Spm. nr. S 255

18) Til indenrigs- og socialministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF):

Hvilke overvejelser har ministeren omkring sikring af det lokale demokrati i kommunerne, når eksempelvis LO's konsulenter i Odense erklærer, at de har forfattet et 13-punkters valgprogram for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten mod betaling af 100.000 kr. til de tre partiers lokale valgkamp?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 255

18) Til indenrigs- og socialministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF):

Hvilke overvejelser har ministeren omkring sikring af det lokale demokrati i kommunerne, når eksempelvis LO's konsulenter i Odense erklærer, at de har forfattet et 13-punkters valgprogram for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten mod betaling af 100.000 kr. til de tre partiers lokale valgkamp?

Hr. Hans Kristian Skibby bedes oplæse spørgsmålet.

Hvilke overvejelser har ministeren omkring sikring af det lokale demokrati i kommunerne, når eksempelvis LO's konsulenter i Odense erklærer, at de har forfattet et 13-punkters valgprogram for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten mod betaling af 100.000 kr. til de tre partiers lokale valgkamp?

Ministeren.

Lad mig starte med at slå fast, at der ikke findes regler i lovgivningen om, hvilke aftaler partierne eventuelt kan indgå i forbindelse med modtagelse af private bidrag til valgkamp og andet politisk arbejde.

Derimod findes der regler i lovgivningen om, hvornår et parti har ret til at få regional eller kommunal partistøtte. Når et parti søger om regional eller kommunal partistøtte, skal partiet give oplysning til regionsrådet eller kommunalbestyrelsen om, hvorvidt partiet i det foregående kalenderår har modtaget private donationer på over 20.000 kr. fra samme bidragyder. Bidragyderens navn og adresse skal i givet fald oplyses. Hvis LO har doneret 100.000 kr. i forbindelse med en valgkamp, skal dette oplyses, når partierne søger om regional eller kommunal partistøtte.

Det må være op til hvert enkelt parti selv at fastlægge den politik, som det vil fremlægge for vælgerne under den kommunale eller regionale valgkamp. Og hvert parti må jo så gøre op med sig selv, hvilke private donationer det vil modtage og på hvilke vilkår. Der synes jeg ikke, at vi fra Christiansborg skal regulere, hvordan de enkelte partier skal forvalte deres politiske indflydelse. Det må på det grundlag være op til vælgerne, hvordan de vil stemme til regionsrådsvalget og kommunevalget.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Men i de tilfælde, som vi har her, er det jo korrekt, som indenrigsministeren siger, at vi har en række oplysningsforpligtelser. Eksempelvis skal partierne her i Folketinget jo oplyse, hvis de har fået de her beløb over en given størrelse. Men der er reglerne jo lidt anderledes, når det drejer sig om beløbsmidler, som er tilgået den enkelte lokalforening i et parti i en enkelt konkret kommune. Der er det jo sådan, at man, hvis man ønsker at søge om kommunalt valgtilskud efterfølgende, så skal skrive i sin erklæring, at man har modtaget beløb fra de og de virksomheder eller enkeltpersoner, hvis beløbet overstiger de der 20.000 kr.

Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er: Var det så ikke en idé, at man gjorde de her synlighedstiltag endnu bedre for at sikre, at den her oplysningspligt blev endnu mere konkret? Jeg tænker på, at det, der sker i kommunen, jo er, at det her er en ansøgning, som ligger inde på kommunekontoret; det er jo ikke en ansøgning, som kommer ud og bliver offentliggjort som sådan, når pengene tilgår den enkelte lokalforening. Kunne man ikke foreslå, at det skulle offentliggøres, at det skulle fremgå konkret, at partierne har fået de og de lokale valgtilskud?

Ministeren.

