Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love. (Implementering af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og ændringer som følge af plantebeskyttelsesmiddelforordningen og klassificeringsforordningen).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 27.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag handler om plantebeskyttelsesmidler, og man må sige, at det, der ligger i det her lovforslag, klart dokumenterer, hvor langt Danmark er fremme på det her område. Stort set alle de ting, der står i det her lovforslag, har Danmark allerede indlagt i handlingsplaner og i lovgivning. Det, der er sagen her, er, at der er en plantebeskyttelsesmiddelforordning, som skal implementeres i den danske lovgivning, og vi skal have den implementeret på en sådan måde, at vi egentlig gentager at implementere nogle af de ting, vi allerede har lavet igennem mange år.

Det drejer sig om at få begrænset brugen af plantebeskyttelsesmidler, og derfor skal det understreges i lovgivningen, at dem, der bruger disse midler, skal have en uddannelse i det som sprøjteførere. Der skal være regler for vaskepladser, altså de pladser, som bruges, når man har sprøjtet, til at gøre tingene rent på. Og så skal der være nogle regler for, hvordan man håndterer og opbevarer plantebeskyttelsesmidler. Derudover skal der laves handlingsplaner for brugen og mængden af det, man må bruge, og den måde, man behandler plantebeskyttelsesmidlerne på. Det er noget, vi har gjort igennem mange år. Vi har allerede fire sådanne handlingsplaner, men det bliver nu skrevet ind i den her lov, at det skal vi fortsætte med at gøre. Derudover skal der i lovgivningen også stå, at vi skal begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Der er allerede en lang række aftaler om at begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler i kommuner, og det er så det, vi stadfæster ved at indføre det i den her lov.

Se, vi har jo gennem mange år også sat nogle mål for, hvor meget landbruget må bruge af pesticider, og hvor mange gange man må sprøjte, men de mål, der tidligere har været sat, og som nu er ved at blive afløst, nemlig af det såkaldte behandlingshyppighedsindeks, aldrig nogen sinde har vist, hvordan man egentlig påvirkede naturen og miljøet, når man brugte de her plantebeskyttelsesmidler. Der har kun været et politisk mål for, hvor meget vi her i Folketinget ville tillade landmændene at sprøjte, og hvor mange gange om året vi ville tillade det. Men det sagde jo ikke noget om, hvor meget det påvirkede naturen, fordi dette indeks blev beregnet på en sådan måde, og det bliver det stadig, at man blander alle pesticiderne sammen og dividerer det, og så får man et tal.

Det siger jo sådan set ikke så meget om, hvilke af disse pesticider der er de værste syndere, og hvilke der er lidt blidere over for naturen. Derfor har vi lavet systemet om, er i gang med at gøre det – det er snart færdigt – sådan at vi får noget, der hedder et belastningsindeks, og det beskriver helt klart, hvordan pesticiderne belaster naturen og miljøet. Til det vil der komme en afgiftsændring i forhold til den nuværende, sådan at de mest belastende plantebeskyttelsesmidler vil blive dyrest, og dem, der er mindre belastende, vil blive billigere. Se, det er en fornuftig miljøpolitik. Det har været meget svært at få den igennem, fordi der har været alle mulige politiske fordomme om, at vi skulle bevare dette behandlingshyppighedsindeks. Men nu bliver det lavet om, og det betyder, vi får nogle meget bedre vilkår og nogle mere seriøse ting at behandle på det her område. Derfor støtter Venstre forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er da glad for høre, at hr. Eyvind Vesselbo kan love os, at der kommer noget seriøst fra regeringens side. Det er vi ikke forvænt med, men det bliver spændende at se. Vi kan jo ikke vide det endnu, for vi har ikke set det. Men jeg vil bare spørge hr. Eyvind Vesselbo, om det er sådan, at det nu er Venstres synspunkt, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvor ofte man bruger pesticider, og at det er fuldstændig ligegyldigt, i hvor store mængder man bruger pesticider.

Ordføreren.

