Fremsat den 3. marts 2011 af Line Barfod
(EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forsøg med behandlingstilbud til
flygtningefamilier som et kriminalpræventivt tiltag
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre
et forsøgsprojekt i udvalgte kommuner med opsøgende
behandlingstilbud om følgevirkningerne af tortur og trauma
til allerede bosiddende flygtningefamilier.
Som en del af forsøgsprojektet skal alle
flygtningefamilier, der kommer til Danmark fremover, have et
sådant behandlingstilbud inden 6 måneder efter deres
ankomst.
Forsøgsperioden strækker sig over 5 år med
start den 1. januar 2012.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at gennemføre
forsøgsprojekter i udvalgte kommuner, hvor man
opsøger allerede bosiddende flygtningefamilier, som man
formoder kan have været udsat for tortur, krigsoplevelser,
lejrophold m.m., der kan føre til trauma i familien.
Alle flygtningefamilier, der kommer til Danmark i
forsøgsperioden, skal have et sådant behandlingstilbud
inden 6 måneder efter deres ankomst.
Forsøgsprojektet skal gennemføres i udvalgte
kommuner og følges op af en evaluering. Evalueringen skal
svare på, om en tidlig indsats og behandling af
forældrenes og børnenes tortur- og traumeoplevelser og
følgevirkninger heraf har en positiv effekt på
børnenes trivsel og forebyggende effekt i forhold til
kriminalitet blandt børnene og sociale problemer.
I den seneste tid har der været meget fokus på
danske udsendte soldaters følgereaktioner på krigen i
Afghanistan. På trods af den viden, vi har om flygtninge, og
hvad krig gør ved soldaterne, findes der stadig ingen
automatisk undersøgelse af flygtninge for
følgevirkningerne af traume- og torturoplevelser. En
undersøgelse blandt nyankomne asylansøgere af Amnesty
International fra 2008 viser bl.a., at 45 pct. af dem har
været udsat for tortur, og cirka 1/3 af disse var blevet
tortureret inden for samme år, som de ankom til Danmark
(2007). »Asylansøgere i Danmark: En
undersøgelse af nyankomne asylansøgeres
helbredstilstand og traumatiseringsgrad«, Amnesty
Internationals Danske Lægegruppe juni 2008. I samarbejde med
Dansk Røde Kors
http://www.amnesty.dk/sites/default/files/mediafiles/44/Asylansoegere_i_Danmark_Sandholm.
pdf
Allerede i april 2002 og med henvisning til »Rapport fra
arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede
flygtninge«, Sundhedsministeriet 2001, anbefalede RCT
(Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) screening af
asylansøgere for følgevirkningerne af tortur og
traumer. Aktørerne argumenterede med, at screeningen ville
sikre en tidlig og forebyggende indsats og sikre en bedre
integration og forhindre, at manglende tilbud fører til
alvorlige konsekvenser for generationerne fremover, jf. henvendelse
af 19. april 2002 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik, jf. L 152 - bilag 61 (2001-02, 2. samling).
Anbefalingen blev ikke fulgt af regeringen.
En kvalitativ undersøgelse »Unge med dom til
ungdomssanktion - en udredning af 25 afsluttede
forløb« fra 2005 viser, at 15 af de 25 forløb
er etniske minoritetsunge, og at 14 heraf er med
flygtningebaggrund. (»Unge med dom til ungdomssanktion - en
udredning af 25 afsluttede forløb. Rapport udarbejdet til
Socialministeriet til brug for Ekspertgruppen om Ungdomssanktion
«af Lisbeth Hansen og Karen Zobbe, Teori og Metodecentret
2005). Ud fra de sociale sagsakter viser det sig, at der i syv af
sagerne er tale om traumatiserede flygtningefamilier. De unge med
flygtningebaggrund er i de sociale sagsakter ofte beskrevet med
problemstillinger, som er generelle og gældende for de fleste
unge med en dom til ungdomssanktion. Men unge med
flygtningebaggrund er endvidere beskrevet med sprogproblemer, egne
eller forældres traumatiserende oplevelser, kulturelle
konflikter m.m.
