Spm. nr. S 1349

6) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Jonas Dahl (SF):

Finder ministeren anledning til ændringer af regeringens sundhedspolitik på baggrund af undersøgelsen »Den nationale sundhedsprofil 2010«, der bl.a. peger på de store forskelle i sundhed mellem højt- og lavtuddannede, og at »springet mellem dem, der er sunde og lever godt og længe, og dem der ikke gør, bliver stadig større«?

Hr. Jonas Dahl for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Finder ministeren anledning til ændringer af regeringens sundhedspolitik på baggrund af undersøgelsen »Den nationale sundhedsprofil 2010«, der bl.a. peger på de store forskelle i sundhed mellem højt- og lavtuddannede, og at »springet mellem dem, der er sunde og lever godt og længe, og dem der ikke gør, bliver stadig større«?

Ministeren.

Jeg vil godt starte med at fortælle lidt om regeringens politik og de initiativer, som vi har iværksat. Vi baserer os i høj grad på, at det er bedst, at initiativerne kommer nedefra i stedet for at blive dikteret ovenfra. Det er det, hr. Møller Mortensen ikke vil acceptere, men det er altså det, der er regeringens udgangspunkt.

Med kommunalreformen skabte regeringen nye og stærke enheder. De udgør et bæredygtigt fundament for at styrke et kommunalt selvstyre, hvor kommuner og regioner har større handlefrihed til lokalt at tilrettelægge opgavevaretagelsen på en bedre og mere sammenhængende måde. Samtidig har regeringen også sikret, at det kan betale sig for kommunerne at tænke forebyggelse og sundhedsfremme ind i de borgernære tilbud på daginstitutionsområdet, på skoleområdet, i ældreplejen m.v.

På grund af den kommunale medfinansiering sparer kommunerne i dag penge, hver gang de forebygger en uhensigtsmæssig sygehusindlæggelse, og den besparelse vil vi jo som bekendt øge kraftigt med et lovforslag, som er på vej, og hvorved incitamentet for kommunerne bliver endnu mere rigtigt og drivende i forhold til i dag.

Med sundhedsprofilerne har vi fået et glimrende værktøj, som bidrager med viden om sundhedstilstanden i de enkelte kommuner og regioner og på tværs af landet. Det giver et rigtig godt fundament for, at forebyggelsesindsatsen kan bygge på viden om, hvad der virker. Den enkelte kommune kan f.eks. se, hvor mange rygere der er, om det især er de unge, om rygestopkurserne har hjulpet, og om det hjælper at lave cykelstier og få børnene ud af skolebusserne. Kommunerne og regionerne kan sammenligne sig med hinanden. Ved at se på dem, der gør det godt, og som de ved ligner dem selv, kan de blive inspireret til selv at gøre det bedre.

Sundhedsprofilerne vil fremadrettet kunne bruges til at evaluere effekten af forskellige indsatser. Sundhedsprofilerne er altså et glimrende værktøj både til at skabe øget fokus på forebyggelse og sundhed og til at sikre mere målrettede indsatser, der virker. Samtidig kan sundhedsprofilerne være med til at bakke op om et større kommunalt ansvar, et ansvar, som vi, som jeg nævnte før, gerne vil styrke med en større kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg ved ikke, om jeg skal sige tak, eller om det var svaret til hr. Flemming Møller Mortensen, ministeren indledte med, men nu er det et andet spørgsmål, vi er ved, det håber jeg at ministeren er med på.

Jeg vil gerne tage fat i det, som ministeren ikke siger, nemlig at forskellen i levetid mellem de 25 pct. i højindtægtsgruppen og de 25 pct. i lavindtægtsgrupperne i det her land er forøget dramatisk fra 1987 til 2009. I 1987 var der en forskel på 5½ år, mens der i 2009 var over 10 års forskel på, om man er i højindtægtsgruppen eller i lavindtægtsgruppen. Det vil sige, at forskellene i det her land er vokset markant både under den tidligere og den nuværende regering.

Der er vel et fælles nationalt ansvar for netop at sikre, at man ikke kan se frem til et kortere liv, bare fordi man er i en lavindtægtsgruppe, hvor folk lever 10 år kortere – hvor godt det er, skal vi ikke gøre os til dommere over. Men det er dog interessant, at man lever 10 år kortere, fordi man befinder sig i den laveste løngruppe i det her land.

