B 101 Forslag til folketingsbeslutning om analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor.

Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 31-03-2011
1. behandlet/henvist til udvalg 05-05-2011
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti foreslog, at regeringen pålagdes at gennemføre en analyse af årsagerne til finanskrisen og sammenbruddet i den danske finansielle sektor. Analysen skulle udarbejdes af en kommission bestående af bl.a. finansielle og økonomiske eksperter.

Kommissionens skulle bl.a. vurdere årsagerne til den finansielle krise, herunder i hvilket omfang finanskrisen havde været påvirket af rent danske forhold, og hvorvidt håndteringen af sammenbruddene i pengeinstitutterne havde været effektiv.

Kommissionens vurdering af krisehåndteringen kunne danne grundlag for eventuelle ændringer i lovgivningen og organiseringen af myndighedsarbejdet med henblik på at iværksætte en bedre håndtering af fremtidige finansielle kriser.