Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde, en skærpelse af lovens straffebestemmelser m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 09.05.2012).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak for det. Regeringen ønsker med dette lovforslag at sætte fokus på bl.a. passiv rygning. Det er i sig selv et fromt ønske, særlig hvis der er en reel problemstilling at hænge hatten på.

Fra Venstres side har vi noteret os, at flere høringsparter bemærker den meget korte høringsfrist. Jeg tror, at vi er mange, der undrer os over, hvorfor regeringen har så travlt. Men lad mig for en god ordens skyld erindre regeringen om, hvad regeringen skriver i sit eget regeringsgrundlag:

»Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer.«

Jeg tror, vi lader det billede stå et øjeblik, mens vi summer lidt over, at regeringen heller ikke på det her punkt overholder egne løfter, og at der i den grad mangler sammenhæng.

Jeg vil gerne her udtrykke min forundring over en regering, som med den ene hånd ønsker at oprette fixerum, hvor man fuldt lovligt kan fixe og ryge ulovligt indkøbte stoffer, mens man med den anden hånd ønsker at forbyde voksne mennesker at ryge en fuldt ud lovligt købt cigaret udendørs på f.eks. et gymnasium.

At rygning er skadeligt og sundhedsfarligt er der vist bred enighed om, uanset politisk observans. I Venstre har vi et stærkt og et målrettet fokus på sundhed med sund fornuft. Den sunde fornuft ser imidlertid ud til helt at have forladt regeringen, som nu med kvælende lovgivning ønsker at lave lovgivning for lovgivningens skyld. At indføre lovgivning på områder, hvor hverdagen i praksis fungerer og der ikke er problemstillinger, som indikerer, at her må 179 lovgivere på Christiansborg tage affære, er helt urimeligt. Lad mig komme med et par eksempler på indvendingerne fra nogle af de berørte foreninger. Efterskoleforeningen bemærker, at det ikke giver mening at tale om røgfri efterskoler, fordi eleverne kan ryge, så snart de har forladt skolens område. Og Gymnasieskolernes Rektorforening skriver:

»Vi mener derfor godt, at skolerne inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer kan sikre restriktive rygepolitikker – og ser derfor ikke lovændringen som nødvendig.«

For det første er det allerede forbudt for eleverne at ryge indendørs på gymnasierne, og for det andet kan gymnasierne godt selv finde ud af at tage ansvar og gennemføre yderligere stramninger. De behøver ikke sindrige manualer fra 179 landspolitikere om, hvor på skolens matrikel elever må det ene eller det andet. Det synspunkt deler vi fuldt ud i Venstre. Som liberalt parti er vi ikke imod, at forældre og uddannelsessteder sætter grænser for under 18-årige. Det er tværtimod det, der er vores alternativ til håbløse statslige forbudsregler med politikontrol, der ikke virker, og undtagelser og bureaukrati. Derfor tror vi også på et samfund, hvor også forældrene og uddannelsesstederne er med til at løfte et ansvar. Det viser de allerede i dag, og det er jo trods alt dem, der skal sikre overholdelsen, og ikke politiet

Politikere kan lovgive om mangt og meget. Til gengæld kan vi ikke lovgive om noget af det allervigtigste i samfundet, nemlig ansvaret for os selv og for vores nærmeste. I Venstre er vi optaget af, at man lokalt tager ansvar, ligesom vi er optaget af at forebygge, at unge overhovedet begynder at ryge, og ligesom vi tror på, at man kan nå væsentlig længere ved at sikre en bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning. Fra Venstres side glæder vi os derfor over, at regeringen har valgt at lytte, hvad angår bødestørrelserne. Det er et vigtigt signal at sende, at vi mener det seriøst, når vi fra Christiansborg lovgiver omkring konsekvenserne af salg af tobak til unge under 18 år.

Afslutningsvis vil jeg gerne gøre det klart, at Venstre ikke kan støtte lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsarbejdet. Vi finder ganske enkelt ikke, at der er sammenhæng i regeringens argumentation på flere områder, som når der f.eks. i lovtekstens § 7 står, at på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser og opholdssteder er det ikke tilladt at ryge på institutionernes område. At der nævnes gymnasiale ungdomsuddannelser må så betyde, at SOSU-skoler, landbrugsskoler, tekniske skoler uden htx samt handelsskoler uden htx ikke er omfattet. Og det er ifølge statistikken nogle af de steder, hvor der er flest unge rygere. Det forhold vil vi naturligvis gerne have belyst nærmere under udvalgsarbejdet.

Tak. Der er ønsket en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne.

Tak. Venstres ordfører, fru Jane Heitmann, ved alt om, at vi fra socialdemokratisk side havde ønsket, at Venstre havde afsluttet forhandlingerne og var gået med i en bred aftale. Sådan gik det ikke, og det undrer os rigtig, rigtig meget. Danmark ligger rigtig dårligt i forhold til middellevetid, og den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, sagde i 2009 i forbindelse med sin plan for, at vi skulle genvinde en af de ti højeste placeringer bl.a. på sundhedsområdet:

»Mange gode leveår er både en forudsætning for velstand og for lykke. Her kunne vi klare os bedre i Danmark. Der er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve lige så længe som f.eks. svenskerne og nordmændene. Stærkere forebyggelse og sundhedsbehandling betyder flere gode leveår for alle danskere.«

Hr. Lars Løkke Rasmussen siger også, at vi alle har en forpligtelse til at passe på hinanden og ikke mindst vores børn, og at det derfor også kan være nødvendigt at lovgive for at beskytte vores børn, eksempelvis mod rygning.

Jeg er rigtig ked af, at den holdning ikke er videreført til 2012, nu hvor vi har en mulighed, og nu hvor vi står over for at skulle revidere den rygelov, der var en meget, meget bred aftale om i 2007. Hvorfor? Det er mit spørgsmål til fru Jane Heitmann.

Ordføreren.

Det, som hr. Flemming Møller Mortensen refererer til, er jo den danske drøm, og den danske drøm lever i allerhøjeste grad stadig væk, både hos og i Venstre. Jeg vil såmænd bare her konstatere, at Socialdemokratiet og regeringen jo i allerhøjeste grad svigter vælgernes drøm. Man er løbet fra stort set samtlige valgløfter.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Jeg er rigtig ked af, at vi ikke kan få mere essens i den her debat, og at ordføreren nu står og siger, at det her er et svigt af valgløfter, når sagen er så alvorlig, som den er, og vi har så mange børn og unge, som begynder at ryge, og vi alle kender konsekvenserne af det. Jeg vil sige til fru Jane Heitmann: Det er ikke godt nok.

Hvad er det, Venstre ville gøre, hvis Venstre havde genvundet regeringsmagten? Hvad ville Venstre gøre for at gøre en særlig indsats, for at færre unge skulle begynde at ryge, for at dæmme op for de mange sygdomme, for at dæmme op for den konsekvens, der er af at begynde at ryge som barn eller ung og at ryge et langt liv, nemlig at dø tidligt og få mange sygdomme? Hvad er det, Venstre ville have gjort? Hvad er det, Venstre ikke nåede at fuldføre af det, som den tidligere statsminister altså i 2009 sagde var Venstres mål? Hvilke mål, hvilke initiativer ville Venstre have taget, hvis de sad med regeringsmagten nu?

Ordføreren.

Det, jeg igen hører hr. Flemming Møller Mortensen tale om, er svigt af løfter. Og jeg må jo igen som ordfører konstatere, at regeringen her vælger at svigte sit eget løfte ved at bryde det forlig, der var på området, og indgå en aftale eller et forlig – jeg ved ikke, hvad man kalder det i den ny terminologi. Det synes jeg er et ærgerligt udgangspunkt for et videre samarbejde, og jeg fristes lidt til at spørge sådan retorisk, om det er blevet en vane for regeringen at bryde forlig.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Camilla Hersom, Det Radikale Venstre.

Det er i virkeligheden lidt i forlængelse af det forrige spørgsmål, for jeg hørte jo fru Jane Heitmann sige i sin ordførertale, at man gik op i forebyggelse, og at man gerne ville sætte ind med noget forebyggelse, der virkede over for de unge. Og jeg ville gerne have, om fru Jane Heitmann kunne uddybe, hvad det så er, Venstre mener der rent faktisk ville hjælpe, når vi taler om de unge og rygning, altså ting, som man tilsyneladende ikke har diskuteret i de her forhandlinger.

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne uddybe, hvad det er, Venstre mener. Vi har sagt det før, og jeg vil gerne sige det igen: Vi mener, at den eksisterende lovgivning er fuldt ud tilstrækkelig, også hvad angår et forebyggende sigte. Vi mener, det vil være klog strategi, også i forhold til de unge, at starte med at håndhæve den lovgivning, som har eksisteret siden 2007.

Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Det er jo netop et element i det lovforslag, vi behandler i dag, nemlig at man vil forsøge at håndhæve det forbud, der er mod salg af tobak til unge under 18 år. Så det kan jo undre, at Venstre ikke fandt anledning til at støtte det lovforslag, som vi førstebehandler i dag. Men har Venstre andre ting på programmet end det, at man vil håndhæve et forbud? Er der andet, Venstre kunne forestille sig ville hjælpe, eller er Venstre tilfreds med den tilstand, som betyder, at antallet af unge rygere er fuldstændig stagneret og ikke falder, som det ellers er tilfældet for andre rygergrupper i samfundet?

