Bare lige for at der ikke opstår nogle misforståelser, vil jeg nævne, at Venstres ordfører lige sagde, at SF burde have kastet sig ind i boligforhandlingerne.
Jeg vil tro, at Venstres ordfører mener det samme om Socialdemokraterne.
Der kan jeg bare konstatere, at S og SF ikke har været inviteret til drøftelser i boligforligskredsen på noget tidspunkt.
Alt andet er usandt.
Venstres ordfører sagde også, at de almene lejere jo bare kunne gå ud og søge fra renoveringspuljen sidste år.
Jeg vil bare lige repetere for Venstres ordfører, at de almene lejere fik 2 pct.
– 2 pct.!
– af den samlede pulje på 1,5 mia.
kr., og det understreger jo, at der er et kæmpe, kæmpe ulighedsskabende element i den renoveringspulje.
Men det kan vi tage en anden gang.
I den almene sektor er der et kæmpe renoveringsbehov, og det er jo, fordi der har været en årrække, hvor der ikke er blevet renoveret nok.
Beboerne ude i boligafdelingerne har beboerdemokratisk besluttet, at de gerne vil have renoveret deres bolig og deres boligafdeling.
Det køkken og badeværelse, som engang blev opført i god kvalitet, er over årene blevet nedslidt, og så er det da helt i orden, at de, nu hvor de selv har sparet pengene op i Landsbyggefonden, også får mulighed for at bruge de penge på at gøre deres bolig moderne.
Når boligen så skal moderniseres, f.eks.
med et nyt køkken, et nyt badeværelse eller en altan, hvor der er plads til at opholde sig, og der måske også skal gennemføres nogle energibesparende renoveringer, er det jo noget, der er med til at gøre, at det er et attraktivt og indbydende kvarter, man bor i.
Når den enkelte lejer siger, at der er behov for det, synes jeg også, at vi skal lytte til vedkommende.
På trods af de ønsker, der har været i de seneste år, og som understreges af den kø, der er på renoveringer i Landsbyggefonden, svarende til 8 mia.
kr., så har regeringen jo ikke støttet lejerne ved at give dem lov til at bruge deres egne midler.
Der er ikke blevet lyttet, og det på trods af at der samtidig har været en ledighedsudvikling, en arbejdsløshedsudvikling, i Danmark, hvor en lang, lang række folk inden for byggefagene er blevet ledige.
Så der har været et utrolig stort behov for renovering i både 2009 og 2010, mens arbejdsløsheden har været stigende, og alligevel har regeringen ikke lyttet.
Men langt om længe i 2010 kommer regeringen alligevel på banen – bedre sent end aldrig – og sætter lidt ekstra gang i renoveringerne, og det skal da helt klart lyde fra Socialdemokraterne, at det er et skridt i den rigtige retning, ingen tvivl om det.
Når vi så skal i gang med at renovere, og det er det, det her lovforslag handler om, så skal vi jo sørge for, at der også bliver renoveret i god kvalitet, sådan at vi ikke skal udføre opgaverne to gange og rette op på de skader, der er sket.
Ser man på den rapport, der senest er lavet på området – det er Erhvervs- og Boligstyrelsen, der har lavet den i 2009, og den hedder »Måling af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri« – erfarer man, at det jo desværre ikke er så positiv en læsning.
Fra 2001 til 2007 blev antallet af skader, fejl og mangler i byggeriet heldigvis nedbragt, men fra 2007 til 2009 steg antallet af mangler desværre.
Så det er godt og positivt, at der med forslaget bliver rettet op på, at en byggeskadefondsdækning også kommer til at omfatte renoveringer af almene boliger.
Og det er godt at få den her viden om byggeprocesser og få alle de uheldige erfaringer, man har gjort sig – og også de positive erfaringer, hvor man virkelig har tacklet nogle store udfordringer – samlet op og formidlet ud, sådan at vi kan sørge for, at man i fremtiden ikke begår de samme fejl.
Så er spørgsmålet ved et lovforslag som det her, der koster penge:
Hvem skal betale for det?
Det skal lejerne.
Ifølge lovforslaget er det lejerne, der skal betale.
Her er sagen desværre ikke særlig godt belyst, for hvad vil det præcis betyde for den månedlige husleje for en lejer i en almen bolig, når lejeren får renoveret sin boligafdeling?
Det synes jeg er relevant at få belyst, nu når vi behandler et lovforslag som det her, især set i lyset af at vi de senere år gang på gang har set, hvordan regeringen har lagt lidt ekstra til og så lige lidt ekstra til huslejen i de almene boliger.
Vi så det senest i forbindelse med rødvinsreformen, rødvins-skatte-reformen, hvor der var nogle momstillæg, der lige pludselig blev lagt på ekstern ejendomsadministration.
På den måde har de almene lejere år for år skullet betale en højere husleje.
Derfor synes jeg i forlængelse af de positive takter, der ellers er i det her lovforslag, at det er vigtigt, at vi får belyst, præcis hvilke huslejemæssige konsekvenser der vil være af det her forslag.
Ud fra en samlet vurdering kan Socialdemokraterne støtte det her forslag, men vi vil også under udvalgsarbejdet have skarpt fokus på, hvad de huslejemæssige konsekvenser af forslaget vil være.