L 145 Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger.

(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2011
Betænkning afgivet 28-04-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 03-05-2011
3. behandlet, vedtaget 05-05-2011
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven giver kommunerne adgang at tv-overvåge visse offentlige steder for at skabe mere tryghed for borgerne. Områderne skal ligge i nær tilknytning til et område, hvor en boligorganisation m.v. foretager tv-overvågning ifølge en polititilladelse.

Loven giver kommunerne adgang til at tv-overvåge f.eks. gader eller arealer, der plages af uro og hærværk. Det er en betingelse, at tv-overvågning efter kommunens vurdering fremmer trygheden for borgere, som færdes i det pågældende område.

Kommunerne skal først drøfte behovet for tv-overvågningen med politiet, som kan udtale sig om, hvor der f.eks. kan være behov for en særlig tryghedsskabende indsats.

Loven gennemfører et af initiativerne i regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) plan fra oktober 2010 til bekæmpelse af ghettodannelser i Danmark, ”Ghettoen tilbage til samfundet”.
Afstemning:
Vedtaget 108 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, UFG) 1 stemmer imod forslaget (EL) 1 stemmer hverken for eller imod forslaget (LA)