Ordføreren.

Jamen fru Camilla Hersom har da fuldstændig ret i, at jeg roste regeringens initiativ i forbindelse med den eksisterende lovgivning, netop hvad angår bødestørrelsen. Det glæder mig meget, at regeringen har valgt at lytte til almindelig sund fornuft på det område.

Hvad angår de unge rygere, vil jeg sige, at man da skal gøre sig den allerstørste umage for at forhindre, at unge overhovedet begynder at ryge. Og jeg kan jo konstatere, at i år 2000 røg 17 pct. af eleverne i 9. klasse hver dag, og i dag er der halvt så mange, der ryger. Det betyder, at lovgivningen virker.

Så er det fru Stine Brix fra Enhedslisten, der gerne vil have en kort bemærkning.

Det er jo nogle interessante tal. Der har helt sikkert været en effekt af den lovgivning, der er, men vi kan også se på de samme tal, at det tal er stagneret siden 2006. Og det er stadig sådan, at en ud af ti, der går i 9. klasse, ryger til daglig. Det er alt, alt for mange efter min mening med den store sundhedsrisiko, vi ved det indebærer, når man ryger, og når vi ved, at det netop er i teenageårene, man etablerer en fast rygevane. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Var det det her, der var årsagen til, at Venstre forlod forhandlingerne om rygeaftalen, nemlig at man ikke ville være med til at kigge særligt på, hvad man kunne gøre for de unge rygere? Eller hvad var årsagen egentlig til, at Venstre ikke ville være med?

Ordføreren.

Jeg er helt enig, også med Enhedslisten, i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe, at unge ryger. Og det, som jo er det helt oplagte svar her, er, at vi må have forældrene på banen. Forældre har et enormt ansvar for, at deres børn ikke begynder at ryge. Det har skoler og institutioner også, og det, som vi jo kan høre fra rektorernes forening, som jeg også nævnte i min ordførertale, er, at man mener, at man faktisk godt selv inden for gældende lovgivning kan være med til at indføre de stramninger, som hver enkelt institution finder rimelige.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Jeg hører ordføreren sige, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan. Gør det så ikke indtryk, når Kræftens Bekæmpelse har fremlagt en undersøgelse, der viser, at på de efterskoler, hvor man ikke må ryge, er der halvt så mange, der begynder at ryge, som på de efterskoler, hvor man gerne må ryge? Det gør en kæmpe forskel, om man må ryge på skolen eller ej. Gør det ikke indtryk, og vil det så ikke være interessant at kigge på som et tiltag, der faktisk ville betyde uhyre meget for de unge mennesker, som så ikke begynder at ryge?

Ordføreren.

Det gør altid indtryk, når der kan fremlægges en undersøgelse og dokumenteres forskellige sundhedsmæssige aspekter. Det gør altid indtryk, og det gør det også, når Kræftens Bekæmpelse fremlægger deres tal i forhold til unge og rygning eller i forhold til kræft, eller hvad Kræftens Bekæmpelse nu kommer med. Den undersøgelse, som fru Stine Brix her refererer til, er jo ikke færdig endnu, og jeg synes, man skal være meget, meget forsigtig med at gå ud og konkludere på baggrund af en ikke færdiggjort undersøgelse.

Det, som vi jo ved, er, at rygning har en social slagside, og en klog tilgang til lige præcis den undersøgelse ville da være at få styr på, hvordan den sociale slagside forholder sig til de børn eller unge mennesker, som ryger, og hvad vi kan gøre for at rette op på den sociale slagside.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen, som er ordfører for Socialdemokraterne.

Er der alvor i den her sag, som drejer sig om en revidering af rygeloven? Hertil vil jeg gerne med et rungende ja sige: Ja, det er der. Der er meget, meget stor alvor. Lad mig give et par eksempler på konsekvenserne af rygning. 14.000 danskere dør årligt som følge af rygning. Hver fjerde dansker, der dør, dør som følge af rygning. Det er den største enkeltstående faktor i forhold til sygdomsudvikling og dødsfald i Danmark. 5.000 danskere får hvert år tilkendt førtidspension som følge af en sygdom, der skyldes rygning. 150.000 danske patienter bliver årligt indlagt som følge af rygning. 2,8 millioner sygedage har vi her i landet årligt som følge af rygning. Det er der mange skæbner og mange dårlige liv bag, og det koster samfundet rigtig mange penge. Derfor har vi en rygelov, derfor blev vi i 2007 med meget stort flertal her i Folketinget enige om, at vi havde brug for en lovgivning på det her område. Vi blev enige om, at den skulle evalueres i 2010, det udsatte vi, og nu er vi her, hvor vi har evalueret, og vi laver justeringer.

Regeringspartierne har fremlagt et lovforslag, som primært tager udgangspunkt i at beskytte og hjælpe børn og unge, så vi undgår, at de begynder at ryge, og så vi undgår, at de ryger meget. De skal have hjælp til heller ikke at blive udsat for passiv rygning på det, der er deres arbejdspladser. Deres arbejdspladser er skolerne. 1 ud af 4 13-årige har røget, 1 ud af 10 15-årige ryger dagligt. Der er virkelig behov for, at vi får justeret den her rygelov, og der er plads til forbedringer. Socialdemokraterne havde virkelig håbet på at få en bred aftale, som vi havde det i 2007, og jeg troede rent faktisk til det sidste, at det ville lykkes. Det troede jeg, fordi jeg kunne se, der ikke var stor uenighed de borgerlige partier og regeringspartierne imellem. Men sådan blev det ikke. Der røg måske surhed og noget politisk strategi og taktik i det, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg har tidligere udtalt, og det gør jeg gerne igen, at jeg synes, det er uansvarligt set i forhold til alvoren for børn og unges sundhed. Glædeligt er det dog, at vi får et flertal, og at vi får en god lov ud af det.

Væsentlige punkter, som vi kigger på, og som indgår i lovændringen, er, at ligesom det i dag er lov, at man skal være 18 år for at kunne købe tobak, så bliver det fremover også sådan, at man skal være 18 for at kunne ryge i en skolegård eller på en anden uddannelsesinstitution, og det gælder både ude og inde. Det er fornuftigt, og det giver sammenhæng i den lov, vi allerede har i dag. Der er visse undtagelser, eksempelvis anbringelsessteder for unge og nogle undtagelser i forhold til Kriminalforsorgens institutioner. Vi skærper også reglerne i forhold til arbejdspladser, eksempelvis enkeltmandskontorer, som skal blive røgfrie, og det er af hensyn – et nødvendigt hensyn – til eksempelvis rengøringsassistenten. Men der vil fortsat være mulighed for, at landmanden kan ryge i sin traktor eller lastbilchaufføren i sin lastbil, og det vil fortsat være muligt også at ryge på de små værtshuse på under 40 m 2 . Vi skærper kontrollen og sanktionerne, og det er helt nødvendigt. Vi hæver bøderne til det dobbelte, så de kommer til at ligge på 5.000, 10.000 og 20.000 kr. for henholdsvis første, anden og tredje gang, der finder overtrædelse sted. Vi evaluerer loven igen i 2014 og finder områder for yderligere forbedringer.

Andre områder, som vi også kigger på, er, at der skal gives en ekstra hjælpende hånd til de op imod 70 pct. af alle rygere, som rent faktisk gerne vil holde op med at ryge. Vi kræver også, at der skal forevises legitimation, når unge handler i butikkerne fremover, for at vise, at de reelt er 18 år, og vi tager til EU for at få EU til at frembringe den nødvendige viden og dokumentation for tobakkens og tilsætningsstoffernes skadevirkninger og deres afhængighedsskabende virkninger. Kan vi ikke få EU med på den plan, så kigger vi på lovgivningen i Danmark. Det er initiativerne set overordnet.

Så kan man spørge: Er det tilstrækkeligt? Er det tilstrækkeligt, når vi kigger på tobakkens alvor og skadelige effekt? Nogle vil sige nej, og andre vil sige det modsatte. Som jeg ser det, tager vi tre skridt i den rigtige retning. Det er bedre for sundheden, for de unge i særdeleshed, og det er bedre for alle, der udsættes for røg, enten fordi de selv er rygere, eller fordi de udsættes for passiv rygning.

Socialdemokraterne ønskede en bred aftale, de borgerlige partier stod af – de bærer ikke ansvaret. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes, det er en ærgerlig måde at forvalte sine mandater på her i Folketinget. Vi får en god aftale, Socialdemokraterne støtter den naturligvis, og SF gør det samme.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Nu bliver det jo meget svært for unge at komme til at ryge. Hvis man nu har et ungt menneske, som er ryger, rigtig, rigtig træt af at gå i skole, men egentlig står foran gerne at skulle tage en ungdomsuddannelse, hvor skal man så gå i skole henne? Betyder det her, at vedkommende skal vælge mellem at holde op med at ryge eller lade være med at gå i skole? Jeg kunne være bange for, at rigtig mange af dem, som i og for sig ikke er voldsomt motiveret, men måske godt vil tage en uddannelse – vi vil rigtig gerne have, at de tager en uddannelse – vil være i tvivl. Hvor skal de gå hen at gå i skole med det her?

