L 30 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet.

(Nedlæggelse af Momsfondet).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 05-11-2010
Betænkning afgivet 02-12-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-12-2010
3. behandlet, vedtaget 16-12-2010
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven er en del af "Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi" fra 25. maj 2010 - den såkaldte genopretningspakke.

Ifølge loven bortfalder det årlige statstilskud til Momsfondet fra den 1. januar 2011. Derefter bliver midler fra Momsfondets egenkapital overført til statskassen efter ministerens nærmere bestemmelse.
Afstemning:
Vedtaget 59 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 49 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL, UFG) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget