg efterhånden har sagt det rigtig mange gange, falder nogle af dem ud til nul forsørgelse! Her er en mulighed for dem, som indtræder i de der forskellige aktiveringsordninger af den ene og den anden slags, til at få en genoptjeningsret og indtræde i dagpengesystemet, så de har et ordentligt forsørgelsesgrundlag, mens vi venter på jobbene. Det er det, de her beslutningsforslag går ud på, og det er vel egentlig ikke noget stort, og det er ikke et forsøg på at køre et eller andet parlamentarisk spil. Tværtimod er det en bekymring for de mennesker, som er ramt helt akut i øjeblikket af de der forfærdelige beslutninger, som hr. Bent Bøgsted i sin tid var med til at træffe.

Ordføreren.

De bekymringer har vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti, og det var også derfor, jeg var ude at foreslå, at man kunne suspendere genoptjeningsreglen og forkorte genoptjeningsperioden fra 52 uger til 26 uger. Det kunne vi gøre i en 2-årig periode, og så ville krisen forhåbentlig være ved at være ovre. Men det hjælper jo ikke noget, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti står og diskuterer det her og skændes om det, for vi har jo hørt, at ministeren har sagt nej til det, vi har hørt, Socialdemokratiet har sagt nej til det, vi har hørt Venstre sige nej til det, vi har hørt De Konservative sige nej til det. Om lidt vil Enhedslisten også høre, at Socialistisk Folkeparti siger nej til det, for ellers går de imod deres egen regering, og det kan de ikke. De Radikale siger også nej til det. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det, men Liberal Alliance siger nok også nej til det. Så kan vi stå her og diskutere nok så meget, men der kommer ikke noget igennem. Den eneste måde, det kan gøres på, er, at Enhedslisten siger til regeringen, at de vil have et møde om det her. Hvis ikke regeringen vil lytte, har man den mulighed at stille et mistillidsvotum til regeringen, fordi de ikke lever op til forventningerne vedrørende dagpengesystemet. Men jeg har forstået, at mine råd ikke er velsete ved Enhedslisten, så jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad Enhedslisten vil gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførertalerækken. Den næste er hr. Nadeem Farooq fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Mine gode kolleger har allerede gjort rede for indholdet af lovforslaget og beslutningsforslagene fremsat af Enhedslisten, så jeg vil ikke trætte seere og tilhørere med en gentagelse af indholdsdelen. Jeg vil gerne kvittere for Enhedslistens insisteren på at hjælpe de danskere, der er på dagpenge, og som er i fare for at opbruge retten til selv samme. Enhedslisten er reelt optaget af de lediges vilkår, men det er regeringen også – vi har så forskellige måder at anskue arbejdsmarkedet på. Det, som regeringen er meget optaget af, er at skabe så mange varige jobs som muligt, at skabe nye arbejdspladser, at give det danske folk bedre muligheder for at komme ind i vores alle sammens arbejdsfællesskaber.

Det, som jeg er reelt bekymret for, hvis man ser på de forslag, der er fremsat, er, at det, hvis vi begynder at slække på dagpengekriterierne, vil medføre en betydelig forøgelse af antallet af danskere på dagpenge. Vores ambition er jo det modsatte, nemlig at få flere dagpengemodtagere i job, og det skal helst være varige og permanente job. Vi anerkender fuldt ud, at udfordringen er stor, udfordringen er også unik, set i lyset af den måde, hvorpå dagpengereformen så at sige er blevet indfaset. Vi må ikke glemme, at der parallelt med de store udfordringer også sker en række bevægelser på arbejdsmarkedet, som trækker i retning af, at rigtig mange dagpengemodtagere kommer i job. Det er også vigtigt at have den del af historien med.

Det med at skabe varige og permanente job er en kongstanke, som regeringen har, og den kongstanke er jo ikke ny, den udløber af hele ideen om den aktive arbejdsmarkedspolitik, der blev knæsat tilbage i 1993-94. Det var dengang, den socialdemokratisk ledede regering igen tog ansvaret på sig, gennemførte reformer af arbejdsmarkedet af så markante dimensioner, at det var afsættet for årtiers økonomisk opblomstring i Danmark. På ryggen af disse reformer er den nuværende regering i gang med flere nødvendige reformer, reformer, hvis formål ikke er reformer i sig selv, men hvor formålet i bund og grund og til syvende og sidst er at give flere danskere mulighed for at blive selvforsørgende og realisere deres drømme, deres ideer og kunne gøre det for deres børn også.

Så er der en lang række ting, som Enhedslisten har nævnt her, som man kunne lade tælle med i optjeningen af dagpenge, uddannelsesaktivering, jobrotation, og jeg vil gerne slå meget klart fast og sige, at det jo alt sammen er gode værktøjer til at opkvalificere sig, til at øge muligheden for på varig basis at komme ind på arbejdsmarkedet igen, som vi jo ønsker. Men vi holder fast i at afvise Enhedslistens forslag, fordi vores fokus netop er på at gennemføre de initiativer, der giver danskerne flere arbejdspladser og gør arbejdsmarkedet endnu mere dynamisk. Vi har store udfordringer, men jeg mener også, at mulighederne er til stede, hvis vi fortsætter ad det spor, vi har lagt. Senest er det jo vækstplanen, der skal lægge nye alen til den kurs, som handler om at skabe nye arbejdspladser.

Så Det Radikale Venstre siger nej til Enhedslistens i øvrigt velmente forslag.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Radikale Venstre stemte i 2010 for, at dagpengeperioden skulle halveres og genoptjeningskravet fordobles. Dengang vurderede de, der besluttede det, at der var 2.000-4.000, der ville miste dagpengeretten på baggrund af det initiativ; vel vidende, at vi var midt i en meget, meget dyb krise, vurderede man det dengang. Den vurdering er så blevet justeret ret alvorligt, og meget tyder på, at selv regeringens justeringer fra januar i år vil blive overhalet.

Gør det slet ikke indtryk på Radikale Venstre, at så store grupper af mennesker ryger ud i armod og ingenting har at leve for, ikke har nogen forsørgelse, ikke har nogen hjælp fra det offentlige? Gør det slet ikke indtryk, at tallet er op mod 30.000 efterhånden? Og så kan man jo begynde at tælle sammen, alt efter hvor lang tid man tror, det bliver ved med at være sådan.

Mit bedste gæt er, at vi i 2014 får en tilstand, hvor det måske er 12.000-15.000 om året sådan fremover. Og det vil sige, at vi får jo en hær af folk, der lever i meget, meget stor armod, hvis ikke den her beskæftigelsesplan reelt kommer i gang. Er det fuldstændig ligegyldigt for Radikale Venstre?

Ordføreren.

Hr. Christian Juhl spørger, om det gør indtryk på Radikale Venstre, at der er så mange danskere, der opbruger deres dagpengeret, og om det er ligegyldigt. Nej, det er det på ingen måde. Det er dybt alvorligt, og jeg vil da ærligt sige, at det er noget, der smerter mig også. Det gør det.