Ordføreren.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl får i hvert fald ikke mig som ordfører til at stå her og sige, at folk ikke skal tage en uddannelse. Det her er jo ikke et enten-eller. Vi ved alt om, at tilgængelighed til rygning gør, at flere ryger, og derfor skal vi jo gribe de lavest hængende frugter, og det er børn og unge. Derfor snitter vi lige nøjagtig revideringen af rygeloven til i særdeleshed at fokusere på børn og unge. Vi kan se, at der er rigtig mange uddannelsesinstitutioner, som har indført en stram rygepolitik. Eleverne kommer da, også selv om det måtte være erhvervsfaglige skoler, som har gjort det. Så her søger Dansk Folkeparti et argument, som jeg slet ikke mener er diskussionen værdig.

En kort bemærkning igen fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo beklageligt, hvis det ikke er diskussionen værdigt. Jeg ville jo gerne have, at vi tog en seriøs diskussion om det, fordi jeg tror faktisk, at der vil være en gruppe, som vi taber på den her måde, hvor man i dag, hvor skolerne har mulighed for at lave rygepolitik, har mulighed for at gå ind og lave en pædagogisk indsats over for de unge, har mulighed for at hjælpe dem med at lade være med at ryge og finde måder, hvorpå der kan arbejdes med det. Den mulighed mister de. Nu bliver det bare forbudt. Jeg er såmænd bare bekymret for den gruppe. Jeg ved ikke, hvor stor den er, men den vil være der, og det er måske dem, som har allersværest ved at komme igennem og få den her uddannelse, som vi på den her måde får skubbet ud.

Ordføreren.

Vi tager jo i hvert fald et helt klart initiativ, og det bliver lov fra medio august, at der ikke må ryges på uddannelsesinstitutioner, hvis de elever, der går der, er under 18 år.

Jeg har et brev fra en mor, det er godt nok ikke en erhvervsfaglig uddannelse, men det er et alment gymnasium, hvor der bliver røget, og moderen skriver, at hun er rigtig ked af, at forældreansvaret og pædagogikken hjemme i stuen og køkkenet ikke har været tilstrækkelig. Der bliver røget rigtig meget lige uden for hoveddøren på gymnasiet, og moderen har adskillige gange henvendt sig til ledelsen, til rektor, og spurgt, om de ikke kunne bære ansvaret på institutionen for en anden og bedre rygepolitik. Det er ikke lykkedes for forældrene at komme igennem.

Der er en ny, der ønsker ordet. Det er fru Jane Heitmann fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at holde lidt fast i det her om forældre. Der ligger et høringssvar fra Foreningen for Danske Døgninstitutioner, og jeg vil godt lige kort citere, hvad de skriver. De skriver i deres høringssvar:

»På institutioner, hvor der er indført rygeforbud for voksne, har det medført, at en del børn ikke har fået besøg af deres forældre, da de ikke ønsker at overholde dette forbud«.

Synes hr. Flemming Møller Mortensen, at det er hensigtsmæssig lovgivning, regeringen er i gang med at indføre i forhold til børn og forældre?

Ordføreren.

Nu er det jo meget pudsigt, at fru Jane Heitmann fremhæver de her ting i forhold til døgninstitutioner. Her fra talerstolen eller fra andre steder refererer vi jo naturligvis ikke fra forhandlingerne, men jeg erindrer, at Venstre og Konservative først forlod forhandlingerne langt senere, end der var fundet egentlig enighed om, hvordan man skulle gøre både i forhold til Kriminalforsorgen og i forhold til steder, hvor andre unge bliver placeret uden for hjemmet. Derfor virker det meget, meget søgt, at Venstre nu prøver at finde små elementer, hvor man kan spørge, om der her er en konflikt mellem børn og forældre, fordi der ikke må ryges på en døgninstitution, og forældrene derfor ikke kommer og besøger dem.

Da fru Jane Heitmann var oppe som ordfører lige for lidt siden, blev der refereret til Kræftens Bekæmpelses undersøgelse på efterskoler, som viser, at dobbelt så mange børn begynder at ryge på en efterskole, hvor der må blive røget. Altså, er det her et hensyn til barnet, eller er det et hensyn til forældrene? Hvor ligger det politiske ansvar og de voksnes menneskelige ansvar i forhold til, at færre børn skal udsættes for enten direkte rygning, fordi de selv ryger, eller for den passive rygning?

Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Det her er sådan set ikke et spørgsmål om at søge konflikter. Det er et spørgsmål for at finde ud af, hvor det er, regeringen er henne i forhold til forældreansvaret, i forhold til det ansvar, som vi alle sammen har i det her samfund for at opføre os ordentligt over for hinanden. Jeg synes ikke, at jeg får noget konkret svar fra ordføreren, udover at han bare forsøger at sætte aben på en andens skulder, og det kan jeg naturligvis kun beklage.

Ordføreren.

Nu synes jeg jo ikke, at det drejer sig om aber i dag. Det drejer sig om børn og unges helbred og sundhed, og der bærer Venstre altså ikke noget ansvar. Det synes jeg er skammeligt. Vi havde en sundhedsminister, der i juni måned sidste år, det var hr. Bertel Haarder, som sagde, og jeg citerer:

For mig er der stor forskel, om man udøver formynderi over for børn eller over for voksne. Jeg vil meget gerne være formynder over for unge under 18 år. Derfor har jeg f.eks. over for skoler og uddannelsesinstitutioner presset meget på for at stoppe rygning og drikkeri. Det har virket, og kunne jeg gøre det på den samme måde i forhold til andre ting, vil jeg gøre det.

Altså, hvad er det, der sker i Venstre. Hr. Bertel Haarder var sundhedsminister sidste år i juni måned, og nu begynder Venstres ordfører at grave små petitesser op, fordi Venstre er røget i opposition og er blevet sure, eller hvad der er af anden årsag til, at man ikke ville bære ansvaret. Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelseskommissionen, som var den tidligere regerings egen forebyggelseskommission, har givet klare anbefalinger til, hvilken vej vi skal gå. Det gør vi nu med regeringens forslag. Hvor er Venstre? De er passive, de bærer ikke ansvar.

Der er endnu en for en kort bemærkning, og det er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Jeg må nok erkende, at jeg er en lille smule enig med ordføreren i hans kritik af de andre borgerlige partier. De har om nogen været medvirkende til, at der er kommet det ene forbud efter det andet på det her område.

Men jeg vil godt lige spørge ordføreren til det konkrete eksempel, som han kom med tidligere. Hvad hjælper det den her mor, som ordføreren hentydede til, når hendes barn går hen til sit gymnasium, at de elever på gymnasiet, der ryger, står 20 m væk fra døren, lige uden for skolens matrikel? Altså, når man alligevel skal forbi dem, der står og ryger, hvad hjælper det så? Det er jo fuldstændig symbolsk lovgivning.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil gerne citere fra det brev, jeg har fået:

Der er rigtig mange, der ryger på gymnasiet, og det er så nemt og så hyggeligt lige at gå uden for hoveddøren i skolegården, hvor der er bænke og askebægre stillet op. De skal kun gå få skridt for at komme ud i det fri og få lov til at ryge, og som nævnt har skolen faktisk stillet faciliteter op, for at det skal være nemt og hyggeligt.

Jeg vil sige til hr. Joachim B. Olsen, at det drejer sig om tilgængelighed. Det er det, der er grundpillen i rigtig, rigtig meget forebyggelsespolitik. Vi ved, at ligger det lige for, så gør man det. Er det sådan, at det er et lille hyggeligt, cosy område med bænke, ja, så går man derud. Hvis de to hippe elever fra årgangen sidder derude og ryger, hvem sværmer så ikke omkring dem? Joachim B. Olsen, både du og jeg kan godt huske, at det var sådan, det var at gå i skole. Den sociale effekt er stor blandt børn og unge, og det har noget med tilgængelighed at gøre. Derfor laver vi en regel på området.

Jeg bliver næsten nødt til lige at minde om, at der ikke er direkte tiltale fra talerstolen.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg kan godt huske, hvordan det var at gå i gymnasiet. Jeg kan også godt huske, at jeg selv røg i 1 år, og så holdt jeg også op igen, ligesom de fleste unge jo gør. Det er jo sådan, at de fleste unge mennesker – sådan er vi indrettet – prøver forskellige ting, herunder prøver nogle også at ryge, selv om man udmærket godt ved, at det er sundhedsskadeligt. Det er der heller ikke nogen der argumenterer imod at det er.

Men det her handler om, at vi herinde i Folketinget skal sidde og bestemme over voksne mennesker, for dem, der er ledere ude på de her gymnasier, er voksne mennesker. Nu tager vi ansvaret fra dem, og det er der et problem i. Det er der et problem i i forhold til vores demokrati, i forhold til at det må være sådan, at det er voksne mennesker derude, uden for de her mure, som vi må have tillid til kan træffe de rigtige beslutninger. Hvis der så er et område, hvor de voksne mennesker vælger noget andet end det, vi synes er rigtigt herinde, må det bare være sådan. Og så kan de mennesker, f.eks. på et gymnasium, som ikke er enige i den beslutning, jo gå hen på et andet gymnasium. Så vil det jo være sådan, at hvis efterspørgslen på røgfrie gymnasier er så stor, vil de gymnasier, hvor der må ryges, på et eller andet tidspunkt bukke under, altså fordi der ikke vil være nogen, der vil ønske at gå på det gymnasium.

