Fremsat den 17. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om dna-registrering

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremsætte forslag til lov, der indebærer, at der på baggrund af PKU-registeret oprettes et landsdækkende dna-register. Det skal endvidere være muligt for personer, der er født før PKU-registerets oprettelse, at lade sig frivilligt registrere. Forslaget skal endvidere indeholde bestemmelser, der sikrer, at udlændinge, der tager fast ophold i Danmark, registreres i dna-registeret.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 128, folketingsåret 2010-11. Der henvises til Folketingstidende 2010-11, A, B 128 som fremsat side 1 ff. , og F, møde 86.

Formålet med indeværende forslag er at få oprettet et dna-register på baggrund af det eksisterende PKU-register, ligesom der skal være mulighed for, at personer, der blev født før PKU-registerets oprettelse, kan lade sig registrere frivilligt. Endvidere skal forslaget sikre, at alle udlændinge, der tager fast ophold i Danmark, bliver registreret i dna-registeret.

Det Centrale Dna-profil-register

Rigspolitiets dna-register blev oprettet i 2000 ved lov nr. 434 af 31. maj 2000, lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register. Dna-profil-registeret blev udvidet i 2005 med lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og retsplejeloven. I realiteten betød denne ændring, at dna-registeret blev sidestillet med fingeraftryksregisteret, således at der gælder samme regler for optagelse i begge registre. Loven er senere ændret ved L 2006-12-20 nr. 1559, L 2008-05-14 nr. 347 og L 2010-04-4 nr. 405. Fremtidige ændringer ved L 2008-06-17 nr. 479 og L 2010-06-25 nr. 715.

Registeret føres og vedligeholdes af Rigspolitiets dna- og fingeraftrykssektion. Det er Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut, der udfører dna-profil-analyserne. Ifølge Retsmedicinsk Institut blev der i 2010 foretaget 14.500 retsgenetiske undersøgelser i straffesager (http://retsmedicin.au.dk/fileadmin/www.retsmedicin.au.dk/uddannelse/forel__sningsnoter/PdfFiler/Retsgenetik-AU-1101.pdf).

Dna-profil-registeret består af en persondel og en spordel. Ifølge de seneste tilgængelige oplysninger står der i dag 56.000 personer registreret i persondelen, og omkring 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen (»56.000 er registreret i dna-registret«, Kristeligt Dagblad, den 29. januar 2010). Til sammenligning er der registreret omkring en kvart million mennesker i fingeraftryksregisteret. Politiet forventer, at der med tiden vil være registreret lige så mange i dna-registeret. Antallet af personprofiler ventes at vokse fra omkring 1.500 til et sted mellem 8.000 og 15.000 om året (»Dna - Sådan bruger politiet dna«, www.politi.dk).

Personer, der sigtes for lovovertrædelser med en strafferamme på 1½ år eller mere og for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, registreres. Bestemmelserne fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Det Centrale Dna-profil-register: »Registeret må indeholde følgende oplysninger: 1) I registerets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens § 72. 2) I registerets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse«.

I 2008 dømte Menneskerettighedsdomstolen Storbritannien for at opbevare dna-oplysninger i for lang tid. Landet havde opbevaret dna-oplysninger, fingeraftryk og celleprøver fra en 11-årig dreng som var blevet frifundet i en røverisag. De danske regler for optagelse i dna-registeret og fingeraftryksregisteret adskiller sig dog markant fra de britiske. I dansk ret er det en betingelse for optagelse af dna-profiler i registeret, at der er tale om en forbrydelse med en strafferamme på mindst 1½ års fængsel. Desuden stiller loven krav om, at den pågældende skal have været sigtet. Dette udelukker endvidere personer under den kriminelle lavalder. (Retsudvalget (2009-10), L 90 svar på spørgsmål 6).

PKU-registeret

PKU-registeret er et sundhedsregister ved Statens Serum Institut, som opbevarer blodprøver fra alle nyfødte siden 1982. Blodprøven tages, ca. en uge efter at barnet er født, og bliver brugt til at undersøge, om barnet lider af alvorlige sygdomme. I dag indeholder registeret omkring 2 millioner blodprøver.

