Spm. nr. US 16

Hr. Mikkel Dencker, værsgo.

Tak. Mit spørgsmål til skatteministeren tager udgangspunkt i TV-avisen her i mandags kl. 18.30, hvor der blev berettet om, at SKAT havde foretaget en række razziaer mod nogle fynske virksomheder, i alt 30 fynske virksomheder, herunder en række pizzeriaer. Ved razziaerne blev det afsløret, at omkring 50 pct. af virksomhederne beskæftigede sort arbejdskraft, og tilmed var en del af den sorte arbejdskraft også modtagere af sociale overførselsindkomster, altså indkomsterstattende overførsler, på trods af at de havde arbejde i pizzeriaerne.

Dertil kommer så også - og det ligger måske lidt uden for skatteministerens ressort - at syv ud af ti af de her virksomheder havde problemer med deres rengøring, som var utilstrækkelig, og desuden havde de en utilstrækkelig fødevarekontrol og en uhygiejnisk fødevarehåndtering. Desuden var der også forfalskede smileyer, men det ved jeg godt ikke har noget med skatteministerens ressort at gøre.

Mit spørgsmål til skatteministeren er så: Hvad giver den her foruroligende statistik i forbindelse med den seneste razzia anledning til at man foretager sig yderligere? Jeg hørte godt, at skatteministeren i samme tv-indslag udtalte, at der var nogle højere bøder på vej, men jeg er bange for, at bøder på 1000 kr., som skatteministeren markedsførte i TV-avisen, ikke er tilstrækkeligt. Jeg mener også, at der skal yderligere og hyppigere razziaer til, og det må nok udstrækkes til at foregå over hele landet, for jeg tror ikke, at der her kun er tale om et lokalt fynsk problem, men at det nok er noget, der gør sig gældende over hele landet. Så hvad påtænker skatteministeren at foretage sig ud over det tiltag med bøder, som blev omtalt i TV-avisen?

Skatteministeren.

Først vil jeg lige understrege, at det, der blev omtalt i TV-avisen, var en fælles aktion mellem fødevaremyndighederne, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, politiet og SKAT. Vi gik netop ud samlet for bredt at kunne undersøge de overtrædelser, der måtte være, og det var et skuffende resultat, vi fik ud af det, for det var nemlig ikke førstegangsbesøg, men faktisk genbesøg på en række virksomheder, som egentlig burde have rettet ind. Det betød for nogles vedkommende, at vi kunne bruge det første besøg og de påbud, der blev givet dengang, til allerede nu at stramme hårdt op og give bøder til virksomhederne for en række overtrædelser, der blev begået dengang, men at vi også kan se, at der fremadrettet er behov for nye værktøjer.

De bøder på 1000 kr., som hr. Mikkel Dencker nævner, er faktisk dagbøder. Det betyder, at det er bøder, der gives hver eneste dag, fra SKAT har kontrolleret, og indtil forholdene bliver bragt i orden, f.eks. forhold i forbindelse med at have en tilstrækkelig velkvalificeret bogføring. Der vil vi med bøder på 1000 kr. om dagen klart motivere virksomhederne til at holde styr på deres bogføring i stedet for det rod, vi i en gang imellem modtager.

Efter min opfattelse kan vi kun få de her personer til at rette ind, hvis vi rammer dem på deres pengepung. Vi har i forbindelse med nogle af de initiativer, som regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har taget i fællesskab, set, at først da vi kunne konfiskere upantmærkede drikkevarer, begyndte kioskerne for alvor at finde ud af, at de ikke skulle have ulovlige varer. Først nu, hvor vi kan beslaglægge varer, som bliver ført ind over grænsen i form af ulovlig grænsehandel med henblik på videresalg, kan de, der smugler, for alvor mærke, at det er noget.

Derfor er det pengepungen, vi skal ramme folk på, og derfor tror jeg, at dagbøder på 1000 kr., som jo ret hurtigt løber op, faktisk er et effektivt instrument til at komme noget svindel til livs. Så derfor er koordinerede indsatser, vedvarende pres og de nye regler, som er på vej via et lovforslag - nu kan jeg ikke huske numrene i hovedet, men det kan være, det var det, formanden præsenterede i starten af dette møde - vejen frem.

