Spm. nr. S 1349

1) Til socialministeren af:

Tina Petersen (DF):

Vil ministeren præcisere over for kommunerne, at forældre til handicappede børn har ret til at klage på deres børns vegne, herunder at der skal vedlægges klagevejledning i afgørelser til borgeren?

Fru Tina Petersen for oplæsning af spørgsmålet.

Vil ministeren præcisere over for kommunerne, at forældre til handicappede børn har ret til at klage på deres børns vegne, herunder at der skal vedlægges klagevejledning i afgørelser til borgeren?

Tak. Så er det socialministeren.

Afgørelser på det sociale område kan som hovedregel indbringes for det sociale nævn efter klagereglerne i retssikkerhedsloven. Det følger af disse regler, at det kun er den person, afgørelsen vedrører, der kan klage. Efter forvaltningsloven gælder det imidlertid på det sociale område som på andre områder, at en person, der er part i sagen, kan lade sig repræsentere eller bistå af andre. En part kan herunder overlade det til andre at klage på sine egne vegne.

Det følger også af forvaltningsloven, at en skriftlig afgørelse altid skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre parten har fået fuldt medhold. For mindreårige vil udgangspunktet være, at forældremyndighedsindehaveren automatisk repræsenterer barnet i klagesager, medmindre der på et område gælder særlige regler.

En voksen person med handicap kan vælge at lade sig repræsentere af andre, herunder af sine forældre. Den myndighed, der behandler klagen, afgør, om den, der optræder på den handicappedes vegne, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at den pågældende kan optræde som repræsentant for vedkommende. Hvis den handicappede på grund af alvorligt svækket helbred ikke selv er i stand til at varetage sine egne anliggender, herunder træffe beslutning om at lade sig repræsentere, kan et familiemedlem dog som udgangspunkt kun klage på vegne af den pågældende, hvis familiemedlemmet er beskikket som værge.

Klagereglerne er beskrevet i Socialministeriets vejledning til retssikkerhedsloven. I Ankestyrelsens vejledning »At skrive en afgørelse«, der netop er rettet til de kommunale sagsbehandlere, er spørgsmålet om klagevejledning nærmere beskrevet. Det gælder også spørgsmålet om, hvem der kan klage. Jeg vil imidlertid gerne ved en kommende revision af retssikkerhedsvejledningen overveje, om reglerne kan beskrives tydeligere over for kommunerne.

Tak. Så er det fru Tina Petersen.

Det var jo en meget præcis forklaring på, hvordan der kan opstå problemer, når forældre enten ikke bliver vejledt eller bliver gjort opmærksom på deres klageret. Det var også en god forklaring på, hvordan man, når man nu bliver korrekt vejledt, skal forholde sig til klagegangen.

Mit næste spørgsmål til socialministeren vil så helt klart være, hvilke initiativer der vil blive taget, for det, der er problemet, er, at man på næsten alle socialministerens områder, uanset om det er handicapområdet, om det er sager, hvor der skal tages hensyn til børns tarv, eller det er andre sager inden for socialområdet, desværre ser, at de her ting tit og ofte ender hos justitsministeren, fordi der er kommuner ude i vores samfund, som ikke tager deres ansvar alvorligt og vejleder deres borgere korrekt i klagegangen. Det vil sige, at der er borgere, der står i en situation, hvor de ikke aner, hvilken klagegang de har, og ofte bliver nødt til at tage en advokat. Der kan også opstå problemer med det, da en stor del af den danske befolkning ikke vil have økonomi til det – enlige mødre og enlige fædre vil ikke have råd til at få en advokat som bisidder.

Hvilke initiativer vil ministeren tage over for justitsministeren, så de her ting hører op, så kommunerne begynder at vejlede korrekt, som de skal ifølge lovgivningen? Jeg håber inderligt, at ministeren vil præcisere over for Dansk Folkeparti, at man tager den her sag seriøst, for det er et kæmpe problem ude i vores samfund.

Tak. Så er det socialministeren.

Jeg kan love spørgeren, at jeg tager det her problem meget seriøst, for som borger har man jo ikke nogen mulighed for at vide, hvad man kan gøre, og hvem man skal henvende sig til, hvis man ikke har fået det at vide, og hvis man faktisk har fået en afgørelse, man gerne vil klage over. Så det er jo vigtigt, at borgeren, når der er truffet en afgørelse, ved, hvem man skal henvende sig til, og hvad man skal gøre, når man vil klage over en eller anden form for afgørelse. Det gælder særlig på det her område, som jo er et meget følsomt område.

Derfor vil jeg sige til spørgeren, at jeg ved den kommende revision af loven vil gennemgå den for at se på, om man kan præcisere yderligere over for kommunerne, hvad der egentlig er praksis på det her område. Det duer ikke, at vi har nogle borgere, der bliver klemt og faktisk ikke gør brug af deres rettigheder, fordi de ikke ved, hvordan de skal klage, og hvem der kan klage for dem.

Tak. Så er det fru Tina Petersen.

Jeg kan så svare ministeren, at praksis i dag er, at man i dag giver loven, og at der så er en vejledning bag i den. Man skal i hvert fald ikke tænke ret længe over, hvor mange der så kigger i den her lovgivning og faktisk slår op og ser, at der er en vejledning. Det, jeg savner, er en månedlig direkte kontakt til den person, det kan være en sagsbehandler, som skal have den her kontakt, det kan være statsforvaltningen, eller det kan være rigtig mange personer inden for socialministerens område, som håndgribeligt tager fat i de her mennesker og giver dem den vejledning, som de som borgere virkelig har brug for. Hvad vil ministeren gøre for, at de her ting bliver opfyldt?

Tak. Så er det socialministeren.

For det første vil jeg sammen med kommunerne undersøge, om reglerne kan beskrives tydeligere på det her område, og så vil jeg vende problematikken med justitsministeren, sådan at det bliver så klart som overhovedet muligt for borgerne, hvad man skal gøre.

Tak. Så er det fru Tina Petersen for en sidste runde.

Jeg kan jo ikke andet end at sige, at jeg jo selvfølgelig håber, at ministeren vil gå ind i en bredere dialog med justitsministeren, for det her med, hvilke rettigheder borgerne egentlig har, og hvor langt vi har muligheder for at gå, er lige pludselig et område, som ryger ind under det juridiske. Jeg mener helt bestemt, at der er et kæmpestort behov for i vores samfund, at vi får den her månedlige fysiske kontakt til borgerne, hvor vi vejleder på den bedst mulige måde, så vi undgår, at vi står med nogle borgere, som bliver tabt, fordi de enten ikke har formået at læse det her, eller fordi de ikke forstår tolkningen i lovgivningen, og det er jo det, jeg håber på at socialministeren vil tage initiativ til at færdiggøre.

Tak. Så er det socialministeren.

Ja, det hjælper jo ikke, at man skriver eller kontakter borgerne på et sprog, som er fuldstændig uforståeligt, så jeg lægger meget vægt på, at kommunerne i deres kommunikation med borgerne er tydelige og letforståelige, så alle lige præcis ved, hvad de skal gøre. Men som sagt, jeg taler med justitsministeren.

Tak. Tak til fru Tina Petersen.

Så er det hr. Orla Hav.