Ordføreren.

Det kommer slet ikke bag på mig, at hr. Joachim B. Olsen har den holdning, for Liberal Alliance vil blot afregulere alt. Altså, man taler til en meget lille del af befolkningen, som ikke forstår fornuften i, at det også er godt at have et samfund med regler.

Jeg vil gerne spørge hr. Joachim B. Olsen om noget. Hr. Joachim B. Olsen giver udtryk for, at de fleste holder op med at ryge. Er det hr. Joachim B. Olsens holdning, at der er for mange, der ryger i Danmark? Nu ved jeg godt, det kan være vanskeligt at få hr. Joachim B. Olsen til at svare herfra på mit spørgsmål: Er der for få eller for mange, der ryger i Danmark? Jeg vil sige, at der set med socialdemokratiske øjne er for mange, som ryger.

Jeg kunne også have haft lyst til at stille et andet spørgsmål til hr. Joachim B. Olsen, og det er: Giver det mening, at man skal være 18 år for at købe tobak i Danmark, eller giver det ikke mening? Det giver rigtig meget mening set med socialdemokratiske briller og øjne, at man skal være 18 år, fordi mange børn og unge har vanskeligt ved at forstå konsekvenserne af de ting i livet, der rent faktisk er farlige. Nu har vi også reguleret fartgrænser og aldersgrænser med hensyn til knallerter og andre ting. Derfor synes vi, det giver rigtig meget mening at harmonisere reglen om en aldersgrænse på 18 år i forbindelse med køb og salg af tobak med en regel om, hvor man må ryge henne, når man er under 18 år.

Mange tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Debatten om rygning er altid spændende. Rygning har vi alle sammen en mening om. En ting, som man helt overordnet kan forundres over, er, at når det nu i forbindelse med dette lovforslag beskrives, hvor farlig røg er – vi hørte også lige Socialdemokraternes ordfører beskrive, hvor mange der dør, og hvor mange der bliver syge af det – hvordan kan det så være, at man ikke forbyder tobak fuldstændig? Det ville i det mindste give en eller anden form for mening i den her sammenhæng.

Aftalen bag lovforslaget er indgået af et smalt flertal, regeringen og Enhedslisten, og det er nok ikke et forlig, for den gamle aftale var nemlig ifølge regeringen ikke et forlig. Pudsigt nok står der i bemærkningerne til lovforslaget, at i 2010 udskød aftalekredsen revisionen. Hvorfor mon det var aftalekredsen, som gjorde det, når det nu ikke er en aftale eller et forlig? Dansk Folkeparti er stadig af den formening, at der er tale om forligsbrud i den her sag. Men det er måske regeringens holdning, at det kun er vigtigt med forlig, hvis man er enig med regeringen – ellers er der ikke noget, der hedder forlig, på samme måde som med udligningsreformen, hvor man heller ikke respekterer et forlig.

Tilsyneladende er meningen med lovforslaget stadig at imødegå passiv rygning, selv om det hele får en drejning, der antyder et syn på sundhedsområdet, som i vores øjne er voldsomt formynderisk: Vi ved, hvad der er bedst. Man vil forbyde rygning på enkeltmandskontorer, fordi man, som man skriver, mener, at det typisk vil medføre spredning af tobaksrøg i de tilstødende lokaler og derfor ofte vil blive en kilde til ufrivillig passiv rygning for andre ansatte. Hvis andre bliver generet af ufrivillig passiv rygning, var det allerede forbudt efter den gamle lov, så hvorfor lave det her tiltag? Det er en mærkelig tilgang, at fordi der måske er eksempler på, at den lov ikke bliver overholdt, så bliver man nødt til at stramme den i stedet for at fokusere på at få den overholdt.

Sikring af, at røgen bliver, hvor den er, er en rent bygningsteknisk eller ventilationsteknisk problemstilling, som naturligvis kan løses. Det er kun et spørgsmål om de ressourcer, det kræver, og det gælder, uanset om det handler om enkeltmandskontorer, rygerum, rygekabiner eller for den sags skyld fixerum.

Oven i det her skal der opsættes advarselsskilte ved rygekabiner og rygerum. Det er selvfølgelig også vigtigt, at man ikke tror, man går ud på toilettet og så uforvarende kommer til at gå ind i en rygekabine. Og med hensyn til skiltene er det så viseligt, at de udleveres gratis af ministeriet. Flot med statsautoriserede skilte! Det forekommer mig en anelse overskruet. Hvis der ikke er ordentlig ventilation ved f.eks. et rygerum, er det for det første slet ikke lovligt efter den gamle lov, og for det andet er der ikke nogen, der er i tvivl om, at der er tobaksrøg i luften. Så hvorfor have skilte? Det næste må være, at vi udstyrer alle rygere med et advarselsskilt, så man ikke kommer for tæt på dem. Rygere bærer altså også rundt på en masse små partikler, og de lugter af røg, og så må de jo også være farlige. Hvordan kan det egentlig være, at vi tillader rygere at opholde sig i samme rum som ikkerygere?

I forbindelse med skiltningen med autoriserede advarselsskilte, som udleveres af ministeriet, er det under »Økonomiske konsekvenser« i lovforslaget angivet, at der er en negativ konsekvens for erhvervslivet på 10 minutter pr. virksomhed, men der er ikke angivet nogen konsekvenser på det offentlige område. Jeg ved ikke lige, hvem det er, der skal sættes skilte op f.eks. her på Christiansborg, men de kommer jo nok op af sig selv. Ellers kan det være, fordi den offentlige arbejdstid ikke er noget værd, og det kan selvfølgelig også være, fordi der ikke mere skal ryges på offentlige arbejdspladser, men så er der en detalje i loven, jeg ikke lige har været opmærksom på.

En helt anden problematik i forbindelse med rygning er de unge, som er begyndt at ryge, og som har problemer med skolen. De vil nu have svært ved at finde eller rettere sagt faktisk ikke kunne finde en efterskole eller en ungdomsuddannelse, hvor der må ryges. Hvad skal man gøre ved dem? Skal vi lade dem ryge ud af skolen? Hvorfor skulle de være motiveret for at gå på en skole, hvor de som rygere er uønskede? At det er en reel problemstilling, understreges også af høringssvarene fra bl.a. Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening. Det havde været langt bedre at holde fast i den igangværende indsats, hvor man lokalt kunne arbejde med at begrænse rygning, men ud fra en pædagogisk indsats og ikke ved formynderisk tvang.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her lovforslag, da vi mener, det er udtryk for en formynderisk tankegang, som lige så stille splitter vores samfund op i gode sunde og dårlige usunde. Den tankegang forstærker problemerne frem for at løse dem.

Tak til ordføreren. Der er en, der ønsker ordet. Det er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis ordfører startede med at sige, at der er spænding omkring debatten om rygning, og at det er der altid. Nej, jeg synes ikke, at der er spænding; der er seriøsitet, og der er alvor.

Men jeg forstår i og for sig godt ordførerens måde at udtrykke sig på, for det falder fuldstændig i tråd med den måde, hvorpå Dansk Folkeparti proklamerede, at de ikke ønskede at være med i forhandlingen. Man inviterede til pressemøde på et røgfyldt værtshus her i København med bægerklang for på en eller anden måde lidt sarkastisk, lidt ironisk, lidt latterliggørende at sige, hvad regeringen var i gang med at gøre på rygeområdet. Det synes jeg var en pinlig måde at handle på fra et politisk partis side.

Jeg vil gerne stille ordføreren et spørgsmål om enkeltmandskontorer: Har Dansk Folkeparti slet ingen forståelse for, at den rengøringsassistent, der kommer ind på et kontor og skal gøre rent, efter at der har været en medarbejder derinde i 8 timer, som måske har storrøget på sin cigar, udsættes for en unødvendig, skadelig, kræftfremkaldende passiv rygning?

Ordføreren.

Jamen jeg siger mange tak for kommentarerne.

Når vi går ud af de her forhandlinger, handler det om, at den tankegang, der ligger bag, at rygerne skal forbydes at ryge, bare fordi de er rygere, og ikke fordi de generer nogen, er os imod.

Når der så blev nævnt et eksempel med enkeltmandskontorer, vil jeg til det sige, at det ganske enkelt handler om, at hvis man ikke har en tilstrækkelig ventilation, vil der ikke kunne komme rengøringspersonale ind i det lokale, men hvis man har det – for der er ikke noget problem i at lave sådan et lokale – kan rengøringspersonalet, når ellers medarbejderen er gået hjem, komme ind og arbejde præcis på samme måde, som vi f.eks. har det ude i hjemmeplejen, hvor man også siger, at der kan personalet godt gå ind og arbejde, forudsat at der ikke bliver røget, når de er der, og at der i øvrigt bliver luftet ud. Det er helt almindelig praksis, og det er der ikke nogen problemer i.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Jeg vil rigtig gerne have, at tonen her i Folketingssalen skal være ordentlig, så undskyld, hvis jeg bed lidt for kraftigt efter ordføreren.