Hr. Mikkel Dencker.

Jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at flere bøder kunne være i hvert fald en af løsningerne. Men jeg tror ikke, at det kan løse det alene. Der er jo en grund til, at man, på trods af at man har haft besøg af SKAT og andre myndigheder, er fortsat med at svindle frem til de besøg, der var omtalt i TV-avisen i mandags. Og grunden er jo, at det fortsat kan betale sig at svindle og snyde, på trods af at man bliver afsløret hen ad vejen nogle gange.

Så derfor er det min overbevisning, at der skal langt flere razziaer og kontroller til, så de simpelt hen får en tilstrækkelig hyppighed til, at de stresser forretningsdrivende, så det simpelt hen ikke længere kan betale sig at foretage den svindel, der er tale om. Så er ministeren ikke enig med mig i, at der skal flere razziaer til med en større hyppighed, så det er noget, der forekommer - kan man sige - regelmæssigt i de brancher, som man har mistanke om der foregår noget forkert i?

Skatteministeren.

Jeg mener faktisk, at vi allerede i dag gennemfører regelmæssige kontroller i de brancher, hvor vi desværre har kendskab til at der er stor udbredelse af snyd og svindel. Vores muligheder for at gennemføre flere kontroller vil naturligvis afhænge af det budget, som SKAT måtte have. Det budget, som vi har fået for 2009, lægger op til at videreføre kontrolniveauet for den nuværende indsats rent ressourcemæssigt, men med bedre værktøjer. For det er jo ikke bare et spørgsmål om, hvor tit vi er ude at besøge en given virksomhed. Det er også et spørgsmål om, hvor effektive de værktøjer er, som mine medarbejdere har til at tvinge de virksomheder, der ikke vil følge reglerne, på plads, så de følger de samme regler som alle mulige andre ærlige virksomheder.

I et lovforslag, som i Skatteministeriets terminologi hedder Fairplay III - og navnet viser jo, at det er en opfølgning på tidligere fairplaylovforslag - strammer vi yderligere, og vi giver så at sige medarbejderne i SKAT mere effektive værktøjer til at tage fat i kraven på dem, der snyder, og ramme dem der, hvor jeg virkelig tror det har en effekt, nemlig på deres pengepung.

Hr. Mikkel Dencker.

Jeg skal da sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig forholder sig meget positivt til det her fairplay-3-forslag, men jeg mener bare, at man, selv om man har nogle instrumenter, selvfølgelig også skal tage ud og bruge dem, og det kunne godt være, at hyppigheden skulle sættes op på det punkt.

Noget andet, jeg vil tage fat på, er næringsbrevsordningen. Jeg ved også godt, at det ligger lidt ved siden af skatteministerens ressort, men der er jo også mulighed for at indberette overtrædelser af moms- og skattelovgivningen til næringsbrevsmyndigheden, således at folk, der har næringsbrev og driver virksomhed, i gentagelsestilfælde kan blive frakendt retten til at drive virksomhed. Hvor ofte sker sådan nogle indberetninger? For hvis de sker lige så tit, som man ser i medierne at der har været de her razziaer, så burde der være mange, der er meget tæt på at få frataget deres næringsbrev, men hvis man slår op på internettet, så kan man se, at der til dato er én virksomhed, der er blevet frataget næringsbrevet - i al den tid, ordningen har eksisteret.

Så der må være mange, der ligger lige på vippen med alle de razziaer og de gode værktøjer, skatteministeren har. Har skatteministeren noget indtryk af, om der snart kommer en bølge af virksomheder, der bliver lukket?

Skatteministeren.

