Spm. nr. S 558

18) Til socialministeren af:

Maja Panduro (S):

Hvorledes vil regeringen tvinge »privat hjemmepleje i mindst ét område af kommunen« igennem i samtlige landets kommuner, jf. artikel på jp.dk den 25. november 2010, »Private plejehjem med ekstra service«?

Fru Maja Panduro for at fremføre spørgsmålet.

Ja, og man kan måske endda også få svar på spørgsmålet fra før, men det vil vise sig.

Spørgsmål her lyder: Hvorledes vil regeringen tvinge »privat hjemmepleje i mindst ét område i alle kommuner« igennem i samtlige landets kommuner, jf. artikel på jp.dk den 25. november 2010, og artiklen hedder »Private plejehjem med ekstra service«?

Ministeren.

Regeringen har med indførelse af frit valg af hjemmehjælp sørget for, at ældre borgere i dag har ret til selv at vælge, hvem de ønsker, der skal levere hjælpen i deres hjem. Det har givet borgerne øget selvbestemmelse, og det har skabt et marked med flere forskellige leverandører, der alle har en stærk tilskyndelse til at stramme sig an og levere den kvalitet, som de ældre efterspørger.

Regeringen ønsker nu at gå skridtet videre og sikre, at der også skabes konkurrence om prisen på hjemmehjælpsområdet. Derfor foreslår vi i et oplæg til Vækstforum, at det gøres obligatorisk for kommunerne at foretage distriktsopdeling, og at kommunerne i mindst et distrikt vil kunne anvende udbud. Det skal sikre, at opgaven løses bedst og billigst. Den private leverandør, der vinder udbuddet, træder i stedet for kommunen som hovedleverandør, men også andre private leverandører, der kan levere til den fastsatte udbudspris, får mulighed for det.

I den øvrige del af kommunen kan borgerne frit vælge mellem den kommunale leverandør og godkendte private leverandører, og her får kommunen mulighed for at afregne private leverandører med udgangspunkt i prisen fra udbuddet. Det fritager kommunerne fra at skulle lave de årlige prisberegninger og dermed for en væsentlig administrativ byrde. Samtidig bevarer kommunen den kommunale leverandørvirksomhed og dermed også forsyningssikkerheden.

Regeringen vil naturligvis drøfte forslaget med KL, og vi håber, at forslaget på længere sigt vil betyde, at der kommer flere private leverandører på markedet og dermed også flere valgmuligheder for borgerne.

Fru Maja Panduro.

Så det er altså rigtigt forstået, at man vil tvinge kommunerne til i mindst et distrikt at overlade opgaven til en privat leverandør, uanset om den private leverandør, der eventuelt måtte byde sig til, tilbyder noget dyrere og dårligere end det, som kommunen selv kan levere. Jeg synes, der er grund til bekymring, når vi jo hører og ved fra en undersøgelse blandt landets kommunaldirektører, at 93 pct. har oplevet, at der har været manglende interesse fra kompetente private leverandører, faktisk særlig inden for plejeområdet.

Jeg synes ikke, ministeren fik svaret på, hvordan man har tænkt sig at tvinge det her igennem. Hvad nu hvis de i nogle kommuner oplever, at der ikke er en privat leverandør, som vil byde ind på sådan en opgave i et distrikt? Hvad hvis der måske nok er leverandører, men det er leverandører, som helt tydeligt er både væsentlig dyrere og væsentlig dårligere end kommunens eget tilbud?

En anden grund til bekymring er jo, at FOA forrige år lavede en undersøgelse, som sådan set viste, at de kommuner, der havde en høj grad af konkurrenceudsættelse inden for det sociale område, ikke nødvendigvis var billigere end de andre kommuner. Faktisk virkede det, som om kommuner med højere grad af konkurrenceudsættelse havde højere udgifter på området. Men det her handler åbenbart mindre om pris, end det handler om ideologi, for hvis det udelukkende handlede om pris, så burde man jo igen lade kommunen konkurrere med frem for simpelt hen at sige, at i det her område må kommunen bare ikke spille nogen rolle, uanset hvor dygtige de er i kommunen, uanset hvor billigt de kan løse den her opgave, må de ikke være med, det er kun de private.

