Jeg takker meget for lige at få det sidste spørgsmål med her.

Vi har jo haft lejlighed til at diskutere det meget alvorlige problem, som vi oplever i Danmark, nemlig at der er en voldsom ledighed, og statsministeren har allerede svaret på en række spørgsmål i den sammenhæng. Sagen er jo, at vi her i landet oplever, at der er konkurser, at der er tvangsauktioner, og at der er en stigende ledighed. Ikke nok med, at der er stigende ledighed, nu oplever vi så også, at der begynder at opstå et fænomen, vi ellers ikke har hørt om i mange år, nemlig langtidsledighed. Der er lige kommet en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som slår fast, at særlig Bornholm og Nordjylland er hårdt ramt med hensyn til langtidsledighed.

Vi har så hørt statsministeren tidligere på dagen nævne, at man har gjort meget, at man følger tallene nøje hele tiden, og at man er parat til at gøre noget. Statsministeren nævner selv de her SP-penge, og jeg tror nok, at man må sige, at de fleste vist er enige om, at de først og fremmest vil blive sparet op. Så er der også den her renoveringspulje, og der er også noget, der tyder på, at dem, som søgte de her penge, var folk, der i forvejen havde planer om at igangsætte renovering. Så spørgsmålet er, om der ikke stadig væk er til gode at gøre noget ekstra ambitiøst, og der kunne jeg godt tænke mig at tage hul på en sag.

Vi står midt i en kommunal valgkamp, og rigtig mange kommuner er jo i den situation, at de har nedslidte skoler, nedslidte børnehaver osv. Nu har vi så endelig fået gjort kål på anlægsloftet, som regeringen ellers havde over anlægsudgifterne, og nu er problemet bare, at kommunerne ingen penge har. Kunne vi ikke øge den låneramme, kommunerne har til, at de netop kan få renoveret de her bygninger, for de trænger så meget til det? Det kunne give arbejde til tømrere, murere, malere og andre, som går ledige i øjeblikket. Var det ikke en klog måde at disponere på at lade kommunerne selv låne pengene? De kan betale af på det over nogle år, og så kan man simpelt hen få renoveret det her. Det ville give beskæftigelse, og det ville give et bedre indeklima.

Statsministeren.

Det er da en interessant tanke.

Hr. Rasmus Prehn.

Det hjælper til at overholde tiden, vil jeg sige til statsministeren.

Det var dejligt kort, og nu er vi jo også sidst på spørgetimen.

Men hvorfor har regeringen ikke meldt det her ud? Det er jo sådan, at kommunerne i efterhånden lang tid har efterspurgt det her og sagt: Hvis vi skal have renoveret vores bygningsmasse, har vi simpelt hen brug for den låneadgang.

Ledigheden er jo allerede steget. Der er familier, som skal sidde og tænke på, hvordan de får råd til jul, fordi de er blevet ledige. Så regeringen kunne have gjort noget noget før. Min egen datter går i 1. klasse, og jeg kan fortælle fra hendes skole, at de lige har fået renoveret noget af skolen, men så er der stadig væk nogle vinduer, der er helt nedslidte, og der må skoleledelsen bare sige: Ja, vi kunne kun lave sådan en halv renovering. Altså, godt nok har håndværkerne været der og dækket af osv., men vi måtte stoppe halvvejs, for kommunen havde ikke råd til at renovere hundrede procent.

Er det ikke en dårlig håndtering af sådan en opgave, at man ikke får mulighed for at låne fuldt ud til at få renoveret det her. Det giver både beskæftigelse og bedre skoler?

Statsministeren.

Det lyder i hvert fald som en dårlig håndtering, hvis man har dækket det hele af uden at have sikret sig, at man også har råd til at gøre arbejdet færdigt, men så er det jo håndteret dårligt lokalt.

Jeg vil sige med hensyn til kommunerne, at regeringen i flere omgange i dialog med kommunerne har aftalt at bruge kommuneøkonomien med det her dobbelte sigte, som også ligger i hr. Rasmus Prehns spørgsmål, nemlig at gøre noget godt ved beskæftigelsessituationen lige nu og her og gøre noget godt for os alle sammen på det lange sigt ved at have et højere istandsættelsesniveau og dermed også på sigt lavere energiregninger m.v. Det gjorde vi ved en aftale på et tidspunkt i foråret, der skabte en mulighed for, at kommunerne øjeblikkelig kunne øge deres istandsættelsesarbejder, som jo er kendetegnet ved at kunne planlægges meget hurtigt, og som derudover også er meget beskæftigelsesintensive, og senere på sæsonen jo altså ved en kommuneøkonomiaftale, som også skaber en voksende ramme for det kommunale anlæg.

Sidste station, når vi taler om det her folketingsår, er så finanslovforhandlingerne, som pågår i øjeblikket, og jeg har i tidligere svar jo altså tilkendegivet, at regeringen selvfølgelig har et øje på den aktuelle situation, tager pejling af den og også forbeholder sig, at der skal ske mere, hvad angår vækststimuli, end det, man kunne læse ud af regeringens finanslovforslag i august.

Så er det hr. Rasmus Prehns sidste spørgsmål.

Kan jeg simpelt hen læse ud af det svar, der bliver givet her, at om lidt, når statsministeren rejser sig op for at gå over for at forhandle videre, vil et af de punkter, der bliver diskuteret med Dansk Folkeparti, netop være at give kommunerne øget låneadgang til at igangsætte renoveringsopgaver? Er det konklusionen her?

Der sidder masser af spændte mennesker og tænker: Hvad sker der med den her finanslovforhandling? Hvorfor kan de ikke blive enige, hvorfor skal det trække sådan ud? Men har ministeren allerede lettet på låget her og sagt: Kommunerne får adgang til at renovere noget mere? Er det det, der er udsigt til her, altså at sådan et halvt eller et helt år efter at vi foreslog det fra socialdemokratisk side, er det altså nu, det kommer, nogle dage før kommunalvalget? Er det det, vi hører her? Det ville være glædeligt.

Statsministeren.

Altså, jeg rejser mig ikke op for at gå over og forhandle nogen ting, for det foregår i Finansministeriet, og det er finansministeren, der forhandler, så allerede derfor kan jeg jo hverken svare af- eller bekræftende på spørgsmålet. Det er bygget forkert op.

Det er da muligt, at spændingsniveauet er højt. Jeg tror, det rækker, altså at det holder til at kunne stå lidt endnu. Finansministeren forhandler aktuelt, og jeg føler mig helt tryg ved, at når der er indgået en finanslovaftale, vil han også formidle resultatet af den.

Tak til hr. Rasmus Prehn, og tak til statsministeren.

På atomuret i Frankfurt er der gået præcis 1 time til spørgetimen, så tak for deltagelsen til spørgere og statsminister.