Om det er en bølge eller bare et lille skvulp, kan jeg ikke sige, men jeg kan i hvert fald sige, at der er flere sager undervejs til afprøvning ved domstolene for at vise, om det nu er tilstrækkeligt til, at vi kan fratage folk næringsbrevet. Det er jo ret indgribende. Det har været en grundlovssikret ret, at folk har fri næringsret i Danmark. For at forsøge at få mere kontrol med det her område har vi så været nødt til at indføre en næringsbrevsordning, som også giver mulighed for at fratage folk retten til næringsbrev. Men netop fordi det er noget helt nyt i dansk ret at kunne fratage folk retten til at drive virksomhed via inddragelse af et næringsbrev, så har det været nødvendigt at skulle føre nogle prøvesager ved domstolene for ligesom at finde ud af, hvornår dommerne, som jo afgør tolkningen af loven, føler, at sagerne nu er alvorlige nok til, at de nu kan fratage disse folk næringsbrevet.

Derfor kører der nogle sager nu, hvorigennem vi forsøger at få det testet. Når vi kender udfaldet af dem, når vi så at sige kender niveauet, er det også min opfattelse, at så vil ikke kun SKAT, men også flere andre myndigheder, der indberetter til næringsdatabasen, benytte det til at fjerne næringsbrevet fra nogle af dem, der gentagne gange svindler med lovgivningen.

Tak til hr. Mikkel Dencker.

Så er det hr. Nick Hækkerup med spørgsmål til skatteministeren, værsgo.

Spm. nr. US 16

Mange tak. Jeg vil høre, hvordan statsministeren synes det går med privatisering og udlicitering, når vi nu i de seneste uger har oplevet, at rigtig mange borgere i hovedstadsområdet ikke har kunnet få hentet skrald, noget, der er af rigtig stor betydning for borgerne – lige så stor betydning som at kunne få forsyninger på forskellige andre områder. Mener ministeren, at det tyder på, at det er en særlig god model, at det, man går efter, er at få den lavest mulige pris, så firmaer, der dumper prisen, kan komme ind med det til følge, at deres ansatte får elendige arbejdsvilkår, og når de forsøger at få en dialog med arbejdsgiveren om det, så er det også borgerne, det går ud over? Eller mener ministeren faktisk, at man i stedet for burde se på at sikre forsyningsvirksomheden, sørge for, at der er en sikkerhed på det her område, frem for kun at gå op i at få det billigst mulige tilbud?

Statsministeren.

Altså, jeg kender ikke det nærmere indhold af de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der har været. Men jeg kan ikke acceptere, at det ligesom drives over i et spørgsmål om offentligt-privat. Det ville svare til, at jeg stillede mig op her og brugte de i øvrigt overenskomstmedholdelige arbejdsnedlæggelser, der var sidste forår – men alligevel arbejdsnedlæggelser, som udfordrede hele sundhedsområdet – til at konkludere og spørge, om fru Line Barfod ikke mener, at vi nu skal tage et opgør med det offentligt drevne sundhedsvæsen, som altså i nogle forårsmåneder dengang efterlod patienter ubehandlede. Sådan synes jeg ikke man kan argumentere.

Vi har et arbejdsmarked, der er indrettet på den måde, at der indgås overenskomster og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. De skal selvfølgelig respekteres, det er et sæt spilleregler, hvad enten det er en offentlig eller en privat virksomhed. Og givet, at det grundvilkår er på plads, har jeg altså det synspunkt – og det deler jeg jo med kommunerne, for det har vi en aftale med dem om – at man selvfølgelig så skal teste prisen på markedet. Det er en meget velfungerende aftale, som gør, at vi kan se, at udbudsgraden er steget, og hvor vi i øvrigt også kan se, at den her sådan politiske, dogmatiske idé om, at det ene partout er bedre end det andet – altså privat eller offentligt – er forladt for en langt mere pragmatisk tilgang, der går på at få testet, hvad tingene koster. Er det offentlige konkurrencedygtige, jamen så er det offentlige, der løser opgaven, og er det det private i en situation, er det det private. Det er min tilgang til det.

Tak til fru Line Barfod. Tak for forståelse. Og tak til statsministeren for besvarelsen, og hils på videokonferencen fra det danske Folketing.

Vi er så færdige med spørgetimen og går over til oversendte spørgsmål til ministrene.