Ministeren.

Jeg kan godt høre, at spørgeren ikke har så meget begreb om udbud, for selvfølgelig sørger man for, dels at man får en god kvalitet, dels at man udbyder og har mulighed for at kunne vælge til de rigtige priser. Der kommer det jo an på, hvordan man strikker udbuddet sammen, og der skal man selvfølgelig sørge for, at man laver et godt udbud, hvor der leves op til de to kriterier i fuldt flor.

Med hensyn til om man så får noget, der er både dyrt og dårligt, er der jo muligheder for, at man kan sige: Nej, den går ikke. Selvfølgelig vil der være det. Man skal da ikke begynde at lave noget, der er meget, meget dyrere end det, som kommunen egentlig kunne i forvejen. Det er da meget mere vigtigt, at vi går ind og ser på, om vi egentlig får tingene til den rigtige pris, og det er jo det, vi gerne vil med det her.

Vi vil gerne have noget mere konkurrence, vi vil gerne se, om vi får tingene til den rigtige pris, og om vi ikke også kan være med til at udvikle området med den fordel, der er ved at kunne få en bedre kvalitet på området. Og jeg er sikker på, at der vil være rigtig mange, der gerne vil byde ind på de distrikter, hvor der kommer til at være et udbud, så jeg er ikke bekymret for, at der skulle være nogen områder, hvor der ikke er nogen der vil byde ind.

Fru Maja Panduro.

Ministeren siger, at jeg ikke har så meget begreb om udbud. Men jeg kan være bekymret for, om ministeren har særlig meget begreb om virkeligheden. Når nu vi hører fra 93 pct. af landets kommunaldirektører, at de har svært ved at få vakt interessen hos de private leverandører, og at det er svært at finde kompetente private leverandører, så synes jeg da nok, der er grund til bekymring, uanset hvor meget begreb ministeren måtte mene jeg har om udbud eller ej – 93 pct. af vores kommunaldirektører mener, at det her vil være et problem, men det kan være, at de heller ikke har begreb om udbud.

Jeg er meget interesseret i, når ministeren siger, at der selvfølgelig vil være mulighed for at sige nej, hvis man får for få eller for dårlige tilbud, at høre lidt nærmere om, hvad kriterierne kommer til at være for, at en kommune har mulighed for at sige nej til at have et distrikt, som kun er privat. Hvilke dispensationsmuligheder vil der være der, som er det, som ministeren nu åbner op for?

Så er det ministeren.

Jeg åbner såmænd ikke op for andet end det, der plejer at være sund fornuft, når man laver en udbudsforretning, og hvis det viser sig, at de leverandører, der byder ind på opgaven, kommer med et tilbud, som ikke er ordentligt, og som er alt, alt for dyrt, har man mulighed for at kunne annullere det udbud og lade udbuddet gå om. Sådan er det faktisk også i dag på en lang, lang række områder.

Spørgeren bliver ved med at fremhæve de der 93 pct., der siger, at der ikke er nogen interesse for det. Jamen det er måske, fordi den måde, som tingene er struktureret på i dag, gør, at det ikke er muligt at få den der interesse, fordi det simpelt hen ikke kan betale sig. Det, jeg tænker på her, er f.eks. inden for den personlige pleje, hvor det egentlig ikke har haft den store udbredelse endnu med frit valg. Og det er, fordi det er vigtigt, når man skal ind med personlig pleje, at man har kendskab til, hvor mange man skal levere den her personlige pleje til. Det vil man få, hvis man går ind og får lavet et udbud, for så får man en meget mere klar fornemmelse af, hvor mange personer det egentlig drejer sig om, som man skal levere personlig pleje til, altså hvor stort området egentlig er, og det gør, at det bliver meget mere attraktivt.