Nu er vi jo igen i den situation, at hr. Per Clausen ikke hører efter, hvad der bliver sagt. Det, jeg siger, er, at det er bedre at få et belastningsindeks, fordi så kan man få en forklaring på og en beskrivelse af, hvordan pesticiderne påvirker miljøet og naturen. Det er jo meget mere fornuftigt end bare at finde frem til et eller andet politisk tal og sige, at det er 1,7 eller 2,6. Det siger ikke noget. Det, der siger noget, er at finde ud af, hvilke pesticider man bruger, hvordan de rammer ude i naturen, og hvor skrappe de er, og så har det selvfølgelig betydning, hvor meget man bruger, og hvor ofte man sprøjter.

Hr. Per Clausen.

Jeg ville bare være fuldstændig sikker på, at hr. Eyvind Vesselbo stadig væk erkender, at det måske alligevel ikke er sådan fuldstændig ligegyldigt, hvor ofte man sprøjter, og ikke er fuldstændig ligegyldigt, hvor meget man sprøjter, men det stadig væk spiller en rolle, fordi det så også giver mening, at miljøministeren har undladt at følge et forslag fra Landbrug & Fødevarer i forhold til det her lovforslag, nemlig et forslag om, at man fuldstændig skulle droppe henvisningen til, at det handler om at reducere mængden af pesticider. Det har ministeren på klogelig vis ikke valgt at gøre, sådan at man stadig væk også ifølge det her lovforslag skal have en målsætning om at reducere anvendelsen af pesticider. Men det forstår jeg hr. Eyvind Vesselbo er enig i, så hans meget skarpe angreb på de tidligere måder at gøre det her op på ikke skulle tages for mere, end hvad det var.

Ordføreren.

Nu er det godt, at hr. Per Clausen er blevet klogere ud fra det, jeg sagde. Det er jo ikke en vane, vi har her i Folketinget, at kunne sige det, efter at vi har haft en diskussion med hr. Per Clausen. Men det er altså lykkedes mig at få forklaret hr. Per Clausen, hvad det hele står for. Det er også lykkedes mig at få hr. Per Clausen til at forstå det. At blive klogere er simpelt hen bare godt.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo. Så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokratiet.

Det foreliggende lovforslag handler jo bl.a. om nogle ændringer, der implementerer dele af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, det handler om ændringer, der indføres i forbindelse med overgangen fra direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler til plantebeskyttelsesmiddelforordningen, og om en ændring af terminologien i loven med henblik på at bringe den i overensstemmelse med REACH-forordningen og EU’s klassificeringsforordning – i udgangspunktet alle sammen nogle tiltag, som er ganske udmærkede.

Det er et skridt i den rigtige retning, at reguleringen af forbruget af sprøjtegifte på offentlige arealer strammes op. Det er til gavn for sundheden, for naturen, det er især til gavn for vores drikkevand, og i den forbindelse ser vi det som noget meget positivt, at de eksisterende frivillige aftaler nu erstattes af regulering. Det giver kommunerne et bedre udgangspunkt for at kunne udføre deres myndighedsopgave.

Det er også positivt, at der med lovforslaget stilles nogle klare krav om, at distributører af sprøjtegifte skal opnå bevis for at have modtaget undervisning i miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af sprøjtegifte. For at sikre en ansvarlig anvendelse af sprøjtegiftene er det helt afgørende, at de personer, som er i kontakt med forbrugerne, har den nødvendige viden. I den forbindelse er det dog samtidig vigtigt, at kravet om uddannelse tilrettelæggelses så omkostningseffektivt som muligt, så byrden for erhvervene minimeres.

Mange arealer med offentlig adgang ligger i naturskønne områder og således tæt op ad beskyttede vandmiljøer og Natura 2000-områder. Når vi er i gang med at regulere brugen af sprøjtemidler på disse arealer, er det vigtigt, at vi sikrer, at lovforslaget støtter op om og helst forbedrer beskyttelsen af vandmiljø- og Natura 2000-områder.

De spørgsmål, som kan rejses fra Socialdemokraternes side i forbindelse med dette lovforslag handler mest om afgrænsningen. Derfor synes jeg også, det er meget hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med høringen er blevet rejst nogle spørgsmål omkring golfbaner, og at det netop i forbindelse med forslaget er blevet præciseret af Miljøministeriet, at golfbanerne lige præcis er omfattet af det foreliggende lovforslag.

