Spm. nr. S 1897

9) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF):

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig efter Ombudsmandens åbenlyse kritik af den måde, hvorpå Københavns Kommunes nyvalgte overborgmester Frank Jensen (S) fik håndplukkede socialdemokrater ansat på rådhuset efter novembervalget 2009?

Spm. nr. S 1897

9) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF):

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig efter Ombudsmandens åbenlyse kritik af den måde, hvorpå Københavns Kommunes nyvalgte overborgmester Frank Jensen (S) fik håndplukkede socialdemokrater ansat på rådhuset efter novembervalget 2009?

Spm. nr. S 1897

9) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF):

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig efter Ombudsmandens åbenlyse kritik af den måde, hvorpå Københavns Kommunes nyvalgte overborgmester Frank Jensen (S) fik håndplukkede socialdemokrater ansat på rådhuset efter novembervalget 2009?

Hr. Hans Kristian Skibby bedes oplæse spørgsmålet.

Hvilke overvejelser har indenrigsministeren gjort sig efter Ombudsmandens åbenlyse kritik af den måde, hvorpå Københavns Kommune nyvalgte overborgmester Frank Jensen (S) fik håndplukkede socialdemokrater ansat på rådhuset efter novembervalget i 2009?

Indenrigs- og sundhedsministeren.

Ombudsmanden har kritiseret Københavns Kommune på følgende punkter: Kommunen har ikke offentliggjort de fire ledige stillinger på jobnet.dk, men kun på kommunens jobportal. Den normale praksis for annoncering blev ikke fulgt. Fristen på 14 dage blev heller ikke sat; det blev altså kørt hurtigere igennem. Ombudsmanden mener, at forløbet har været meget kritisabelt, og han lægger vægt på, at der kun blev holdt ansættelsessamtaler med de fire ansøgere, der blev ansat; at alle samtaler blev ført før ansøgningsfristens udløb, og at en af dem blev gennemført telefonisk; at ansættelsesudvalget ikke mødtes for at drøfte ansøgningerne, og at de var indforstået med ikke at deltage i ansættelsessamtalerne. Det fremgår også, at en af ansøgerne til stillingen som pressechef blev tilbudt stillingen på et tidspunkt, hvor ansættelsesudvalget ikke var bekendt med indholdet af den anden ansøgning til den samme stilling. Kommunen ansatte en studerende uden at gennemføre samtaler med andre ansøgere med relevant uddannelse, og der blev ikke givet korrekte begrundelser i afslagene til de ansøgere, der ikke blev ansat, og begrundelserne var formuleret af ansatte, som manglede forudsætninger for at formulere en korrekt begrundelse. Alt i alt en meget kraftig ombudsmandskritik.

Han føjer så til, at han dog ikke har grund til at antage, at Frank Jensen havde nære personlige venskaber med dem, der blev ansat, og det er så det, som nogle har fortolket som, at Frank Jensen blev frikendt. Jeg synes, man skal læse kritikken i sin helhed og danne sit eget indtryk.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo også det, vi prøver på bl.a. ved at tage den diskussion her i Folketinget i dag. For det, det drejer sig om, er jo sådan set det rent principielle, og det er også derfor, jeg har spurgt indenrigsministeren om det her tilfælde. For jeg er da ikke i tvivl om, at vi også kunne finde andre borgmestre, også måske fra andre partier, som kunne finde på at gennemføre ansættelser på nogenlunde tilsvarende vis.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at få en præcisering af, er netop indenrigsministerens holdning til, at borgmestre, som bliver valgt, tilsyneladende har sådan nogle særaftaler, som gør, at de kan tillade sig enten direkte via forvaltningen eller også via de administrativt ansatte i forvaltningen, altså så at sige med ført pen, at gennemføre ansættelsessamtaler fuldstændig uden om alle de retningslinjer, der er gældende. 6 dage er jobbene slået op, og kun én kommer til samtale til de forskellige job. En lang række af dem, der bliver ansat her i Københavns Kommune, er gode socialdemokrater med partibogen i hånden, og som er blevet godkendt, og som oven i købet har været en del af Frank Jensens kampagnestab under hele den kommunale valgkamp, der lå forud for ansættelsen.

Giver det ikke ministeren nogle overvejelser om at indskærpe over for kommunerne, at der altså må gøres noget for at præcisere, at man ikke bare sådan kan bruge skatteborgernes penge på at ansætte partisoldater i den offentlige sektor?

Ministeren.

Jeg tror, det er klogt af alle ministre, når ombudsmanden har talt, at henholde sig til det, som ombudsmanden har sagt. Jeg er helt sikker på, at ombudsmandens kritik har betydelig større virkning udeomkring i kommunerne, end hvis jeg kom med en kritik.