Det her er en model, som vil være med til, at der er flere private, der vil gå ind og byde på området, for lige pludselig har de mulighed for, at de også kan få det til at løbe rundt. Det har de ikke kunnet med den måde, som det har kørt på førhen i nogle områder; i andre områder kan det godt løbe rundt, fordi der er en stor befolkningstæthed. Men det her er en rigtig god måde at gøre det på, og det er nogle erfaringer, man også har fra andre lande, hvor man slet ikke er så bange for at lade private komme ind, som f.eks. Sverige.

Fru Maja Panduro.

Igen kan vi altså se, at det, regeringen forsøger på, er ligesom på sundhedsområdet kunstigt at gøde et eller andet privat marked, fordi man synes, at privat i sig selv er godt.

Ministeren kommer ikke rigtig nærmere ind på det her med, hvilke kriterier der skulle kunne være for, at en kommune kunne slippe for de her nye krav om, at man skal have et distrikt, hvor der kun er private. Ministeren siger bare, at det er klart, at hvis det ikke er ordentligt, og hvis det er alt, alt for dyrt, kan man lade udbuddet gå om. Så kunne jeg godt tænke mig, at ministeren svarede på, hvor mange gange udbuddet så skal kunne gå om. Jeg går ud fra, at kommunen så selv skal løse opgaven i mellemtiden.

En anden ting, jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, er: Med hensyn til leveringssikkerheden har ministeren jo selv forklaret i nogle af de artikler, der har været om det her, at det ikke er noget problem, for vi har jo hele tiden kommunen stående klar til at tage over, men vil det sige, at kommunerne skal have en overkapacitet, sådan at de er klar til at skride ind? Og vil det ikke i den grad blive dyrere for kommunerne? Hvorfor er det i det hele taget sådan, at kommunerne ikke må være med? Hvorfor må de ikke konkurrere?

Formanden for FOA opfatter jo sådan set det her som et mistillidsvotum og som en mistænkeliggørelse af de offentligt ansatte. Han spørger: Hvorfor er det, vi skal trues med udbudspligt, konkurrenceudsættelse og privatisering, som vi objektivt ved fører til ringere arbejdsmiljø? Hvorfor må de offentligt ansatte, der gør det godt, ikke byde ind i den konkurrence, som regeringen mener er så vigtig. Han siger også: De offentligt ansatte og offentlige ledere i landets kommuner må jo ellers formodes at besidde den største ekspertise på det her område, som nu skal ideologiseres. Altså, hvordan kan man slippe for de her krav? Hvorfor må de offentlige ikke være med, og skal det offentlige have sådan et eller andet stort nødberedskab stående, hvis den private leverandør ikke kan leve op til at løse sine opgaver?

Ministeren.

Jeg synes i høj grad, der bliver talt ideologi fra spørgerens side, og jeg troede ellers, Socialdemokraterne var kommet længere i forhold til det, f.eks. med private skoler og privathospitaler osv. Men jeg kan også godt se, at Socialdemokraterne jo skal til at levere noget til Socialistisk Folkeparti i forhold til det med privathospitalerne, og de har sagt, at inden for 10 år er det slut med dem. Så jeg kan godt se, at det, vi egentlig ser nu, er, at nu viser Socialdemokraterne deres sande ansigt, altså at de bestemt ikke bryder sig om noget, der er privat.

Nogle af de ting, som jeg fremhæver i forhold til udbud, er nogle ting, som også eksisterer i dag, altså at man selvfølgelig skal have et udbud, der går reelt for sig. Og hvis det viser sig, at man ikke får nogle rigtige og ordentlige bud, må man jo lade udbuddet gå om eller annullere det. Man kan jo så også lære af de andre kommuner og se, hvordan de kan køre nogle ganske glimrende udbud igennem.

Med hensyn til om man kan slippe for et distrikt, vil jeg sige: Nej, hvis vi ikke kan få gennemført det her forslag, skal man lave et udbud i et distrikt, som svarer til sådan cirka 20 pct. af, hvad der egentlig er af samlet kapacitet i hele kommunen. Så der er rig mulighed for, at kommunen også har mulighed for at kunne levere praktisk hjælp og personlig pleje – og det gælder kun det, det er ikke noget med private plejehjem her.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til socialministeren af hr. Peter Westermann.