Alligevel siger ministeren, at initiativerne skal komme nedefra, at initiativerne skal komme fra kommunerne – jeg hører næsten ministeren sige, at det sådan set også er kommunerne, der må sætte mål. Jeg synes, det er en smule uambitiøst, at landets sundhedsminister ikke har nogen som helst ambitioner om at indsnævre den forskel i levetid, der er mellem rig og fattig, ved at se på, hvordan vi øger sundheden for alle danskere. Der har ministeren ikke sat et eneste mål, udover at det må være noget, der kommer nedefra. Men ministeren er jo trods alt minister for sundhedsområdet, og det ville vel være rimeligt, at man som sundhedsminister faktisk også havde nogle ambitioner og mål om at flytte sundheden i en positiv retning.

Jeg vil egentlig gerne lige slutte af med at sige, at vi fra SF’s side anerkender, at der også er et politisk ansvar, og vi mener sådan set, at vi skal sætte nogle politiske mål, så vi netop får indsnævret denne forskel i middellevetid mellem rig og fattig. Det er for mig at se helt uacceptabelt, at man også bliver straffet på levetiden, bare fordi man har et lavindkomstjob, og fordi der simpelt hen ikke bliver satset nok på forebyggelse.

Vedkender ministeren sig, at der er et politisk ansvar, også hos regeringen?

Ministeren.

Selvfølgelig gør jeg det, og jeg er i øvrigt enig i langt det meste, hr. Jonas Dahl lige har sagt. Det er glædeligt, at der er fremgang i levetid og sundhed for alle befolkningsgrupper, men det er jo meget tankevækkende, at den velbjærgede del af befolkningen løber fra den resterende del af befolkningen og øger levetiden og sundheden langt mere. Det var noget, som vi i den meget omtalte sundhedsprioriteringsdebat ude i Radiohusets Koncertsal for et par uger siden alle satte øverst på listen eller i hvert fald som et af de allerøverste punkter, nemlig større lighed i sundhed. Det er en af de vigtigste udfordringer overhovedet, og det betyder, at vi skal fokusere vores kampagner mere, end vi har gjort hidtil – rygestopkampagner, kostkampagner, kampagner rettet mod skoler osv. Vi skal fokusere på de egne og på de befolkningsgrupper, som har mest behov for det. Det vil disse sundhedsprofiler, som vi begge er optaget af, jo hjælpe med, for her kan man sammenligne kommunen med nabokommunen og med andre kommuner i samme situation, og man kan se over tid, om kampagner har virket.

Hr. Jonas Dahl.

Jamen jeg synes, det er glædeligt, at ministeren også vil diskutere prioritering og netop fokusering af forebyggelsesindsatsen og ikke mindst af sundhedsdiskussionen rent generelt. Jeg er også glad for, at sundhedsministeren, selv om det er en borgerlig sundhedsminister, sådan set anerkender, at vi er i en situation, hvor vi skal have større lighed i sundhedsvæsenet. Det er for mig at se magtpåliggende, at vi faktisk får indsnævret den forskel, der er mellem højindtægtsgrupperne og lavindtægtsgrupperne, med hensyn til hvor lang tid man kan regne med at være på den her klode.

Men vil ministeren så ikke også medgive, at nogle af de virkningsmuligheder, vi rent faktisk har at tage fat i i værktøjskassen, jo netop også er en fokuseret indsats inden for forebyggelse, hvor vi øger indsatsen på forebyggelse og ikke udelukkende lader den finansiere over satspuljen, hvilket stort set er det, regeringen har gjort, og hvor vi også ser på nogle af de erfaringer, man har gjort i andre lande? Hvad er det, der virker? Det kunne bl.a. være at øge afgiften på cigaretter, hvor prisen i dag for en pakke cigaretter, hvis man korrigerer for pris- og lønudviklingen, faktisk er lavere, end da regeringen trådte til. Det er vel den forkerte vej at bevæge udviklingen, hvis man faktisk har ambitioner om at satse på forebyggelse og indsnævre de forskelle, der er i sundhedsvæsenet i dag.

