L 6 Forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 12-10-2010
Betænkning afgivet 26-11-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-12-2010
3. behandlet, vedtaget 16-12-2010
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Med loven erstatter en egentlig lov om arbejdsskadesikring i Grønland den hidtil gældende ordning, hvor den danske lov om arbejdsskadesikring var sat i kraft for Grønland ved anordning.

Den grønlandske arbejdsskadeordning bliver uafhængig af den danske lov, så ordningen løbende kan ændres og justeres i takt med udviklingen i Grønland. Loven viderefører indholdsmæssigt i vidt omfang den hidtil gældende ordning, som byggede på den danske lov om arbejdsskadesikring.

Administrativt indebærer loven, at Center for Arbejdsskadesikring i Grønland overgår til at være en del af Arbejdsskadestyrelsen, som hører under Beskæftigelsesministeriet.

Lovforslaget var godkendt af Grønlands Selvstyre inden fremsættelsen, og loven trådte i kraft den 1. januar 2011.
Afstemning:
Vedtaget For 96 Imod 18 Hverken for/imod 0 I alt 114