Vi mener, at det kan være en lille smule uklart, hvordan forslaget begrænser den direkte fare for vandmiljøet, eksempelvis for et vandløb, der løber igennem et offentligt areal, hvor der anvendes sprøjtegifte. Vil den bebudede 10 m randzone også gælde for de offentlige arealer?

Endelig er landbrugsarealer og andre arealer med jordbrugsrelaterede formål og private haver fritaget, men offentligheden har faktisk adgang til i hvert fald nogle af disse arealer. Et eksempel på det er, at det er tilladt at færdes i private skove fra kl. 7 til solnedgang, og et af formålene med rammedirektivet er jo netop at minimere risikoen ved anvendelse af godkendte sprøjtegifte på arealer, der bruges af offentligheden. Så et spørgsmål, som vi også vil have undersøgt i den efterfølgende udvalgsbehandling, er, om man har overvejet, om disse private arealer også vil falde ind under denne formålsbeskrivelse.

Men konkluderende: Socialdemokratiet vil kunne støtte det foreliggende lovforslag.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil på Dansk Folkepartis vegne sige, at vi egentlig også er positive over for det forslag, der er fremsat her, men det, jeg godt lige vil spørge lidt ind til, er, hvordan vi får begrænset privatpersoners brug af f.eks. sprøjtemidler. Det synes jeg er lidt slapt i det her forslag. Her er det de professionelle, der skal have mere rådgivning, og vi ved jo godt, at de i dag har både sprøjtecertifikater og rådgivning på området. Men problemet opstår mange gange i bl.a. de private haver, hvor folk ikke respekterer, at der skal være ukrudt der, hvor de sprøjter. Nogle bruger sprøjtemidler på fliser og den slags ting, så vi får den store punktkildeforurening. De folk, der ønsker at have en ukrudtsfri have, ja, de må i gang med hakkejernet i stedet for bare at overdosere.

Vi er i Dansk Folkeparti meget optaget af, at vi får løst det problem. En af metoderne til at løse det kunne jo være, at alle, der skulle købe en eller anden slags sprøjtemiddel, skulle have et sprøjtecertifikat for at måtte bruge sprøjtemidlet. Men det kan være, regeringen ikke går ret meget op i det og derfor ikke vil indføre sådan nogle ting. Vi skal have begrænset brugen af de her midler på alle måder, men vi skal også sikre, at dem, der skal bruge sprøjtemidlerne, kan få fat i dem.

Der blev også nævnt noget om golfbaner, og i forhold til dem skal vi være hårdere til at forlange, at de selvfølgelig ikke bruger sprøjtemidler, da det jo er et meget lille areal, der skal holdes helt fri for ukrudt.

Ellers kan vi støtte forslaget, som det ligger, og vi ser også, at der er positive elementer i, at man kan få en hurtigere behandling af ansøgninger om sprøjtemiddelprodukterne.

Det, man har hørt en god, lang diskussion af, er, om man skulle ligge i den nordlige zone eller lidt mere sydpå. Der må vi sige, at vi tror, at det jo er fagfolkene, der egentlig skulle lytte lidt mere til, hvad det er, der bliver sagt og gjort, for at vi ikke strammer for meget op, så vi pålægger os selv nogle ting, som vi så ikke helt kan indfri.

I det store og hele ser vi frem til udvalgsbehandlingen og er egentlig positive. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Per Clausen.

Jeg synes jo, at det var en rigtig god tale, hr. Jørn Dohrmann holdt, så jeg vil bare spørge hr. Jørn Dohrmann om det, han sagde om indgreb i forhold til privates anvendelse og misbrug af pesticider. Skal det forstås sådan, at hr. Dohrmann og Dansk Folkeparti er indstillet på enten selv at stille et ændringsforslag til lovforslaget eller støtte et ændringsforslag, der lægger nogle restriktioner ind i forhold til privates anvendelse af pesticider?

Ordføreren.

