Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed. (Differentierede og øgede afgifter ved forhandling af lægemidler til produktionsdyr til finansiering af initiativer til styrkelse af fødevaresikkerhed og dyrevelfærd).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 19.12.2012).

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det er jo sådan, at selve lovforslaget her er en udmøntning af det forlig, der er indgået på veterinærområdet i 2012. Derfor kan jeg starte med at sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget.

Når jeg alligevel godt vil bruge lidt tid på lige at sige nogle enkelte ting om forslaget og ikke vil hæfte mig så meget ved, hvad det går ud på – for man har jo brugt megen tid på at diskutere, hvad flokmedicinering og resistensudvikling osv. er, så det vil jeg ikke bruge tid på nu – er det, fordi jeg godt vil spørge ministeren om et par ting.

Når jeg går lovforslaget igennem kan jeg forstå, at de der nye it-systemer til opkrævning af de nye, differentierede afgifter jo først er klar til ibrugtagning senere på året. Derfor vil jeg gerne sige til ministeren, at hvis man efter denne lovs ikrafttræden, altså efter at det er sket, skal begynde at opkræve de her nye, differentierede afgifter, er det klart, at det vil være af interesse for os, hvis ministeren vil redegøre for den påtænkte og foreslåede afgiftsopkrævning, i perioden indtil de nye systemer er klar. Det er det første spørgsmål. Det vil vi gerne vide.

Vi vil også godt lige bede ministeren om at prøve at lægge de provenumæssige kalkulationer frem, og samtidig vil jeg godt have ministeren til at bekræfte, at det jo ikke er hensigten – sådan tror jeg også at det er, og det vil jeg godt lige bede ministeren bekræfte – at vi med det nye opkrævningssystem kommer til at opkræve et større provenu. Jeg vil bare her have bekræftet af ministeren, at det jo selvfølgelig ikke er hensigten, men at opkrævningen skal foretages, som om det her opkrævningssystem havde været klar til iværksættelse nu. Så jeg går ud fra, at der er nogle, der sørger for, at det her kommer til at gå op sådan i overensstemmelse med hele ånden i forliget.

Endelig er der et enkelt høringssvar, jeg godt vil bede ministeren om at forholde sig til i sin besvarelse bagefter. Jeg vil gerne bede ministeren om at redegøre for lovforslagets faglige virkning og økonomiske konsekvenser i forhold til akvakulturerhvervet. Det er jo dem, der i deres høringssvar har gjort opmærksom på, at de synes, at der er nogle problemer her. I hvert fald vil jeg gerne bede ministeren om også at redegøre for, om de konsekvenser er i overensstemmelse med veterinærforliget, samt om, hvilke eventuelle kompensationer ministeren vil foreslå til imødegåelse af de forventede øgede omkostninger for akvakulturerhvervet, hvis det er sådan, at ministeren mener, at der er nogle ting, vi skal have kigget på her.

Men altså, vi er selvfølgelig positive. Når vi indgår et forlig, er det selvfølgelig også sådan, at vi står ved det bagefter, når udmøntningen kommer i lovgivningen.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak. Den næste ordfører er hr. Orla Hav.

Som det blev nævnt fra Venstres ordførers side, blev veterinærforlig II i efteråret 2012 indgået bredt her i Folketinget. Et af hovedpunkterne i forliget er en målrettet indsats for at minimere risici for, at flere og flere mennesker rammes af resistens over for antibiotika. En af kilderne til en sådan resistens er for rigelig og for tilfældig anvendelse af antibiotika i svinebesætninger; så at sige ender antibiotika i mennesker sammen med flæskestegen. I både den humane og den veterinære lægeverden er der fokus på samspillet i forbindelse med, at årsager fra den ene verden kan få vidtrækkende virkninger i den anden. Det har resulteret i mantraet one health, der jo betyder, at sundhedstilstanden påvirkes fra flere kilder, og det er afgørende at se adfærd i den veterinære indsats i snæver sammenhæng med den humane indsats.

