L 10 Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi.

(Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse om udbetaling af kapitaler).

Af: Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 29-10-2010
Betænkning afgivet 10-11-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-11-2010
3. behandlet, vedtaget 18-11-2010
Ministerområde:
Kirkeministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at opretholde den nuværende kirkelige økonomi ved, at gravstedskapitaler, som er indbetalt til stiftsmidlerne før den 1. januar 2007, også fremover kan udbetales til de lokale kasser.

Baggrunden for lovforslaget er, at der opstod en utilsigtet fejl i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 47 af 28. januar 2009, som trådte i kraft den 1. januar 2010. Fejlen betyder, at der ikke er hjemmel til, at gravstedskapitaler, som er indbetalt til stiftsmidlerne før den 1. januar 2007, kan udbetales til de lokale kasser.
Gravstedskapitaler, som er indbetalt til stiftsmidlerne før den 1. januar 2007, udbetales, når de hjemfalder, det vil typisk sige efter 10 eller 20 år afhængigt af, om det er en urne- eller kistegravplads. De hjemfalder pr. 31. december og dermed næste gang i december 2010. Dette betyder, at lovændringen med lov nr. 47 af 28. januar 2009 endnu ikke har fået virkning. Hvis fejlen rettes ved den nu foreslåede ændring af økonomiloven i efteråret 2010, vil der inden jul kunne udstedes en ny bekendtgørelse, sådan at der kan ske udbetaling af de gravstedskapitaler, der hjemfalder pr. 31. december 2010. På denne måde ophæves den utilsigtede virkning for menighedsrådene.
Afstemning:
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 102 stemmer.