Statens Serum Institut beskriver praksis omkring sletning i PKU-registeret på deres hjemmeside: »Ønsker man ikke prøven opbevaret i biobanken, skal pågældende meddele dette skriftligt til afsnit for Neonatal Screening, afdeling for Klinisk Biokemi og Immunologi, Statens Serum Institut. Prøven vil da blive destrueret«. (www.ssi.dk: »Den Neonatale Screenings Biobank«).

I forbindelse med tidligere debatter om oprettelse af et landsdækkende dna-register har det flere gange været anført, at man kan lave PKU-registeret om til et dna-register.

Som PKU-registeret er i dag, kan det ikke direkte anvendes som et egentligt dna-register, da politiet skal kende både navn og personnummer på den mistænkte for at få gavn af registeret, men registeret kan laves om til et egentligt dna-register. Der vil hermed på sigt samlet set være tale om en besparelse, idet registeret vil medføre hurtigere opklaring af forbrydelser, ligesom det vil forebygge kriminalitet.

I en kortere overgangsfase fra PKU-register til dna-register vil man også som borger kunne blive slettet af registeret, men herefter stoppes muligheden. Undtaget herfor er dog nyfødte, hvor forældre naturligt i en periode skal kunne afgøre, om en prøve skal slettes.

Opklaring af forbrydelser og identifikation af ofre

Dna-registeret har muliggjort opklaring af gamle forbrydelser. Flere voldtægter og andre grove forbrydelser fra slutningen af 1990'erne er opklaret, fordi nye personprofiler, der er registreret, har matchet gamle dna-spor.

Den 24. januar 2008 kunne danske medier rapportere om en person, der blev fældet i en 8 år gammel sag vedrørende et bankrøveri af sparekassen i Vipperød ved Holbæk. Den formodede røver havde i 1999 efterladt en hue og dermed også sit dna. Dna-profilen blev dengang registreret i dna-profil-registerets spordel. Manden blev i efteråret 2007 afhørt af Århus Politi i en mindre sag, hvor han afgav en dna-prøve. Et tjek i politiets dna-profil-register sammenkædede den mistænkte med den 8 år gamle røverisag (»Røver indhentet af fortiden - og sit dna«, Ekstra Bladet den 24. januar 2008).

Dna-profiler kan også bruges til at rense personer, der er sigtet for noget, de ikke har gjort. Nytårsnat 2010 blev en ung kvinde brutalt myrdet i Herning. Kort efter blev en 48-årig mand anholdt for mordet. Den anholdte sad varetægtsfængslet i ca. 3 uger, før en dna-test viste, at han ikke kunne have begået mordet. Dna-spor har efterfølgende ført til anholdelse af og dom over den skyldige gerningsmand i sagen.

I 2010 arresterede politiet den såkaldte Amagermand. Sagen drejer sig om en mand på 45 år, som boede det meste af sit liv på Amager. Han har fået en livstidsdom for en række seksualforbrydelser, der omfatter både voldtægter og drab på og omkring Amager. Disse forbrydelser fandt sted i perioden fra 1987 og frem til 2010. Forbrydelserne omfattede bl.a. et drab, der blev begået i 1990, men som hidtil har været uopklaret. Men politiet fandt et kondom med sæd i forbindelse med en voldtægt i 2010, og dette ledte politiet på sporet af sexforbryderen (»Det er Amagermanden sigtet for«, www.tv2. dk, den 7. februar 2011). Amagermanden blev den 19. december 2011 kendt skyldig i seks ud af syv anklagepunkter mod ham, og den 5. januar 2012 besluttede han sig for ikke at anke dommen. Et af de forhold, han blev kendt skyldig i, var voldtægt af en 17-årig pige på Kongelundsvej på Amager den 25. september 2010. Det var ved denne voldtægt, at politiet fandt et kondom med Amagermandens sæd tæt ved gerningsstedet.