Ja, men er det ikke ændringer i afgifter for veterinærmedicin, dette lovforslag handler om? Jo, og de ændringer, der sker, er jo for at give nogle incitamenter til at flytte forbrug af præparater fra mere risikobetonede til mindre risikobetonede antibiotika. De bredspektrede antibiotika, der anvendes til flokmedicinering, spredes lettere til næste led i fødekæden, og derfor gøres disse præparater dyrere. Det forøgede provenu bliver i veterinærordningerne, idet den anden store målsætning med forliget er at fremme bedre dyrevelfærd, og her bruges pengene til de indsatser, der fremmer dette og fører tilsyn med overholdelsen af reglerne. Vi hilser i øvrigt med glæde, at administrationen af lægemidler og registrering af deres anvendelse er forankret i et velordnet apoteksvæsen, der er med til at give Danmark en enestående position, når det gælder forebyggelse af skader som følge af forkert eller uhensigtsmæssig anvendelse af medicin.

Alt i alt er dette lovforslag en konsekvens af et godt eksempel på praktisk politisk arbejde, der lægger en linje for samfundets prioriteringer i forhold til dyrehold, samspillet over for mennesker og sikring af bedre dyrevelfærd. Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg giver ordet videre til fru Liselott Blixt.

Antibiotika hører til vores mest værdifulde lægemidler. Det revolutionerede behandlingen af bakterielle infektioner, da det blev taget i brug kort efter anden verdenskrig. Man kan sige, at før vi fik antibiotika, kunne man faktisk dø af en banal halsbetændelse eller en lungebetændelse, og i dag kan vi jo slet ikke tænke os et sundhedsvæsen uden antibiotika.

Men antibiotika anvendes ikke bare i sundhedsvæsenet. Det anvendes også i stor stil i moderne fødevareproduktion, for man fandt også ud af, at det kunne anvendes, når man skulle behandle syge dyr i husdyrproduktionen. I begyndelsen var det som med mennesker – var der et sygt dyr, behandlede man kun det enkelte syge dyr med en indsprøjtning. Men i takt med, at der skete en industrialisering af produktionen, greb det om sig, og man begyndte at massemedicinere ved at tilsætte antibiotika i foder og vand. I dag overstiger forbruget af antibiotika i dansk fødevareproduktion langt forbruget i sundhedsvæsenet, og forbruget er særlig stort i svineproduktionen.

Det store antibiotikaforbrug har haft nogle konsekvenser, nemlig at bakterierne bliver resistente. Det gælder overalt, hvor man bruger antibiotika – ikke bare i husdyrproduktionen, men i høj grad også i sundhedsvæsenet. Derfor er det også vigtigt, at vi gør noget, og da veterinærforlig I udløb ved udgangen af 2012, har man indgået et nyt forlig, som faktisk skulle have været implementeret den 1. januar, og derfor har vi lidt travlt med at få det gennemført. Det nye forlig består så af fire grundpiller, og en af dem går ind på sundhedsministerens område – og det er i hvert fald derfor, at jeg står her i dag som sundhedsordfører – og den drejer sig om ansvarlig anvendelse antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens.

Med lovudkastet indføres der en ny, differentieret og forøget afgiftsopkrævning ved forhandling af lægemidler til produktionsdyr. Det skal finansiere implementeringen af et indgået forlig, som skal sikre en ansvarlig anvendelse ved brug af antibiotika til husdyrproduktionen.

Det anslås, at der i EU hvert år dør omkring 25.000 mennesker på grund af infektioner med resistente bakterier. I erkendelse af, at sundhed og sygdom hos mennesker hænger sammen med sundhed og sygdom hos dyr, bør der fokuseres på en bekæmpelse af antibiotikaresistens ud fra den såkaldte one health-tilgang, som vi også hørte den tidligere ordfører tale om.