Ja, og jeg synes egentlig, at vi skal have en god dialog i f.eks. udvalget og så finde ud af, hvordan afgrænsningen skal være, og hvordan vi kan styre det helt nøjagtigt, så vi heller ikke får for meget transport. Vi ved, at der er nogle steder, hvor man jo egentlig kunne have opblandede midler til borgerne, så de ikke sprøjter for meget eller blander forkert, kan man sige.

Dansk Folkeparti er optaget af eller i hvert fald særligt opmærksomme på, hvordan vi sikrer, at dem, der har med sprøjtemidler at gøre, også har viden om dem. Det kunne jo være ved en eller anden godkendelsesordning, og det var derfor, jeg var inde på det med et sprøjtecertifikat. Det kunne i en eller anden form også gælde for private, så de ikke køber nogle sprøjtemidler, de overhovedet ikke har kendskab til. Som vi ser det, er det vigtigt, at vi sikrer grundvandet, og at vi ikke laver punktkildeforureninger.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes, at det lyder rigtig spændende. Måske kunne Enhedslisten godt forestille sig, at man gik endnu længere end det, som hr. Jørn Dohrmann siger, men det skal jo ikke forhindre, at vi i udvalgsarbejdet prøver at finde ud af, om vi på det område kan lave en opstramning af de eksisterende regler. Så jeg vil bare sige, at jeg er meget glad for at høre det fra hr. Jørn Dohrmanns side.

Ordføreren.

Jamen jeg er også meget glad for, at vi kan få den her diskussion – også netop for at få ram på nogle af de golfbaner, som vi jo kan se bruger store mængder sprøjtegifte på et meget lille område. Vi kan se, at udviklingen netop på dette område er katastrofal, så det skal vi have gjort noget ved. Men det kan jo ikke stå alene, og derfor skal vi se hen over hele billedet, og kan vi få dem med private haver inddraget her og måske hjælpe dem til, at de også kan få lidt mere motion med hakkejernet, er vi meget positive over for det. Folk kan jo så se frem til, at de kommer ud i haverne med et hakkejern i stedet for måske at rende rundt med en sprøjtekande.

Tak til hr. Jørn Dohrmann. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF. Jeg har noteret mig, at finansministeren står i talerkøen på skærmen, men det er nok en fejl, at ministeren er kommet til at trykke sig ind. Ja, hvis ministeren vil have ordet, har man jo ret til det. Men det er ikke for få en giftig debat.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Der er jo ingen tvivl om, at brug af pesticider er ganske giftig, og vi ved, at det kan påvirke både udviklingen af hjernen og give kræfttilfælde. Så jeg synes da, det er godt, at finansministeren også er opmærksom på den debat.

Men helt konkret i forhold til lovforslaget vil jeg sige, at der er flere elementer i det, og vi kan generelt godt støtte det lovforslag, som miljøministeren lægger op til.

Det er meget positivt, at vi kigger på spørgsmålet om de områder, hvor offentligheden færdes. Det vil sige pesticider på offentlige arealer, men i virkeligheden også på private arealer, til dels i hvert fald. Golfbaner er jo til dels private. Der er i hvert fald nogle diskussioner her, og der må vi finde ud af, hvor grænsedragningen skal være. Skal det kun være de offentlige golfbaner, eller skal vi også begynde at udvide det her til de private golfbaner?

Så synes jeg også, det er helt centralt, at vi har en diskussion om det her med de private haver, som jeg kan høre at Enhedslisten og Dansk Folkeparti også lægger op til. Men der er jo umiddelbart et behov for at sige, at det måske er et andet sted, det her skal reguleres. Jeg er sådan set ikke forskrækket over at opdele det på den måde, men vi er i hvert fald nødt til at diskutere det andet element også.

Så er der i forslaget lagt op til en national handlingsplan for brugen af pesticider. Det er jo positivt. Man kan sige, at det også er på tide. Og den nationale handlingsplan bør jo så sandelig også inkludere landbruget.