Men jeg forsøger også at se perspektivet, og perspektivet ligger i at skabe flere arbejdspladser, for det, de ledige, som opbruger deres dagpengeret, jo egentlig ønsker til syvende og sidst, er at få et job. Ved siden af de bekymrende tal – og dem vedkender jeg mig fuldt ud – må vi også se på og anerkende, at 160.000 dagpengemodtagere kom i job sidste år. Det vil sige, at der også er positive bevægelser på det danske arbejdsmarked, og det må vi ikke glemme. Så det, der er målet og sigtet nu, er at sikre, at der kommer endnu flere bevægelser ind på arbejdsmarkedet, ved at der bliver skabt nye arbejdspladser.

Hr. Christian Juhl.

Lad os sige, at det samlede Folketing, hele regeringen, alle kommuner og erhvervslivet gør alt , hvad de kan, og en lille smule mere til for at skabe job, varige og permanente job, men såmænd også for min skyld gerne nogle af kortere varighed. De kan også tælle med, når man er arbejdsløs, for der er 3 måneders arbejde somme tider en lykke i sig selv, så jeg ved ikke, hvad det der med varige og permanente job er; jeg vil gerne have det hele med, også midlertidige job, også deltidsjob. Hvis alle de her nævnte gør alt, hvad de kan, og der så stadig væk er 160.000 arbejdsløse tilbage, hvoraf mange mister deres ret til forsørgelse, er Radikales eneste budskab til dem så, at det er dybt alvorligt, og at det smerter Radikales ordfører at se, at det sker? Er det fuldstændig umuligt at tænke sig, at man er nødt til at tage et initiativ for at lappe på de huller, der findes? Og er der kun det kriterie, at det skal være et dynamisk samfund, hvor man pisker folk, og hvis ikke de så kommer i arbejde, pisker man dem mere, for hvis man lader være med det, går det galt? Er det ikke en lidt for kynisk politik i den her situation?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, det er kynisk. Det ville jo netop være kynisk, hvis man fulgte hr. Christian Juhls linje og kun fokuserede på dagpengene og det at være på dagpenge. Det, der er vores linje i Radikale, og regeringens linje, er jo netop at sige: Der er udfordringer på det danske arbejdsmarked, der er for mange ledige, men der er også nogle muligheder på arbejdsmarkedet. Der er også muligheder for, at vi kan få virksomhederne til at indse, at der er et selvbærende opsving ude i horisonten. Det, vi forsøger at sige til virksomhederne, og som jeg også siger til erhvervslederne hver eneste dag, er: Vi skal nok sikre økonomisk stabilitet, vi skal nok sikre gode rammevilkår for jer. Kan I ikke komme i gang med at ansætte? Det er jo det, der er budskabet fra os til virksomhederne, og hvis vi gennemfører endnu flere reformer, er det jo, at virksomhederne tror på, at de har fast grund under fødderne og ansætter igen. Det er det, der er perspektivet.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Er filosofien i virkeligheden bag hele spørgsmålet om at forhindre folk i at få dagpenge – kan man næsten sige – bag halveringen af dagpengene, bag fordoblingen af genoptjeningsretten et øget arbejdsudbud, som skaber øget arbejdsløshed, som skaber løntryk og dermed skaber bedre konkurrenceevne og dermed skaber job? Er det virkelig hele den der økonomiske teori og filosofi, der gør, at Det Radikale Venstre ikke bekymrer sig om folks forsørgelse? Og hvorfor gør man så i virkeligheden ikke det? Det må også være ordføreren bekendt, at den samme økonomiske teori jo siger, at mindre forbrug altså også giver mindre omsætning, og det giver tab af arbejdspladser, også mindre offentligt forbrug, og det er det, vi har været vidne til. Det giver usikkerhed, og det betyder, at folk sparer op i stedet for, og dermed sætter man jo væksten i stå i det danske samfund. Er det det, der er baggrunden?

Ordføreren.

Jeg mener, at spørgeren er ude i en veritabel fejllæsning af den økonomiske historik de senere år, fordi det, der skete, som var fatalt op igennem 00'erne, jo netop var, at man ikke fokuserede på arbejdsudbuddet, at man ikke gennemførte reformer, der øgede arbejdsudbuddet, for så at sige at balancere det faktum, at der var en stor efterspørgsel. Det førte til, at økonomien kom ud af spor. Så kan man så lide de økonomiske sammenhænge eller ej. Man kan bryde sig om begrebet arbejdsudbud eller ej eller sammenhængen mellem arbejdsudbud og konkurrenceevne osv., men det er altså fakta, og vi bliver nødt til at tage bestik af fakta. Derfor bliver vi nødt til at føre den økonomiske politik, der giver den bedste beskæftigelsesfremgang, og det er det, regeringen er optaget af.

Henning Hyllested.

Ja, og imens vi venter på de her job, falder folk ud af dagpengesystemet, mister forsørgelsen for manges vedkommende eller i hvert fald har et voldsomt tab i deres forsørgelsesgrundlag, og det giver vel alt andet lige et mindre forbrug, det giver vel alt andet lige tab af arbejdspladser. Det må da også bekymre Det Radikale Venstre. Man undergraver jo i virkeligheden sin egen økonomiske politik, som man påstår går ud på jobskabelse. Det er vel en kendsgerning, at der er mistet i omegnen af 30.000 job i det offentlige, på grund af at kommunerne er i stramme økonomiske tøjler og holder igen og end ikke lever op til deres egne budgetter. De 30.000 job mangler jo så, på trods af at man forsøger at lave en eller anden form for jobskabelse. På den måde modarbejder man jo i virkeligheden sin egen politik. Det kan jo ikke være måden at gøre det på.

Ordføreren.

Der er jeg helt uenig. Det er uheldigt, og det er langtfra optimalt, at der er blevet sparet så meget på så få år i den offentlige sektor. Det har givet nogle omkostninger for mange, men det er jo sket på baggrund af flere års tænkning om, at man bare kunne lade de offentlige udgifter stige og stige. Derfor er vi ude i en genopretning af balancen mellem den private sektor og den offentlige sektor, og så kan man jo så have en ideologisk holdning til den private sektor og den offentlige sektor, men det er jo den private sektor, som er vækstlokomotivet i Danmark, og som vi har forsømt. Det er den private sektor, som er guldægget, som skal sikre, at der kommer økonomisk fremgang. Så det, jeg mener er kongstanken, er, at den offentlige sektor og den private sektor er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen fra SF.

Det er vigtigt, at samfundet gør meget for at hjælpe arbejdsløse. Derfor er det fint, at Enhedslisten sætter lediges forhold på dagsordenen i dag. Samfundet har efter SF's mening en meget stor forpligtelse til at fremskaffe flere job. Det er simpelt hen den vigtigste opgave. Men samfundet har også en pligt til at hjælpe med nødvendig uddannelse og efteruddannelse, som bestemt også kan være vejen til, at man kan komme i arbejde igen. Og både det her med jobskabelse og bedre mulighed for efteruddannelse for arbejdsløse er da også noget, som den nuværende regering arbejder intenst med. F.eks. er der nu i vækstplanens første del afsat 1 mia. kr. til uddannelse – et kompetenceløft af arbejdsstyrken. Det er meget, meget positivt.

SF mener, det er godt, at regeringen sammen med Enhedslisten i maj igen skal drøfte situationen for dem, der falder ud af dagpengesystemet på baggrund af den 2-årsdagpengeperiode, som et borgerligt flertal har indført.

