Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Kommunal drift af flyvepladser, regulering af erstatningsansvarsgrænser, sletning af luftfartøjer og udstedelse af forbud og påbud m.v.).

Af transportministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 23.02.2011).

Så er mødet åbnet igen.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag har jo flere elementer i sig:

For det første at tilvejebringe en klar hjemmel til, at kommuner får adgang til at eje og drive flyvepladser med de funktioner, der knytter sig hertil. Det kan f.eks. være udlejning til cafeteriaer, biludlejningsfirmaer m.m. Kommuner og kommunale aktieselskaber får også hjemmel til at fastsætte betaling for benyttelse af flyvepladsen. Det forhold gør, at den enkelte kommune, der har en flyveplads, i langt højere grad kan indrette sig, således at den tilgodeser det lokale erhvervsliv og turismen, og det kan alle jo kun være glade for.

For det andet at ændre beløbsgrænserne for erstatning fra luftfartsselskaber fra tredjelande og Grønland og Færøerne, altså lande uden for EU, ved skade på passagerer, bagage og gods, således at den prisvurdering, der ligger i Montrealkonventionen, følges.

For det tredje, at nationalitetsregisteret over luftfartøjer altid viser de rette ejerforhold, således at luftfartøjer, som der er tvivl om ejerskabet til, ikke får lov til at blive benyttet.

For det fjerde, at indflyvning til visse godkendte flyvepladser, der ikke er åbne for offentligheden, kan sikres af højdeservitutter, og det er jo bl.a. det, der er aktuelt, og som bliver mere og mere aktuelt, i takt med at vi benytter og anlægger pladser til helikoptere, der skal flyve sygetransport, altså helikopterpladser ved f.eks. sygehuse. Der er i dag altså ikke hjemmel til at fastsætte højdeservitutter for disse, og det skal der selvfølgelig være, så det ikke i fremtiden kan forhindres, at man kan benytte den pågældende helikopterplads i forbindelse med sygetransporter til sygehuse.

For det femte at indføre en udtrykkelig hjemmel til at udstede forbud og påbud til sikring af flyvesikkerheden. I dag er det således, at der er konkrete og specifikke forbud, man kan fremsætte og komme med, men altså ikke generelle, og her bliver det så indført, at man også kan lave generelle forbud.

Venstre mener, at der i dette lovforslag er rigtig mange gode ting, som gør, at vi kan støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Vibeke Grave som socialdemokratisk ordfører.

Da Venstres ordfører lige har gennemgået, hvad forslaget går ud på, vil jeg ikke gentage det, men sige, at der i forbindelse med det her har været nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med nogle af de problemstillinger, der er i lovforslaget.

De har i den sammenhæng også afgivet deres anbefalinger, og de har anbefalet, at ejerskabet af provinslufthavnene, driften og de tilknyttede virksomheder drives på forretningsmæssigt grundlag kommunalt, fælleskommunalt eller i selskabsform. Derudover har de anbefalet, at man ikke indfører et system, hvor Statens Luftfartsvæsen skal godkende provinslufthavnenes takstfastsættelse, men at der alene fastsættes en pligt til at offentliggøre deres takster. Der er i høringssvarene ret bred opbakning til de to anbefalinger fra ejerne af provinslufthavne.

Der er dog i høringssvarene ikke enighed om rapportens konklusion om, hvordan konkurrencesituationen ser ud. Rapporten siger, at lufthavne, der er placeret sammen med militære anlæg, har fordele af dette. Det imødegås dog af de berørte lufthavne, nemlig Karup og Aalborg. Rapporten er ikke særlig klar på det her område, idet der ikke er gravet dybt i sagen af hensyn til undersøgelsens omfang. Derfor tager rapporten heller ikke konkret stilling til, om der rent faktisk finder en konkurrenceforvridning sted, som påpeget i nogle af høringssvarene. For Socialdemokraterne er det vigtigt, at der sikres en fair konkurrence lufthavnene imellem, og at det ikke bliver kommuneøkonomien eller andre kasser, der kommer til at sikre økonomien. Derfor vil vi i udvalgsarbejdet få afprøvet nogle af de udsagn, der ligger i flere af høringssvarene.

