Spm. nr. US 139

Tak. Jeg synes, at miljøministeren i forgårs fik et alvorligt forklaringsproblem, for i forgårs udsatte hun et løfte om, at vi fik en biodiversitetsstrategi her i det her halvår. Det er jo et løfte, som miljøministeren gav til Folketinget sidste år, at der i det her halvår af 2011 ville komme en samlet biodiversitetsstrategi, og som blev gentaget igen i et svar til Miljøudvalget i januar. Så oplever vi i forgårs, at nej, vupti, der kommer ingen biodiversitetsstrategi. I stedet laver ministeren en eller anden debat og udsender et papir om det, vi i forvejen ved om det her.

Hvorfor i alverden har ministeren slået kontra? Det er det ene forklaringsproblem, som jeg gerne vil have svar på. Det andet er: Hvorfor sender ministerens spindoktor en pressemeddelelse ud, som så får det til at se ud, som om det er et nyt, stort initiativ, ministeren tager, når realiteten bag den pressemeddelelse faktisk er, at man endnu en gang udsætter en målrettet indsats på biodiversitetsområdet?

Ministeren.

Se, det er det, jeg betragter som et udsagn, der går i retning af en vis herre, der læser biblen, når man har opfattet det store gennemarbejdede debatoplæg, som jeg offentliggjorde i mandags, på den måde. Der er ingen tvivl om, at da jeg var i Nagoya i Japan og forhandlede biodiversitetskonventionen og vi skulle løfte det op, i forhold til at EU også skulle komme med en strategi på det her område, tilkendegav jeg også, at det mener jeg også at Danmark skal gøre.

Der fik jeg til at starte med melding om, at der ville gå lang tid, før EU ville komme med den strategi. Det ændrede sig i løbet af foråret, og derfor kom meldingen om, at EU faktisk var lige på trapperne med en EU-biodiversitetsstrategi. Den EU-biodiversitetsstrategi er mig bekendt udkommet – jeg mener, det var i går, eller også var det i formiddags. Det at begynde at sætte sig og lave den danske strategi lige oven i, at vi faktisk allerede så hurtigt fik EU's biodiversitetsstrategi, var jo det, der var baggrunden for, at jeg siger, at nu starter jeg med trin et i det, der er den danske strategi, og det er at få lavet det her store debatoplæg om biodiversitet.

For mig er det meget afgørende, at hele diskussionen om biodiversitet og om at få stoppet tilbagegangen i biodiversitet bliver foldet bredt ud. Når jeg siger »bredt ud«, handler det altså om at få gjort biodiversitet til en folkesag. Derfor er et debatoplæg et meget, meget vigtigt første skridt i det, der også skal blive en dansk strategi. Så i stedet for at være trist over, at overskriften ikke hedder en strategi, men derimod et trin et, som er et debatoplæg, vil jeg da håbe på, at man kunne glæde sig over alle de utrolig nyttige, vigtige oplysninger, der er i det, og i øvrigt alle de initiativer, der netop er i debatoplægget for at få bredt det her ud for at få alle danskere til rent faktisk at interessere sig for, at vi skal have stoppet tilbagegangen i naturen, ikke kun i Danmark, men globalt set.

Hr. Steen Gade.

Når jeg synes, at ministeren fortsat har et forklaringsproblem, er det jo, fordi ministeren i et helt år har sagt, at det var hendes vigtigste sag, og hun har lovet, at der skulle fremlægges en strategi. En strategi betyder, at man kan læse, hvad regeringen vil, hvad der skal ske fremadrettet, at der ligger en plan. Og det er jo det, ministeren lader være med at komme med. Det ville da være langt bedre, om man nu havde en strategi, som indebar, at man sammen med befolkningen kunne diskutere, hvad der skal gøres ved det.

Jeg tror, at rigtig mange har haft og stadig har viden om problemerne. Der er sådan set ikke noget nyt under solen; det eneste nye, som vi heldigvis har fået slået fast, er jo, at Anders Fogh Rasmussen havde totalt uret, da han sagde, at ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere, for det er jo lige præcis det, der er sket.

