Jeg ved ikke rigtig, om ministeren ikke hørte, hvad jeg sagde, eller om hun med vilje lod, som om hun ikke hørte det.
Jeg startede jo netop med at sige, at Socialdemokraterne sådan set gerne vil styrke konkurrencen på området, netop ved at vi også kunne lade kommunerne tilbyde tilkøbsydelser.
Jeg synes stadig væk, det klinger noget hult med valgmuligheder og fri konkurrence, når man jo fra regeringens side bliver ved med at blokere for, at kommunerne også kan få lov til at tilbyde tilkøbsydelser.
Vi ved, at en af hovedårsagerne, som de ældre angiver, når de skal forklare, hvorfor de har valgt et privat tilbud, netop er, at de kan få tilkøbsydelser, og fordi man jo – og det kan jeg godt forstå – som ældre ikke bryder sig om, at man skal have folk fra mange forskellige steder til at komme i sit hjem eller på det plejehjem, hvor man bor.
Så er det rarere at få hele ydelsen fra det samme sted.
Hvorfor er det, man ikke vil være med til også at lade kommunerne gøre det?
Det virker jo, som om det her bare er endnu en del af det korstog, vi oplever fra regeringens side, hvor det private bare pr.
definition er bedre.
Vi har jo set på sygehusområdet, hvordan det gik.
Privathospitalerne kan sidde og skumme fløden ved at sige nej til besværlige patienter.
De behøver ikke engang rydde op efter sig selv, hvis de har lavet en fejloperation, og de, der har råd til at få en fornem ensengsstue, får det, mens de, der ikke har råd til det, kommer bagest i køen.
Vil ministeren ikke fortælle mig, om de her private plejehjem får mulighed for at sige nej til særlig plejekrævende ældre?
Får man mulighed for at sige nej, hvis det f.eks.
er en person, som har brug for megen pleje og mange bleskift og har mange liggesår, der skal plejes osv.?
Kan man afvise en sådan borger?