Spm. nr. S 1987

10) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Liselott Blixt (DF):

Kan ministeren give en status på regionernes budgetlægning, efter at de i foråret i nogle regioner helt ubegrundet har måttet fyre medarbejdere på trods af stigende budgetter?

Spm. nr. S 1987

10) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Liselott Blixt (DF):

Kan ministeren give en status på regionernes budgetlægning, efter at de i foråret i nogle regioner helt ubegrundet har måttet fyre medarbejdere på trods af stigende budgetter?

Spm. nr. S 1987

10) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Liselott Blixt (DF):

Kan ministeren give en status på regionernes budgetlægning, efter at de i foråret i nogle regioner helt ubegrundet har måttet fyre medarbejdere på trods af stigende budgetter?

Fru Liselott Blixt for oplæsning af spørgsmålet.

Kan ministeren give en status på regionernes budgetlægning, efter at de i foråret i nogle regioner helt ubegrundet har måttet fyre medarbejdere på trods af stigende budgetter?

Ministeren.

Udgangspunktet for at tale om regionernes budgetter er, at de er vokset år for år siden 2001. I 2010 er der godt 21 mia. kr. mere, end der var i 2001, og det er vel at mærke i faste kroner og øre. Den aktuelle situation handler om regionernes forbrug sidste år. Sidste år fik de igen tilført flere penge, et løft på 2 mia. kr. På trods af dette løft på 2 mia. kr. sidste år var der nogle regioner, der overskred deres budgetter. Vi mangler de endelige tal. Men regionerne har selv foreløbig opgjort budgetoverskridelsen til at være på over 1 mia. kr. Der er nogle regioner, der har været bedre til at overholde budgetterne end andre. Det vil vi analysere nærmere, når vi har de endelige tal.

Sundhedsvæsenet er regionalt. Regionerne har ansvaret for at styre det. De har ansvaret for at overholde de økonomiske rammer, og det er et ansvar, som regionerne udadtil står ved. De må stå på mål for deres handlinger, og de skal selvfølgelig iværksætte initiativer, som kan rette op på manglende økonomisk styring. Et af problemerne har som bekendt været, at man især i én region har ansat flere, end man havde patienter til. Det skal de andre regioner naturligvis ikke betale. Man har ansat så mange, at man er nødt til at afskedige nogle af dem igen – ikke alle, men måske hver tredje – og det kan der så laves et stort nummer ud af, som bl.a. hr. Villy Søvndal gør. Han bliver helt uvederhæftigt ved med at snakke om alle fyringerne i sundhedssektoren. Nej! År for år og også i 2009 og 2010 er der flere ansatte end tidligere, og sådan har det været hele vejen igennem. Rammerne drøftes inden længe med regionerne. Det ser jeg frem til. Der er mange ting at drøfte i den forbindelse.

Fru Liselott Blixt.

Det lyder jo meget godt, men jeg tænker, om ministeren, når man nu går til forhandlinger, på statens vegne vil stille nogle krav til regionerne om at forbedre budgetlægningen, sådan at de kan overholde budgetterne.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald forsikre om, at jeg vil interessere mig stærkt for, hvordan det dog kan gå til, at en region kommer sådan op at køre, som det er tilfældet i Region Hovedstaden. Også de store overskridelser i Region Midtjylland synes jeg er værd at studere nærmere. Men hvis regionerne siger, at de nok skal klare det selv i de kommende år, at de, nu hvor de får en 3-årig aftale, klarer det selv, så behøver jeg ikke stille det spørgsmål. Men hvis de begynder at ville have hjælp til det, vil jeg selvfølgelig interessere mig voldsomt for, hvordan de kan hjælpe sig selv, og her er fru Liselott Blixts spørgsmål jo yderst relevant.

Fru Liselott Blixt.

Der er talt meget om, hvorvidt det ene år måske var for kort tid for regionerne til at planlægge i. Der har været nogle ude at sige, at det kunne være, man skulle lave nogle handlingsplaner, der rakte længere frem, eller reformer, eller hvad vi nu kan kalde det. Var det noget, ministeren kunne have i tankerne, når han går til forhandlinger med regionerne, altså at man siger, at det er flere år, de skal lægge budget for, sådan at det bliver nemmere for dem? Eller ville det efter ministerens mening blive sværere for regionerne at overholde budgetterne på den måde?

Ministeren.

Jeg synes, det er et godt spørgsmål. Jeg er meget glad for, at vi nu lægger op til 3-årige forløb. Det fremmer nemlig ansvarligheden. Ulempen ved kun at lave en aftale for 1 år er, at hvis man laver en kæmpe overskridelse, sidder vi der, og så kommer forhandlingerne lidt til at handle om, hvordan man kan gnide den af på nogle andre, eventuelt på staten. Det er meget sundere, at der inden for de 3 år er en mulighed for, at man i en region selv kan finde balance i sine budgetter, selv kan indhente det forsømte, selv kan betale den regning, der opstod, da man ansatte flere, end der var patienter til. Det skal de andre regioner jo ikke betale. Så jeg synes, det er et godt spørgsmål.

Fru Sophie Hæstorp Andersen som medspørger.

