Spm. nr. S 2208

15) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Kirsten Brosbøl (S):

Når Odder Kommune allerede har et ressourceforbrug under landsgennemsnittet og altså er blandt de mest effektive kommuner i landet, hvordan skal kommunen så leve op til regeringens krav til kommunerne om nulvækst og besparelser på 4 mia. kr. uden yderligere forringelser af den kommunale velfærdsservice som ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner?

Fru Kirsten Brosbøl.

Når Odder Kommune allerede har et ressourceforbrug under landsgennemsnittet og altså er blandt de mest effektive kommuner i landet, hvordan skal kommunen så leve op til regeringens krav til kommunerne om nulvækst og besparelser på 4 mia. kr. uden yderligere forringelser af den kommunale velfærdsservice som ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner?

Ministeren.

Så tager vi det en gang til for fru Kirsten Brosbøl.

Vi har jo været inde på Odder Kommune. Vi har talt langt og længe om den, og jeg skal gentage, at regeringen har ansvaret for at fastlægge de overordnede rammer og mål for den kommunale økonomi. Inden for de rammer er det op til den enkelte kommune at indfri målet og træffe de nødvendige beslutninger. Forskelle i ressourceforbrug kan tilskrives forskelle i rammevilkår og i det lokalt prioriterede serviceniveau. En simpel sammenligning med serviceniveauet på landsplan er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, om en kommune er effektiv eller ikke.

Der vil altid være forskel i effektivitet, der vil være forskelle i serviceniveau. Det sidste er jo simpelt hen ideen i det kommunale selvstyre. Jeg er overbevist om, at alle kommuner visse steder kan finde effektiviseringspotentialer. Ved at udnytte disse effektiviseringsmuligheder vil kommunerne kunne frigøre ressourcer, som de kan bruge på andre felter eller bruge til at få enderne til at nå sammen. Eksempelvis har et fællesskab af 17 kommuner på Sjælland beskrevet, hvordan de hver har sparet 10-30 pct. af udgifterne til indkøb via et indkøbsfællesskab. Vesthimmerland Kommune har effektiviseret deres indkøbsproces bl.a. via en fælles indkøbsfunktion i kommunen. Det har givet en årlig besparelse på 11 mio. kr.

Jeg har tidligere nævnt, hvor effektive visse kommuner er med hensyn til administrative besparelser, og jeg har nævnt, at visse kommuner har gjort det meget dygtigt, når det gælder begrænsning af sygefravær. Så der er meget, der kan gøres, og gudskelov er det ikke mig, der som indenrigsminister skal dekretere det. Vi har nemlig kommunalt selvstyre her i landet, og derfor har vi at gøre med rammestyring, som har været aftalt med Kommunernes Landsforening.

Fru Kirsten Brosbøl.

Nu er baggrunden for spørgsmålet selvfølgelig finansministerens udmelding den 19. marts, tror jeg det var, hvor man kom med sådan en plan: »Her kan spares 10 milliarder«, stod der. Efter at man jo først i længere tid havde holdt fast i, at nulvækst ikke ville betyde besparelser, kom regeringen så med den rygende pistol, nemlig den her anvisning på, hvordan man kunne finde besparelser for 10 mia. kr. i kommunerne.

Der har min kollega hr. Morten Bødskov så stillet et spørgsmål til finansministeren om, hvad baggrunden for den beregning var, altså hvordan man havde regnet sig frem til, at kommunerne bare sådan lige ved at effektivisere og ved at efterligne de mest effektive kommuner – eller bare ved at kigge på gennemsnitskommunerne – kunne spare de her 10 mia. kr.

Der har vi fået et svar, hvor vi så kan se de her beregninger, og det er sådan, at på alle de parametre, som ligger til grund for den her beregning, ligger Odder Kommune under gennemsnittet. Altså, regeringens budskab er, at hvis man bare efterligner gennemsnitskommunerne, vil man kunne spare samlet set de her 10 mia. kr.

Nu er det bare sådan, at den kommune, som indenrigsministeren nu synes at vi har talt alt for meget om i dag, nemlig Odder Kommune, allerede ligger under gennemsnittet, og derfor vil der jo ikke være det besparelsespotentiale i lige præcis Odder Kommune, som regeringen altså i sin plan har lagt til grund for, at der er nogle lavthængende frugter, som kommunerne bare kan plukke, uden at det vil gå ud over servicen.

Derfor mit spørgsmål, for når man som Odder Kommune faktisk allerede er en mønsterkommune og ligger under gennemsnittet, hvad er budskabet så til de kommuner fra regeringen? Så lad os lade være med at tale specifikt om Odder, hvis ministeren ikke ønsker det, men lad os tage de mange kommuner, som jo allerede ligger under gennemsnittet. Hvordan skal de forstå den her spareplan fra regeringen: »Her kan spares 10 milliarder«? Hvordan skal de leve op til det, når de allerede er mere effektive, uden at de altså skal gå ind og skære i servicen?

Ministeren.

Jeg håber ikke, det overrasker spørgeren, når jeg med anvendelse af almindelig logik konstaterer, at halvdelen af de danske kommuner ligger under gennemsnittet. 49 danske kommuner ligger under gennemsnittet. Jeg ved ikke, hvordan spørgeren vil have, at man ved forhandlingerne med Kommunernes Landsforening skulle undtage dem, der ligger under gennemsnittet. Så denne konstatering af, at Odder Kommune ligger under gennemsnittet, er altså svær at bruge til noget som helst.