Med forliget styrkes sundhedsrådgivningen med fortsat fokus på den forebyggende indsats, samtidig med at der sættes det nødvendige fokus på en optimal behandling af de dyr, der på trods af de forebyggende tiltag alligevel bliver syge.

Vi tilslutter os forslaget og gør opmærksom på, at udmøntningen skal ske inden for de økonomiske rammer, som vi var enige om, da vi indgik forliget. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Camilla Hersom.

Antibiotikaresistens er en massiv udfordring. Faktisk er udfordringen så stor, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udråbt antibiotikaresistens til en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed.

Centralt i udviklingen af antibiotikaresistens er naturligvis brugen af antibiotika. I Danmark har vi bedre kontrol med resistensudviklingen, end man har i så mange andre lande. Udgangspunktet har været en restriktiv tradition for udskrivning af antibiotika, og i de seneste år har en målrettet og effektiv indsats i landbruget medvirket til at holde forbruget af antibiotika nede og resistensudviklingen i ave.

Der er sammenhæng mellem sundhedstilstanden hos dyr og mennesker, for udvikling af resistente bakterier i husdyrbesætninger kan videreføres til mennesker. Regeringen arbejder derfor for at styrke one health-tankegangen, som de forrige talere også har nævnt, hvor dyresundhed og human sundhed ses i en stadig tættere sammenhæng. Det er et helt rigtigt fokus, og Radikale Venstre støtter, at vi arbejder hårdt for også at udbrede denne tankegang i EU og i andre lande. Resistente bakterier spredes nemlig over grænser via rejser og via import, og det, der er andres problem, kan meget hurtigt blive vores problem.

Lovforslag L 111 har til formål at implementere en del af det brede veterinærforlig, som et samlet Folketing indgik tidligere i 2012 ved at skabe grundlaget for en differentieret afgiftsstruktur for antibiotika med det formål at styrke incitamenterne til at vælge alternativer, hvor det er muligt, eller til at vælge de typer af antibiotika, hvor risikoen er mindst for resistensudvikling, når man ikke har noget alternativ til antibiotikabehandling.

Jeg er ikke bare sundhedsordfører for mit parti, jeg er også fødevare- og landbrugsordfører, og selv om afgiftsforhøjelser ikke er en selvstændig grund til fornøjelse, så glæder det mig, når vi kan bruge afgifter på en måde, der fremmer den adfærd, vi ønsker. Og så er det i øvrigt værd at nævne, at veterinærforliget som helhed er udgiftsneutralt for erhvervet.

Radikale Venstre kan støtte forslaget i sin helhed.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Özlem Sara Cekic.

Jeg vil ikke gentage de mange ting, der er blevet sagt her i Folketingssalen. Som folk også kan høre, er der bred enighed om det her lovforslag, som på dansk handler om, at vi laver afgiften om, så det er de produkter, hvor der er mindst risiko for, at man kan udvikle resistens, der bliver brugt; det vil vi rigtig gerne have. På samme måde sørger vi for, at de produkter, hvor der er størst risiko for, at man kan udvikle resistens, kommer der en afgift på.

Det virker rigtig logisk, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Vi synes, det er rigtig godt, at der også er sådan en bred enighed om det her i Folketingssalen.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen.

Tak for det. Som det også er fremgået af de tidligere indlæg, er der jo enighed om det her lovforslag i Folketinget. Det er ikke bare, fordi det er en udløber af det veterinærforlig, som alle Folketingets partier er med i, men det er også, fordi det er et rigtig fornuftigt forslag.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Enhedslisten gerne havde set, at vi ved de forhandlinger, vi har haft, kunne have sikret os, at vi fremover kun behandler syge dyr med antibiotika. Det er desværre stadig væk sådan, at vi vil se nogle eksempler på flokmedicinering, hvor man altså behandler en hel gruppe dyr. Det synes vi faktisk stadig væk er problematisk.