Jamen som jeg redegjorde for i min besvarelse, er det jo sådan, når partiet søger om den her partistøtte ude i kommunen eller i regionen, at man så skal give oplysning om, hvorvidt man netop har modtaget private donationer, og der skal jo også oplyses navn og adresse. Hr. Hans Kristian Skibby spørger så til, om man ikke i sådan en ansøgningsproces skulle søge offentliggørelse af, blot at man har lagt en ansøgning hos kommunen. Det kunne da være en overvejelse værd. Det har jeg nu ikke nogen aktuelle planer om, for jeg synes sådan set, at lovgivningen er ret velkontrolleret på det her område i forhold til, at man simpelt hen skal give den oplysning om bidragydernes navn og adresse, og at beløbsstørrelsen sådan set er fuldstændig klokkeklar. Så jeg synes, at de regler, vi har om, hvornår man så har ret til den kommunale eller den regionale partistøtte, er fine nok.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men vi kan jo så prøve at tage et andet eksempel, og det er så et, der er lidt mere tæt på, nemlig med hensyn til Fredensborg. Her har det jo været fremme, at bl.a. indenrigsministerens eget parti har modtaget et valgbidrag fra Reitan Ejendomsudvikling, som ikke har kommunalpolitiske interesser ved at være placeret i kommunen, men ved at de ejer for 100 mio. kr. i form af nogle bygninger, de har købt i kommunen i et udviklingsprojekt. Det er selvfølgelig fuldt ud legitimt at give et valgbidrag, som ministeren også siger, men hvorfor kunne man ikke gå ind og sige, at de her beløb skal frem, således at vælgerne har en mulighed for at vurdere, om der er nogen her, som har bidraget økonomisk til de her partier, eksempelvis også, som vi har set det i Odense, hvor man kontant går ind og giver pengene til partiernes valgkamp? For når man læser en annonce fra et givet parti, er det også rart nok at vide, om annoncen er sponseret af LO eller Dansk Industri, af arbejdsgiverforeninger eller alle mulige andre, eller om det er Mærsk Mc-Kinney Møller, der har betalt for annoncerne.

Ministeren.

Men som jeg har besvaret i den første redegørelse her, synes jeg sådan set, at vi har et fornuftigt regelsæt på området omkring offentliggørelse af tingene. Jeg mener, at vi lige præcis har de regler om offentlighed omkring bidragene til partiernes politiske arbejde, som vi bør have, fordi de netop indebærer, at partierne i deres ansøgning om partistøtte fra det offentlige skal give oplysninger om, hvorvidt et eller flere bidrag stammer fra den samme bidragyder, og om det giver bidrag på over 20.000 kr. Så jeg synes sådan set ikke, at vi skal gå ind og indføre regler, om partierne har indgået såkaldte noget for noget-aftaler, eller hvad det end svirrer med af beskyldninger rundtomkring i luften lige nu. Jeg synes, vi har fornuftige regler om offentlighed omkring bidrag til partiernes politiske arbejde.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men f.eks. kommunalforsker Roger Buch har udtalt sig om partistøtteloven i forbindelse med den her velsignede sag om partistøtte, der har været noget om i de sidste par uger her op til kommunalvalget. Han siger, at det her jo klart illustrerer, at loven ikke sikrer åbenhed om de donationer, som partierne modtager, og det gælder også donationer på over 20.000 kr., når pengene går til den enkelte lokalforening i et parti i en given kommune.

Det er derfor, jeg så igen spørger: Vil ministeren ikke være med til at kigge på, at det sikres, at man får en større åbenhed om, hvad det er, de lokale partier modtager af indtægter fra virksomheder og arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og alle andre, så det kan sikres, at de ikke, som vi kan se det er sket i Odense, har fået penge for oven i købet at have tilbudt at lave partiprogrammet? Det er jo ikke en god måde at visualisere det danske demokrati på.

Ministeren.

Jamen som nævnt tidligere synes jeg sådan set, at det må være op til de enkelte partier ganske enkelt at udøve ansvarlighed i forhold til vælgerne og at give vælgerne oplysninger om, hvad grundlaget for deres politik er. Jeg tror ganske enkelt ikke, at det er nogen god idé, at vi begynder at lovgive om, hvad der f.eks. kan stå i et valgprogram. Men altså, som jeg nævnte i besvarelsen tidligere, jamen så er det jo også op til partierne selv at afgøre, hvilke bindinger de så vil lægge på sig selv, og hvilken politik de vil fremlægge over for vælgerne. Og sådan mener jeg sådan set det bør være.

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste og sidste spørgsmål, spørgsmål 19, er ligeledes stillet til indenrigs- og socialministeren af hr. Hans Kristian Skibby.