Nu er det jo sådan, at regionerne har fremlagt tal, der viser, at ud over at man ansatte flere mennesker sidste år og dermed overskred budgetterne, så var man jo også med til at lave langt flere aktiviteter, dvs. flere behandlinger, flere operationer, som kom patienterne til gode. Er der nogle af de operationer eller behandlinger inden for kræftområdet f.eks. eller inden for åreknudeområdet eller knæ, hofter, grå stær, som regeringen havde været foruden, altså hvor man synes at regionerne skulle have holdt lidt mere igen og have ladet være med at producere så meget og have ladet være med at behandle de her patienter?

Ministeren.

Jeg kan ikke sige med nøjagtighed, hvor stor en del af overskridelsen der skyldes, at man simpelt hen har fået flere patienter igennem røret, og heller ikke, hvor meget der skyldes, at man havde et efterslæb i forhold til sygeplejerskestrejken i 2008, var det vist. Det kan jeg ikke sige nøjagtigt. Men det er jo et interessant spørgsmål.

Regeringens politik har været den at give regionerne flere penge år for år i forventning om, at de samtidig øger produktiviteten, sådan at der er flere patienter, som bliver behandlet, og så ventelisterne falder. Det er jo på en vis måde sket i 2009 sammenlignet med i 2008 på grund af sygeplejerskestrejken, men set i det lange løb hvordan har forløbet så været? Har der i realiteten, f.eks. i Region Hovedstaden, været tale om faldende produktivitet, fordi man havde ansat flere, end man havde patienter til? Det tror jeg, og det skal hverken staten eller de andre regioner jo undgælde for.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Hermed kan vi altså konkludere, at de svar, der netop er givet til fru Liselott Blixt, om, at det er for dårligt, at nogle regioner skulle have ansat for mange i forhold til, hvor mange patienter de havde, ikke er noget, som ministeren rent faktisk ved. Det er noget, han tror; det er, når alt kommer til alt, noget, hvor han endnu ikke helt kan sige, hvor meget af det der skyldes, at flere patienter er kommet gennem røret. Jeg synes da, at det er interessant at få frem, at det ikke er på baggrund af reelle tal.

Men vi kan i hvert fald sige, at regionerne selv har fremlagt tal, der viser, at de har øget produktiviteten, samtidig med at de har ansat flere mennesker, og at der altså har været flere patienter igennem røret, som ministeren kalder det. Jeg håber, det er behandlinger, de har fået på sygehusene, og håber ikke, at de er kommet igennem et rør.

Men så vil jeg da godt have ministeren til at bekræfte, at det jo også er i andre regioner, at de er ude i sparerunder. Jeg vil også gerne have ministeren til at bekræfte, at det f.eks. kan have givet ret stort udslag, at de nogle steder nu er overgået til at have et vikarkorps med fastansatte, og at det har været muligt at få besat flere ledige stillinger, fordi vi har fået en finanskrise, der groft sagt har trukket folk tilbage til den offentlige sektor, hvor vi jo også har manglet dem.

Ministeren.

Hvis man vil have nøjagtige svar, skal man jo også stille nøjagtige spørgsmål. Jeg er ikke blevet spurgt om det, som fru Sophie Hæstorp Andersen her gerne vil have svar på. Men vi kan selvfølgelig levere et svar, så godt som det nu er muligt, på det spørgsmål, hvis det ønskes. Det er i hvert fald noget, der vil komme frem under forhandlingerne med regionerne.

Spørgetiden er jo til, at vi svarer på det, der er blevet spurgt om. Når man så er medspørger og går ind og spørger om noget helt andet, kan man ikke forlange, at ministeren har et præcist svar.

Fru Liselott Blixt.

Nu skal jeg prøve at se, om jeg kan følge op på det, som medspørgeren har været inde på, og på det, som jeg startede med at spørge om. Det handlede jo om, at nogle regioner trods de stigende budgetter ubegrundet har måtte fyret nogle medarbejdere.

Jeg hørte så, at medspørgeren også var inde på, at noget af det, det kunne dreje sig om, var den måde, man havde drevet vikarkorps på, finanskrisen samt andre ting. Det glæder mig at høre, at det ikke bare er en ting, der har været grund til det her.

Men det, jeg beder om svar på, er, hvordan man sikrer medarbejderne ude på de forskellige sygehuse, hvordan man sikrer, at regionerne kan blive bedre til at lægge budgetter, eventuelt få nogle styringsværktøj, så medarbejderne kan føle sig trygge i deres ansættelser ude på sygehusene.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at de mange ansættelser bl.a. hænger sammen med, at man har haft en meget stor vikarkonto på grund af personalemangel. Det var pludselig muligt at få fastansatte, og så kom man altså til at ansætte for mange og flere, end der var patienter til. Det kan jeg bekræfte. Derefter måtte man afskedige 700-800 af dem igen, men jo ikke nær så mange, som man havde ansat.

Fru Liselott Blixt har da fuldstændig ret i, at det bør man undgå i fremtiden. Det er dårlig planlægning. Det er også dårlig personalepolitik. Det er i øvrigt også en kostbar måde at gøre det på. Så der er al mulig grund til at forebygge det i fremtiden. Det tror jeg at Region Hovedstaden er ganske klar over, og det tror jeg også Region Midtjylland er. Men det kan da godt være, at vi skal drøfte det under forhandlingerne. Det vil jeg ikke afvise.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af fru Liselott Blixt.