Da Danmark trådte ind i EF, fik man, i det omfang man ville drive virksomhed med begrænset hæftelse, to muligheder.
Man kunne drive virksomhed i aktieselskabsform, det havde man altid kunnet, men nu kunne man også gøre det i anpartsselskabsform.
Reglerne for at drive virksomhed i anpartsselskabsform har selvfølgelig været undergivet ændringer lige siden, men de mest markante ændringer blev gennemført af Folketinget med indførelsen af selskabsloven, hvor man netop slog aktieselskabslov og anpartsselskabslov sammen til en samlet lovgivning.
Ved den lejlighed var kapitalkravene også oppe at vende, og man besluttede at bibeholde kapitalkravene på 500.000 kr.
for aktieselskaber og 80.000 kr.
for anpartsselskaber.
Det er hovedemnet i den lovgivning, ministeren nu lægger frem, at for så vidt angår anpartsselskaber, skal kapitalkravet nedsættes fra 80.000 kr.
til 50.000 kr., og for så vidt angår en helt ny gruppe, en tredje gruppe selskaber med begrænset ansvar, ja, så indfører man altså det, der hedder ivs, iværksætterselskaber, med alene et kapitalkrav på 1 kr., og det skulle de fleste dog kunne opfylde.
Hvad angår kapitalkrav, tror jeg, det er vigtigt at slå fast, at det, man stiller krav om, er kapitalens størrelse på stiftelsestidspunktet.
Hvordan selskabet ellers udvikler sig siden hen, er en helt anden sag.
Man kunne godt have betænkeligheder som den kreditgiver eller den leverandør, der skulle levere til en virksomhed, om der nu var tilstrækkelig kapital i virksomheden, men jeg må sige, at der ikke er nogen leverandør i kongeriget Danmark, der leverer eller giver kredit til en virksomhed på basis af kapitalen på stiftelsestidspunktet.
Man vil gå ind og betragte kapitalen på det tidspunkt, hvor leverancen finder sted.
Det er jo helt sikkert, at 2 dage efter at man har stiftet sådan et firma, har man omsat den indskudte kapital, hvad enten det var 80.000 eller 50.000 kr.
Uanset hvilket beløb det var, er det omsat i – hvad ved jeg?
– møbler, kontorinventar, maling eller depositum og lignende.
Så på den baggrund vil jeg sige, at det dybest set er skingrende ligegyldigt, hvor stort et kapitalkrav der er i forbindelse med stiftelsen af et selskab.
Anderledes er det ikke.
De leverandører, der leverer, vil søge oplysninger i det aktuelle årsregnskab, eller også vil de som sagt søge sikkerhed på anden vis, bankgaranti og lignende.
Med de bemærkninger kan jeg derfor tilslutte mig ministerens forslag.
Det er jo da et radikalt forslag, radikalt i gåseøjne – ikke det, at anpartsselskabskapitalen nedsættes til 50.000 kr., men altså mere det, at man nu har 1-kronesselskaber.
Man kan spørge:
Når nu jeg står og siger, at det er ligegyldigt, hvad er så begrundelsen for at stemme for?
Jamen begrundelsen for at stemme for skal naturligvis findes i det forhold, at disse selskabstyper har man i udlandet.
Man har Delawareselskaber, hvor der ikke skal være kapital.
Man har 1-pundsselskaber i England, man har tilsvarende selskabstyper i Norge, Tyskland og Frankrig eksempelvis.
Så vi skal selvfølgelig ikke stå tilbage for de her lande på det område.
Der er også en række tekniske ændringer i lovforslaget.
Nu skal vi ikke gå for meget i detaljer her under førstebehandlingen, men der er en enkelt ændring, som vi i hvert fald fra Venstres side vil forsøge at få belyst i udvalgsbehandlingen, og det handler om selskabsloven § 101, stk.
5.
Det er den, der taler om, at man kan kræve fuldstændige resultater af en afstemning.
Hvis der er 1.000 mennesker i en sal og der er fire mennesker, der stemmer imod, skal selskabet kunne fortælle, hvor mange stemmer de fire mennesker, der stemmer imod, har.
Det burde heller ikke være noget problem, men det er det jo altså tit, hvis folk ikke har lige mange stemmer og man gerne vil have afstemningen til at køre ved håndsoprækning.
Så tit er det et problem for store selskaber, at man er nødt til at gennemføre skriftlige afstemninger, for ellers kan man ikke opfylde § 101, stk.
5, om en nøjagtig angivelse af, hvor mange der har stemt imod.
Men det kan vi prøve at kigge på i udvalget.
Den sidste bemærkning, jeg har, gælder det forhold, at ministeren i lovforslaget her lægger op til, at s.m.b.a.er skal ophøre, og det kan jeg også kun tilslutte mig.
Der er utrolig dårlige erfaringer med den her selskabstype af årsager, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.