Ovenstående sager er glimrende eksempler på, hvorledes dna-registrering kan hjælpe politiet og samtidig styrke retssikkerheden i Danmark. En meningsmåling, som analysebureauet Zapera har foretaget for gratisavisen 24timer, viser således også, at der i den danske befolkning er stor opbakning til et landsdækkende dna-register. Undersøgelsen viser, at 73 pct. af de adspurgte borgere støtter et dna-register. Formanden for foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, bakker også op om idéen: »Det er et fantastisk godt bevis-værktøj. Vi kan få naglet dem, som begår kriminalitet, og ofrene kan få retfærdighed. Og hvis der er nogle, der ubegrundet kommer i klammeri i en sag, kan de blive hurtigt frifundet.« Rigspolitiet mener også, at dna-profiler er til stor gavn i efterforskningsarbejdet. Således udtalte politimester Michael Højer som chef for politistaben: »Et dna-register er et rigtigt godt og nyttigt arbejdsredskab i efterforskningen af strafbare forhold. Jo flere, der bliver omfattet af et dna-register, jo større mulighed er der også for at få et hit«. (»Danskerne er klar til at blive registreret i dna-bank«, 24timer, den 18. februar 2010). Et dna-register som foreslået i indeværende forslag vil således med sikkerhed lette politiets arbejde.

Forhenværende drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi har også talt for et dna-register, idet han også mener, at det vil lette politiets arbejde. Han ville helst have et landsdækkende register, men han stiller sig også tilfreds med et mindre dækkende: »Jeg kunne også leve med, at for eksempel alle drengebørn, der blev født, alle mænd indtil en vis alder og alle mænd, der rejser ind i landet, var i registeret, siger han«. (»Politichef ønsker et beskåret dna-register«, www.dr.dk den 18. november 2010). Et register, der kun omfatter drengebørn, er formentligt i strid med ligestillingsloven, og derfor mener forslagsstillerne, at et register bør omfatte alle nyfødte.

Afsluttende bemærkninger

Den aktuelle sag om den såkaldte Amagermand har igen fået diskussionen om, hvad vi kan og bør gøre i forhold til dna til at blusse op. Hvis vi havde haft et nationalt dna-register, så var han formentligt blevet fanget langt tidligere.

Tænk på, hvor mange, der har gået frygtsomt rundt i Københavnsområdet, fordi de vidste, at en så farlig mand som ham var på fri fod. Tænk på, hvor mange, der har haft en mistanke til, at det måske kunne være ham eller ham i bekendtskabskredsen, der stod bag en af disse frygtelige forbrydelser. Den slags ville ikke forekomme så ofte, hvis vi takket være et dna-register fangede potentielle serieforbrydere tidligt.

Vi må heller ikke glemme, at et nationalt dna-register kan have en stor præventiv effekt. Hvis risikoen for at blive fanget via ens dna er tæt på 100 procent, vil mange potentielle forbrydere nok tænke sig om en ekstra gang, inden de kaster sig ud i kriminalitet.

Der har været røster fremme i debatten med bekymring for retssikkerheden - altså, hvis nu nogen fandt på at plante en andens dna på et gerningssted, så en uskyldig blev dømt. Til det er der at sige, at dna i sig selv jo ikke er det eneste bevis, der skal føre til domfældelse. Det er op til politiet at finde så mange beviser i en sag, som det er muligt. Men når politiet har linket en bestemt person til en forbrydelse via dna, er det jo alt andet lige noget nemmere at finde flere brikker til puslespillet.

Desuden kan et dna-register efter forslagsstillernes opfattelse også være med til at få uskyldigt mistænkte af krogen. Der var for eksempel den tragiske drabssag i Herning for cirka 2 år siden, hvor en uskyldig mand blev hængt ud som morder. Det var formentligt ikke sket, hvis vi havde haft et dna-register. Der findes også eksempler på uskyldige, der har siddet på dødsgangen i USA i årevis, indtil de er blevet renset via dna. (»Jeg overlevede dødsgangen«, www.ekstrabladet.dk den 6. april 2008).

Der er således særdeles gode grunde til at få oprettet et sådant register. Midt i fokus på de ækle og bestialske forbrydelser viser sagen om Amagermanden, hvor stor hjælp politiet har af det eksisterende register. Hvis alle danskere havde stået opført i et Dna-register, ville det næsten være umuligt for en person at begå så mange og så alvorlige forbrydelser over så lang en årrække. Forslagsstillerne opfordrer Folketingets øvrige partier til at støtte op om forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering.

(Beslutningsforslag nr. B 27)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.