Så er der de danske indikatorer. Det er dem, der bruges som vurderingsgrundlag, i forhold til om et pesticid er farligt eller ej. Det er vi sådan set helt enige i, men her har vi altså brug for noget mere. Farlighedsindeks og indikatorer skal og bør udvikles, og om muligt bør man også inddrage fastsættelsen af afgiften i den forbindelse. Det har jeg lagt mærke til at Venstre og Konservative foreslog før regeringsskiftet i 2001, hvilket SF støttede. Det har Venstre og Konservative også foreslået senere, og SF har igen støttet det. Jeg lagde mærke til, at Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti foreslog det i forbindelse med deres »Grøn Vækst«, og der var SF også positive. Men der er endnu ikke noget indeks.

For det første støtter vi selvfølgelig arbejdet, og så håber vi også, at det bliver muligt at overbevise Skatteministeriet om, at der skal laves en model for det, for det er der brug for. For det andet kan et farlighedsindeks ikke stå alene. Vi må fastholde, at mængder og behandlingshyppighed også er indikatorer parallelt med nye indeks og indikatorer.

Så skal man være opmærksom på, at lovforslaget jo kun er en del af EU-reglerne på det her område og derfor også kun en del af implementeringen af EU-reglerne. Resten skal sikres gennem vandrammedirektivet. Her er vi lidt kritiske, i forhold til om det overhovedet kan lade sig gøre, og om regeringen er villig til det fornødne. For hidtil har pesticider og kemikalier generelt ikke haft en fremtrædende prioritering i natur- og vandplanerne, som mest har handlet om at udskyde den nødvendige indsats til efter et valg. Og vi vil altså under udvalgsbehandlingen have belyst, hvordan implementeringen er sikret i vand- og naturplanerne.

Desuden stilles der i forslaget et krav om uddannelse i forbindelse med brug af pesticider. Det er en opstramning i forhold til i dag, og det er positivt ud fra et udledningssynspunkt.

Så alt i alt kan vi støtte det. Vi har bare nogle spørgsmål, der vil blive stillet i den videre proces.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Så er det hr. Helge Adam Møller som ordfører i denne sag for Det Konservative Folkeparti.

Det er ikke den normale ordfører, der står på talerstolen i dag. Det skulle have været hr. Tage Leegaard, men han er på vej til en konference i England, så derfor har jeg lovet at læse hans tale op på vegne af den konservative folketingsgruppe.

Dette lovforslag er jo en tilretning af lovgivningen, så den passer med gældende EU-rammedirektiver, og alt i alt er det efter konservativ opfattelse gode ændringer, som vil være med til at øge sikkerheden i håndteringen af sprøjtemidler og sikkerheden vedrørende redskaber til brug ved sprøjtning, og loven retter sig også mod anvendelse af sprøjtemidler i ukyndiges hænder. Det kunne være sådan nogle som mine hænder.

Langt størstedelen af kravene i direktivet er allerede indført i Danmark, men det skal hilses velkommen, at der nu er lagt op til, at forbruget af sprøjtemidler på offentlige pladser skal reduceres, og at forhandlerne af pesticider skal have et vist kendskab til sprøjtemidlerne. Endelig er det positivt, at kun personer, som har et sprøjtecertifikat, kan erhverve midler til professionel anvendelse. Så må haveejerne fremover nøjes med midler, som enten er mindre skadelige eller er mere fortyndede.

Alt i alt er det efter konservativ opfattelse et godt lovforslag, og vi støtter det.

Tak til hr. Helge Adam Møller. Så er det hr. Manu Sareen som ordfører.

Tak for det. Og det er heller ikke den normale ordfører, der er på plads her, men da ordføreren ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg i stedet for på Radikale Venstres vegne meddele, at vi selvfølgelig forventer at kunne støtte det her lovforslag. Dog vil vi gerne i udvalgsarbejdet have undersøgt, om der inden for rammerne af direktiverne kan skabes yderligere mulighed for at udfase eller fjerne pesticider fra miljøet og beskytte grundvandet yderligere. Desuden skal vi have sikkerhed for, at der enten via den her lovgivning eller anden lovgivning er hjemmel til at udstede diverse forbud imod pesticidanvendelse, og her tænker vi på randzoner, på beskyttelse af forskellige typer af vandmiljø, på Natura 2000-områder osv.