SAS er i deres høringssvar særdeles kritisk over for den udfærdigede rapport og rejser en del problemstillinger, bl.a. at der bør indføres en pligt til at føre tilsyn med provinslufthavnens overholdelse af regler, og at tilsynet skal ligge hos samme myndighed. SAS anmoder om et møde for at få nogle af de her tvivlsspørgsmål afklaret, og Socialdemokratiet vil gerne anbefale, at man holder mødet.

Opsummerende kan jeg afslutte med at sige, at Socialdemokraterne er positive over for det fremsatte forslag, men vil afvente endelig stillingtagen, til vi har fået uddybet visse dele af lovforslaget, herunder takstfastsættelse, i udvalgsarbejdet. Og så vil jeg hilse fra den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen, som er til forhandling i et ministerium, og derfor ikke kan være til stede, og oplyse om, at han også er positiv over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder, som flere har beskrevet det, en række opstramninger i lov om luftfart. Jeg skal ikke stå og remse alle de gode tiltag op igen, men vi er da positivt stemt over for det, og det er ganske fornuftigt.

Et af de, synes jeg, vigtige punkter i lovforslaget er netop i forbindelse med det her med, at det traditionelt har været en kommunal opgave efter kommunalfuldmagtsreglerne at etablere og vedligeholde infrastruktur i lokalområder, herunder også lufthavne. Og det, forslaget her så åbner op for, er jo, at enkelte kommuner på reelle markedsvilkår og i fri konkurrence kan etablere selskaber, som driver lufthavne med tilhørende bygninger. Det synes jeg der er ganske god fornuft i.

Dog er der en ting, jeg vil sige. Nu var fru Vibeke Grave inde på det her med skævheden, i forhold til at nogle lufthavne måske er en lille smule favoriserede, i og med at de får en del af deres beredskab finansieret over forsvaret. Og jeg vil godt bede ministeren om at forholde sig til, om det er noget, man også tænker på, i forbindelse med at vi nu behandler det her lovforslag, om man vil prøve at kigge på, at der måske er en konkurrenceforvridende situation, i forhold til om der er militær aktivitet eller ikke. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også får drøftet det element.

Så vil jeg også gerne sige, at det, vores bekymring i Dansk Folkeparti går en lille smule på, er, hvis vi skal til at have konkurrence lufthavne imellem for kommunale skatteyderkroner. Jeg håber, ministeren kan komme med et svar på, hvordan regeringen vil sikre, at man ikke fra kommunernes side af den ene eller den anden årsag forsøger, måske med skatteyderkroner, at holde kunstigt liv i en lufthavn, fordi man selvfølgelig altid vil mene, at den er vigtig lige for det område, man nu selv er i. Men det er i hvert fald vigtigt, at der ikke kommer til at foregå en eller anden ulige konkurrence med kommunale tilskud.

Men med hensyn til alle de øvrige elementer er vi enige i, at det er sund fornuft at stramme op på reglerne, så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Som flere andre allerede har gennemgået, indeholder lovforslaget jo en hjemmel til, at kommuner og kommunale fællesskaber direkte eller i selskabsform kan eje og drive lufthavne. Man kan jo kun i parentes bemærke, at det var noget, der måske egentlig skulle være ordnet i forbindelse med kommunalreformen, men det var et af de udeståender, som har hængt en smule.

Endvidere er der i forslaget nogle perspektiver i forhold til indflyvning til små godkendte flyvepladser, der ikke står åbne for offentligheden, men som har en stor samfundsmæssig betydning, ikke mindst i forbindelse med helikopterlandingspladserne ved de hospitaler, hvor man jo netop i de her uger også planlægger placeringen af lægehelikopterne.

Så alt i alt vil jeg sige, at der fra SF's side er positive tilbagemeldinger i forhold til den del.