Jeg forstår ikke ordførerens argumentation om ventilation på enkeltmandskontorer. For mig at se ville ventilationen kunne koste arbejdsgivere ganske meget at installere. Jeg nævner det, fordi ordføreren tidligere i sin ordførertale spurgte, hvem der skulle sætte skilte op, hvis der var en rygekabine, og syntes, at det måtte være en ekstra udgift, og at der måtte sættes tid af, hvis nogen her på Christiansborg eventuelt skulle gøre det. Jeg synes ikke, at det hænger sammen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Er ordføreren af den opfattelse, at man kan kalde det formynderi, hvis vi eksempelvis fra Folketingets side gør noget for unge under 18 år, altså laver reguleringer for unge under 18 år? Er det formynderi eller ej?

Ordføreren.

Jamen der er tale om formynderi, hvis man siger, at folk på enkeltmandskontorer ikke må ryge. Der er ikke noget problem i at lave en effektiv ventilation. Ja, selvfølgelig koster det penge.

Når jeg omtalte de 10 minutter, var det sådan set, fordi der i begrundelsen for lovforslaget står anført, at det for private virksomheder koster 10 minutter, og at det for de offentlige virksomheder ingenting koster. Så det var sådan set bare en måde at pege på, at der er en eller anden unøjagtighed, som gør, at det ikke hænger sammen.

Det er klart, at det koster, hvad det koster. Den eksisterende rygelov siger, at man ikke må udsættes for passiv rygning. Ergo er det sådan, at hvis der skal være mulighed for at ryge på enkeltmandskontorer, kræver det den investering, det nu engang kræver. Det er så op til den enkelte arbejdsgiver, om vedkommende vil etablere det eller ikke vil etablere det. Og hvis man ikke vil etablere det, har vi jo hele tiden forbudt rygning på enkeltmandskontorer i virksomheder, og de fleste virksomheder har også gjort det, men det har de ganske udmærket kunnet finde ud af selv. Og der var den gamle lov sådan set også ganske glimrende, når man skulle tage højde for det.

Tak til ordføreren. Så er der en ny for en kort bemærkning. Og det er fru Camilla Hersom fra Det Radikale Venstre for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan forstå på ordføreren, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, at han er meget bekymret for de unge rygere, der nu ikke længere kan ryge på deres uddannelsesinstitution. Hvad vil det betyde for deres skolegang? Men der er jo ikke noget i det her lovforslag, som forhindrer, at de unge rygere går uden for matriklen. Det er jo det, der er hele pointen: De skal bare bevæge sig væk fra matriklen, og så vil det jo stadig væk være muligt for dem at ryge.

Lovforslaget, vi behandler her i dag, sigter mod at beskytte mennesker mod passiv rygning og beskytte unge mod et gruppepres, som rygerne kan udgøre, hvis de er en stærk gruppe. Er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl uenig i, at vi skal beskytte de unge ikkerygere?

Ordføreren.

Jeg er ikke uenig i, at vi skal beskytte de unge ikkerygere, men jeg er ikke sikker på, at vi gør det på den rigtige måde.

Det eksempel, der blev nævnt tidligere ved hr. Flemming Møller Mortensen, var dette: Man står uden for et gymnasium og ryger. Jeg har været ude og besøge efterskoler, hvor de faktisk har en god rygepolitik, hvor de aktivt går ind og arbejder med de unge om, om de skal ryge eller ikke ryge. De siger, at hvis det her lovforslag bliver gennemført, vil det medføre, at de unge vil stå og ryge ved indkørslen til skolen, så alle kommer forbi rygerne, som bliver vældig, vældig eksponerede og vældig, vældig synlige.

Det tror jeg ikke er den rigtige vej. Jeg tror faktisk på de ting, der var iværksat i henhold til den gamle rygelov, de ting, man også kan se både i høringssvarene og i alle mulige andre tilkendegivelser ude fra skoleverdenen, der handler om, at man rigtig mange steder faktisk er rigtig godt i gang.

Jeg havde meget hellere set, at man havde understøttet den udvikling frem for at gå ind herfra og sige: Jamen vi tror ikke på, at I selv kan håndtere det, vi tror ikke på, at I selv kan klare det, vi bliver nødt til på formynderisk vis at sige, at nu skal I bare gøre, som vi siger. Jeg tror ikke på, at det er den rigtige vej.

Fru Camilla Hersom, en kort bemærkning.

Jamen det, vi har gjort indtil nu, virker jo ikke, for antallet af unge rygere er stagnerende. Og som der allerede er blevet henvist til, viser undersøgelser eller delresultater af undersøgelser, at f.eks. på de efterskoler, hvor man tillader rygning, produceres der nye rygere, fordi det her med, hvornår man begynder at ryge, og hvornår man ikke ryger, blandt unge er et meget, meget stærkt, socialt fænomen, så det, vi gør i dag, virker ikke.

Hvad vil Dansk Folkeparti foreslå vi gør?

Ordføreren.

Jamen vi vil jo sige, at man kunne starte med at leve op til den gamle rygelov. Den siger sådan set, at der ikke er nogen, der må udsættes for passiv rygning, og det kunne man sikre. Det vil kunne gøre noget rigtig mange steder.

Med de svar, vi har set både ude fra skolerne og alle mulige andre steder, kan vi se, at så er der en udvikling i gang med hensyn til at regulere rygning, med hensyn til at gå ind at bruge pædagogiske virkemidler. Og der tror jeg altså bare at det er den vej man skal gå frem for at gå ind og diktere det herindefra. Det tror jeg ikke er den rigtige måde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Camilla Hersom, der er ordfører for Det Radikale Venstre.

Rygeloven og den udvikling, som rygereguleringen har været igennem siden de første tiltag i 1995, er et fuldstændig fantastisk eksempel på, hvordan en lov kan ændre meget mere end det snævre område, den regulerer. Den har ikke bare betydet, at folk ikke længere behøver at finde sig i passiv rygning på deres arbejdspladser, i offentlige transportmidler, i offentlige institutioner som f.eks. hospitaler og på restauranter.

Rygeloven har betydet, at danskernes adfærd og holdning til rygning har ændret sig markant. Vi har fået meget færre rygere. Og blandt dem, der stadig ryger, er der en udpræget tendens til, at rygning er noget, der foregår udendørs på altanen eller i haven, og hvor der som minimum tages hensyn til små børn, hvis de er til stede.

Det er godt, at det er blevet sådan. Rygning er ingen spøg, men den enkeltfaktor, der bedst forklarer danskernes overdødelighed i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os ned. Vi har årligt 14.000 rygerelaterede dødsfald. Rygning medfører en stærkt øget risiko for kræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme og har en negativ indvirkning på næsten alle tænkelige sygdomme fra de store kroniske sygdomme som diabetes og slidgigt til sårheling og menneskers fertilitet. Tobak er et afhængighedsskabende stof, der medvirker til at slå folk ihjel.

Den ændring af loven, vi skal diskutere i dag, er særlig målrettet de unge, for modsat hvad gælder deres forældre, falder antallet af unge rygere ikke. Det er stagnerende. Der er fortsat 10 pct. af de 15-årige, der ryger dagligt.

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Sandsynligvis fordi deres kammerater gør det, måske fordi man føler sig mere voksen, når man gør det, også selv om de voksne, der er omkring en, fraråder rygning. Det er en del af ungdomsidentiteten at være imod den etablerede mening, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke med en målrettet indsats kan ændre på de unges adfærd.

Lovændringen vil medføre, at det fremover ikke er tilladt at ryge ude eller inde på børneinstitutioner, skoler, efterskoler, gymnasier m.v., der fortrinsvis optager børn og unge under 18 år. Uanset at det i dag i langt de fleste tilfælde er forbudt at ryge indendørs på uddannelsesinstitutionerne, har man fortsat mange steder rygergårde eller særlige udendørsarealer for rygere. I det omfang rygning betragtes som cool af de unge, eller hvad man siger, når man er ung i dag, er der vist ingen tvivl om, hvor de unge søger hen.

Lovforslaget vil altså sætte en stopper for, at man kan se sine kammerater ryge på skolens område. Det vil forhåbentlig give de unge et rygstød til at sige nej tak til at udskyde debuten for den første cigaret og dermed også nej tak til risikoen for, at man bliver afhængig af tobak. De fleste rygere begynder nemlig som teenagere, men os, der har røget, vil vide, at det kræver benhård tilvænning gennem ganske lang tid, før man får smag for skidtet.

Regeringen vil derfor også understøtte rygelovens ændringer med et krav om, at unge, der vil købe tobak, skal vise billedlegitimation, ligesom den vil hæve bøderne for at overtræde rygeloven til cirka det dobbelte. Det skal medvirke til at håndhæve det forbud mod salg af tobak til unge under 18 år, som vi allerede har, og dermed reducere tilgængeligheden af tobak, for det er det, der efter al erfaring virker i forebyggelsespolitikken.

Tobak er et dødsensfarligt produkt, som man skal være voksen for at benytte, og som vi skal beskytte vores børn imod. Det er det, som lovforslaget handler om, og Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Hvor forestiller ordføreren sig at det ender henne, for jeg går ikke ud fra, at det her er det sidste lovforslag, vi ser på det her område? Hvad skulle der ifølge ordføreren være til hinder for – eller måske mener ordføreren, at det vil være godt – at man forbyder rygning i private hjem, for der er jo også børn, som skal beskyttes? Vil det være en farbar vej? Er det der, vi er om 10 år? Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg er enig med spørgeren i, at det her næppe er den sidste ændring af rygeloven, vi ser. Det håber jeg personligt heller ikke. Og der er jo også lagt en revisionsbestemmelse ind i lovforslaget, som gør, at vi skal kigge på det allerede igen inden næste folketingsvalg; det må man håbe.