Hvad angår nulvækst, er det berettiget at tale om det. Når man omfordeler 10 mia. kr., betyder det, at de 8.000, man måske skal afskedige i kommunerne, får man til sundhed, til svage grupper og til uddannelse, og en del af de penge og en del af det personale lander jo igen i kommunerne. Så man kan udmærket tale om nulvækst i stat, kommuner og regioner under et, men vel at mærke på den måde, at det er staten, der reelt går ned med 6 mia. kr., mens kommunerne går ned med 4 mia. kr. Og de 5 mia. kr. går altså til sundhed, de 3 mia. kr. til svage grupper og de 2 mia. kr. til uddannelse.

Det er alt i alt nulvækst, men vi vil bare ikke have nulvækst forbundet med stagnation. Vi vil have nulvækst, hvor vi gør en indsats for sundhed, for svage grupper og for uddannelse. Det er for at få dynamik i en periode med nulvækst, at vi har gjort det på den måde.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det er jo meget pudsigt, for nu står ministeren og rammer en pæl igennem det, som finansministeren har sagt til landets kommuner, ved at sige, at halvdelen af kommunerne ligger under gennemsnittet, så de selvfølgelig ikke kan bruge den spareplan, som finansministeren har fremlagt, til noget. Sådan må jeg jo tolke ministerens svar, når finansministerens budskab var, at man bare skulle efterligne gennemsnitskommunerne, for så kunne man gøre det langt mere effektivt.

Må jeg så ikke bare sige, at halvdelen af kommunerne jo ikke ligger under gennemsnittet på alle parametrene. Hvis ikke indenrigsministeren har studeret finansministerens svar nøjere, kan jeg oplyse, at der er regneeksempler på både dagpasning, folkeskole, ældreområde, administration og sygefravær. Så man kunne jo godt sige, at nogle kommuner måske ligger under gennemsnittet på nogle ting, men over gennemsnittet på nogle andre ting, og de kunne så følge anvisningen, hvis beregningerne vel at mærke var sådan, at de bare kunne gå ind og efterligne gennemsnittet. For man må også sige, at kommunerne jo har forskellige forudsætninger for at levere servicen til en gennemsnitspris. Kan ministeren ikke bekræfte det?

Men når nu Odder Kommune ligger under gennemsnittet på alle parametre, hvor er det så, at Odder Kommune kan gå ind og få de her effektiviseringsgevinster, som ministeren står og remser op, som om det er de lavthængende frugter, man bare kan plukke?

Ministeren.

Jeg ved ikke af, at Odder Kommune ikke kunne spare ved fælles indkøb eller spare ved administrative foranstaltninger. Jeg ved det ikke, og jeg skal heldigvis heller ikke blande mig i det. Jeg ved bare, at halvdelen af kommunerne ligger under gennemsnittet, og det er jo ret relevant for den diskussion, vi har.

Finansministeren er med garanti enig i det, jeg har sagt. Han er også enig i, at vi ikke kan fritage kommuner, der ligger under gennemsnittet, uanset hvor mange områder det måtte gælde.

Så jeg ved ikke rigtig, hvor vi skal hen med den her snak, og jeg har svært ved at forlænge svaret, for det er jo polemik, for ikke at sige lavpolemik, vi er inde i her, ganske enkelt. Men hvis spørgeren vil give det lidt mere mening, skal jeg også prøve at give mit svar lidt mere mening.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jamen det er jo lige præcis pointen, at det er polemik fra regeringens side, når man kommer med et sparekatalog og man får plantet en artikel i en avis med overskriften »Her kan spares 10 milliarder«. Så har man lavet nogle beregninger på, hvor kommunerne ligger i forhold til gennemsnittet, og hvordan de så kan effektivisere ved at efterligne gennemsnittet. Det er jo det, som indenrigsministeren her står og udstiller er tom snak for de kommuner, som ligger under gennemsnittet, og som altså ikke kan bruge det her til noget som helst, når de skal ud at leve op til regeringens krav om nulvækst og besparelser på 4 mia. kr.

Så jeg synes sådan set, at det svar, vi har fået her i dag, fuldstændig og med al ønskelig tydelighed illustrerer, at det er regeringen, der kommer med tom snak og udenomssnak, når man ikke vil gå ind og forholde sig konkret til de besparelser, der allerede nu foregår på folkeskole-, ældrepleje-, børnepasnings- og handicapområdet, men alligevel står og henviser til sådan noget generaliseringssnak, som de her kommuner altså ikke kan bruge til noget som helst.

Ministeren.

Hvis finansministerens og mine bud alene var, at man skal se på gennemsnittet og se at komme ned på gennemsnittet, hvis man ligger over, kunne jeg forstå spørgsmålet, men det er jo ikke det eneste bud. Hvem har sagt, at det skulle være det eneste bud?

Finansministeren har da lov til at fremlægge beregninger på, hvad der kunne spares, hvis man kom ned på gennemsnittet, men dermed har han jo ikke sagt, at det er den eneste måde, man kan spare på. Jeg har nævnt det administrative, jeg har nævnt folkeskolen, hvor jeg synes at man somme tider vælger meget dyre løsninger, uden at det afspejler sig i kvalitet. Så hvis det var det eneste, finansministeren sagde, kunne jeg forstå spørgeren, men det er det jo ikke.

Det er spørgeren, der vælger lige præcis det og vælger lige præcis en kommune, og så skal det se ud, som om hun dermed har dementeret, hvad finansministeren siger. Men det er jo bare spørgeren, der har udvalgt det, som passer i hendes polemik.

Tak til fru Kirsten Brosbøl, og tak til indenrigs- og sundhedsministeren.