Når det er sagt, er det jo helt oplagt, at hvis vi skal have begrænset antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen, og hvis vi skal have sikret, at det forbrug, der er, foregår på en sådan måde, at det reducerer risikoen for, at også mennesker udvikler en manglende mulighed for at tage imod virkningen af antibiotika, altså bliver resistente, er det vigtigt, at den måde, vi bruger antibiotika på i husdyrproduktionen, er baseret på et forsigtighedsprincip, hvor man i udgangspunktet forsøger at reducere det så meget som muligt, og at man, når man bruger antibiotika, bruger det, som har, om jeg så må sige, den snævrest mulige anvendelse og dermed giver den mindste risiko for, at der udvikles resistent.

Der er to grundprincipper, som det her lovforslag forsøger at sikre. Det ene er at gøre det dyrere generelt set at bruge antibiotika og dermed opmuntre til at forebygge anvendelsen af antibiotika ikke alene ved vaccinationer, men faktisk også i forhold til, hvordan man driver husdyrproduktion. Der er nogle tiltag, der kan tages, der har konsekvenser og betydning for, hvor stort et forbrug man behøver at have. Det andet er, at afgifterne differentieres, så der også opmuntres til, at man, hvis man skal behandle en husdyrbestand, sørger for, at man rammer så præcist i forhold til den lidelse, der skal gribes ind over for, i stedet for at man smider et bredspektret antibiotika ud, som så at sige kan hjælpe på lidt af hvert, og så er man nogenlunde sikker på, at det rammer rigtigt. Det modvirker det her forslag også.

Samtidig med, og det skal man jo ikke lægge skjul på, giver det her forslag også et afgiftsprovenu på ca. 8,3 mio. kr. om året. De penge bliver så brugt til at finansiere Fødevarestyrelsens indsats for at sikre en ansvarlig anvendelse af antibiotika i husdyrproduktionen. Så de bliver også brugt meget målrettet til det, der også er formålet med den her afgift. Det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt.

Det er også blevet sagt af andre, at det er lykkedes os, og det synes jeg da er godt og fornuftigt, at finde en række forenklingstiltag, som det vistnok hedder i det sprogbrug, på husdyrproduktionsområdet, som gør, at når vi kigger på hele området og ser på, hvad der er af udgifter forbundet med at gennemføre veterinærforligets indsats for at forbedre dyrevelfærden, ender vi op med, at der ikke er nogen samlet ekstraudgift til landbruget på det her område. Det er selvfølgelig godt, når det kan lade sig gøre at opnå forbedringer ad den vej, men det er klart, at i forhold til specifikt det her lovforslag opererer vi med en merindtægt og med en merindtægt, der altså bliver brugt målrettet til at sikre en mere forsvarlig anvendelse af antibiotika. Det synes jeg faktisk også er fornuftigt. Det er også baggrunden for, at det i en kortere periode er en afgift, der ikke er differentieret, fordi man ikke har kunnet få det så hurtig plads. Derfor er der i starten altså en højere afgift. Det synes vi ud fra det, der er formålet med lovforslaget, er en fornuftig måde at introducere på.

Der er altså heller ingen tvivl om, at også Enhedslisten støtter det her lovforslag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg giver ordet videre til hr. Joachim B. Olsen.

Vi har her at gøre med et forslag, som har til formål at bekæmpe antibiotikaresistens. Det er et ædelt formål, og det kan vi bakke op om, og vi er i øvrigt også med i veterinærforliget, og derfor støtter vi naturligvis også udmøntningen af det her forslag. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Benedikte Kiær.

Det her forslag er en del af et forlig på veterinærområdet for 2013-2016. Det er et bredt forlig, der er indgået af alle partier i Folketinget, og derfor er Det Konservative Folkeparti selvfølgelig positivt indstillet over for forslaget og kan støtte det.