Et af Enhedslistens forslag i dag er, at arbejdstimer for vikarer i rotationsprojekter skal tælle med i opfyldelsen af beskæftigelseskravet for at få dagpenge. Det er et forslag, man godt kunne overveje. Det er jo korrekt, at de vikarer, der varetager arbejdet, imens de fastansatte medarbejdere er på skolebænken, udfylder et ganske normalt job, som det også er blevet nævnt, og det gør de, også selv om der er tale om et offentligt tilskud. Personligt har det undret mig meget i årenes løb, at disse timer i jobrotationsprojekter ikke tæller med, når vi ved, at der er arbejdstimer i den såkaldte videnpilotordning for akademikere, der er godkendt som arbejdstimer til at opfylde arbejdskravet. Her gives der også et tilskud fra det offentlige til arbejdsgiveren, men fordi det betragtes som en erhvervsstøtte, accepteres disse arbejdstimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Og så ville det logiske naturligvis være, at arbejdstimer i et jobrotationsprojekt også kunne medtages til at opfylde det arbejdskrav. Derfor kan man godt overveje Enhedslistens forslag på længere sigt, men regeringen, som SF er en del af, har for øjeblikket ingen aktuelle planer om, at det skal gennemføres, for det ville i givet fald forudsætte en række ting. Bl.a. ville det forudsætte, at man fandt frem til en finansiering.

Med hensyn til et andet forslag fra Enhedslisten om, at virksomhedspraktik og løntilskudsjob skulle tælle som arbejdstimer, skal man være opmærksom på, at der jo så vil opstå et massivt pres fra massevis af arbejdsløse, der så frygtelig gerne ville arbejde gratis i virksomhedspraktik eller i løntilskudsjob. Det vil sige, at endnu mere normalt arbejde end i dag så ville blive udført af ledige i virksomhedspraktik og løntilskudsjob og føre til en endnu større skævvridning af arbejdsmarkedet end den, vi allerede ser for øjeblikket, og det ville naturligvis være dårligt.

Personligt har jeg tænkt på, at man i stedet for Enhedslistens forslag på det her punkt måske kunne overveje en lille ændring vedrørende private løntilskudsjob. Her får man ifølge gældende regler overenskomstmæssig løn. Det offentlige betaler arbejdsgiveren et tilskud, men arbejdsgiveren betaler også selv en del af lønnen til den arbejdsløse under sådan et arbejde. Der kunne man overveje at tælle de arbejdstimer, der svarer til arbejdsgiverens egen betaling, med i beskæftigelseskravet, men altså ikke de timer, som svarer til det offentlige tilskud. Men det er som sagt en overvejelse, man kunne gøre sig på et tidspunkt i fremtiden.

Så er der endelig et forslag fra Enhedslisten om, at al uddannelsesaktivering skal tælle som arbejdstimer. Jeg mener, Enhedslisten skal roses for at sætte fokus på problematikken omkring arbejdsløshed og uddannelse. På den ene side vil jeg sige, at uddannelse, som ordet også fortæller, ikke er arbejde – det er det jo ikke – og derfor kan det heller ikke tælle med som arbejdstimer, men på den anden side er noget af problematikken omkring arbejdsløshed og uddannelse relevant. Her tænker jeg på, at vi som samfund i høj grad har brug for, at en del af de ufaglærte arbejdsløse deltager i et lidt længere uddannelsesforløb for at forøge deres jobchance. Sagen er jo, at mange ufaglærte job er flyttet til Østeuropa eller til Asien.

Men vil en arbejdsløs så gå i gang med en lidt længere uddannelse, når dagpengeperioden kun er 2 år? Nej, det er der mange, som desværre ikke vil gøre. De vil i stedet opprioritere og sætte alt ind på at få et job, inden indtægten i form af dagpenge holder op efter 2 år. Det er meget uheldigt, fordi uddannelse er vejen frem for mange ufaglærte på fremtidens arbejdsmarked. Det er en kendsgerning, som jeg mener at alle er enige om.

Derfor mener jeg, at man i en større sammenhæng på et senere tidspunkt kunne overveje at sige, at længere nødvendig uddannelse, som er godkendt af jobcenteret eller af a-kassen, bliver gjort til det, man kalder en død periode. Det vil betyde, at hvis uddannelsen f.eks. varer 10 måneder, forlænges dagpengeperioden også med 10 måneder. På den måde ville der være væsentlig flere, der ville turde at gå i gang med det, som samfundet har brug for, nemlig at ledige med ingen eller kun en meget kortvarig uddannelse får en bedre uddannelse.

Som nævnt kan det være en overvejelse i en større sammenhæng på et senere tidspunkt måske, men Enhedslistens forslag, som jo er langt mere omfattende, nemlig at al uddannelse, som arbejdsløse får, skal tælle som arbejdstimer, er det, vi tager stilling til i dag, og det afviser regeringspartierne.

Der er tre indtegnet til korte bemærkninger, hr. Christian Juhl.

Tak for de positive bemærkninger fra SF's ordfører. Jeg er mest optaget af så at spørge: Hvordan pokker kan vi så komme videre? For når hr. Eigil Andersen siger, at han er positiv over for det, så er næste spørgsmål jo – når han samtidig siger, at det er regeringen ikke klar til: Hvordan kan vi så sammen overbevise regeringen, hvis vi er enige om det? Hvordan kan vi overbevise regeringen om forslaget om en død periode ved længerevarende uddannelse? Kan vi nøjes med et ændringsforslag og så samles om det, eller hvordan kommer vi videre?

Et andet spørgsmål er: Hr. Eigil Andersen mener ikke, det er godt, at der kommer pres på for at komme i løntilskudsjob. Er det ikke godt, at de arbejdsløse får meget stor lyst til at komme ud på arbejdspladserne og blive en del af en arbejdsplads?

Ordføreren.

Altså, spørgsmålet om, hvordan man kan komme videre med nogle af de her tanker, man kunne overveje, har jeg ikke noget præcist svar på. Jeg mener, at vi har en politisk debat her i dag, at vi har en stillingtagen til nogle konkrete forslag, hvor regeringens linje ligger fast, men det må være tilladt, og jeg mener også et positivt bidrag til debatten, at kunne fortælle, hvad man har af tanker om, hvordan man eventuelt i fremtidige situationer i større sammenhænge kunne skrue noget sammen. Men jeg kan ikke komme med et konkret svar på det. Og i øvrigt vil det være noget, som i givet fald skal diskuteres mellem regeringspartierne.

Så har jeg glemt det andet spørgsmål, for at være ærlig.

Hr. Christian Juhl.

Det handler om det der med, hvis timerne i løntilskudsjob talte som reelle timer. Og det var et problem, sagde ordføreren – jeg var lige ved at sige du, det ved jeg ikke om man må. Jeg synes, det er godt, jo mere lyst arbejdsløse får til at arbejde. De bliver beskyldt nok for at være dovne og ikke gide arbejde i visse kredse, især i den højre side af salen, så det kunne jo være dejligt at se folk stå i kø for at få lov til at komme ud på arbejdspladserne for at optjene nogle timer. Det kunne da være en fornøjelse, synes jeg. Så kunne vi nemlig vælge og klart se: Er det pisk eller timer, der kunne trække folk ud på arbejdspladserne. Der ville jeg foretrække, at det var timer, som tæller, der fik folk til i rigtig stort tal at komme derud. Jo mere kontakt til arbejdspladserne, des bedre, og jo mere uddannelse, des bedre, hvis ikke man kan få et ordinært, fast arbejde – efter min mening.