Når jeg så alligevel har nogle bekymringer her i dag, skyldes det ikke mindst Trafikstyrelsens kommentarer til det høringsnotat, som er vedlagt lovforslaget, hvor man gennemgår de høringssvar, der har været. Vi finder det påfaldende, at der bl.a. i forbindelse med finansieringen af de forskellige lufthavne – bl.a. Aalborg, Århus, Billund, Bornholms Lufthavn, Esbjerg, Karup og Sønderborg, hvor der er en række forskellige finansieringsformer, som jo ikke er klart defineret, og som er meget, meget forskellige, fordi der indirekte er statslig støtte til de her lufthavne – er en skævhed og en skævvridning af lufthavnene.

Så kan man godt argumentere for, og det argument vil jeg gerne købe, at der også er rigtig meget regional udvikling i det her, og at det betyder rigtig meget for yderområderne, at man har en god forbindelse til hovedstadsområdet, ikke mindst hvis man skal have en rimelig kontakt til de statslige organer, som jo desværre, kan man så måske i parentes bemærke, altid befinder sig i hovedstadsområdet.

Men når det er sagt, så er der altså stadig væk en skævhed, hvor nogle lufthavne, som er overgået fra at være militært ejet til nu at være 100 pct. kommunalt ejet, har nogle dårligere støtteordninger, fordi forsvaret indirekte giver en støtte til de her kommunalt drevne lufthavne. Og det er altså en skævhed, som man bliver nødt til at forholde sig til, også i Trafikstyrelsen.

Derfor undrer jeg mig noget over de argumenter, man kan finde frem i Trafikstyrelsen, i kommentarerne til lovforslaget, hvor man jo bl.a. fremhæver, at det er noget, man må afklare med Forsvarsministeriet. Der vil jeg bare i dag opfordre transportministeren til i det videre udvalgsarbejde i hvert fald at tage en drøftelse af det her med Forsvarsministeriet eller forsvarsministeren, således at vi i udvalgsarbejdet kan få den problemstilling belyst og måske også kan se på, hvordan vi kan tilpasse ordningerne, således at der i hvert fald ikke er alt for meget skævhed i de støtteordninger, hvor der indirekte er en statslig støtte.

Med de ord vil jeg gerne sige, at vi overordnet set kan støtte lovforslaget, men vi har som sagt, specielt i forhold til den indirekte statsstøtte, nogle spørgsmål, vi gerne vil have besvaret i den videre udvalgsbehandling, og forhåbentlig er ministeren også villig til at se på de dele af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Henriette Kjær som konservativ ordfører.

Vi Konservative synes, at det her er et godt forslag, da det i høj grad bygger på et udvalgsarbejde, hvor man har lyttet til provinslufthavnene selv og på den måde fået lavet nogle gode og ordentlige rammer, som provinslufthavnene kan drive deres lufthavne i.

Normalt er vi Konservative imod, at kommuner driver noget, der minder om privat virksomhed, men i det her tilfælde betyder det jo, at vi styrker det private erhvervsliv, for det har jo en stor aktie i at benytte provinslufthavnene, når det skal videre ud i verden og passe sine virksomheder, eller det skal til København til konferencer, besøge sine organisationer osv. Men selvfølgelig skal man også kunne komme til virksomhederne i provinsen, og der hjælper det jo meget, at der er en lufthavn, man kan flyve til. Det afkorter jo bestemt rejsetiden i mange tilfælde.

Så vi er glade for, at provinslufthavnenes vilkår og retsstilling bliver afklaret med det her spørgsmål, så der ikke er udeståender, og vi håber dermed, at de kan vedblive med at være gode trafikknudepunkter i lokalsamfundet.

Tak til ordføreren. Så er det transportministeren.

Indledningsvis vil jeg starte med at sige tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget – det synes jeg bestemt at der grund til at gøre.