Ifølge forslaget vil systemet, der skal håndtere den differentierede afgiftsstruktur først stå klar medio 2013, men for at sikre det provenu, der skal lette andre omkostninger for erhvervet, det, der ellers ligger i forliget, vil der ifølge det her lovforslag allerede træde en ændring i kraft den 1. februar 2013, ved at der sker en forhøjelse af afgiften. I den forbindelse vil jeg gerne, hvilket også er blevet sagt tidligere af nogle af de andre ordførere, bede ministeren om at forsikre, at der ikke bliver opkrævet for meget med den midlertidige løsning, således at man egentlig lever op til den intention, der er i det forlig, der er indgået.

Derudover er der også behov for, at vi lige i udvalget får vendt nogle af de problemstillinger, der er i høringssvarene, bl.a. i forhold til akvakultur, som er blevet beskrevet i et par af de høringssvar, som vi har fået.

Jeg siger tak til ordføreren, og så giver jeg ordet til sundheds- og forebyggelsesministeren.

Tak for det, og tak for bemærkningerne.

Tak for den gode modtagelse af lovforslaget, som jo har til formål at etablere lovgrundlaget for et af elementerne i det brede forlig om veterinærområdet, der blev indgået af alle Folketingets partier i november sidste år. Her har vi jo så at gøre med det element, der handler om at igangsætte en styrket indsats for at sikre en ansvarlig anvendelse af antibiotika i husdyrproduktion, så vi kan fastholde det lave niveau for antibiotikaresistens, vi har i Danmark. Og jeg må bare være helt enig med alle ordførerne i, at det er noget, vi skal gøre rigtig meget for. Vi har rigtig meget brug for at kunne anvende antibiotika, når mennesker bliver syge.

Som flere også har været inde på, er formålet med overhovedet at indføre sådan en differentieret afgiftsstruktur at styrke incitamentet til enten først og fremmest at vælge alternative antibiotika, hvor det kan lade sig gøre, f.eks. ved at få foretaget forebyggende vaccinationer, eller, når der ikke er et alternativ til antibiotikabehandling, så at vælge de antibiotika, som er mindst kritiske, og hvor der er den mindste risiko for at udvikle resistens.

Der var flere, der spurgte ind til det, og derfor vil jeg også bare sige, at hensigten er, at overgangsperioden med den enstrengede afgiftsstruktur, vi har i dag, hvor vi forhøjer afgiftssatsen fra den nuværende 0,77 pct. til 2,04 pct. af omsætningen af alle lægemidler til produktionsdyr, skal være så kort som overhovedet muligt. Og derfor vil jeg gerne gøre det helt klart her i dag, at den differentierede afgiftsstruktur vil blive sat i værk, lige så snart it-tilpasningerne af Sundhedsstyrelsens systemer er på plads. Hvornår er det så helt præcis? spørger Venstres ordfører her fra talerstolen. Ja, det fremgår jo af lovforslaget, at det bliver medio 2013, så det er også min forventning. Vi kan være heldige, at det bliver tidligere, men det er det, der står i lovforslaget, og det er helt klart det, der er intentionen.

Der er også blevet spurgt ind til, om ånden eller hensigten bag aftalen eller vel faktisk det, som er en del af aftalen, som jeg har forstået det, i det samlede veterinærforlig, som min kollega fødevareministeren har forhandlet, er, at byrder og lettelser skal gå op. Det er jo det, i hvert fald både den konservative ordfører og Venstres ordfører spørger ind til, nemlig: Hvad vil der ske, ifald man ender med at have et større beløb end forudsat og end aftalt? Jamen så har jeg forstået det således, at det er en del af hele veterinærforliget, at aftalekredsen sætter sig ned en gang årligt og kigger på, om det her princip med, at byrder og lettelser skal gå op i sidste ende, også er overholdt. Og er det ikke tilfældet, er det forligskredsen, dvs. samtlige partier, de ordførere, der forhandlede forslaget – altså dvs. ikke på mit ressortområde, men på fødevareministerens ressortområde – der må forholde sig til, hvordan vi så får det til at gå op, altså at byrder og lettelser her følges ad.