Jeg spørger såmænd kun om løsninger, for vi er her jo sådan set for at skabe resultater, og der skal vi jo finde veje til at få flertal, har jeg forstået.

Ordføreren.

Altså, jeg forstår godt motivet til, at det forslag er stillet, for det er et forsøg på at gavne de arbejdsløse. Men problemet er jo, at når titusindvis af arbejdsløse presser på for at komme ud i virksomhedspraktik og arbejde gratis eller komme i løntilskudsjob, så sker der altså det, at hvor vi i dag allerede må konstatere, at der i visse tilfælde er problemer med, at normale job eller en vis arbejdsmængde så i virkeligheden bliver varetaget af folk, som får de her løntilskudsordninger, så vil det jo vokse, og derfor vil vi så få forøget det problem, som hedder fortrængning af den ordinære arbejdskraft. Og det er simpelt hen ikke nogen god mekanisme, så enkelt er det. Derfor mener jeg ikke, det er vejen til at få løst nogen af de her problemer.

Hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg har bare lige en lille kommentar. Jeg tror ikke, at der er nogen arbejdsløse, der brænder efter at komme i et løntilskudsjob, – tror ordføreren virkelig det? De brænder da alle sammen efter at få et ganske almindeligt stykke arbejde, så de er fuldstændig ligeberettigede med andre kollegaer, og det problem skal vi jo løse ved at tilbyde dem noget ordinært arbejde. Det håber jeg ordføreren er enig i.

Jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren faktisk er meget positiv og i hvert fald vil overveje og har en positiv tilgang til vores forslag. Jeg hørte godt det med timerne i det private løntilskud og forskellen der, men det var da også en imødekommelse. Det er alt sammen noget, man kan kigge på på længere sigt, og så spørger jeg: På hvor lang sigt? Og mere konkret: Er det noget, ordføreren forestiller sig vi kan forhandle om på den her side af et folketingsvalg, eller skal vi over på den anden side af et folketingsvalg?

Ordføreren.

Jeg mener, det er helt rigtigt, som det bliver sagt, at arbejdsløse brænder efter at få et fast job, ingen tvivl om det. Men hvis de ikke får det og man så laver en mekanisme, som gør, at der kan optjenes arbejdstimer til at opfylde beskæftigelseskravet gennem virksomhedspraktik og løntilskudsjob, mener jeg, at der bliver sat en mekanisme i gang, som vil gøre, at tusinder af arbejdsløse vil brænde efter at komme ind i en sådan rolle. Og det er det, jeg mener vil udvikle sig på en skæv måde.

Det er rigtigt, at jeg har sagt, der er dele af de her forslag, som man kunne overveje på længere sigt, men som jeg også sagde til hr. Christian Juhl, kan jeg ikke komme med et konkret svar på, hvornår det så skulle foregå. Men jeg kan sige, at det jo så i givet fald ville være noget, som i første omgang ville skulle drøftes af de tre regeringspartier indbyrdes.

Hr. Finn Sørensen.

Min pointe med det her var jo, at det så er vores, samfundets og arbejdsgivernes opgave at tilbyde dem ordinært arbejde og sige, at i den periode, hvor de er i løntilskudsjob, er de jo ikke i ordinært arbejde, men er arbejdsløse, og derfor er det rimeligt, at de også kan optjene timer der.

Men jeg fik ikke rigtig svar på spørgsmålet: Skal vi og alle de mange arbejdsløse have forhåbninger om, at det er noget, vi kan forhandle på den her side af et folketingsvalg, og vil ordføreren støtte det? Eller må vi slå os til tåls med, at det først er efter næste folketingsvalg, når der er en helt anden sammensætning i Folketinget, at vi kan gøre os håb om at forhandle de her ting, som ordføreren jo overvejende er vældig positiv over for?

Ordføreren.

Når man er regeringsparti, har man sværget en musketered: En for alle og alle for en. Det betyder, at de ting, man skal aftale, skal aftales indbyrdes de tre partier imellem. Jeg ved ikke, hvordan en sådan diskussion kan forme sig mellem de tre regeringspartier, og jeg ved heller ikke, hvornår den i givet fald ville kunne finde sted.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg synes, at ordføreren for så vidt er befriende ærlig. Jeg hører helt klart ordførertalen og også nogle af de svar, der gives, ikke mindst her til sidst til hr. Finn Sørensen, sådan, at ordføreren – jeg må trods alt gå ud fra, at ordføreren ikke taler på egne vegne, men kun på SF's vegne – i virkeligheden har det rigtig skidt med at være fanget af en musketered, man er fanget i en regering, som fører en økonomisk politik og en politik over for de arbejdsløse, som ikke tilgodeser muligheden for at blive i dagpengesystemet og faktisk have et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Det var en kommentar.

Jeg hørte ordføreren i sin tale sige, at der kunne gives mulighed for, at længerevarende uddannelse måske kunne gøres til en død periode. Ordføreren fik sagt 10 måneder. Jeg ved ikke, om det skal opfattes som en maksimumsgrænse, eller hvad det skulle, eller bare som et løst forslag, for det helt store mantra inden for uddannelsesverdenen i øjeblikket er det dobbelte uddannelsesløft med ufaglært til faglært. Det tager jo altså mere end 10 måneder at få en faglært uddannet. Det tager fra 2½ år til 4 år. Så det vil jeg gerne høre lidt nærmere om.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det der med de 10 måneder bare er et eksempel. Det er klart, at der også kan være tale om længere forløb. Der kan også være nogle ufaglærte, som i virkeligheden har en erhvervspraksis inden for et bestemt arbejdsområde, som medfører, at for at de kan blive faglærte, behøver de måske ikke tage den fulde faglige uddannelse. Så der er forskellige modeller.

Så vil jeg sige: Nej, SF er ikke ked af at sidde i regering. Når man ser på den indsats, som er sket med hensyn til social dumping, så ser man, at der er foregået mange rigtig gode ting for at stoppe social dumping, og at det har været en succes, men det er noget, vi skal arbejde videre med. Når man ser på, at vi igen har fået indført 6 ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse uden prisloft, så ser man, at det også er en stor fordel. Og når der nu bliver afsat 1 mia. kr. til at efteruddanne arbejdsstyrken i Danmark over 3 år, er det også et stort plus. Så der er en afgrund til forskel mellem den politik, som den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, stod for, og den politik, som den nuværende regering med fru Helle Thorning-Schmidt som statsminister står for.

Henning Hyllested.

Bestemt. Jeg skal ikke underkende, at der er skabt resultater, ikke mindst i samarbejde med Enhedslisten. Helt sikkert. I øjeblikket har vi bare, hvad skal man sige, et akut problem, som det er blevet kaldt, med folk, der falder ud af vores dagpengesystem. De falder ud, og for nogles vedkommende er det til nul forsørgelse og i hvert fald til meget mindre forsørgelse. Det synes vi er et kæmpemæssigt problem. Vores beslutningsforslag i dag kunne jo være med til at rette op på noget af det. Jeg synes måske, at vi under normale forhold ville finde SF på det hold, der støtter det. Jeg hørte jo også ordførertalen sådan, at det på mange måder er en imødekommelse. Men så er der lige det med regeringen, som man hænger fast i. Desværre.