Hvor ender det henne? Det vil jo afhænge af mange ting, men så længe tobak er et lovligt produkt og vi har den gældende grundlov, kan man jo ikke forbyde rygning i private hjem. Boligen er jo ukrænkelig.

En kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Man kunne jo forbyde rygning helt, og så ville det også være ulovligt at ryge i et privat hjem, fordi man ikke måtte være i besiddelse af tobak. Ville det være godt? Vil det med tilgængeligheden, der blev nævnt her, være en farbar vej, altså at man siger: O.k., det her er meget, meget farligt, så vi forbyder rygning helt? Er det et mål?

Ordføreren.

Det er sådan med de her ting, at udgangspunktet er at beskytte ikkerygerne mod passiv rygning. Og det, man jo i stigende grad også taler om, er, at røgpartikler også indlejres i stof og gardiner og alle mulige andre steder, så det her med at lufte ud og ventilere ikke er nok.

Jeg håber og tror på, at Danmark vil følge den internationale tendens på det her område og være utrolig opmærksom på, hvilke helt alvorlige skadevirkninger tobak har. Det kan så forhåbentlig påvirke befolkningen i en grad, hvor færre begynder at ryge, sådan at vi får stadig færre rygere.

Det er jo det, forslaget om en lovændring i dag også handler om, for vi kan se, at når det gælder de unge, er antallet af rygere stagnerende, vi har ikke fat i dem på samme måde, som vi har i den voksne del af befolkningen. Hvor vi så ender om 10, 20, 50 eller 100 år, vil jeg helst ikke indlade mig på at spå om.

Tak til ordføreren. Der er endnu en anmodning om en kort bemærkning. Det er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak. Jeg kunne forstå på ordføreren, at det her næppe er den sidste ændring af rygeloven i den her regeringsperiode. Kunne ordføreren ikke lige løfte sløret for, hvor det er, at ordføreren gerne vil stramme? Vi har jo tidligere hørt De Radikale udtale sig om, at man gerne vil forbyde rygning i private hjem. Hvor er det, at ordføreren helt konkret gerne vil stramme rygeloven?

Ordføreren.

Jamen vi synes i Det Radikale Venstre, at man skal være meget, meget modtagelig over for fakta og over for viden om den sundhedsrisiko, der kan være forbundet med forskellige ting. Og der ligger jo en lang stribe høringssvar, som bl.a. peger på, at det er meget, meget svært at indhegne røgpartikler, også selv om man opstiller rygekabiner og rygerum.

Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Jeg tror lige, jeg tillader mig at spørge igen: Hvor er det helt konkret den radikale ordfører gerne vil stramme op?

Ordføreren.

Jeg har peget på et af de områder, som bliver fremhævet i høringssvarene. Om det så kan blive til en realitet eller ej, vil jo afhænge af Folketingets partier. Det, vi havde håbet meget i forbindelse med den her lov, og det har min kollega, hr. Flemming Møller Mortensen, jo også fremhævet, var at få et bredt forlig, fordi det her er et kontroversielt område, og fordi det er noget, som optager alle danskere. Vi havde håbet på, at Folketinget i forening havde kunnet blive enige om, at vi gerne ville gøre en indsats for de unge rygere. Det har ikke været muligt, og det markerer desværre, synes jeg, en helt ny kurs for, hvordan vi skal diskutere de her ting. Politik er jo altid det muliges kunst, men vi læner os op ad fagkundskaben, og der er ikke nogen tvivl.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere i dag. Den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten.

Lovforslaget her er en del af en aftale, som vi i Enhedslisten har indgået med regeringen på rygeområdet. Aftalen har to formål. For det første er det at sikre flere røgfrie miljøer, så børn og voksne så vidt muligt kan undgå at blive ufrivilligt udsat for passiv rygning, og for det andet er det at få færre børn og unge til at begynde med at ryge.

Med rygeloven i 2007 tog Folketinget for alvor fat på at begrænse den passive rygning, som rigtig mange danskere, både børn og voksne, bliver udsat for i deres hverdagsliv. Med den her lovændring udbygger vi de røgfrie miljøer både i daginstitutioner, i skoler og på arbejdspladsen. Med lovforslaget etablerer vi fuldstændig røgfrie vuggestuer, børnehaver og folkeskoler, og vi udvider med røgfrie institutioner, skoler, hvor eleverne er under 18 år. Det skal sikre, at børn og unge får en hundrede procent røgfri skoledag. Vi sløjfer muligheden for at ryge cigaretter eller pibe på enkeltmandskontorer, og det er først og fremmest af hensyn til sekretæren, rengøringspersonalet og andre, som skal bevæge sig ind på enkeltmandskontoret, og som udsættes for passiv rygning i den forbindelse. Vi gør det muligt at etablere røgfrie besøgsrum i fængsler af hensyn til især de børn, som skal besøge forældre, som er indsatte.

Det er nogle tiltag, som vi i Enhedslisten er glade for. Vi mener, det er en samfundsopgave at sørge for, at børn og unge og voksne ikke ufrivilligt bliver udsat for tobaksrøg, fordi den som bekendt er kræftfremkaldende, provokerer astma og allergier og røger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det bør være en ret, at man kan være i skole eller på arbejde og være fri for røg.

Et andet mål med aftalen er, at færre børn og unge i fremtiden skal blive faste rygere. Langt de fleste begynder med at ryge i teenageårene, og det er derfor, at det lige præcis er her, der skal sættes ind med en bred indsats. Her spiller røgfri skoler og ungdomsuddannelser en vigtig rolle, men også prisstigningen på cigaretter, som blev vedtaget med finansloven, satspuljekredsens initiativer til at hjælpe udsatte unge med at kvitte tobakken, et europæisk forbud eller alternativt et dansk forbud mod cigaretter målrettet børn samt de skærpede straffesanktioner til butiksindehavere, som sælger tobak til mindreårige, spiller ind. Alt sammen er det initiativer, der skal være med til at knække den udvikling, som handler om, at omkring 10 pct. af de unge på 15 år ryger.

Det er min forventning, at vi i fremtiden kommer til at se netop færre rygere og unge rygere, og derfor vil jeg også henlede opmærksomheden på et sidste initiativ, som også er en del af aftalen, men som ikke ligger her i lovforslaget. Det går ud på, at vi opprioriterer en del af det rygestoparbejde, der allerede foregår, netop for at kunne række ud til nogle af de mange danskere, som ryger i dag, og som siger, de gerne vil stoppe. Det synes jeg også er et rigtig, rigtig fint signal, altså at vi hjælper dem til at kvitte tobakken.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger nu. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Der er ikke nogen, der benægter, at rygning er farligt. Det er veldokumenteret, og det ved vi alle sammen godt. Jeg tror heller ikke, der er nogen borgere i det her samfund, som ikke godt er klar over, at rygning er usundt. Men her er der nogle andre principper på spil. Det her handler om frihed, og frihed er vores dyrebareste guld. Og man krænker friheden, når man tager ansvaret fra ledelsen ude på institutionerne, når man fratager dem muligheden for at bestemme, hvad der er den bedste politik på deres institution. Man krænker friheden for ledelsen og medarbejderne ude på arbejdspladserne, når man trækker rygepolitikken ned over hovedet på dem. Det er vi imod, for frihed er vores dyrebareste guld, og den er vigtig at værne om.

Derfor må vi bare konstatere, at Folketinget nu tager endnu et skridt i den forkerte retning, endnu et skridt i retning mod at skabe en stat, hvor politikerne bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv, og hvor vi får frataget ansvaret for at tage beslutningerne selv, og dermed bevæger vi os i en retning, som vi synes er imod grundprincipperne i et demokrati. I et demokrati må det være sådan, at vi kan leve vores liv, som vi har lyst, så længe vi ikke skader andre mennesker.

Om passiv rygning vil jeg sige, at man nogle gange får det indtryk, at det er noget, som slår tusinder af mennesker ihjel. Det er der også medlemmer af Folketinget som har været ude at sige, bl.a. hr. Flemming Møller Mortensen, som har været i Detektor, hvor han sagde, at der døde, jeg tror, det var 2.000 mennesker. Det kom så frem, at det rigtige tal nærmere var 200. Så man vil gå langt i den her debat, man vil endda lyve om tingene for at få muligheden for at trække sit eget livssyn ned over hovedet på alle borgerne. Det er en kedelig udvikling, og derfor stemmer vi naturligvis nej til det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne.

Det er rigtig godt, når talerstolen her i Folketinget bliver brugt til fyndige taler, så jeg takker Liberal Alliances ordfører for hans ordførertale. Det krænker frihed, bliver der sagt. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Er det ikke også et spørgsmål om frihed, når det her lovforslag nu giver børn og unge og rengøringsassistenter lov til frit at fravælge det, at de bliver udsat for passiv rygning i deres hverdag? Kan man ikke også kalde det frihed til selv at vælge, at man ikke vil udsættes for passiv rygning? Det er ikke sikkert, at Liberal Alliance har den samme tolkning, men har Liberal Alliance en tolkning af, at det alligevel er frihed selv at kunne vælge det fra?

Ordføreren.