Så bare et helt konkret svar til spørgsmålet om akvakulturbrug, som Venstres ordfører rejser. Det er rigtigt, at man har en kommentar i sit høringssvar i forhold til muligheden for at bruge simple, smalspektrede, ikkekritiske antibiotika og har den pointe: Jamen for nuværende er der ikke markedsført de simple, smalspektrede penicilliner til akvakulturbrug. Men som Venstres ordfører også vil kunne se af høringsnotatet, mener Fødevarestyrelsen nu stadig, at ordningen her også for akvakulturbrug vil leve op til hensigten, nemlig at skabe øget incitament til brug af vacciner – altså det forebyggende, kan man sige – og dermed også er med til at sikre det, der er formålet med den her del af veterinærforliget, nemlig at vi gør alt, hvad vi kan, for i sidste ende at sikre os imod antibiotikaresistens.

Så tak for spørgsmålene. Jeg håber, det bliver en god udvalgsbehandling, og svarer selvfølgelig på alle spørgsmål, som udvalget måtte have. Men til alle spørgsmål om de konkrete forhandlinger og forliget og ånden osv. må jeg jo sige, at da jeg ikke var til stede, vil jeg formentlig bede om at få spørgsmålene på skrift, og så skal jeg sørge for, at de bliver besvaret.

Der er en enkelt, der spørger: Hr. Hans Christian Schmidt.

Tak for det, og tak for ministerens svar.

Jamen jeg har fuld forståelse for, at sundhedsministeren selvfølgelig godt vil have, at fødevareministeren også lige kigger det igennem. Altså, det er jo helt almindeligt i en regering, når en minister i princippet har et helt andet lovforslagsområde, nemlig veterinærområdet. Det eneste, jeg bare beder om – fordi vi er lidt kort kørende med fristerne – er, at ministeren også er indstillet på, at i tilfælde af at vi får behov for det, vil ministeren så meget hurtigt finde tid i sin kalender. Jeg kan forstå, at vi allerede har frist i morgen med hensyn til at stille spørgsmål, og det gør jo det hele lidt anstrengt, med hensyn til hvad vi kan nå at spørge ind til. Jeg vil i hvert fald gerne endnu en gang sige, at jeg synes, det er fint, at vi fik afklaret det med, at hvis der kommer et større provenu, er det aftaleforligspartierne, der sætter sig sammen og finder ud af, hvad der så skal gøres ved det.

Hvad angår akvakulturerhvervet, var det bare, fordi jeg godt ville vide, om de konsekvenser, man beskriver i sit høringssvar, også er i overensstemmelse med veterinærforliget, og jeg kunne forstå på ministeren, at det mente ministeren, hvis jeg fattede det rigtigt.

Ministeren.

For at svare på det sidste først kan jeg bare henholde mig til Fødevarestyrelsens vurdering af, hvad det her vil betyde for akvakulturområdet, og at det også falder ind under formålet med veterinærforliget, fordi man her vil have mulighed for at lave forebyggende arbejde, bruge vaccinationer og dermed også nedbringe behovet for at anvende antibiotika. Jeg er ikke ekspert på området, det må jeg hellere sige klart, men jeg kan henholde mig til, at det er den vurdering, vi har fået derfra.

Så vil Venstres ordfører også vide, at både Fødevareministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse jo har gjort klart, at vi godt ved, at høringsfristen har været kort, og derfor modtager vi også meget gerne bemærkninger fra høringsparterne efter høringsfristen udløb, og vi vil i så vid udstrækning som overhovedet muligt også tage højde for det. Tilsvarende gælder det jo også, at Venstres ordfører da endelig må stille alle de spørgsmål, han måtte have.

Der ses ikke at være flere spørgsmål. Tak til ministeren.

Hvis ingen gør indsigelse, foreslår jeg, at forslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Det betragter jeg som vedtaget.

Det er vedtaget.