Ordføreren.

Altså, jeg mener som sagt, at det er fint, at SF sidder i regering. Der er der kommet meget godt ud af. På den måde er der, som jeg kan forstå vi er enige om, en afgrund til forskel på den politik, som den tidligere, borgerlige regering førte, og den politik, som den nuværende regering fører. Der har også været og er fortsat et fint samarbejde med Enhedslisten.

Med hensyn til de langtidsarbejdsløse og problemet med at falde ud af dagpengesystemet synes jeg, at det er glimrende, at der er aftalt en samtale og en drøftelse mellem regeringen og Enhedslisten her i maj måned. Det er jo så det sted, hvor man må snakke om, hvad situationen er, og hvad man kan og vil gøre.

Så er det Hans Andersen.

Tak for det. Hr. Eigil Andersen siger en for alle og alle for en og nævner så regeringsgrundlaget. Jeg skal bare spørge SF's ordfører, om hr. Eigil Andersen står ved det regeringsgrundlag, og om hr. Eigil Andersen også vil arbejde for det. For når jeg lytter til debatten, må jeg bare sige, at så kan jeg i hvert fald komme stærkt i tvivl om, hvorvidt SF's ordfører vil arbejde for regeringsgrundlaget. Det forventer jeg da at man gør som ansvarligt parti, der har skrevet under på et regeringsgrundlag. Eller vil SF arbejde for Enhedslistens forslag, som i dag er fremsat?

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, hvor den tvivl kunne komme fra i forhold til regeringsgrundlaget. Den er i hvert fald ikke kommet fra mig. Selvfølgelig arbejder vi ud fra regeringsgrundlaget. Hvis det, som Venstres ordfører henviser til, er vores dialog lidt tidligere i dag om den borgerlige gennemførelse af de 2 års dagpengeperiode, er det, der tænkes på, så kan jeg bare sige, at min kommentar til hr. Hans Andersen lidt tidligere i debatten skyldes, at jeg oplevede, at ordføreren ligefrem pralede af, at man har lavet den dagpengereform med de 2 års dagpengeperiode. Og så var det, jeg tillod mig at sige: Jamen forudsætningerne havde jo ændret sig, og hvordan kan man dog stå og prale af det, når det rammer så mange mennesker, som det gør.

Hans Andersen.

Jeg må bare give til kende, at jeg er kommet godt i tvivl om, hvorvidt SF faktisk synes om at sidde i regering. Debatten har indtil videre kørt på, at Enhedslisten i dag har fremsat en række beslutningsforslag, der sådan set skal udhule en del af regeringsgrundlaget. SF's ordfører, hr. Eigil Andersen, har på forskellige måder prøvet at komme uden om ved at sige, at det må vi kigge på. Senest nævnte hr. Eigil Andersen en samtale, der nu skal foretages i maj måned for at imødekomme Enhedslisten. Det virker, som om SF ikke synes om at sidde i regering. Det er sådan, at SF sådan set helst ville løbe af pladsen. Så skal jeg bare spørge, om det er noget, vi kan opleve i morgen, eller om vi kan opleve det ved et senere beslutningsforslag her i aften, altså at SF sådan set nu løber af pladsen og siger, at det var lige hårdt nok at tage så meget ansvar på en gang.

Værsgo.

Når man ser Disney Sjov, hvis man ser det i fjernsynet, kan man sige, at der er der adgang for fri fantasi, og det er der også her i Folketingssalen nu, kan jeg høre, ud fra de udtalelser, der kommer, og ud fra, hvad vi bliver tillagt af forskellige motiver. Jeg kan sige, at det simpelt hen ikke er rigtigt.

Ordføreren undrer sig over, at der skal være en samtale med Enhedslisten. Jeg vil sige, at det sandelig ikke er noget, jeg har fundet på. Det er noget, der er aftalt med Enhedslisten i forbindelse med finansloven, nemlig at man i maj måned skulle se på, hvad situationen er i forhold til dem, der er faldet ud af eller truet af at falde ud af dagpengesystemet. Så simpelt er det.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Vi havde jo et godt landsmøde her i weekenden, og nu kan jeg så forstå, at vi er i gang med opvarmningen til Enhedslistens landsmøde, så jeg vil bestemt ønske Enhedslisten et godt landsmøde.

Nu skal jeg selvfølgelig holde mig lidt til talen, for jeg står her på vegne af vores ordfører, hr. Joachim B. Olsen, som ikke kunne være her. Jeg vil så sige følgende:

I Danmark har vi stadig efter reformerne et meget generøst dagpengesystem. Sammenligner vi os med Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, har vi på alle måder et system, der er mere attraktivt for de ledige. Den danske dagpengeperiode er den længste, dækningsgraden er det højeste, og vi har den letteste genoptjening. Man skal således kun have en beskæftigelsesandel på en tredjedel for at genoptjene retten til dagpenge, mens det kræver en beskæftigelsesandel på 50 pct. i Storbritannien, Tyskland og Sverige og mere i Holland. Danmark er jo altså ikke en øde ø. Danmark er faktisk en del af en globaliseret verden, og hvis man ikke ønsker et konkurrencedyk i Danmark, er det altså svært at se behovet for lempelser af dagpengesystemet.

Føjer man dertil, at ubalancen mellem den offentlige og den private sektor i Danmark jo nærmest er katastrofalt, så er forslagene, vi behandler her i dag, bestemt et fejlskud. Forslagene her vil medtælle forskellige former for kraftigt støttet beskæftigelse, nemlig løntilskudsjob, virksomhedspraktik, uddannelsesaktivering og job i forbindelse med jobrotationsordningen. Det kan være svært at se en god grund til at ville medtælle disse ordninger på lige fod med reel beskæftigelse, hvis ikke målet alene var at gøre det lettere at genoptjene retten til dagpenge.

En sådan ambition er ikke bare problematisk i forhold til at sikre en fornuftig udvikling på det danske arbejdsmarked, men det er jo også hamrende uambitiøst over for den ledige. Formålet med dagpengesystemet er at yde en midlertidig hjælp, imens man er ramt af ufrivillig arbejdsløshed, ikke at man kontinuerligt via besøg i offentlige aktiveringstilbud skal kunne forblive på dagpenge. En mere ambitiøs beskæftigelsespolitik er nødvendig, og derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Hr. Christian Juhl har et spørgsmål.

Tak. Jeg vil gerne spørge Liberal Alliances oplæser, hvis det er tilladt, om der overhovedet skal være et dagpengesystem, hvis Liberal Alliance havde flertallet til at bestemme det.

Ordføreren.

Ja.

Hr. Christian Juhl.

Det var meget sparsomt, hvad man fik at vide af Liberal Alliances oplæser. Hvordan mon det system skal se ud? Og skal der overhovedet være nogen tryghed for arbejdsløse? Det er trods alt et forsikringssystem, hvor vi jo betaler broderparten af den betaling, vi selv får tilbage som arbejdsløse, når vi er medlem af en a-kasse.

Ordføreren.