Med forbehold for, at udvalgsarbejdet giver anledning til nye overvejelser med hensyn til dette, og med forventning om, at ministeren kan redegøre tilfredsstillende for, at der kan arbejdes seriøst videre med at fjerne miljøgifte, forventer Radikale Venstre som sagt at støtte forslaget.

Tak til hr. Manu Sareen. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Enhedslisten er i udgangspunktet positive over for det her lovforslag, og det er vi jo ikke mindst, fordi EU-reguleringen på det her område på mange måder minder om det, Enhedslisten synes skulle være et generelt princip for EU-regulering, nemlig at der er nogle EU-godkendelseskriterier, som på den ene side sætter nogle minimumsrammer for, hvordan beskyttelsen af miljø og natur skal være, og på den anden side giver forholdsvis vide muligheder for, at man nationalt – selvfølgelig under hensyntagen til, at man har nogle saglige argumenter for det – kan tage yderligere hensyn. Og det er netop vigtigt for Danmark, når vi snakker om pesticider, fordi det jo vedrører hele diskussionen om beskyttelsen af grundvandet og i sidste ende også om beskyttelsen af drikkevandet.

Derfor vil vi også interessere os en lille smule for, om der i det her lovforslag skulle være nogle ting, som alligevel på en eller anden mærkelig måde blokerer for, at man kan gennemføre de nødvendige tiltag på det område. For som fru Pia Olsen Dyhr antydede, er det sådan med lovgivning, at undertiden findes reglerne jo i forskellige lovsæt, og så kan man blive henvist til, at dette problem skal løses et andet sted, og når man så vil løse det et andet sted, viser det sig, at man har bundet sig til nogle bestemte modeller i en anden lov, som man tidligere har vedtaget. Det spiller ikke mindst ind, når man skal have EU-forordninger og EU-direktiver igennem det danske lovsystem, for det passer jo sjældent sammen, og derfor ender direktiver og forordninger med at blive implementeret, gennemført, i en lang række forskellige love. Så det kan være svært at bevare overblikket, men vi vil bestræbe os på ved hjælp af ministeren og ministeriets dygtige embedsmænd at sikre os, at det sker i behandlingen af det her lovforslag.

Så vil jeg sige, at efter vores opfattelse burde det jo grundlæggende være sådan, at den målsætning, vi havde, var at udfase anvendelsen af pesticider, sådan at man kunne nå frem til et landbrug og en landbrugsproduktion, som var i stand til at klare sig uden pesticider. Jeg deler i hvert fald hr. Jørn Dohrmanns opfattelse af, at når det drejer sig om de private haver, må det være muligt. Når jeg med den smule moderat fysisk anstrengelse og kvalitet, som jeg er i stand til at udføre mit havearbejde med, delvis er i stand til at holde min kolonihave fri for ukrudt, burde det også være muligt for andre uden anvendelse af pesticider, selv om jeg godt vil indrømme, at man en gang imellem godt kan blive fristet, det medgiver jeg, men den slags fristelser skal man jo modstå – i modsætning til så mange andre fristelser, som man trygt kan falde for.

Pointen her er altså, at på den måde er målsætningen ved det her selvfølgelig ikke helt den målsætning, vi synes det skulle have, men vi anerkender, at det jo stadig væk fremgår både af EU-forordning og -direktiv og af det her lovforslag, at man sådan set arbejder på at reducere anvendelsen af pesticider. Og man skulle næsten tro, at hr. Eyvind Vesselbo i sit første indlæg var nået frem til, at al den snak om mængder og anvendelseshyppighed var man heldigvis sluppet for, men så må jeg bare sige, at jeg er meget beroliget over, at det er vi ikke – det fremgår klart af både direktiv, forordning og lovforslag, at det stadig er en del af målsætningen, at man skal reducere både mængden i anvendelsen af pesticider og også, hvor ofte de bruges. Så det er vi selvfølgelig glade for.

