Spm. nr. S 2216

12) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Julie Skovsby (S):

Hvilken betydning mener ministeren, at nulvækst i år 2011 samt afskedigelsen af 701 kommunalt ansatte på Fyn vil få for serviceniveauet i de fynske kommuner, og mener ministeren, at de fynske kommuner bør og skal gennemføre besparelser på ældreområdet, folkeskolen og børnepasningsområdet?

Fru Julie Skovsby for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det.

Hvilken betydning mener ministeren, at nulvækst i år 2011 samt afskedigelsen af 701 kommunalt ansatte på Fyn vil få for serviceniveauet i de fynske kommuner, og mener ministeren, at de fynske kommuner bør og skal gennemføre besparelser på ældreområdet, folkeskolen og børnepasningsområdet?

Ministeren.

Man må imponeres af paralleliteten mellem de seneste to spørgsmål; der kan vist komme mange af den slags.

Jeg kan sige, at regeringen har fremlagt en politik, der indebærer, at vi omfordeler 10 mia. kr., hvor de 10 mia. kr. går til sundhed, uddannelse og svage grupper, især til sundhed og svage grupper. Staten bidrager med de 6 mia. kr., kommunerne skal finde 4 mia. kr., men kommunerne får måske også en del af dem, fordi kommunerne jo også står for en del af de svage grupper, for uddannelsen og for en del af sundhedssektoren.

Det kan så omregnes til, at hvis man forestiller sig, at alle 4 mia. kr., som kommunerne skal spare, skal udmøntes ved, at kommunalt ansatte afskediges, så er det 8.000, som jo altså vil blive opvejet af, at der til gengæld alt andet lige vil blive ansat 8.000 til sundhed, til uddannelse og til svage grupper. De 701 færre ansatte på Fyn skal ses i forhold til, at der er 37.000 kommunalt ansatte på Fyn.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at kommunerne har meget god tid til at planlægge og forberede sig på de ændrede økonomiske vilkår. Og når man allerede nu ser, at nogle kommuner tager hårdt fat, hænger det vel sammen med to ting, nemlig dels at kommunevalget nu er overstået, dels at man har store overskridelser, og det skal man jo tage fat i, og de fleste steder betyder det jo, at man blot tager toppen af den vækst, som man har haft det senere år.

Fru Julie Skovsby.

Jeg tror blot, at jeg vil gentage mit spørgsmål: Hvilken betydning vil det have for serviceniveauet i de fynske kommuner?

Ministeren.

Det vil vel have den betydning for serviceniveauet, at det stiger lidt mindre, end det ellers ville være steget. Det er jo steget år for år – hele vejen igennem – og det er også steget i år, men i år steg det altså så meget, at man blev nødt til at skære lidt af toppen. Det er svaret.

Så vil jeg da godt rose de kommuner, som udviser rettidig omhu, rose dem, som f.eks. finder ud af, hvordan de kan spare ganske meget på at følge op på sygedagpenge, rose dem, der forebygger sygefravær ved at oparbejde en anerkendende kultur og understøtte trivsel. Der er jo mange ting, man kan gøre i en kommune, hvis udgifterne skrider på nogle områder.

Som tidligere undervisningsminister vil jeg også godt nævne specialundervisningsområdet, som er mig en kilde til evig undren. Jeg forstår ikke, at man ikke underviser flere elever i klassen ved hjælp af undervisningsassistenter. Jeg forstår ikke, at man anvender det allerdyreste, altså det at tage eleverne ud og lade dem blive undervist af en lærer med forberedelse og det hele, hvor nogle af dem måske kunne have været klaret i klassen med en ekstra voksen i form af en undervisningsassistent – det koster en tredjedel af, hvad en tolærerordning koster.

Fru Julie Skovsby.

Jeg kan forstå, at ministeren siger, at serviceniveauet vil stige lidt mindre. Nu er det jo ikke lidt mindre vækst, der er for næste år. Det er nulvækst, som regeringen mener skal gennemføres ude i kommunerne, og nulvækst betyder jo, at væksten ikke må stige. Men når regeringen nu har været inde at sige, at på andre områder, sundhedsområdet eksempelvis, vil væksten stige, og der skal bruges flere penge, vil der være nogle andre områder i kommunerne – eksempelvis i ældreplejen, folkeskolen, daginstitutioner osv. – hvor det bliver nødvendigt at spare.

Hvorhenne er det, at der skal spares? Er det på ældreområdet, er det på folkeskoleområdet, er det på børnepasningsområdet? Hvorhenne er det, og var det ikke en fortalelse, da ministeren sagde, at det betyder, at serviceniveauet vil stige lidt mindre? Er det ikke i virkeligheden nulvækst, regeringen snakker om?

Ministeren.

Regeringen har alt i alt lagt op til nulvækst i den offentlige sektor, men på den måde, at der især spares i staten, og at pengene gives til især sundhed, men også til svage grupper og til uddannelse. Det er det, vi lægger op til, altså uændret personale alt i alt, men mindre personale i staten og mere personale i især regionerne.

Kommunerne skal også i et vist omfang bidrage – slet ikke så meget som staten, men i et vist omfang – og hvis de bebudede afskedigelser på Fyn skyldes, at man allerede nu træffer beslutninger, der får virkning fra den 1. januar, er det et led i, at man imødeser, at man skal spare i forbindelse med disse omfordelinger. Hvis det skyldes, at man er kommet for højt op, at man tager toppen af en vækst, ja, så passer min formulering om, at det er et fortsat forbedret serviceniveau, bare på et lavere niveau.

Fru Julie Skovsby.

Det, der bliver sagt, hænger jo ikke sammen. At serviceniveauet kommer til at stige, bare lidt mindre, men at det kommer til at stige ude i kommunerne, hænger jo ikke sammen med, at det er nulvækst, der bliver gældende for næste år.

Dertil kommer, at ministeren siger, det kun er en lille del af den omfordeling, kommunerne skal bidrage med. Ud af de 24 mia. kr. skal der nu findes 10 mia. kr. at flytte rundt på, hvoraf det altså er 4 mia. kr. ude i kommunerne. Det er det, som ministeren kalder en lille del, som kommunerne skal bidrage med. Det er det, som Finansministeriet har regnet ud betyder 8.000 kommunalt ansatte, og det er altså det, der på Fyn betyder, at 701 kommunalt ansatte vil blive fyret i bl.a. ældreplejen, og det kan være flere af de hjemmesygeplejersker, som den tidligere spørger var inde på.

Tak. Ministeren.

Nu er der jo heldigvis også andre måder at spare på. Nogle kommuner har langt færre ansatte i administrationen end andre. Nogle har en langt mindre grad af sygefravær end andre. Så målet er jo at opnå denne omfordeling af 10 mia. kr., og de 8.000 ansatte indgår i en omfordeling til fordel for sundhed, svage grupper og uddannelse. Målet er at opnå denne omfordeling uden at gøre skade på servicen. Jeg kan ikke garantere, at man ikke nogle steder er nødt til at reducere servicen. Det kan jeg ikke garantere, men det vil jeg så holde op imod de kolossale forbedringer af servicen, der har været – især de allerseneste år.

Så hvis disse afskedigelser først træder i kraft den 1. januar 2011, er det et led i denne omflytning. Hvis det er nogle, der træder i kraft allerede i år, tyder det på, at det er et led i, at man tager toppen af en vækst – en vækst, der var større, end man havde lov til ifølge aftalen.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til indenrigs- og sundhedsministeren, og det er stillet af fru Karen J. Klint.