Så jeg synes ikke, ministeren svarer – jeg synes, hun svarer udenom. Jeg synes også, hun forsvarer noget af det, som jeg i hvert fald tillader mig at opfatte som spin, nemlig at man laver en udsættelse og ikke skriver et eneste ord i sin pressemeddelelse om, at man tidligere har lovet at komme med en strategi.

Ministeren.

Jeg synes, det er et udtryk for en fantastisk fantasi, når hr. Steen Gade vil have det her til at fremstå som et eller andet spinnummer. Jeg mener vitterlig stadig, at hele diskussionen om biodiversitet og mangfoldighed i naturen absolut er et af de vigtigste punkter i enhver miljøministers arbejdsportefølje.

Derfor synes jeg virkelig, det er at nedgøre det vigtige stykke arbejde, der ligger i som første trin i en strategi bl.a at få en god og bred debat. Jeg må desværre konstatere, at jeg ikke tror, at alle danskere pr. definition ved, at biodiversitet drejer sig om mangfoldighed og nogle arter, der er truet. Det tror jeg ganske enkelt ikke at hver enkelt dansker er vidende om, og hvis ikke man er vidende om det, hvordan skal man så interessere sig for det, hvordan skal man så medvirke til rent faktisk også aktivt selv at kunne hjælpe til at få stoppet tilbagegangen?

For der er jo masser af ting, man også kan gøre hjemme i sin have, hvis man har en sådan; der er også masser af ting, man kan gøre med hensyn til at være en opmærksom borger, der indberetter, hvis man ser invasive arter osv.

Så jeg synes, det er mærkværdigt, at SF ikke er positive over for det her vigtige debatoplæg, hvor der ligger masser af vigtige elementer og i øvrigt også masser af forklaringer på, hvad det er, vi gør, hvilket jo vil kunne være med til at vende udviklingen.

Hr. Steen Gade.

Altså, det er ikke mig, der er imod, at der kommer en debat, tværtimod. Det er heller ikke mig, der er imod, at man involverer folk. Men det er da let at involvere folk i noget, man vil gøre, så de kan forholde sig til det, og så vi kan få en ordentlig diskussion om det.

Så vil jeg bare minde ministeren om, at det, hun nu siger, når hun tager afstand fra det, jeg siger, er det modsatte af det, hun sagde i november 2010, og af det, hun sagde i januar 2011.

Ministeren.

Det er på ingen måde det modsatte. Jeg bekræfter, at biodiversitet er, hvis ikke den vigtigste dagsorden, så i hvert fald blandt de vigtigste dagsordener overhovedet, også på mit skrivebord.

Tilbage for mange år siden indgik man en aftale om, at man nu skulle have stoppet tilbagegangen i naturens mangfoldighed, og at det skulle lykkes i 2010, og så stod man i 2010 og kunne konstatere globalt set, at det ikke var lykkedes. Så deltog jeg jo selv i forhandlingerne i Nagoya i 2010, hvor vi altså fik sat os nye mål. Og noget af det, jeg gjorde som dansk forhandler, var jo netop at insistere på, at vi arbejder med målbare delmål, at det ikke kan nytte noget, at man bare udskyder målsætningen og siger, at vi skal stoppe tilbagegangen i 2020, men ikke noget om, hvordan.

Det er jo sådan set også det, der indgår som elementer i hele det her debatoplæg. Det er stenene på vejen, det er skridtene i retning mod at få stoppet tilbagegangen.

Jeg synes, det er mærkværdigt, at hr. Steen Gade kritiserer, at jeg kommer med et debatoplæg, og nærmest efterlyser, om der dog ikke bare kunne være kommet en strategi, så vi kunne gøre, som der stod i den, frem for at jeg netop inviterer til den her umådelig vigtige debat og bidrager til, at vi får foldet det her ud.

Tak til hr. Steen Gade. Den eneste grund til, at jeg er lidt langmodig med taletiden, er, at der er tid til, at alle kan stille spørgsmål og få svar på dem uden at blive afkortet.

Men nu er det hr. Per Clausen, der har muligheden for at stille spørgsmål til miljøministeren. Værsgo.