Det er et meget, meget perverteret frihedsbegreb, hr. Flemming Møller Mortensen lægger for dagen her. Man har ikke noget krav på at arbejde et bestemt sted. Man har friheden til at lade være med at arbejde et sted, hvor der f.eks. bliver røget. Det er den frihed, man har. Eller man har friheden til at lade være med at gå på en skole, hvor der bliver røget. Og så må jeg bare lige holde fast i, at det i virkeligheden jo er sådan, at mennesker er fornuftige. Derfor har stort set alle uddannelsesinstitutioner af deres egen fri vilje indført en rygepolitik.

Det er faktisk ikke sådan, at havde det her Folketing aldrig nogen sinde indført en rygepolitik, så var antallet af rygere bare eksploderet. Nej, tendensen til, at færre og færre ryger, var allerede i gang, før man begyndte at vedtage de her love, fordi folk gennemsnitligt set er fornuftige. Når det går op for folk, at noget er farligt, så vil nogle holde op. Så er der nogle, der vælger noget andet. Der er nogle, der vælger at ryge, på trods af at det er farligt, og den frihed skal man også have. For friheden indebærer også retten til at gøre ting, som ikke er fornuftige.

Så er det hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Et perverteret frihedsbegreb! Den lader vi lige hænge lidt her i salen. Det var nok meget bevidst, at ordføreren svarede på det om rengøringsassistenten og ikke svarede på den anden del af mit spørgsmål, som drejede sig om børn og unge. Derfor vil jeg gerne vende tilbage til børn og unge.

Er børn og unge fornuftige? Er det ordførerens holdning og mening, at børn og unge selv kan forstå konsekvenserne af deres handlinger? Lad mig stille to helt konkrete spørgsmål: Er der for mange unge, der ryger i Danmark set med Liberal Alliances øjne? Og er det i orden, at vi har en 18-års-regel, som siger, at man skal være 18 år for at købe tobak?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at børn og unge er fornuftige. Det er også derfor, jeg har retten til at bestemme, hvornår mine børn skal gå i seng, for den beslutning kan de ikke tage selv, for det er de ikke gamle nok til. Men se, det er min ret, fordi det er mine børn. Mine børn er mine børn, og det er ikke vores børn. Det er mit ansvar at tage mig af, hvordan de lever deres liv. Socialister har sådan en tendens til – og det er også blevet sagt flere gange – at tale om vores børn oppe fra den her talerstol. Men det er ikke vores børn, det er mine børn, og det er mig, der har ansvaret for, at de ikke begynder at ryge. Det vil jeg gøre alt for, men jeg vil godt frabede mig, at andre tager det ansvar fra mig, for så er man inde at røre ved noget meget mere fundamentalt, noget meget mere vigtigt, end om folk ryger eller ej. Så er man inde at røre ved nogle helt fundamentale principper, som vi sætter meget højt i Liberal Alliance.

Så er det fru Camilla Hersom, Det Radikale Venstre, for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren, hr. Joachim B. Olsen, interesserede sig jo for frihed, fremgik det af hans ordførertale og af mange andre ordførertaler, jeg har hørt ordføreren holde. Men jeg tænker, at lige nøjagtig når vi diskuterer tobak, er der jo tale om et afhængighedsskabende stof, altså et stof, som man føler en trang til og bliver afhængig af at bruge.

Når vi nu har undersøgelser, som viser, at 70 pct. af brugerne faktisk siger, at de gerne vil holde op med at bruge det her stof, men at de af en eller anden grund ikke kan det, sandsynligvis fordi det er afhængighedsskabende, giver det så ikke anledning til i hvert fald at overveje, hvor stor reel frihed der er for den enkelte, når vi taler om rygning, og kunne det ikke give anledning til, at man sagde, at det netop er årsagen til, at man også fra samfundets side kunne overveje regulering både i form af restriktioner og i form af at hjælpe folk, der ønsker at holde op med at ryge, altså at nå dertil, at det også lykkes for dem?

Ordføreren.

Der er mange ting, der er svære i livet. Det er sådan set en del af livet. Der er også mange mennesker, der ønsker at dyrke mere motion. Det betyder ikke, at vi tvangsudskriver motion til borgerne. Jeg er udmærket godt klar over, at det er svært at holde op med at ryge, men det er ikke det samme, som at vi herindefra skal forbyde det og knægte nogle meget mere fundamentale principper.

Det forbavser mig til stadighed, hvordan Det Radikale Venstre, som jo beskriver sig selv som et socialliberalt parti, i den grad svigter sit ideologiske fundament. Det handlede sådan set om, at staten ikke skulle blande sig i, hvordan folk lever deres liv, så længe de ikke skader andre. Det var engang et princip, som mange radikale politikere holdt højt, men det er man gået væk fra, og det synes jeg er yderst beklageligt. For vi ser mere og mere, at friheden bliver knægtet af Folketinget herindefra.

Fru Camilla Hersom.

Jeg synes selvsagt ikke, at vi svigter vores ideologiske fundament, men det handler om at gå til roden af problemerne. Det synes jeg også vi gør her. Vi har at gøre med et i særklasse sundhedsskadeligt produkt, som folk oven i købet bliver afhængige af.

Men lad mig spørge om en anden ting i forhold til det her med frihed og de unge, for det er jo det, der er kernen i lovforslaget i dag. Ordføreren, hr. Joachim B. Olsen, talte om sine egne børn, og at det var ham, der havde ret til at vide, hvornår de skulle puttes i seng. Når hans børn, som er små, formoder jeg, fylder 15, 16, 17 og 18 år, vil de jo være ude af hans varetægt det meste af dagen. Er det så ikke rimeligt, at samfundet sørger for, at de ikke bliver udsat for passiv røg, og at samfundet sørger for, at de ikke bliver underlagt et socialt gruppepres på deres uddannelsesinstitution for at begynde at ryge, ved den lov, som vi indfører i dag?

Værsgo.

Joh, men igen får ordføreren det til at lyde, som om at hvis vi ikke gør noget herindefra, kommer det ikke til at ske, som om at folk derude i den virkelige verden på institutionerne ikke indfører de her ting af sig selv. Jeg ville vægte utrolig højt, når jeg skulle putte mine børn i skole, at der var en rygepolitik. Det ville jeg virkelig værdsætte at der var. Men det er ikke det samme, som at det skal trækkes ned over hovedet på dem herindefra. Så vil jeg til gengæld have friheden til at sige, at mine børn ikke skal gå i den skole, hvor der ikke er den rygepolitik, som jeg er enig i. Det er den frihed, der er. Så kunne det være, at der var nogle andre, som prioriterede nogle ting anderledes. Det tror jeg faktisk ikke, for jeg tror, at de fleste forældre ønsker, at deres børn går på en skole, hvor der er en rygepolitik, hvilket der jo også er på stort set alle skoler. Jeg er ikke bekendt med, at der er nogen, der ikke har en rygepolitik i dag.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

For et par uger siden talte jeg med min 15-årige nevø om det at ryge. Han går i folkeskolen og er for historiens skyld ikkeryger. Han kunne fortælle mig, at flere af hans jævnaldrende skolekammerater faktisk ryger på livet løs, på trods af at de hverken må ryge udendørs eller indendørs på deres skole.

Det undrede mig, og jeg spurgte, hvordan det kunne være, når der er rygeforbud. Så grinede han blot og sagde, at det er ikke det der med forbud, der får mine kammerater til at lade være med at ryge. Det er noget helt andet, for man går da bare hen et andet sted, hvis man har lyst til at ryge. Vi talte så lidt om, hvorfor børn og unge egentlig begynder at ryge, for det er jo noget stads, og med tanke på det lovforslag, som vi står med i dag, spurgte jeg ham, om det er skolelærernes rygning, der får de unge til at kaste sig over smøgerne. Igen fik han sig et godt grin, for det har at gøre med nogle helt andre ting, sagde han, herunder hvordan de unge ser på hinanden, og hvordan de tror, andre i samme aldersgruppe opfatter dem, og hvad der egentlig er gængs blandt de unge.

Nu har jeg det sådan, at jeg da allerhelst så, at de unge slet ikke begynder at ryge, og jeg er også interesseret i at knække koden, så færre unge begynder at ryge. Men jeg tror ikke, at det her lovforslag er vejen frem, for så burde vi sådan set allerede i dag opleve, at loven – den lov, vi har om røgfrie miljøer – havde medført, at stort set ingen folkeskoleelever begynder at ryge. For de må jo som sagt hverken ryge indendørs eller udendørs.

Men antallet af unge i folkeskolen, der begynder at ryge, har ikke ændret sig ret meget i løbet af de år, der er gået, siden loven blev vedtaget.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der er en klar sammenhæng mellem skolelærernes synlige rygning og elevernes risiko for at blive rygere. Men skolelærerne må jo ikke ryge udendørs på en skole for unge under 16 år, og da de unge hverken må ryge udendørs eller indendørs, må de opleve lærernes rygning ved enten selv at hoppe ind i et rygerum, eller også må det være, fordi man simpelt hen tror, at en rygekabine, der står til frit skue og er fyldt med skolelærere, der pulser på livet løs, giver de unge enormt meget lyst til at begynde at ryge.

Men denne forestilling om, at man bliver ryger af blot at kaste et blik på en rygende skolelærer, tror jeg ikke på, selv om det meget klart fremgår af bemærkningerne, hvor der står, at et totalt rygeforbud ville nedbringe andelen af daglige rygere blandt unge.

