Spm. nr. S 251

16) Til indenrigs- og socialministeren af:

Leif Lahn Jensen (S):

Er ministeren enig i, at der er nogle kommuner, deriblandt Syddjurs Kommune, som er hårdt ramt af udligningsreformen, og at dette i længden kan gøre Danmark endnu mere skævt?

Hr. Leif Lahn Jensen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Er ministeren enig i, at der er nogle kommuner, deriblandt Syddjurs Kommune, som er hårdt ramt af udligningsreformen, og at dette i længden kan gøre Danmark endnu mere skævt?

Ministeren.

Jamen lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke er enig i, at de økonomiske problemer for Syddjurs Kommune skyldes udligningsreformen. Jeg er meget opmærksom på den økonomiske situation i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommune er en af de få kommuner, som er, som det oftest betegnes, kommet under administration af ministeriet, og ministeriet har derfor en tæt og løbende dialog med kommunen om overholdelse af den her aftalte genopretningsplan, som vi har indgået. På grund af kommunens økonomiske situation har ministeriet så givet kommunen flere lånedispensationer, ligesom kommunen har fået særtilskud for både 2009 og 2010.

Men jeg må understrege, at Syddjurs Kommune ikke var en af de kommuner, der havde tab på udligningsreformen. Og mere generelt må jeg sige, at udligningsreformen netop tilgodeså kommunerne i udkantsområderne, så udligningsreformen har medvirket til at gøre Danmark mere lige og ikke mere skæv. Formålet med udligningsssystemet er jo netop at skabe nogenlunde ensartede økonomiske vilkår for kommunerne. Der tilstræbes med andre ord en sammenhæng mellem skat og service i den enkelte kommune, og det vil sige, at hvis kommuner opkræver den samme skat, skal de også kunne tilbyde nogenlunde den samme service. Den her sammenhæng er så blevet styrket med udligningsreformen. Men det skal altså også samtidig slås fast, at vi jo ikke tilstræber at udligne alle forskelle mellem kommunerne fuldstændig.

Tilskuds- og udligningssystemet er ikke en uforanderlig størrelse. Jeg mener, der fortsat er behov for at udvikle det kommunale finansieringssystem, så det løbende tilpasses til de udfordringer, som kommunerne står over for, og det er derfor, at partierne bag udligningsaftalen også er enige om at sætte et arbejde i gang i Indenrigs- og Socialministeriets finansieringsudvalg, hvor specielt opgørelsen over de kommunale udgiftsbehov skal vurderes.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. En tabel opgjort af KREVI, som jeg har fået, viser et klart og tydeligt billede af et Danmark, der er blevet gjort skævt efter den her udligningsreform. Det er nok regnet ud anderledes end sidst, men om det er blevet mere retfærdig af den grund, har jeg svært ved at se. Vi kan selvfølgelig se, at Syddjurs faktisk har tabt 4.183 kr. pr. indbygger, og regnet om i forhold til antal indbyggere er det et stykke over 100 mio. kr. om året, hvis man har ca. 40.000 indbyggere. Odsherred er også en af de store tabere ifølge listen; de har det i forvejen svært og får det nu bare endnu sværere.

Så kan det jo undre mig som jyde, som jeg nu er, at hvis jeg kigger på den her liste, kan jeg se, at næsten alle de rige københavnerkommuner ligger i bunden af den; de er faktisk de store vindere. Det synes jeg ikke virker retfærdigt. Gør ministeren det?

Ministeren.

Jamen jeg er naturligvis fuldstændig opmærksom på, at en gruppe østjyske kommuner er i gang med et større analysearbejde omkring tilskuds- og udligningssystemet, og jeg har også haft et møde med dem, hvor de har forelagt deres foreløbige resultater. Og der er, som det måske er bekendt, også andre kommuner og kommunegrupper, bl.a. en gruppe fynske kommuner, som har været fremme med en helt generel kritik af systemet.