Jeg vil godt lige kommentere de fem hovedemner, som forslaget i grunden indebærer. For det første tilvejebringes nu en klar hjemmel til kommuner og kommunale fællesskaber, sådan at de på samme måde som private og staten kan eje og drive flyvepladser med tilknyttet virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag og i den forbindelse også kan fastsætte betaling for benyttelse af flyvepladsen.

Det er jo sådan, at kommuner og kommunale fællesskaber kan varetage ejerskabet og driften i selskabsform og have bestemmende indflydelse i et sådant selskab. Det forslag udspringer, som det også blev sagt af en ordfører, af en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om konkurrenceforholdene i de større danske provinslufthavne, som tidligere er sendt til Trafikudvalget.

Indførelsen af en klar hjemmel tilgodeser også klart en stor kommunal interesse i at drive og udvikle provinslufthavne, som har stor betydning for erhvervslivet, turismen osv. I forbindelse med den diskussion, vi har her om yderområder osv., taler vi jo hele tiden om, hvordan det så står i forhold til så mange andre overordnede principper, og der må vi jo bare sige, at det, ligesom det er med havnene, generelt er sværere at drive lufthavnene i yderområderne, end det er i de meget centrale områder.

For det andet foretages en ændring af ansvarsgrænserne i reglerne om erstatning for skade på passagerer, bagage og gods som følge af en pristalsregulering af det bagvedliggende internationale regelsæt herom, altså det, vi kalder Montrealkonventionen.

For det tredje indføres der mulighed for, at manglende registrering af ejerskifte af fly kan sanktioneres af myndighederne, ved at luftfartøjet simpelt hen slettes fra luftfartøjsregisteret, hvis ejerskiftet ikke registreres. Det betyder jo, at luftfartøjet ikke vil kunne benyttes, før forholdene er bragt i orden, og det må da også siges at være i orden. Man kan i hvert fald sige, at vi her sikrer, at luftfartøjsregisteret, hvor alle danske luftfartøjer skal være registreret for at måtte flyve, altid udviser de rette ejerforhold, og det er nyttigt at vide. Det er i hvert fald vigtigt, for det er ejeren, der er ansvarlig for, at flyet er luftdygtigt, og for, at der er tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring, så også for vedkommende selv er det jo afgørende.

For det fjerde fastsættes der regler om, at indflyvning til visse godkendte flyvepladser, der ikke er offentligt tilgængelige, men som har væsentlig samfundsmæssig betydning, kan sikres. Og det er rigtigt, som det blev nævnt – jeg tror, at det var af SF's ordfører – at det for tiden drejer sig om helikopterlandingspladser på eller ved hospitaler. De gældende regler om sikring af indflyvning til offentlige flyvepladser ved servitutpålæg mod etablering af hindringer af en vis højde på de omkringliggende ejendomme udvides således til også at kunne omfatte disse flyvepladser.

For det femte indføres der udtrykkelig hjemmel til at udstede forbud og påbud til forebyggelse af overhængende betydelig fare for luftfarten. Der er i den nuværende luftfartslovgivning hjemmel til at udstede specifikke forbud og påbud, f.eks. forbud mod at lette, hvis flyet ikke er luftdygtigt, men der er ikke en generel hjemmel i luftfartsloven. Endvidere indføres der så også hjemmel til at udstede påbud om, at forhold, der strider mod de gældende regler, skal bringes i orden. Herudover indeholder lovforslaget en række øvrige luftfartstekniske ændringer og justeringer af luftfartsloven, som det er fundet hensigtsmæssigt at medtage i den forbindelse.

Jeg skal afslutningsvis selvfølgelig endnu engang takke for de positive bemærkninger. Jeg synes også, der er kommet nogle spørgsmål frem, som vi med fordel kan diskutere i udvalget. Jeg vil bare sige, at det jo ikke er nogen helt nye synspunkter. Altså, hvis man går lidt tilbage og kigger på de debatter, der har været i Folketinget, så kan man se, at det jo er de her ting, der har været nævnt igen og igen. Man kan selvfølgelig sige, at det bare er, fordi nogle ikke lige har været opmærksomme på, at vi ikke har løst de problemer, men det kan selvfølgelig også være, at det er lidt mere kompliceret end bare lige at løse dem. Det kan også være en årsag til, at det ikke er sket.

Men jeg er indstillet på både at komme i udvalget og at have de møder med Folketingets politiske partier, lige så vel som jeg allerede nu løbende har møder med brancheorganisationerne, hvor vi diskuterer de ting. Så de ting, der bl.a. også blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, tager jeg med mig – sådan vil det blive.

Hr. Jonas Dahl har bedt om en kort bemærkning.

Nu var ministeren selv inde på det her, at der kan være nogle særlige forhold i yderområderne, og det er jeg sådan set meget enig i. Men jeg vil bare høre, om ministeren ikke også opfatter Sønderborg og Sønderjylland som et yderområde i forhold til den her skjulte statsstøtte til visse lufthavne.

Ministeren.

Jeg går slet ikke ind i en geografisk diskussion om, hvor det er henne. Som tommelfingerregel ved jeg godt, hvad der er afgørende for, om man er for den ene model eller den anden; det må jeg sige. Med sådan lidt geografisk kendskab kan man hurtigt regne ud, hvem der har det ene synspunkt, og hvem der har det andet. Det følger af nogle helt andre forhold.

Men jeg vil sige, at man bare lige skal huske her i Folketinget, at åbner vi op for den her debat, så åbner vi altså virkelig op for noget, der vil noget. Vi har f.eks. Københavns Havn – for det er jo ikke kun lufthavne, vi så kommer til at diskutere; så kommer vi til at diskutere generelt – som jo har en helt speciel konstruktion, som gør, at staten er med inde i bestyrelsen. Og der må jeg nok sige, at vil man endelig være fedtet godt ind i noget, gør man det jo ved at træde ind i bestyrelsen. Så der er ikke ret mange af de andre ting, der overhovedet kan slå, hvor meget vi er engageret i Københavns Havn; der er vi virkelig helt inde.

Så vi har mange forskellige modeller, som vi kommer til at kigge på. Og det er også derfor, skal man forstå, at Trafikstyrelsen har sagt, at det her må være noget, Forsvarsministeriet faktisk selv må håndtere. For hvis Forsvarsministeriet mener, at de forhold, man driver lufthavn under, ikke er gode nok, er det jo sådan set Forsvarsministeriet, der skal tage sig af det.

Altså, jeg diskuterer det gerne i udvalget. Det kunne jeg også høre på SF's ordfører at vi kommer til, og det jeg ser frem til.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg har bare en enkelt kort kommentar, for jeg er sådan set glad for, at vi får diskussionen i udvalget, og jeg er helt med på, at det her er en vanskelig debat. Men jeg vil bare fastholde ministeren på – nu skød han ligesom det her over til, at det ligger ovre i Forsvarsministeriet at føre luftfartspolitik – at det altså er transportministerens ressortområde, og derfor bliver vi også nødt til at have den her diskussion i Transportministeriet.

Såfremt der så også skal være dialog med Forsvarsministeriet, forventer jeg sådan set, at transportministeren står for den kontakt. Vi bliver nødt til at forhandle det her et sted, vi kan jo netop ikke forhandle i flere forskellige ministerier, og det her er jo under transportministerens ressort.

Ministeren.

Jo, men definitionen er forkert. For det, man diskuterer her, når vi kommer helt ind til kernen, er, om det er rimeligt, at nogen kan få lov til at drive en lufthavn, hvor der også er en militærbase, under nogle forhold, som nogle vil påstå ikke er i orden rent konkurrencemæssigt; og der er det jo nu engang den, der har lufthavnen.

Der vil jeg sige, at det skal jeg slet ikke diskutere. Jeg synes, at de militære lufthavne ligger godt ved Forsvarsministeriet, men det er altså også sådan, det er. Og er der derfor noget, man fra Forsvarsministeriet side synes der skal rettes op på, er det jo dem selv, der sidder og laver forhandlingerne; det gør vi ikke.

Tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.