Der er et par enkelte elementer i lovforslaget, som vi godt vil arbejde lidt med i udvalget, måske med henblik på at få skærpet reglerne. Det første handler om, at man lægger op til – hvad der kan være meget fornuftigt – at man på nærmere angivne områder kan forbyde eller stille nogle krav om yderligere nedbringelse af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, som pesticider af en eller anden grund kaldes, når det handler om lovgivning. Der er så bare det lidt særlige ved det, at både landbrug og private haver er undtaget, så der kan man altså ikke gennemføre de her opstramninger. Og der vil vi i hvert fald gerne undersøge, om det nu også er fornuftigt og rigtigt, at man har den afgrænsning.

Vi synes i hvert fald, det er vigtigt, at man ikke med den lovgivning, der ligger her, ligesom lægger sig fast på, at man ikke skal kunne være i stand til at gennemføre en mere effektiv regulering af pesticider i private haver. Jeg kan godt se, at ministeren i høringssvaret har skrevet, at forbruget i private haver udgør en så lille andel af forbruget af pesticider, at det ikke spiller nogen rolle. Men jeg vil bare sige, at det ikke er så lang tid siden, vi diskuterede glyfosat i offentligheden, og der var det ikke landmændene, der var årsag til, at det kunne findes i grundvandet, det måtte skyldes nogle andre, og det begyndte jo at pege på, at disse andre måske alligevel var de private haver. Så jeg tror, vi skal prøve at dyrke det en lille smule i udvalget – også gerne de tanker, som hr. Jørn Dohrmann og Dansk Folkeparti har gjort sig om, hvorvidt man kunne lave certificeringsordninger og godkendelsesordninger i forhold til private brugere, og også se på, om man kunne lave nogle krav om, at de her produkter kun kunne sælges i særlig fortyndede udgaver, når der var tale om salg til ikkeprofessionelle brugere. Det var måske også en vej at gå.

Men jeg håber, at vi gennem diskussionerne i udvalget kan finde en enighed, som kan gøre, at vi på nogle enkelte områder kan forbedre det her lovforslag, som ud fra Enhedslistens synspunkt jo alligevel grundlæggende set er et fornuftigt lovforslag, der giver små, men alligevel konkrete forbedringer.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det miljøministeren.

Lad mig starte med at takke samtlige ordførere for en umådelig effektiv ordførerrække her og bare lige ganske kort sige, at det her lovforslag jo drejer sig om, at vi skal sikre implementeringen af tre EU-retsakter med følgende tre hovedelementer:

Det første er, at vi netop skal sikre en korrekt overgang fra det nugældende EU-direktiv om godkendelse af pesticider til den ny EU-pesticidforordning, som træder i kraft til sommer. Det er en forordning, som blev vedtaget i efteråret 2009, og som vil være gældende fra juni måned i år. Fra da af vil regler om godkendelse og markedsføring af pesticider være beskrevet i forordningen, og derfor er der behov for, at en række bestemmelser i kemikalieloven ophæves.

For det andet indeholder den her lovændring ændringer i terminologi og definitioner, og det sker jo udelukkende for så at bringe reglerne i overensstemmelse med REACH-forordningen og klassificeringsforordningen.

For det tredje består lovændringen af ændringer som følge af implementeringen af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticiderne. Det er hovedsagelig den del af lovændringen, som medfører substantielle ændringer, og som også er det, samtlige ordførere har berørt.

Rammedirektivets hovedformål er jo altså at fastsætte rammerne, som skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider i alle medlemslande. Direktivet indeholder en lang række krav, som vi i Danmark for længst har indført, bl.a. krav om etablering af en certifikatordning for sprøjteførere, regler om vaskepladser og regler om håndtering og opbevaring af bekæmpelsesmidler. De her elementer er allerede implementeret i Danmark, både via tidligere pesticidplaner og i en række bekendtgørelser.

