B 129 Forslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for opkrævning af grundskyld.

Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2012-13
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 31-05-2013

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 31. maj 2013

20121_b129_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 31. maj 2013

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. maj 2013 og var til 1. behandling den 31. maj 2013. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres medlemmer af udvalget er positivt stemte over for den del af beslutningsforslaget, der drejer sig om at give kommunerne frihed til selv at fastsætte grundskyldpromillen ved at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille grundskyld. Det må være op til de enkelte kommuner, hvor meget de vil opkræve i grundskyld, så længe det ikke påvirker udligningssystemet.

Til gengæld vil V ikke være med til at ændre udligningssystemet, som foreslået af Liberal Alliance. LA vil udfase grundskyldprovenuet fra udligningsgrundlaget over en 5-årig periode, og beslutningsforslaget vil dermed rykke ved den kommunale udligning. V vil ikke påvirke udligningen hverken totalt eller internt mellem kommunerne. V vil ikke skabe unødig usikkerhed om kommunernes økonomi her et år efter den seneste revision af udligningssystemet. V mener, at der er behov for at holde ro omkring udligningssystemet. Det er kun et år siden, at udligningssystemet sidst blev justeret. På den baggrund kan V ikke støtte beslutningsforslaget.

Det konservative Folkeparti fremsatte i sidste samling et beslutningsforslag om fastfrysning af grundskylden på 2012-niveau, jf. folketingsåret 2011-12, B 83. KF's medlem af udvalget finder, at mange betaler for meget i grundskyld, og grundskylden må ikke bruges som en unødig skatteskrue over for boligejere.

Men KF kan ikke støtte de fremlagte ændringer af udligningsgrundlaget. Det fremsatte forslag skaber mange nye uligheder og nye urimeligheder for borgerne og boligejerne. Udligningssystemet skal ændres ved en grundlæggende reform, der skaber et retfærdigt udligningssystem.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Simon Kollerup (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem Farooq (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL) Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 129

Bilagsnr.

Titel

1
Kopi af KOU alm. del - svar på spm. 115 om konsekvenserne af B 129, fra økonomi- og indenrigsministeren
2
Udkast til betænkning


Spm. nr..

Titel

1
Spm. , om ministeren vil gennemgå virkningerne i 2013 og de forventede virkninger fremover af en eventuel særskilt gennemførelse af nr. 2 på B 129, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå