Jeg vil gerne takke ordførerne for behandlingen af dette lovforslag og skal knytte nogle få bemærkninger til det og til de bemærkninger, det har fået med på vejen.
Jeg tror, det var Marx, ikke Karl Marx, men Groucho Marx, der sagde, at politik er kunsten at lede efter problemer, finde dem alle vegne, diagnosticere dem forkert og at bruge de forkerte redskaber til at løse dem.
Det skal jeg nu ikke kunne sige sker altid, men jeg synes, at dette lovforslag har fået en lidt mærkelig behandling.
Ministeren lagde ud med at sige, at lovforslaget går ud på, at de færøske og grønlandske ministre eller myndigheder skal have flere informationer om situationen i de færøske og grønlandske pengeinstitutter, end den danske minister har.
Det har aldrig været hensigten med dette forslag, og lad det være slået fast, at skulle det være problemet, så kan vi altid løse det med en ændring i udvalget.
Nej, dette lovforslag fra den nordatlantiske gruppe er meget enkelt.
Det handler om at skabe hjemmel for, at Finanstilsynet i Danmark skal kunne videregive oplysninger om situationen og udviklingen i de færøske og grønlandske banker til de færøske og grønlandske myndigheder løbende og ikke kun i krisesituationer.
Jeg kan på ingen måde se, sådan som loven er udformet i dag, hvor der jo i § 354, stk.
6 står, hvor og til hvem Finanstilsynet kan videregive oplysninger, at vores forslag kan tolkes sådan, at vi skal have indsigt i alle ting og også mere, end ministeren har.
Tværtimod er formålet med forslaget, at de grønlandske og færøske ministre ligestilles i forhold til oplysninger, som den danske minister har eller får, men altså selvfølgelig kun gældende for de grønlandske og de færøske finansielle virksomheder og banker.
Principielt handler sagen om ansvar.
Det er fuldstændig rigtigt, som min ærede kollega fra Færøerne sagde, at dette ikke handler om at give Finanstilsynet skylden for noget, det handler simpelt hen om, at de færøske og grønlandske myndigheder skal tage ansvar for, at den økonomiske politik, der føres – vi taler specielt om Færøerne her – tilrettelægges sådan, at man ikke stimulerer finansmarkedernes vilde feberdans, og at man kan tilrettelægge en økonomisk og erhvervsmæssig politik, som ikke, kan man sige, forstærker finansmarkedernes uheldige udvikling, for baggrunden er jo, at det i Færøerne er sket fire gange på 50 år, at banker er gået ned, senest i fjor, hvor altså halvdelen af hele det finansielle marked i Færøerne gik ned.
Dermed har Færøerne jo oplevet, kan man sige, den generelle globale erfaring, at finansmarkeder jo kan trække en hel økonomi med sig ned.
Formålet med forslaget er jo egentlig kun at kunne få nogle redskaber, ikke alle, men nogle redskaber til at føre en mere ansvarlig politik i Færøerne og Grønland, hvis der skulle opstå samme situation der.
Jeg håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan få afklaret nogle misforståelser, både om forslagets indhold og også om dets dialogmæssige baggrund.
Jeg er fuldstændig enig i, at dette forslag burde være kommet fra regeringen efter en løbende dialog med de færøske, respektive grønlandske myndigheder.
Det er ikke sket.
Det har været efterlyst utallige gange, også fra alle partier i Færøerne, også fra hr.
Edmund Joensens parti og fra hans egen minister på området, at man skulle have en langt bedre indsigt, det er blevet sagt utallige gange, at man skulle tage forhandlinger op.
Det er ikke sket, og der er nu gået næsten 7 måneder, siden det blev sagt første gang.
Så hvis det her forslag kan være med til at indlede den dialog, er det jo også kun godt, og derfor har vi også lagt op til i forslaget, at de ændringer, jeg foreslår, bare er, at de færøske og grønlandske myndigheder skal kunne få oplysninger, ikke kun i krisesituationer, men generelt, og, har vi også fastsat i forslaget, loven træder ikke i kraft, før der har været dialog og forhandlinger mellem den danske minister på området og de færøske og grønlandske ministre på området.
Dermed håber jeg, hr.
formand, at vi i hvert fald har fået tilbagevist det forsøg på, selv om jeg godt kan forstå det, at lave en slags teknisk knockout på forslaget, som jeg synes er lidt uheldigt, for jeg tror, at alle ordførerne, også min gode ven fra Dansk Folkeparti, hr.
Henrik Brodersen, sagde, at behovet jo er åbenbart, nu må vi bare finde ud af, hvordan vi får det opfyldt.
Som afslutning skal jeg sige, at i den tid, som forslaget kommer til at være i Færøudvalget, får vi også mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger fra de grønlandske respektive færøske myndigheder og selvfølgelig også fra ministeren og hans dygtige embedsfolk.
Formålet for os i den nordatlantiske gruppe er ene og alene at tage hånd om et problem, som er konkret, et problem, som gentagne gange i Færøerne, ikke i Grønland, har ført til store kontroverser blandt myndighederne og også efter min mening har ført til en uansvarlig økonomisk politik i vore egne lande, og det håber jeg at vi kan få ændret på med det her forslag.