Nu er sagen jo den, at man er nødt til at forholde sig til hvert enkelt partis politik, når vi skal drøfte de her ting. Vi har i vores politiske program peget på at sikre et erhvervsliv og en balance mellem det offentlige og erhvervslivet, der sikrer, at der rent faktisk er job i Danmark. Vi har mistet 175.000 arbejdspladser i industrien i de senere år; det er ikke noget, der kun er sket i denne regerings tid. Men det er sket, og hvis vi ikke fundamentalt ændrer på den politik, så bliver det, Enhedslisten foreslår her, kun lappeløsninger. Og når man står og ærgrer sig over, at der er forsvundet job i den offentlige sektor, vil jeg sige, at det jo er gift for den balance og den politik, og derfor køres Danmark jo simpelt hen i sænk.

Hvis Enhedslisten ville gøre sig den ulejlighed at kigge bare en smule frem, ville de se, at det er en katastrofekurs. Og når nu man ærgrer sig så meget over, at den her regering fører en helt forkert politik, ja, så vil jeg sige, at det jo i hvert fald er godt, at der ikke føres Enhedslistens politik, for så ville det jo gå helt galt med Danmark.

Vi vil nemlig have et system, der hjælper dem, der har hjælp behov, og sikrer en samfundsudvikling, der sikrer, at der ikke er den store mængde arbejdsløse, som vi har i dag, når erhvervslivet ikke kan håndtere og klare at have en så stor og tung offentlig sektor. Det er den ubalance i Danmark, det er galt med, og det er det, vi fundamentalt skal gøre noget ved.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Juhl som ordfører for forslagsstillerne.

Indtil nu er knap 13.000 mennesker faldet ud af dagpengesystemet i årets første 3 måneder. Det forventes at stige til over 20.000 inden den 1. juli, som jo er en væsentlig dato for de initiativer, der er taget, for der udløber den midlertidige uddannelsesordning og sender en masse mennesker ud i en tilværelse uden forsørgelse. Antallet af mennesker, der mister retten til dagpenge i 2013, forventes at overstige 30.000 ved årsskiftet – i mine øjne et meget anseligt antal. Det er konsekvensen af, at regeringen mangler det, som en ældre mand, som ikke længere lever, kunne have kaldt rettidig omhu.

I to finanslovsforhandlinger i træk har regeringspartierne afvist Enhedslistens forslag om at finde en permanent løsning. De er i stedet modvilligt og efter min smag meget fodslæbende gået med til henholdsvis ½ års forlængelse af dagpengene i 2012 og en midlertidig uddannelsesordning med kontanthjælpslignende ydelser i 2013. For at føje spot til skade kaldte finansministeren i efteråret 2012 akutjobordningen med akutjob II for en fuld, hel og dækkende løsning. Jeg tror ikke, at der er ret mange danskere, der længere er enig med ham, efterhånden som de har set virkeligheden.

Det, at så mange mennesker ryger ud af dagpengesystemet, er imidlertid kun den ene del af problemet. Den anden er nok så alvorlig. Ændringen af perioden for at genoptjene dagpengene fra 26 uger til 52 uger er lige så alvorlig, fordi den er en massiv hindring for at opnå fornyet dagpengeret. Det er det, de tre forslag handler om, nemlig at sikre, at forskellige typer aktivering tæller med i genoptjening af dagpengene. Der er jo lige nu ca. 40.000 jobklare i aktivering, og dertil kommer nogle kontanthjælpsmodtagere, der ikke er det, man kalder arbejdsmarkedsparate.

Der er tale om tre forslag. Det er ikke evighedsmaskiner, men det er et forsøg på at skabe et minimum af tryghed for dem, der rammes uforskyldt af den arbejdsløshed, som kommer, når der ikke er job til alle.

L 204 er et lovforslag, som jeg fremsætter på vegne af 3F, Danmarks stærkeste forbund. De har fremsendt forslaget til alle partier – jeg ved, at alle har fået det – og opfordrer os til at rejse debatten og vedtage forslaget om forbedring af reglerne for jobrotationen. Jeg ville gerne have, at der havde været et flertal bag det her forslag, og det havde jeg opfordret til også i forberedelserne, men desværre er det endnu ikke lykkedes.

Formålet med forslaget er at sikre, at timer, der præsteres som vikar i forbindelse med jobrotation, medregnes ved opgørelse af timer, der sikrer vikaren genoptjening af ret til dagpenge. Både akutjobaftalen og finansloven for 2013 har fokuseret på øget brug af jobrotation, ikke kun som beskæftigelsespolitisk indsats, måske endda mindst, men som erhvervspolitisk indsats, der kan sikre de allerede ansatte medarbejdere opkvalificering. Vi har været enige i, at ufaglærte skal være faglærte, og faglærte skal være endnu mere. Finansloven for 2013 forhøjede jobrotationsydelsen til arbejdsgiverne fra 160 pct. til 180 pct. af højeste dagpengesats for at fremme det her initiativ. I det lys forekommer det oplagt uhensigtsmæssigt, at vikaren, der går direkte ind på arbejdspladsen, udfører arbejdet for de ansatte, ikke skal sikres optjeningsret af de timer, som han eller hun ellers har præsteret.

B 82 er et beslutningsforslag om genoptjening af dagpengeret af det arbejde, som ydes i løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Og der kan jeg sige til arbejdsministeren, at hun gik tilbage til 1990'erne; jeg er desværre selv så gammel, at jeg kan gå tilbage til 1970'erne, men jeg kan sige, at det ikke er et mærkeligt forslag. Det er faktisk et forslag, som vi har arbejdet med under socialdemokratiske regeringer også med stor fordel for de arbejdsløse. Der er ingen saglig grund til, at arbejde under aktivering, iværksat som led i en jobplan, ikke sikrer optjening af timer. Ved arbejde i praktik eller job med løntilskud udføres der ganske almindeligt arbejde, i samme omfang som hvis det bliver udført af ordinært ansatte. De aktiverede kan fyres, hvis arbejdet ikke udføres tilfredsstillende eller med henvisning til manglende arbejde. Der er kort sagt tale om ordinært arbejde.

B 84 er et beslutningsforslag om genoptjening af dagpengeret ved uddannelsesaktivering. Den aktiverede har erhvervet sin dagpengeret gennem en kompetencegivende uddannelse eller gennem 1 års arbejde, og i det tidsrum, pågældende er i aktivering, mister han eller hun tidsmæssig mulighed for at opfylde beskæftigelseskravet. Jo længere aktivering, jo kortere tid til at optjene timer, og derfor kunne SF's ordførers forslag måske også være værd at overveje, hvis ikke man kan arbejde på den model, vi har her.

Der er eksempler på, at arbejdsløse har været på jobsøgningskurser fra 4 til 6 måneder ud af den forholdsvis lille periode, man kan få sine dagpenge i. Hvis man sammenligner Danmark med andre lande, og det er der jo nogle, der har gjort her, bl.a. den sidste ordfører fra Liberal Alliance, og hvis man gør det med f.eks. øvrige nordiske lande, er reglerne om genoptjening af dagpenge langt skrappere i Danmark. I Danmark skal man have arbejdet i 1.924 timer for at få en ny dagpengeret; i Finland under en tredjedel, 612 timer; i Sverige blot 480 timer; og i Norge, som er nævnt, opererer man ikke med et genoptjeningskrav i timer, men med et indtjeningskrav, der kræver mindre arbejde end det danske timekrav.