Så vil jeg bare høre, om ministeren ikke også her vil lægge på bordet, hvad det er for nogle mål, regeringen har, i forbindelse med at indsnævre den her forskel i sundhed eller uligheden i sundhed.

Ministeren.

Jeg vil hellere fortælle, hvad vi vil gøre, frem for hvad vi vil forudse at vores handlinger vil give af resultater, for det kan ingen forudse. Forebyggelsespolitikken består jo bl.a. af, at vi har en afgiftsstruktur, som lægger afgifter på noget af det mest usunde – cigaretter, spiritus, hedvin, fedt. På de felter er afgifterne sat op, og vi har indført et forbud: Hvis man er under 18 år, kan man hverken købe spiritus, hedvin eller Panodil, og man kan heller ikke købe cigaretter. Så vi er også gået forbudsvejen. Rygestopkurserne har tilsyneladende haft en effekt, i det hele taget har rygepolitikken haft en effekt.

Det, som vi så nu må lære, er at målrette kampagnerne og indsatsen imod præcis de grupper, som både hr. Dahl og jeg er bekymrede for, nemlig dem, som halter bagud i forhold til befolkningsgennemsnittet, når det gælder sundhed.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg vil afslutningsvis bare høre, om ministeren ikke også vil svare på, om afgifterne på cigaretter og alkohol er blevet sat op, hvis man pris- og løntalsregulerer i forhold til det niveau, der var, da regeringen trådte til i 2001.

Så vil jeg også bare høre, om ministeren ikke kan bekræfte, at man i dag kan købe Panodil i supermarkeder og i øvrigt alle mulige andre steder, hvad man ikke kunne for i hvert fald 20 år siden, og man kunne heller ikke for 10 år siden, hvis jeg ikke husker helt forkert.

Det, jeg mener er vigtigt – og det er noget af det, som SF gerne vil sætte fokus på – er faktisk også, at vi får nogle ambitioner om, at vi får indsnævret den her forskel. En ting er forebyggelsespolitikken, men vi bliver også nødt til at forpligte kommunerne ud over at sige, som ministeren indledte med at sige, at de her initiativer skal komme nedefra. Jeg er enig i, at vi, hvis der er gode initiativer nedefra, skal benytte os af dem. Men vi må som ansvarlige politikere faktisk også sætte os nogle mål og have nogle ambitioner om, at vi får sikret, at danskerne har en bedre middellevetid. I dag ligger Danmark og konkurrerer med lande som Albanien i forhold til middellevetiden.

Hvis man bor i Københavnsområdet eller på Lolland-Falster, kan man regne med, at man også har en markant lavere levetid, end hvis man bor andre steder. Derudover skal man oven i købet, hvis man er i en af lavindtægtsgrupperne, også trække 10 år fra. Det er vel uacceptabelt, at der er blevet så markant store forskelle i den gennemsnitlige levetid Danmark i dag. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Forskellene er provokerende og uacceptable. Det er derfor, jeg siger, at alt det, vi gør, skal vi i fremtiden i højere grad målrette mod de grupper, som har mest behov for det. Og de nye sundhedsprofiler, hvor man kan se, hvordan det går i hver enkelt kommune, inden for hver enkelt befolkningsgruppe, giver os et hidtil ukendt redskab for at målrette indsatsen.

Så kan jeg bare konstatere, at afgifterne altså er sat op. Man kan altid diskutere, om de skal sættes endnu mere op, og jeg tvivler ikke på, at S og SF gerne vil sætte afgifterne kæmpehøjt op. Så skal de bare lige huske at tænke på grænsehandelen også. Men det er en anden diskussion.

Det er blevet forbudt for under 18-årige at købe Panodil. Man kan så diskutere, om man skal have recept på Panodil. Det mener jeg er at umyndiggøre hele befolkningen, og jeg er ikke sikker på, at det har nogen som helst effekt.

Men lad os diskutere det alt sammen, bare vi nu ikke gør hele samfundet til en fangelejr, havde jeg nær sagt, altså til et formyndersamfund, hvor borgerne ikke kan tage vare på noget som helst selv. For vejen frem er at få borgerne til at tage et ansvar.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af hr. Jonas Dahl.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)