Hvad gør vi så, hvis en elev på vej til skole møder sin skolelærer rygende på en cigaret uden for skolens matrikel? Hvad gør vi i det hele taget med den virkelighed, som de unge møder uden for skolens matrikel uden for skoletiden? Det vil jo fuldstændig smadre intentionen med lovforslaget.

Derfor mener jeg, at hvis vi skal have bugt med de unges rygning, skal der altså nogle helt andre midler i brug end blot at gribe til forbud og tro, at så er den hjemme.

Lovforslaget indeholder også en lang række andre elementer som f.eks. en masse bureaukrati med skiltning af rygerum og rygekabiner, og jeg må spørge: Hvem skal tjekke op på det og sørge for, at loven bliver overholdt? Og hvem skal tjekke rygning i erhvervskøretøjer, hvor der nu på den enkelte arbejdsplads skal vedtages en rygepolitik, i forhold til at man også kun må ryge i et køretøj, hvis det er for en person ad gangen?

Vi kan tilslutte os de dele af forslaget, der vedrører kriminalforsorgen og bøder for salg af tobak, men samlet set kan vi ikke støtte forslaget, som på flere områder er en omgang symbollovgivning.

Her til sidst må jeg lige hejse flaget omkring høringsfrister, for endnu en gang har vi at gøre med en ultrakort høringsfrist. Den er kun 9 dage, og det er bare ikke godt nok.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, at rygning er noget stads, og at Det Konservative Folkeparti rigtig gerne ville knække koden eller finde koden til, hvordan man får færre rygere. De sidste ti år har Det Konservative Folkeparti haft en mageløs chance for at være med til at sætte dagsordenen, knække koden og fjerne stadset, så vi fik færre rygere.

Jeg må sige, at jeg er rigtig ked af, at Det Konservative Folkeparti forlod forhandlingerne og ikke er med. Jeg har tidligere sagt det, jeg siger det gerne igen, men jeg vil gerne spørge, om ordføreren ikke kunne prøve at forklare, hvilke andre ting der skal tages i brug, når ordføreren siger, at det er helt andre ting, der skal tages i brug. Jeg erindrer ikke, at Det Konservative Folkeparti i forhandlingssammenhænge har fremlagt andre ting, som skulle tages med. Vil ordføreren ikke gerne lige fortælle, hvilke andre ting ordføreren tænker på?

Ordføreren.

Nu handler det her forslag jo først og fremmest om forbud og om, at man ikke må ryge overhovedet på institutioner for unge over 16 år. Det er det, der er det primære sigte.

Ja, gennem tiderne er der sket ting, og man har været i gang med kampagner og ting og sager, hvor man gør sig nogle erfaringer. Men der er behov for, at vi får noget mere viden om, hvad det egentlig er, der får de unge til at ryge, for nu har vi jo prøvet med en lov om røgfrie miljøer, hvor man – heller ikke som skoleelev – hverken må ryge indendørs eller udendørs, og der burde vi nok egentlig kunne se, at de unge slet ikke ryger, når de går i folkeskolen.

Men jeg synes, det er bekymrende, når jeg så hører, at der alligevel er masser af unge, som bare løber hen et andet sted og begynder at ryge. Derfor hilser jeg de tiltag velkommen, som man har sat i gang for at prøve at finde ud af, hvad det egentlig er, der får de unge til at ryge. Nogle undersøgelser har faktisk fundet frem til, at det nok er nogle helt andre ting, som får de unge til at lade være med at ryge, end blot at udstede en masse forbud.

Flemming Møller Mortensen.

Det kan undre mig, faktisk ikke så lidt, at Det Konservative Folkepartis ordfører siger, at vi mangler viden. Det er ganske få år siden, at den daværende regerings egen Forebyggelseskommission leverede et meget, meget digert og gennemarbejdet forslag til, hvordan vi skulle forbedre folkesundheden generelt i Danmark. Noget af det, Forebyggelseskommissionen – altså den daværende regerings egen Forebyggelseskommission – sagde, var, at vi skulle kigge på tilgængeligheden. Tilgængelighed er et problem. Jo lettere tilgængelighed, jo mere bliver der røget, jo mere bliver der drukket osv. Forebyggelseskommissionen sagde også, at vi skulle hæve priserne, fordi de unge er prisfølsomme, og fordi dem, der ryger meget, er de mest prisfølsomme i vores land. Forebyggelseskommissionen sagde også, at vi skulle fjerne de små cigaretpakninger, tistykspakkerne.

Hvorfor har Det Konservative Folkeparti ikke støttet de forslag, som er kommet fra den nye regering, om at hæve prisen 3 kr. pr. pakke cigaretter og fjerne de små tistykspakker, og det nye forslag om at være med til at fjerne og reducere tilgængeligheden? Der er noget her, der slet, slet ikke matcher med det, ordføreren siger er De Konservatives holdning, og deres lyst til at frembringe ny politik til bedring af de unges sundhed.

Ordføreren.

Det er der faktisk. Det er meget klart, at vi taler om to forskellige retninger. Jeg hører ordføreren tale om forbudsretningen og troen på, at det er den eneste retning, man kan gå, hvorimod jeg taler om, at man måske også skal se på nogle andre tiltag, hvor man faktisk går ind og taler med de unge om, hvad det egentlig er, der får dem til at begynde at ryge. Man har faktisk gjort sig nogle erfaringer med, at nogle har nogle forestillinger om de andre og nogle forestillinger om, hvad det egentlig betyder, hvis de begynder at ryge.

Til det der med at hæve priserne på tobak må jeg sige, at det gjorde den forrige regering altså også. Vi er så bare uenige om, hvor grænsen er i forhold til at hæve prisen, for vi bliver også bare nødt til at være helt på det rene med, at vi lever i en global verden, hvor varer syd for grænsen nemt kan komme til København eller andre steder i landet gennem illegal handel med cigaretter. Ellers ville regeringen jo også have hævet priserne endnu mere, sådan som man egentlig gerne ville have gjort det ifølge nogle af de forslag, man er kommet med. Men man valgte alligevel at prøve at finde et andet leje, som man tror ikke giver øget grænsehandel.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.

Jeg vil gerne sige tak for den gode debat, vi har haft om det her forslag i dag. Uanset holdningerne synes jeg, det er rigtig positivt, at vi nu har brugt noget tid sammen her på at snakke om, hvad vi kan gøre for at styrke forebyggelsesindsatsen, og særligt om, hvad vi kan gøre for at beskytte børn og unge mod røg.

De forslag, som vi har debatteret her i dag, skal selvfølgelig ikke ses isoleret. De er et vigtigt element i en større og samlet forebyggelsesindsats på tobaksområdet, der skal være med til at sikre et sundere Danmark. Ud over lovforslaget her er der i den aftale, der er indgået med Enhedslisten, som også Enhedslistens ordfører var inde på, aftaler om en hjælpende hånd til rygerne, om at øge indsatsen i forlængelse af den rygestoplinje, som har rigtig god effekt i dag, om at øge viden og kendskab til det digitale rygestop og få udviklet en rygestopapplikation til alle de smarte smartphones, som mange efterhånden har. Der er en aftale om at sætte ind på europæisk plan i forhold til tobaksvaredirektivet og om, hvis det ikke er muligt at opnå et forbud imod cigaretter med smag og farve målrettet børn der, at gå den danske vej. Hele spørgsmålet om billed-id ved køb af tobak er også en del af den aftale. Ud over det har satspuljepartierne jo sammen indgået aftale om at styrke indsatsen i forhold til børn og unge og rygning. Regeringen har, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, hævet priserne og lovgivet i forhold til de små pakker. Det er alt sammen ting, der skal være med til at reducere antallet af unge, der begynder at ryge, og dermed reducere de skadelige virkninger, vi ved det har både for sundhedstilstanden og i forhold til levealderen.

Som det også fremgår af lovforslaget, er det fuldstændig afgørende vigtigt for den her regering, at vi beskytter børn og unge mod rygningens sundhedsskadelige konsekvenser, og særligt, at vi støtter den gruppe børn og unge, som ikke har de fornødne ressourcer, den viden og det netværk, der skal til for at træffe det sunde valg. Det er ud fra min opfattelse lykkedes os med lovforslaget at finde en fornuftig balance, hvor vi skaber flere røgfri miljøer, hvor vi kommer et skridt videre i vores bestræbelser på at mindske den sociale slagside, der er i forhold til unges rygning, samtidig med at loven giver mulighed for lokale løsninger der, hvor der kan være behov for det.

Jeg er naturligvis meget rede til at besvare, hvad der måtte være af spørgsmål i det kommende udvalgsarbejde. Jeg ser meget frem til et konstruktivt samarbejde med Sundhedsudvalget om det her lovforslag, og så vil jeg foranlediget af den konservative ordførers indlæg også sige, at jeg ser rigtig meget frem til, at vi får en bredere diskussion om, hvad vi kan gøre for at løfte forebyggelsen på det her område, for det her er ét skridt af flere. Mere skal komme til, og kan det lykkes os at få en bred fælles forståelse omkring nogle af de ting, der kommer fremover, ville jeg også synes, det var rigtig dejligt. Så jeg vil gerne kvittere for behandlingen her i salen i dag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.