Så vil jeg sige, at Folketinget i øvrigt den 23. maj skal behandle et beslutningsforslag fra os om at indføre svenske tilstande på det her område. Man kan også sige det på en anden måde, hvis det er svært sådan lige at forstå. 1 års arbejde giver 2 års dagpengeret i Danmark. 1 års arbejde i Sverige giver 4½ års dagpengeret eller 7 år, hvis man har børn. 1 års arbejde i Finland giver 6 års dagpengeret. Så det er klart at se, at der er et fuldstændig forfejlet misforhold mellem genoptjening og retten bagefter i Danmark. De danske regler gør således genoptjeningen af dagpenge langt, langt sværere, end reglerne i Sverige og Finland gør.

Man kan undre sig over, at De Radikale og Dansk Folkeparti, der ynder at prale af deres sociale holdning, var med til at stemme for de her asociale dagpengeregler i 2010, endda med Dansk Folkeparti som arkitekt bag forslaget. Jeg ved godt, at hr. Bent Bøgsted er på fuld flugt fra den beslutning, og man bør stille sig det spørgsmål, om der ikke er forskel på, at 2.000-4.000 risikerer at miste dagpenge mod nu 25.000-30.000. Er det ikke en ny situation, som også regeringen inklusive De Radikale bør handle på i stedet for at sige, at det gør ondt og det smerter. Det har ingen arbejdsløse ret meget gavn ud af.

Man kan undre sig over, at en såkaldt centrum-venstre-regering ikke har rullet vedtagelserne tilbage endnu. Regeringen har siden den 15. september – ja, der var regeringen jo ikke skabt, men der havde vi valg – haft en mulighed for at ringe til Enhedslisten og få stemmerne til at gøre noget ved det her, og de får som sagt endnu en mulighed den 23. maj.

Hvis vi går lidt længere ned i de nordiske regler om genoptjening af dagpengeret, bliver det danske billede endnu mørkere. Af en eller anden besynderlig grund får mennesker, der kommer i jobrotation og går på almindeligt arbejde hver dag ikke lov til at genoptjene dagpengeret. Det samme gælder de mennesker, der hver morgen møder op på fabrikken eller institutionen til løntilskudsjob eller virksomhedspraktik. Endelig gælder det også ved uddannelsesaktivering. Ikke kun Enhedslisten synes, at det er urimeligt. Den holdning deles af parlamenterne både i Stockholm og i Helsinki. I Sverige tæller timer fra job med løntilskud med ved optjening af dagpengeret, og i Finland tæller løntilskudstimerne halvt med.

Det er disse urimeligheder, de tre forslag, vi behandler her, gør op med. Der er tale om en beskeden opblødning af nogle urimelig skrappe genoptjeningsregler, som et enigt Folketing burde kunne støtte, i hvert fald burde der være sikret opbakning fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, hvis man skulle tage dem på de fine ord, der nogle gange bliver sagt.

Jeg vil gerne sige tak for kommentarerne fra ordførerne. Det har været særdeles lærerigt at lytte til, især tak til hr. Eigil Andersen fra SF for de positive kommentarer og de nye ideer. Jeg forstår dog, at regeringen ikke lader sig påvirke af, at der er risiko for, at mange tusinde mister retten til dagpenge inden årets udgang. Ikke ét forslag har jeg kunnet få fra arbejdsministeren, ikke ét forslag har jeg kunnet få fra Socialdemokratiet, ikke ét forslag har jeg kunnet få fra De Radikale. Det samme gælder heldigvis ikke SF, som har en række forslag, som jeg meget, meget gerne vil i gang med at arbejde med.

Jeg er ikke frustreret over regeringen, som Venstres ordfører sagde, det ville ligge mig fjernt – eller var det hr. Bent Bøgsted, jeg ved det ikke. Jeg er frustreret over, at Dansk Folkeparti arbejder som en kameleon og det ene øjeblik vil være med til at lave alt det bøvl, vi har, og det andet øjeblik slet ikke vil kendes ved det og lader, som om at det søreme er dem, der gerne vil skabe alle de gode ting. Jeg skal garantere hr. Bent Bøgsted for, at han i det her får mindst 12 muligheder for at stemme for forslaget, som kunne afbøde hans skavanker fra forslaget i 2010, og så får vi jo at se, hvor meget mandfolk der er i ham.

Jeg er ked af det, jeg er ikke frustreret. Jeg har en knude i maven, jeg kender alt for mange af dem, der rammes af den politik, der bliver ført, alt for mange af dem, som bliver arbejdsløse og ikke kan finde sig et job, uanset antydningerne fra kyniske borgerlige politikere, men som ikke kan finde sig et job, selv om de har søgt 50, 75, 100, 200 job. Jeg ved, at de har store forventninger til os og til den relativt nye regering både med at skabe job og med at skabe en ordentlig tryghed for dem, så længe de leder, og så længe de skal have deres familie til at fungere. Det er det, der giver mig en rigtig, rigtig trist fornemmelse. Det er det, der giver mig en kæmpe knude i maven, når jeg skal snakke om de her ting.

Jeg håber inderligt, at der kan skabes en samling om reelle forbedringer. O.k., hvis man ikke kan lide Enhedslistens forslag, så kom med noget bedre selv. Det værste, jeg synes vi kan give de folk, der er i klemme, er bare at sige: Nej, vi gør ikke noget, og vi tror på, at det, der er gjort, skaber forandringerne. Det gør det jo ikke.

Jeg er overbevist om, at regeringens overlevelse hænger tæt sammen med de her spørgsmål, så jeg vil sige: Kære arbejdsminister, kære regering: Handl, kom med nogle forslag, vis nogle veje ud af de her problemer. Her er tre veje, og jeg vil da gerne opfordre til, at dem, der synes, at der er bedre ideer, kommer med dem.

Der er lige nogle korte bemærkninger. Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Jeg har to spørgsmål.

Det ene spørgsmål går sådan set på, om Enhedslisten har et bud på, hvad det her ville koste i kroner og øre, hvis man ville gennemføre det, hvis Enhedslisten formåede at overtale regeringen til at gennemføre de her forslag, som Enhedslisten fremsætter i dag. For det er jo ikke tydeligt beskrevet i beslutningsforslagene.

Det andet spørgsmål er: Forventer Enhedslisten, at ledigheden, hvis man gennemførte det her, alt andet lige ville gå op eller gå ned, når man kigger isoleret på de her tre forslag, som Enhedslisten fremsætter?

Ordføreren.

Lovforslag nr. L 204 ville koste 150 mio. kr. brutto. De andre forslag ville hver for sig koste mindre. Jeg ved ikke, præcis hvor meget; det kommer an på, hvad finansministeren siger. Vi overlader det altid til finansministeren at regne det ud, og så finder vi en finansiering bagefter.

Derfor har jeg tilladt mig, ligesom praksis er her, at man fremsætter beslutningsforslag, og så prøver man at finde en finansiering. Jeg er ikke i tvivl om, at der sagtens kan findes en finansiering af de relativt små beløb med de relativt store resultater, det ville kunne give med hensyn til tryghed for de arbejdsløse.

