Spm. nr. S 148

18) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Mener ministeren, at når der opstår problemer i den offentlige sektor, f. eks. et plejehjem, hvor man vender bleen, eller et udsat barn, der er blevet svigtet, så skal man ikke nødvendigvis indføre en masse kontrol i forhold til samtlige, der arbejder på området i hele landet, men hellere undersøge til bunds, hvordan den konkrete sag opstod, og iværksætte tiltag, der genopretter tilliden?

Spm. nr. S 148

18) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Mener ministeren, at når der opstår problemer i den offentlige sektor, f. eks. et plejehjem, hvor man vender bleen, eller et udsat barn, der er blevet svigtet, så skal man ikke nødvendigvis indføre en masse kontrol i forhold til samtlige, der arbejder på området i hele landet, men hellere undersøge til bunds, hvordan den konkrete sag opstod, og iværksætte tiltag, der genopretter tilliden?

Fru Line Barfod for at læse spørgsmålet op.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at når der opstår problemer i den offentlige sektor, f.eks. et plejehjem, hvor man vender bleen, eller et udsat barn, der er blevet svigtet, så skal man ikke nødvendigvis indføre en masse kontrol i forhold til samtlige, der arbejder på området i hele landet, men hellere undersøge til bunds, hvordan den konkrete sag opstod, og iværksætte tiltag, der genopretter tilliden?

Tak. Så er det ministeren for besvarelsen.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at jeg egentlig ikke synes, at der er et entydigt svar på spørgsmålet, fordi for mig handler det ikke nødvendigvis om et enten-eller.

Jeg er enig med spørgeren, fru Line Barfod, i, at Folketinget ikke på baggrund af enkeltsager som en automatpilot bare skal indføre en masse kontrol på landsplan for samtlige medarbejdere. Men det betyder ikke, at jeg som minister i stedet for nødvendigvis skal ud og undersøge alle konkrete sager, der opstår.

Det er også med det udgangspunkt, at regeringen og KL i 2007 blev enige om en række principper for decentral styring. Det indebærer bl.a. en klar politisk ansvarsfordeling for opgaveløsningen og frihed for den enkelte kommune og institution til at tilrettelægge arbejdet inden for politisk fastsatte rammer og et decentralt driftsansvar.

Det betyder, at jeg som minister ikke skal ind i alle de enkeltsager, der vil kunne opstå. Det er op til den lokale kommune at tilrettelægge arbejdet, og heri ligger, at det er den lokale kommunes ansvar at overholde den rammelovgivning, vi som Folketing har indført, og at sikre, at den enkelte borger ikke kommer i klemme. Jeg forventer jo derfor, at den enkelte kommune foretager de nødvendige handlinger og retter op på fejl, der måtte være opstået. Det følger jo også efter de gældende tilsynsregler for kommunernes forpligtelse.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Det lød jo umiddelbart meget fint, men jeg forstod ikke helt, om det, ministeren sagde, var, at regeringen vil holde op med at indføre en masse kontroltiltag for de dele af den offentlige sektor, der ligger ude i kommunerne, så der ikke, hver gang vi får en sag, kommer nye kontroller, men at man vil gøre det sådan, som man f.eks. har gjort i forhold til Forsvarskommandoen, hvor man, på trods af at der nu er afsløret meget, meget alvorlige fejl, har sagt, at det, der skal til, er at få genoprettet tilliden.

Er det den holdning, som regeringen også vil have, når det fremover kommer frem, at der er forekommet fejl på et plejehjem, på en skole eller i et jobcenter eller i en socialforvaltning? Vil det så også være regeringens holdning og den måde, man vil agere på, at der ikke skal indføres nye statslige eller lokale kontroller, men at det handler om at få undersøgt: Hvorfor opstod den sag, hvad var baggrunden for den, er det, fordi der generelt er noget galt med den måde, som arbejdet er tilrettelagt på, så vi skal ind og ændrer noget for hele landet, eller var det det konkrete sted, der opstået en fejl, så det derfor er der, man skal tage fat, i stedet for at indføre en statslig regel om kontrol?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg er sådan set lidt i tvivl om, hvor spørgeren vil hen med spørgsmålet, for jeg mener som sagt ikke, at der er noget entydigt svar på, om det er det ene eller det andet, man skal.

Altså, der er jo ikke nogen tvivl om, at den her regering går ind for det kommunale selvstyre, og jeg mener derfor ikke, at det generelt er min opgave at gå mere ind i enkeltsager, men der skal selvfølgelig være en balance mellem tillid og kontrol, hvilket jeg også mener at de nye forslag på socialområdet i forbindelse med afbureaukratiseringen lægger op til.

Det er kommunerne, der lokalt har ansvaret for at tilrettelægge f.eks. ældreplejen, herunder har de altså også ansvaret for at sikre, at der er tilstrækkeligt og kvalificeret personale til at løse opgaven i overensstemmelse med serviceniveau og kvalitetsstandarder.

Det er derfor helt grundlæggende kommunalbestyrelsens ansvar at reagere, hvis der modtages helt konkret information om, at der er eller kan være grundlag for kritik af hjælpen. Og der skal om nødvendigt tages initiativ for at rette op på forholdene enten lokalt eller via de dertil indrettede klagesystemer. Hvis det så skulle vise sig, at der er behov for centrale initiativer, må det være op til os folketingspolitikere at lytte til de eventuelle problemstillinger, som kommunalpolitikerne kommer med.