Men lad mig sige med det samme, at jeg ikke er enig i den kritik, der sådan målrettes udligningssystemet, for kritikken er altså efter min opfattelse ensidig og delvis misforstået, fordi kritikken bygger på, at man ser isoleret på et eller flere enkeltelementer i udligningen, men udligningen skal altså ses i sin helhed; det er udligningssystemet som helhed, der skal ramme bedst muligt. Og derfor er man, når man går ind og kritiserer udligningssystemet, nødt til at se på alle elementer i det og ikke bare tage enkeltelementer frem, som kritikere desværre har for vane at gøre.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det vil sige, at jeg hører ministeren sige, at den udligningsreform, vi har nu, selvfølgelig gjorde noget for udkantsområderne, for økommuner og for dem med de største sociale problemer. Det kan jeg også godt se har hjulpet på det nogle steder. Men der er selvfølgelig også nogle kommuner i vækst, som nu finder ud af, at det her bliver svært for dem, så det rent faktisk for dem ikke kan svare sig at være en vækstkommune. Den rapport eller undersøgelse, som ministeren henviste til, har måske været den om Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs Kommune. Det ved jeg ikke om det er.

Måske ministeren ikke kender den, men jeg vil gerne spørge ind til, om ministeren har set den, og om det er de samme, vi snakker om, eller om jeg så skal sende ønsker om bemærkninger over til ministeren.

Ministeren.

Jeg modtager altid med glæde breve, også fra hr. Leif Lahn Jensen, og naturligvis er jeg også bekendt med Favrskov Kommune m.fl., altså undersøgelsen om dem. Dem har jeg sågar også holdt møde med, indtil flere møder endda.

Det er vigtigt at sige følgende i forhold til hele finansieringsreformen: Der er gennemført en række ændringer i det kommunale finansieringssystem, som netop har til formål og har haft til formål at give kommunerne i alle dele af landet og jo ikke mindst i udkantsområderne mere lige økonomiske muligheder.

Konkret kan jeg da også nævne, at der via udligning tages højde for en lavere tilgængelighed i tyndtbefolkede områder samt for, at befolkningstilbagegang kan indebære strukturelle problemstillinger. Desuden er der også indført udligning af selskabsskatten.

Så det er sådan set sådan, som det er nu og her, og dermed er der jo også samtidig tilkendegivet, at finansieringsudvalget er i arbejdstøjet og klar til gå i gang fremadrettet.

Hr. Leif Lahn Jensen for et sidste spørgsmål.

Det vil sige, at ministerens klare billede af den her udligningsreform er, at den ikke rammer skævt, men at den rammer meget lige, og at der ingen grund er til at se på den foreløbig, fordi den faktisk rammer de steder, den skal. Det er det, jeg hører ministeren sige.

Ministeren.

Det, hr. Leif Lahn Jensen hører ministeren sige, er, at jeg er meget lydhør over for den kritik, der rejses af kommunerne. Med hvis det skal føre til ændringer i udligningssystemet, skal det altså være sagligt begrundet, og det skal også baseres på grundige og seriøse analyser. Derfor vil det altså også indgå i øvrigt i finansieringsudvalgets kommende arbejde, at udvalget i relevant omfang skal inddrage forslag og kommentarer, som vi har modtaget fra kommunerne. Der vil jeg så også gerne her tilkendegive, at udvalget jo i den sammenhæng vil have til opgave gennem en række analyser at skulle vurdere, om de udgiftsbehov, der indgår i udligningsberegningerne for såvel de sociale som for de øvrige udgiftsområder, skal afspejle kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver.

Så skal jeg gøre opmærksom på, at man ikke på forhånd kan vide, hvad udvalgets analyse vil vise, og hvilke justeringer af udligningssystemet de så eventuelt vil give anledning til. Det er dog for tidligt.

Dermed er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet af hr. Leif Lahn Jensen.