Til det med, om arbejdsløsheden vil gå op eller ned, vil jeg sige, at det kan man ikke sige noget om i forbindelse med de her forslag. De er kun med til at skabe den tryghed for de mennesker, der nu falder ud af dagpengesystemet.

For hver gang man skaber en tryghed for et menneske, undgår man skilsmisser, konkurser osv. Og på den måde er man med til at tjene penge. Det har ingen indflydelse på, om der er flere eller færre job i samfundet.

Hans Andersen.

Det var ikke noget særlig tydeligt svar på, om ledigheden ville gå op eller gå ned som følge af det her forslag. Enhedslistens svar om, at finansieringen ikke er på plads, kommer ikke som nogen overraskelse for mig, sådan er det jo lidt. Enhedslisten fremsætter forslag og håber på, at regeringen kan finde finansieringen. Det er fair nok.

Er det ikke korrekt, at hvis man vedtog Enhedslistens forslag, kunne folk være i dagpengesystemet i en uendelighed, fordi de ville kunne optjene ny dagpengeret, når de var i løntilskudsjob, når de var i virksomhedspraktik. I princippet vil man kunne bevæge sig i dagpengesystemet i en uendelighed. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Hvad angår finansiering, har vi aldrig deltaget i forlig, uden at vi har finansieret tingene. Det ville vi også gøre i givet fald, så det behøver man ikke at mistænkeliggøre os for.

I Enhedslisten tror vi ikke, at arbejdsløse er dovne, vi tror, at alle arbejdsløse gerne vil have sig et job og klare sig selv og sine. Hvis man tror, at arbejdsløse er dovne, som Venstre og visse andre måske tror de er, vil arbejdsløsheden selvfølgelig gå op, for så vil det være lukrativt at være doven.

Glem den snak om Robert og de andre! Det her drejer sig om at skabe tryghed for de mennesker, der gerne vil have et job. Og mens de søger et, vil de også gerne føle sig nogenlunde trygge i deres familier. Utrygge mennesker har ikke let ved at søge job.

Arbejdsudbudsteorien, som finansministeren og de borgerlige arbejder med, tror vi ikke på. Det er en elendighedsteori, som betyder, at jo mere man pisker arbejdsløse, jo flere job får man. Det er kun i fantasiens verden, man kan tro sådan nogle ting.

Man kan skabe job, og så kan man have nogle arbejdsløse, der meget gerne vil arbejde. Jeg har 20 års erfaring med, at arbejdsløse gerne vil arbejde og også gå langt for at få arbejde.

Bent Bøgsted.

Tak, formand. Jamen det, der fik mig til at tage ordet, var det her, hr. Christian Juhl sagde om, at det var noget med, hvor meget mandfolk der var i en. Vedrørende Enhedslisten kan man så begynde at spekulere på, hvor meget mandfolk der er i hr. Christian Juhl og resten af Enhedslisten. For det her er så oplagt at tage med til finanslovsforhandlingerne.

Hr. Christian Juhl siger så, at han ikke tror på finansministerens bedømmelse af, hvad der skal gøres. Men der er nok ikke så meget mandfolk i hr. Christian Juhl, at Enhedslisten vil tage det her med til en finanslovsforhandling, lægge trumf på og sige til regeringen: Det her er det, vi vil have igennem, hvis I skal fortsætte i regering.

Det tror jeg aldrig nogen sinde vi vil komme til at opleve. For når det kommer dertil, kryber hr. Christian Juhl jo i et musehul og gør ingenting alligevel. Og så står man her og råber op fra talerstolen og siger: Det vil vi gøre. Men lige nøjagtig der, hvor man kan få indflydelse og få tingene gennemført, tier man stille. Der gør man ingenting. Man gør i hvert fald ikke alvor af det.

Ordføreren.

Nu skal vi jo ikke tage en diskussion om, hvem der er størst og stærkest. For jeg har jo lagt mærke til 10 års Dansk Folkepartipolitik, hvor man, hvis man ellers bare kunne få trynet et par flygtninge/indvandrere, jo var godt tilfreds med hvad som helst. Så jeg er såmænd godt tilfreds med, at vi i de 2 første år har nået mere, end hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti nåede med den gamle regering på 10 år. Det er jeg godt tilfreds med.

Jeg er bare ikke tilfreds med det tempo, man har på i øjeblikket med hensyn til at skabe tryghed for de arbejdsløse. Jeg synes, at det er en skamplet på regeringen.

Jeg er altså ikke sat i Folketinget for at bane vejen for en endnu mere sort regering, for en regering, der vil smadre a-kasserne, og som vil ødelægge mulighederne for arbejdsløse endnu mere; jeg har jo hørt både hr. Hans Andersen og hr. Bent Bøgsted indimellem snakke om arbejdsløse. Og jeg frygter for den dag, vi måtte få en blå regering tilbage med den styrke, det ser ud til den får i meningsmålingerne i øjeblikket.

Derfor forhandler jeg og bruger min optimale styrke. Jeg beklager, at Enhedslisten kun har 12 mandater, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted. Men vi bruger dem så optimalt, som vi kan. Og når hr. Bent Bøgsted sidder derhjemme i sofaen, tror jeg egentlig, at han er ret misundelig over det, vi har nået med de to første finanslove.

Det vil vi gøre hvad vi kan for at fortsætte. Jeg har ikke udskrevet nogen blankocheck, og jeg mener det, jeg sagde: Forslag mod arbejdsløshed er hjørnestenen for, om denne regering vil overleve.

Bent Bøgsted.

Jamen jeg kan garantere hr. Christian Juhl for, at jeg overhovedet ikke er misundelig på Enhedslisten på noget som helst punkt. Det kan jeg give fuld garanti for.

For man kan se, hvordan Enhedslisten agerer, og hvad de opnår ved at lægge pres på regeringen, og man kan se, at Enhedslistens formand, eller hvad de nu kalder det i Enhedslisten, går ud og siger, at regeringen – undskyld udtrykket – pisser på Enhedslisten. Og så hører man Enhedslisten stå og råbe op om, hvad de vil have igennem, uden virkelig at ville lægge pres på regeringen. Det er tomt, det er kun et slag i luften, det giver jo ingen resultater.

Hvis man sammenligner resultater, tror jeg nok, at man på den måde vil se, at Dansk Folkepartis resultatliste er noget længere end Enhedslistens.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne overlade til hr. Bent Bøgsted selv at vurdere, om han har fået noget ud af 10 års politik sammen med de borgerlige. Det er helt og holdent Dansk Folkepartis opgave at vurdere det, hvis vi så kan få lov til at vurdere, om vi har fået noget ud af det her. Og den dag, vi ikke får noget ud af det mere, er det jo slut.

Men hr. Bent Bøgsted kunne vel ikke forestille sig, at vi skulle stille os i spidsen for at bane vejen for en knaldsort regering med Venstre og Dansk Folkeparti. Det ville dog være at svigte alle vores vælgere.

Det ville dog være at svigte arbejderne i Danmark, især de arbejdsløse, især folk på kontanthjælp. Det ville blive et frygteligt Danmark at arbejde i, hvis det nogen sinde skulle lykkes. Nu tror jeg ikke på ham deroppe, ellers ville jeg sige: Gud forbyde det.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget.

Da der ikke er nogen, der har indvendinger mod det, gør vi det.