Så helt sammenfattende vil jeg sige, at jeg ikke mener, at vi som politikere i tide og utide skal blande os i den kommunale administration, men jeg vil ikke dermed udelukke, at der også i fremtiden vil kunne opstå situationer, hvor enkeltsagerne giver anledning til, at vi som folketingspolitikere skærper opmærksomheden på et område med opfølgende lovgivning – i hvert fald nogle gange – som resultat. Det vil naturligvis afhænge af de givne omstændigheder.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Så lad mig prøve at spørge op en anden måde: Mener ministeren, at vi grundlæggende kan have tillid til, at de offentligt ansatte har en god faglig uddannelse, ønsker at gøre deres arbejde så godt som muligt og normalt også er i stand til at udføre deres arbejde på en fagligt korrekt måde, så man derfor ikke behøver at have en lang række meget detaljerede kontrolregler fra statens side, f.eks. om, at en sagsbehandler på et jobcenter skal indkalde en arbejdsløs til en samtale på et bestemt tidspunkt – for ellers mister kommunen refusion og sagsbehandleren gør ikke sit arbejde ordentligt – når hun godt ved, at den pågældende skal ind og opereres ugen efter og derfor ikke vil kunne sige noget som helst om, hvordan jobudsigterne ser ud, før den pågældende har fået gennemført operationen?

Tak. Så er det ministeren.

Jamen fru Line Barfod ved jo godt, at regeringen netop har lanceret sin yderst ambitiøse plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner, hele den plan, som vi kalder »Mere tid til velfærd«. Planen bygger lige præcis på det, som jeg formoder spørgeren også efterlyser, nemlig en høj grad af tillid til, at kommunerne og medarbejderne kan forvalte ansvaret og bruge de øgede frihedsgrader til lokalt at skabe endnu højere kvalitet for borgerne. Planen skal nemlig give kommunerne og regionerne og de offentlige ledere og ansatte, som er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses.

Det skal altså også lige med, at med den her plan aflastes kommunerne for 900 mio. kr. i administrative opgaver, så de i stedet kan koncentrere sig om kerneopgaverne. De her 105 forslag, som er i planen »Mere tid til velfærd«, er jo altså ikke noget, vi bare selv har hevet op af hatten, men de er netop blevet til på baggrund af et langt forarbejde, hvor alle sten er vendt, og hvor vi har været ude at lytte og været i dialog med lige præcis frontmedarbejderne – de mennesker, som spørgeren også omtaler, og som netop fra deres dagligdag ved, hvor der kan ske regelforenkling, og hvor der kan arbejdes med tillid og mindre kontrol.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Nu er en række af de forslag, som ministeren er kommet med, jo forslag, der fjerner noget af det demokrati, der har været, f.eks. ældreråd, og siger, at man ikke længere skal have ældreråd i alle landets kommuner. Man kan jo hurtigt spare penge, når man fjerner en del af demokratiet. Det har bare ikke noget som helst med kontrollen at gøre. Ældrerådet er jo ikke en kontrol af de ansatte, ældrerådet er en mulighed for at have en dialog med de borgere, som det vedrører.

Men i forhold til spørgsmålet om kontrol vil jeg gerne høre, om ministeren også er indstillet på at fjerne de regler, som f.eks. hr. Rasmus Prehn stillede spørgsmål om før, og som gør, at hjemmehjælperne er nødt til at bruge en masse tid på at måle og veje deres tid, fordi regeringen er optaget af, at private firmaer skal kunne byde ind, og at alt det, der er på ældreområdet, skal kunne måles og vejes i bittesmå bidder. Er ministeren indstillet på, at her er det altså vigtigt, at man kan have en ordentlig arbejdstilrettelæggelse, og at der er tillid til, at de hjemmehjælpere, der er ude hos de ældre, godt kan tilrettelægge arbejdet sammen med de ældre, uden at det er målt op i 5 minutter til støvsugning, 7 minutter til nedre toilette osv., men at man faktisk kan finde ud af at tilrettelægge, hvad det er, den ældre har brug for den pågældende dag?

Tak. Så er det ministeren.

Nu er det jo sådan, at man i arbejdet med at have fokus på, hvad tingene koster, også er nødt til at vide, hvad det er for nogle opgaver, der bliver foretaget. Det er sådan set det, der er begrundelsen for det. Jeg er glad for, at fru Line Barfod også er dykket ned i det store udspil med de 105 konkrete forslag, for der synes jeg virkelig vi er meget ambitiøse med vores forslag til regelforenkling – f.eks. på ældreområdet – som berører medarbejdergrupperne i sektoren bredt, også SOSU-assistenterne. Vi ønsker f.eks. netop at fjerne dokumentationskrav, som plejepersonalet i dag skal bruge tid på, og lempe vicitationsreglerne. Det er forslag, som medarbejderne jo altså selv har ønsket.

Det her handler netop i høj grad, som fru Line Barfod også siger, om at frigive tid og ressourcer til velfærdsopgaverne. Når kommunen f.eks. ikke længere skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til de mest friske ældre, kan der bruges ressourcer på andre områder i ældreplejen som f.eks. den direkte omsorg, som også i øvrigt social- og sundhedsassistenterne i høj grad varetager.

Hermed tak til indenrigs- og socialministeren og til fru Line Barfod.

Hermed er spørgsmålet sluttet og spørgetiden afsluttet.

Hermed tak til indenrigs- og socialministeren og til fru Line Barfod.

Hermed er spørgsmålet sluttet og spørgetiden afsluttet.