Fremsat den 15. marts 2011 af Line Barfod
(EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udvikling af et nationalt lykkeindeks
Folketinget pålægger regeringen senest i oktober
2011 at nedsætte en kommission, der skal udvikle et nationalt
lykkeindeks.
Bemærkninger til forslaget
I mange år har det økonomiske indeks
bruttonationalproduktet været brugt som den vigtigste
målestok for, hvordan det går med udviklingen i et
land. Men der er en stigende erkendelse af, at dette indeks kun
måler nogle faktorer i et lands udvikling og mangler en
række andre vigtige faktorer. Man kan godt have et
højt bruttonationalprodukt og samtidig en høj grad af
fattigdom og ulighed. Ligesom et diktatur i en periode kan have et
højt bruttonationalprodukt.
Flere og flere lande og internationale organisationer er derfor
begyndt at arbejde med forskellige andre former for indeks for
udviklingen i et land. Inspireret af Bhutan kaldes dette mange
steder et nationalt lykkeindeks eller bruttonational
livskvalitet.
Forslagsstillerne ønsker, at der også i Danmark
iværksættes et arbejde med at udvikle et nationalt
lykkeindeks, så vi kan fastlægge, hvad vi mener er
vigtigt at måle vores lands udvikling på. Samtidig vil
dette arbejde kunne bruges til at deltage i debatten i
internationale organisationer som Nordisk Råd, EU, OECD og FN
om, hvad der skal indgå i internationale standarder.
I et nationalt lykkeindeks kunne f.eks. følgende
indgå:
- Graden af
ulighed
- hvor få
fattige, særligt hvor få fattige børn
-
uddannelsesniveauet
- hvor lige adgang
til uddannelse (gratis uddannelse)
-
middellevealderen
- hvor mange gode
leveår (kombination af middellevetid og selvrapporteret
helbred, dvs. uden kronisk sygdom og
funktionsbegrænsning)
- hvor få
timer tilbringer børn i dagtilbud
- hvor stor
indflydelse på egne arbejdsvilkår
- hvor høj
grad af erhvervsfrekvens, herunder i forhold til antal
overenskomstdækkede jobs
- hvor lav
arbejdsløshed
- hvor få
på førtidspension
- hvor høj
grad af ligestilling mellem køn, bl.a. i forhold til
ligeløn, kønsopdelt arbejdsmarked, adgang til
topposter, ligestilling i hjemmet
- hvor let adgang
til rekreative områder
- hvor få
selvmord, selvmordsforsøg og selvskade
- hvor få
dræbte og kvæstede i trafikken
- hvor få
hjemløse
- hvor få
bliver sat ud af deres bolig
- hvor få
børn bliver anbragt uden for deres hjem
- hvor lige adgang
til sundhedsydelser
- hvor lav grad af
brugerbetaling i sundhedsvæsenet, herunder også til
medicin, briller, tandlæge, fysioterapi m.m.
- hvor få der
lider af depression og stress
- hvor lille
forbrug af psykofarmaka; antidepressive midler og sovepiller
- hvor få der
får sygdomme på grund af
miljøpåvirkninger, f.eks. luftforurening, giftstoffer
i fødevarer, giftstoffer og hormonskadelige stoffer i
legetøj, tøj, kosmetik m.m.
- hvor få
arbejdsskader, herunder arbejdsulykker med døde og
kvæstede og antal, der må forlade arbejdsmarkedet
på grund af arbejdsskader
- hvor få
slaver/ofre for menneskehandel
- hvor lav grad af
diskrimination i forhold til etnicitet, seksuel observans,
religion, handicap, alder
- hvor få
fanger i fængsler og hvor få undergivet tilsyn af
kriminalforsorgen
- hvor mange
deltager i valg til folketing, kommuner og regioner
- hvor mange
deltager i demokratiet mellem valg, f.eks. ved at indgå i
forældrebestyrelser, brugerråd, være aktive i
politiske partier m.m.
- hvor mange
deltager aktivt i foreningslivet
- hvor høj
grad af personlig frihed, herunder frihed for overvågning og
sikring af privatlivets fred
Med et sådant indeks vil en negativ udvikling på
forskellige af de parametre, der indgår, kunne føre
til debatter om, hvad der kan gøres for at ændre
tilstanden. Ligesom det sker, når de økonomiske indeks
går den forkerte vej.
Forslagsstillerne foreslår, at der nedsættes en bred
kommission, som skal arbejde i to år og derefter levere et
forslag til politikerne. Arbejdet bør være
tilrettelagt således, at der i løbet af det
første år udarbejdes et forslag til, hvad et nationalt
lykkeindeks skal måle på på baggrund af
inspiration fra andre lande og internationale organisationer og fra
organisationer i Danmark.
Dette forslag skal derefter lægges ud til offentlig debat
i mindst et halvt år, og der skal i samarbejde med
Teknologirådet gennemføres en række
borgermøder over hele landet, hvor der sikres en bred
repræsentation og deltagelse. Der skal samtidig være
mulighed for at kommentere og debattere forslaget på
Internettet.
På baggrund af de ideer og kommentarer, der kommer fra den
offentlige debat, skal kommissionen udarbejde et endeligt forslag,
som overdrages til Folketinget, der derefter kan arbejde videre med
det.
Kommissionen skal også undersøge, hvad der allerede
findes af brugbar statistik, og hvad det vil være
nødvendigt at indhente statistik for, eller hvor der skal
ændres på statistikken for at kunne få
oplysninger, der kan anvendes i denne sammenhæng.
Kommissionen bør være bredt sammensat bl.a. med
repræsentanter for Dansk Ungdoms Fællesråd,
Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte,
fagbevægelse og erhvervsorganisationer, Kommunernes
Landsorganisation, Danske Regioner, eksperter med viden om
folkesundhed, arbejdsmiljø, statistik, sociologi, demokrati
og stress.
Kommissionen bør sikres et sekretariat på to
personer på fuld tid. Derudover skal der kunne inddrages den
nødvendige ekspertbistand.
Økonomi:
Der bør afsættes 10 mio. kr. Beløbet skal
dække kommissionens arbejde og inddragelsen af offentligheden
i debatten, herunder til oplysningskampagner, borgermøder
m.m.
Forslagsstillerne foreslår, at pengene findes ved at
tilbagerulle skattelettelserne for dem, der tjener over ½
mio. kr. Men såfremt der kan opnås flertal for
forslaget, er forslagsstillerne naturligvis indstillet på at
forhandle om finansieringen.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udvikling af et nationalt lykkeindeks.
(Beslutningsforslag nr. B 86)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.