Undersøgelserne tyder på, at der ikke bliver taget
nok højde for hverken forældrenes eller
børnenes eventuelle traumer. Sidstnævnte
undersøgelse er da også inde på, at de sikrede
afdelinger bl.a. efterlyser muligheder for kvalificeret
traumebehandling til unge med flygtningebaggrund.
En større kvantitativ undersøgelse, »Fokus
på anvendelsen af de sikrede afdelinger« fra 2006 peger
også på behovet for at tilføre de sikrede
afdelinger kompetencer bl.a. i forhold til at varetage opgaverne
med de mange traumatiserede flygtninge. Undersøgelsen
dokumenterer derudover, at to ud af tre i en sikret afdeling er med
etnisk minoritetsbaggrund, at tre ud af ti ikke er født i
Danmark, at over halvdelen først er kommet hertil efter at
være fyldt 6 år, at syv ud af ti med etnisk
minoritetsbaggrund har en flygtningebaggrund, og at en meget stor
del af de unge med flygtningebaggrund i sagsakterne beskrives med
traumatiske opvækstvilkår og med kun én
forælder. Unge med indvandrerbaggrund klarer sig generelt
bedre end unge med flygtningebaggrund og unge med dansk baggrund og
kommer generelt fra mere intakte familier. Samtidig er tilbagefald
til kriminalitet højere for unge med flygtningebaggrund end
for unge med dansk baggrund og indvandrerbaggrund. (»Fokus
på anvendelsen af de sikrede afdelinger«, Lisbeth
Hansen og Karen Zobbe, Teori og Metodecentret 2006)
Der er brug for forebyggende initiativer, så lillebror
ikke følger i fodsporene af storebror. De sociale sagsakter
viser bl.a., at der i en tredjedel af familierne er beskrevet
problemer med den unges søskende med klar overvægt i
flygtningefamilierne. I knap halvdelen af sagsakterne er der omtale
af forældrenes mangelfulde omsorg eller forældreevne,
og her er etniske danskere og flygtningefamilier
overrepræsenteret, mens der er få registreringer i
forhold til indvandrerfamilierne. Undersøgelsen konstaterer,
at flygtningefamilier generelt er registreret med flere problemer
end etniske danske familier, mens indvandrerfamilier er registreret
med færrest problemer. Sagsakterne viser også, at der
for mere end hver tredje flygtningefamilie er omtalt
traumatiserende oplevelser i forbindelse med krig og flugt. Dertil
kommer, at unge med flygtningebaggrund i højere grad har
været anbragt uden for hjemmet end indvandrerunge, jf.
undersøgelsen »Fokus på anvendelsen af de
sikrede afdelinger «, Lisbeth Hansen og Karen Zobbe, Teori og
Metodecentret 2006.
Forskere fra RCT udgav i 2006 rapporten »Mod en
fælles indsats. Netværksarbejde til forebyggelse af
ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier«
(»Mod en fælles indsats. Netværkssamarbejde til
forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede
flygtningefamilier «, Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen
og Edith Montgomery, Rehabiliterings- og Forskningscenter for
Torturofre 2006. ) Rapporten bygger på en
netværksmetode i arbejdet med flygtningefamilier, og heri
fremgår det, at en af de bagvedliggende årsager til
kriminalitet og vold er sammenhængen mellem forældrenes
fjendebilleder og vrede over for systemet og børnenes
konfliktfyldte interaktion med professionelle voksne i skolen, i
klubben og på gaden. Strukturelle problemer med uddannelse,
økonomi, beskæftigelse og marginalisering har en
effekt på mobiliseringen af vold og kriminalitet.
Undersøgelsen tegner et billede af, at fjendebilleder og
marginalisering er væsentlige årsager til, at unge
griber til kriminalitet og vold. Undersøgelsen viser
også, at forældrene har begrænset indblik i
børnenes liv, og at dette kan skyldes en kombination af
utilstrækkelig information fra institutionerne og psykiske og
fysiske lidelser efter krig, vold og tortur. Forfatterne gør
opmærksom på, at børnene har brug for en ekstra
indsats, fordi de belastes af forældrenes traumatisering og
selv kan lide af traumer efter krig. Vold har været en
normaltilstand før flugten, og børn og unge i
flygtningefamilier er således særlig udsatte og
påvirkelige i voldsprægede nærmiljøer.
