Spm. nr. S 1348

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen (S):

Hvad er ministerens holdning til, at hver fjerde 15-årige dreng på hverdage bruger over 4 timer på tv og 4 timer på computerspil, hvilket fører til øget risiko for fedme og diabetes?

Spm. nr. S 1348

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen (S):

Hvad er ministerens holdning til, at hver fjerde 15-årige dreng på hverdage bruger over 4 timer på tv og 4 timer på computerspil, hvilket fører til øget risiko for fedme og diabetes?

Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen med spørgsmålet.

Mange tak. Hvad er ministerens holdning til, at hver fjerde 15-årige dreng på hverdage bruger over 4 timer på tv og 4 timer på computerspil, hvilket fører til øget risiko for fedme og diabetes?

Det svarer ministeren på.

Jamen jeg har da tænkt mig at ringe på mobiltelefonen til hver eneste uvorn ung, som kunne drømme om at sidde så længe ved en computer. Sådan kunne jeg svare, men det gør jeg selvfølgelig ikke, for hverken spørgeren eller jeg kan altså styre, hvad børn gør bag hjemmets fire vægge, om de bager boller, spiller matador eller sidder ved deres computer. Der er altså grænser for, hvad vi i sundhedens navn kan foretage af indgreb i borgernes liv.

Det, det handler om, er jo ganske det samme, som vi gentagne gange har talt om i spørgetiden, nemlig at vi får børnene ud af busserne og op på cyklerne, får givet dem mindst 1 times motion om dagen, får dem til at spise sundt, får dem til at løbe og dyrke sport osv. Det er jo ikke sådan, at det går baglæns, men det går ikke hurtigt nok fremad. Det er fuldstændig sandt. Der er for mange børn, der er overvægtige, og der er især i visse befolkningsgrupper for mange, der lever rigtig usundt.

Det har vi talt om gentagne gange, og det vender vi jo også tilbage til, nemlig denne ulighed i sundhed, hvor størstedelen af befolkningen i virkeligheden bliver sundere og sundere og lever længere og længere, men så er der altså en tung ende, som også bliver sundere og sundere, men i betydelig langsommere tempo, og derved får vi øget ulighed i sundhed. Det er et problem.

De nye sundhedsprofiler, som vi præsenterede for lige 1 uge siden, er alle tiders værktøj for kommunerne, så de kan se, hvad der virker, og de kan sammenligne sig selv med andre kommuner. Så jeg synes, det er en glædens tid, når det gælder forebyggelse, efter at vi har fået dette redskab, nemlig sundhedsprofilerne, men det vender vi jo tilbage til.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Overskriften i Berlingske Tidende den 11. marts var »Drenge stener foran computer og TV«. Det er ud fra en skolebørnsundersøgelse, som er lavet i 2010, og ministeren og jeg får givetvis rig lejlighed til at forholde os til detaljerne engang i april, når undersøgelsen bliver fremlagt. Det, der i hvert fald er meldt ud nu, er, at unge ser tv, som de gjorde for 8 år siden, men det, der er det helt nye, er, at de også bruger kolossalt meget tid foran computeren. Jeg ved godt, at den også bliver brugt i skolesammenhæng, altså i en læringssammenhæng, men hvorom alting er, bruger altså en tredjedel af alle 15-årige mindst 4 timer på det. Og for de 11-årige er det en femtedel. Pigerne bruger væsentlig mindre tid på det. Professor Bjørn Holstein fra Syddansk Universitet siger, at en fjerdedel af de unge sidder så lang tid foran tv’et og computeren, at det giver sundhedsproblemer. De får for lidt nattesøvn, de får alt for meget fastfood, de får alt for lidt almindelig god kost og frugt, når de har den adfærd.

Jeg har jo mange gange hørt fra sundhedsministeren, at det her er et spørgsmål om at drage nogen til ansvar et eller andet sted. Jeg vil bare spørge ministeren: Vælger børn selv at blive overvægtige? Er det udtryk for børns reelle muligheder for at vælge konsekvenser til eller fra, når vi – som ministeren også siger her – ser, at alt for mange børn er overvægtige, at alt for mange børn er inaktive? Er der virkelig ikke mere i regeringens skuffe end det at sige, at det er et spørgsmål om at placere ansvaret hos forældrene?

Ministeren.

Uden at forældrene påtager sig ansvaret, er der intet, der hjælper, og derfor er det helt fundamentalt, at vi fastholder, at forældrene har hovedansvaret for deres børn. Børnene skal sove om natten, de skal have morgenmad, de skal have mad med i skolen, de skal læse lektier osv. Skolen kan ikke arbejde, hvis ikke den bakkes op hjemmefra. Noget tilsvarende gælder for børn, som har usunde vaner, som sidder og glaner foran fjernsynet eller computeren. Det er nu da i øvrigt langt bedre, at de sidder med deres computer, end at de sidder og glor på tv-programmer. Men også det at sidde stille ved computeren kan være skadeligt, hvis det træder i stedet for motion, leg, løb, cykling osv.