Derfor tror jeg egentlig, at det vigtigste og det bedste, hr. Hans Kristian Skibby og jeg kan gøre, er at lade ombudsmandens kritik stå i al sin lysende skarphed. Den er ikke til at komme udenom, og den er flov for dem, som har gjort sig skyld i den. Jeg tror ikke, at andre har lyst til at begå noget lignende, for nu ved alle, punkt 1: at ombudsmanden har altså for nogle år siden fået lov til også at se på kommunernes praksis, det er nye tider, og punkt 2: at ombudsmanden har brugt denne mulighed til at fremsætte en meget kraftig kritik, og den må man tage til efterretning. Hvad man så mener om den politiske chef, kan man jo selv danne sig et indtryk af ved at læse ombudsmandens kritik.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu har indenrigsministeren jo mange flere år på bagen i dansk politik, end jeg har, men jeg har trods alt en baggrund også i den kommunalpolitiske verden og har været medlem af byrådet siden 1998. Det er jo ikke den normale måde at ansætte folk i kommunerne på, skulle jeg hilse og sige.

Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad ville indenrigsministeren gøre, hvis han nu skulle blive borgmester engang i en kommune – eksempelvis Københavns Kommune, det kunne da være vældig interessant – og så stod som nyvalgt borgmester og skulle ansætte en pressemedarbejder, en personlig assistent og en personlig sekretær?

Det er tre personer i den type job, som er blevet ansat uden om alle retningslinjer, tre job, som ligger meget, meget tæt på selve borgmesterens arbejdsområde. Er det ikke en kende underligt, at man kan frikende en nyvalgt borgmester, når man jo ved, at enhver, som skulle have det her job, selvfølgelig ville være interesseret i at være med til de samtaler og den dialog, der var forud for ansættelsen af så meget, meget nære medarbejdere i ens stab?

Ministeren.

Ombudsmanden bruger udtrykket meget kritisabelt, og det er hans kommentar til den lange liste af brud på almindelige, rimelige ansættelsesprincipper, som Københavns Kommune har gjort sig skyldig i. Det har overborgmesteren selvfølgelig på en eller anden måde det overordnede ansvar for, men ombudsmanden føjer så til, at han altså ikke kan bevise, at der er tale om nære politiske venskaber, som har ført til de ansættelser. Det kan jeg jo ikke forbedre.

Når ombudsmanden har talt, tror jeg, det er klogt af enhver minister at henholde sig til det, som ombudsmanden har sagt – specielt da ombudsmanden jo lægger meget vægt på, at det handler om, hvad han har fået oplyst, og det handler om, at han ikke kan bevise osv. Det er derfor, jeg siger, at så må den, der læser ombudsmandens kritik, jo tænke sit, men man har altså ikke kunnet påvise noget. Når ombudsmanden ikke kan påvise en sådan usaglig, venskabelig begrundelse, tror jeg heller ikke, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister skal gøre det.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes, at man skal kigge på den diskussion, der har været efterfølgende rent politisk, bl.a. også fra Socialdemokraternes kommunalordfører, hr. Rasmus Prehn, som sidder her i salen i dag. Man har bl.a. været i radioen med det her emne. Der blev det foreslået af Socialdemokraterne, at man i kommunerne efter hvert kommunalvalg skulle have lov til at kunne ansætte politiske, udvalgte medarbejdere til nøglepositioner i eksempelvis 5-10 pct. af de administrative stillinger i en kommune.

Kunne ministeren se en begrundelse for, at vi, hvis det blev virkelighed, i det mindste prøver at kigge rent politisk på at lave nogle meget, meget klare retningslinjer for landets borgmestre? Det kunne netop sikre imod, at man ikke bruger borgernes skattebetalte midler på at ansætte politiske medarbejdere, som skal have en bestemt politisk holdning til tingene, frem for – som vi i hvert fald synes i Dansk Folkeparti – at alle medarbejdere i den offentlige sektor, også i kommunerne, selvfølgelig skal ansættes på baggrund af deres faglige kunnen, deres evner og deres lyst og motivation til at passe deres arbejde.

Ministeren.

Det er jo i sig selv ejendommeligt med så store informationssekretariater, der var bygget op i nogle af de store byer i Danmark. Der var noget, der virkelig havde taget overhånd, og det må jo lette kommunernes arbejde med at tilpasse deres budgetter til de rammer, som regeringen har fastlagt.

Hvis man ud over disse voksende informationssekretariater også følger ideen om, at en vis procentdel skal være politisk ansatte, eller hvordan spørgeren nu formulerede det, bliver det jo endnu værre. Derfor vil jeg gerne tage afstand fra den tanke.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til spørgeren, hr. Hans Kristian Skibby, og tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 10, er til socialministeren af fru Lise von Seelen.