Resultatet af tre-fire netværksmøder, hvor
forældre og professionelle mødes, har bl.a.
ført til en markant positiv forandring i adfærden
blandt børnene i alderen 7-13 år, men det ikke har
haft en effekt hos unge fra 15 år og opefter.
Undersøgelserne dokumenterer en række massive og
komplekse problematikker omkring både den unge og dennes
familie. En senere undersøgelse fra Danmarks Statistik
konkluderer, at når der korrigeres for både alder og
socioøkonomisk status, har mænd med flygtningebaggrund
ikke højere kriminalitetsindeks end mænd med
øvrigt opholdsgrundlag (Indvandrere i Danmark 2008, Danmarks
Statistik, s. 169). Den seneste undersøgelse om indvandrere
i Danmark fra Danmarks Statistik viser, at kriminaliteten blandt
efterkommere er højere end blandt indvandrer og at de unge
er mere kriminelle end de ældre (Indvandrere i Danmark 2010,
Danmarks Statistik, s. 133).
Selv om der er uenighed om, hvorvidt unge med flygtningebaggrund
har en højere kriminalitetsindeks eller ej, tyder
undersøgelserne på, at traumer skal tages alvorligt og
forebygges. Børn og unge i traumatiserede familier har en
række risikofaktorer for kriminalitet og ikke så mange
beskyttende faktorer, jf. Ungdomskommissionens udredningsrapport
bilag 3, hvorfor der er en stor sandsynlighed for, at de er
kriminalitetstruede. Ungdomskommissionen anbefaler da også en
styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede
familier og nævner her børn og unge med
flygtningebaggrund som en særlig gruppe med større
sandsynlighed for at blive sekundært traumatiseret på
grund af forældrenes traumer, jf. »Betænkning om
indsatsen mod ungdomskriminalitet«. Afgivet af Kommissionen
vedrørende ungdomskriminalitet 2009, betænkning nr.
1508, s. 114.
Forslagsstillerne mener derfor, at der er brug for et
særskilt, målrettet og forebyggende fokus på
flygtningefamilierne som led i bekæmpelsen af
ungdomskriminalitet, da sandsynligheden for traumeoplevelser er
stor. Vi skal væk fra etnificering af ungdomskriminalitet og
tænke langsigtet og forebyggende med udgangspunkt i den
forskning, som allerede er gennemført.
Den refererede netværksmetode fra RCT har vist sig at have
en positiv effekt på flere måder og anbefales af
Ungdomskommissionen, jf. Ungdomskommissionens udredningsrapport
bilag 3.
Forslagsstillerne foreslår at gennemføre
forsøgsprojekter i udvalgte kommuner, hvor man
opsøger flygtningefamilier og tilbyder behandling for
følgevirkningerne af tortur og trauma.
Desuden foreslår vi at sikre, at alle flygtningefamilier,
der kommer til Danmark, fremover får et sådant
behandlingstilbud inden 6 måneder efter deres ankomst.
Forsøgsprojektet bør gennemføres med
inddragelse af relevante aktører som RCT og
selvfølgelig i tæt samarbejde med de kommuner, hvor
projektet gennemføres.
På længere sigt mener vi, at udgifterne til
indsatsen hentes hjem ved besparelser på udgifter til
anbringelser, fængsler m.m. Men der skal selvfølgelig
investeres i de første år, til de langsigtede effekter
viser sig.
Finansieringen foreslår vi sker ved at tilbagerulle
skattelettelserne til de rigeste, hvilket vil give råd til
mere velfærd. Men såfremt der er flertal for forslaget,
er vi naturligvis villige til at forhandle om finansieringen.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forsøg med behandlingstilbud til flygtningefamilier som et
kriminalpræventivt tiltag.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.