Spørgsmålet er bare: Hvad er det lige præcis, vi herinde i Folketinget kan gøre ved børn, som sidder derhjemme i familiens skød og spiller for længe på deres computer? Hvad er det helt præcis, S-SF, hvis de kommer i regering, vil gøre ved det problem, at børn ikke altid gør det, de bør gøre? Det kunne da være dejligt at få at vide.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Det er som forebyggelsesordfører for Socialdemokraterne en fantastisk situation at være i, at ministeren den ene gang efter den anden er så interesseret i, hvad det er, vi fra socialdemokratisk side har i skuffen. Vi har rigtig meget i skuffen, og vi har også penge til den her indsats. Det, der måske nok nager ministeren allermest, er, at ministeren ikke har nogen penge og ikke har den politiske vilje til at putte penge i det. Det har vi fra socialdemokratisk side, og jeg kan sige, at vi allerede har fremlagt rigtig mange detaljer. Det er et spørgsmål om at gøre det forpligtigende, gøre det formaliseret, at alle voksne, inklusive forældrene, har et primært ansvar, for det er jeg meget enig med ministeren i. Det er der slet, slet ingen tvivl om at de har.

Jeg vil gerne citere professor Bente Klarlund Pedersen, som har sagt:

»De børn, som er fysisk mest inaktive, har forhøjet fedt i blodet, forhøjet insulinmængde og let forhøjet blodtryk. Andre undersøgelser viser, at de mindst fysisk aktive børn også er mindre glade og har sværere ved at få venner.«

Så fortsætter hun:

»Det er relativt nyt, at børn sidder så meget stille, og der mangler forskning på dette område.«

Mit spørgsmål er: Er det her så et sted, hvor ministeren kan få rykket noget op af skuffen og sige, at regeringen vil initiere forskning, så vi måske kan give en hjælpende hånd til kommuner og alle andre, inklusive forældre, til at motivere børn til at komme væk fra de dårlige vaner og over til de gode vaner?

Ministeren.

Vi har mig bekendt ganske mange forskere, der beskæftiger sig med lige præcis det, vi taler om her. Jeg kan nævne adskillige navne og adskillige institutter. Så der forskes i det, men vi ved jo grundlæggende godt, hvad det er, der er problemet. Det er dårlige vaner, det er dårlig opdragelse, det er, at man ikke bruger de muligheder, der er, for at børnene kommer ud i den friske luft, kommer op på cyklen, kommer med i idrætsforeningen osv. Alle mulighederne er der jo. Der er hældt op i trugene. Problemet er at få folk til at drikke det, vi hælder op.

Så kan Socialdemokraterne og SF’erne bruge lige så mange penge, de vil. Jeg gad vide, hvordan de vil få løst det problem dér inde bag hjemmets fire vægge fra kl. 8 til kl. 10 om aftenen, hvor barnet sidder og spiller på sin computer. Hvad er det nu lige præcis, man vil gøre ved det problem? Det kan man da ikke løse med penge. Altså, vær nu lidt realistisk. Lad os gøre alt, hvad vi kan, men lad os først og fremmest holde fast i, at det altså er forældrenes ansvar. Så skal skolen selvfølgelig bakke op, og forældrene skal bakke op om skolen.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Ja, det er et spørgsmål om dårlige vaner. Men det er også et spørgsmål om, også fra politisk side, både at lave en italesættelse og være med til at sikre et ordentligt fundament at handle på. Jeg vil da sige, at jeg synes, det er ærgerligt, grænsende til det ynkelige, at ministeren siger, at det ikke er reelt, når professor Bente Klarlund Pedersen siger, at vi mangler forskning på det her område, og at ministeren siger, at vi har masser af forskning fra alle mulige forskellige sider. Her synes jeg der ligger en stor forskel mellem det, ministeren siger, og det, jeg som socialdemokrat står for. Vi har et helt konkret projekt, nemlig at vi vil sige, at vi vil forpligte alle voksne, som har med børn at gøre, ikke blot på at fokusere på boglighed i skolen, i daginstitutionen, eller hvor det måtte være henne, men også på at fokusere på trivsel, både den psykiske trivsel og den fysiske trivsel. Hermed når vi ud og får italesat problemerne.

Der er kommet ny dansk viden frem, som viser, at 50 pct. af forældrene til overvægtige børn alt, alt for sent indser, at deres børn er overvægtige. Så vi har brug for mere viden, eller har vi? Det vil jeg spørge ministeren om.

Ministeren.

Jamen når jeg hører på hr. Møller Mortensen, ser jeg for mig den formynderiske umyndiggørelsesstat, som tror, at den ved hjælp af penge og direktiver kan få borgerne til at opføre sig anderledes. Undskyld, men det er altså for naivt. Det, vi kan gøre, er at bruge skolen, at fastholde forældrene på deres ansvar og at bruge de nye sundhedsprofiler, som vi skal tale om om lidt, hvor kommunen kan vurdere, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Virker det f.eks., at Kolding vil være en cykelby? Virker det, at man indretter cykelstier og får børnene ud af skolebusserne og op på cyklerne? Virker det? Det vil man nu kunne se efter nogle år.

Det vil sige, at forebyggelse nu går fra at være masser af varm luft og tom snak til at være noget konkret, hvor kommunerne kan sammenligne sig med hinanden, og hvor de også kan sammenligne sig med sig selv over årene og se, hvad det er, der virker, og hvor det virker. Det er det, der er fremtid i, og det er jeg sikker på at nogle forskere vil kaste sig over.

Så må spørgeren da undskylde, at jeg tilfældigvis kender så mange navne på forskere, der forsker i præcis det her, så jeg synes, det er naturligt at bruge de forskere og den forskning, der allerede findes. Så vidt jeg husker, har vi også et institut for livsstilsforskning.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af hr. Flemming Møller Mortensen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)