Men der er enkelte krav i direktivet, som vi i Danmark ikke har fået indført endnu. Det er nogle af de krav, som vi nu implementerer i kemikalieloven. Direktivet kræver, at medlemslandene udarbejder nationale pesticidhandlingsplaner, og det har vi i Danmark som bekendt gjort siden 1986. Andre lande skal så først til at tage hul på den opgave nu. Men der er mest af alt tale om en formsag, når vi i kemikalieloven indfører et krav om, at vi skal udarbejde en national pesticidhandlingsplan. Direktivet anfører, hvilke tiltag der skal indgå i de nationale handlingsplaner: at offentligheden skal inddrages i den forbindelse, og at planerne skal revideres mindst hvert femte år. Der er så også tale om en formsag, når vi med kemikalielovændringen indfører krav om, at flysprøjtning kræver tilladelse, fordi fly slet ikke er blevet brugt til at udbringe pesticider i Danmark i en lang årrække.

De øvrige ændringer er så mere substantielle. Direktivet kræver bl.a., at vi sikrer, at pesticidforbruget nedbringes til et minimum eller helt forbydes på visse områder med offentlig adgang, f.eks. på sportspladser, i parker osv. Derfor indføres der i loven en hjemmel, som efterfølgende kan udnyttes i bekendtgørelser, eksempelvis i en bekendtgørelse, som sætter restriktioner for pesticidforbruget på golfbaner. Jeg tror, rigtig mange ordførere deler holdning med mig i forhold til de bekymringer, vi har i forbindelse med golfbranchens anvendelse af pesticider, og der har vi allerede i næste uge et møde i kalenderen i forligskredsen omkring golfaftalen, og jeg glæder mig til at tage hul på de drøftelser.

Så er der også i direktivet en række krav i forbindelse med salg af pesticider. For at leve op til direktivet indføres hjemmel til at sikre, at de personer, som sælger pesticider, skal være i besiddelse af et vist kendskab til pesticider og den risiko, som de kan udgøre for miljø og sundhed, hvis de altså ikke anvendes efter forskrifterne. Efter ændringen i kemikalieloven vil der derfor blive udstedt en bekendtgørelse, der fastsætter krav om, at pesticidforhandlere skal have ansatte, der kan dokumentere at have modtaget undervisning i miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af pesticider, eller at de i hvert fald alternativt kan dokumentere, at de på anden måde har erhvervet sig sådan et kendskab. Jeg må sige, at jeg synes, det er meget betryggende, at forhandlere i grovvarehandelen skal have et særligt kendskab til bl.a. lovgivningen på området, til regler for opbevaring af pesticider, til de særlige regler for meget giftige pesticider og i det hele taget de nye klassificeringsregler og også et indgående kendskab til, hvilke pesticider der udgør en lav eller en høj miljøbelastning. Dermed vil vi jo altså se, at forhandlerne i fremtiden vil være langt bedre rustet til at rådgive jordbrugeren om valg af de mindst belastende pesticider og om sikker anvendelse og opbevaring.

I havecentrene og i byggemarkederne er der også behov for at medarbejderne får et større kendskab til de pesticider, som de har på hylderne. De skal vide, hvilke pesticider der udgør den mindste belastning, hvor i haven pesticiderne må anvendes, og de skal selvfølgelig også kende reglerne om, hvordan pesticiderne skal opbevares. Dermed kan de jo altså også i højere grad rådgive private haveejere om, hvilke midler de bør vælge, hvis de da vælger at bruge midler, hvordan de anvender dem, og hvordan de bør opbevare dem, sådan at de ikke udgør en risiko for deres egen sundhed eller for grundvandet.

Så vil der desuden med lovændringen blive indført en hjemmel, der gør det muligt at fastsætte krav om, at salg af pesticider til professionel anvendelse kun må ske til personer, som har et sprøjtecertifikat. Der er som for de andre ændringer også tale om et krav i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, og det betyder altså, at man ikke længere som privat haveejer uden sprøjtecertifikat kan købe de langt mere koncentrerede pesticider, som forhandles i grovvarebranchen. Derimod må haveejerne i fremtiden kun købe de langt mildere produkter, som forhandles i byggemarkeder og lignende.

Det var altså de ændringer, der indgår i lovforslaget, og som man sikkert også har bemærket, skifter loven også navn fra at have heddet lov om kemiske stoffer og produkter til nu et mere mundret ord, der hedder lov om kemikalier. Så med disse ord ønsker jeg, at vi får en god videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.