Spm. nr. S 1283

16) Til indenrigs- og socialministeren af:

Maja Panduro (S):

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at den udmeldte kommunale nulvækst ikke går ud over samfundets mest udsatte børn?

Fru Maja Panduro for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Jeg vil da også meget gerne have lov til at byde ministeren velkommen.

Spørgsmålet lyder: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at den udmeldte kommunale nulvækst ikke går ud over samfundets mest udsatte børn?

Tak. Så er det socialministeren for besvarelse.

Tak. Med den økonomiaftale, der indgås mellem parterne sikres det, at kommunerne har en økonomi til at løfte de aftalte opgaver i de kommende år. Det gælder også for området for udsatte børn og unge. Her vil jeg nævne, at kommunernes økonomiske rammer for 2010, fastsat ved sidste års økonomiforhandlinger, giver mulighed for minimum samme serviceniveau som året før. Aftalen om kommunernes økonomi for 2010 indeholder et løft af det specialiserede socialområde på 800 mio. kr. i 2009 og frem samt et løft på 500 mio. kr. til forbedret service i 2010.

Hvis vi samtidig ser på kommunernes budgetter for 2010 på området for udsatte børn og unge, så er der intet, der tyder på besparelser, tværtimod. Budgettet for 2010 er steget med 3,8 pct. i forhold til 2009. Hertil kommer, at vi netop med Barnets Reform har mange gode initiativer, der skal forbedre vilkårene for udsatte børn og unge. Der er samlet afsat 928 mio. kr. over 4 år til at finansiere Barnets Reform.

Alt i alt er der således ikke noget, der tyder på, at der ikke afsættes midler til området for udsatte børn og unge, eller at kommunerne ikke prioriterer området.

Tak. Så er det fru Maja Panduro.

Nu ser vi jo allerede med de nuværende økonomiske rammer, at en tredjedel af landets kommuner faktisk planlægger besparelser på området i 2010. Vi ser også, at flere kommuner f.eks. er begyndt at udstikke meget detaljerede retningslinjer for anbringelsesindsatsen. Og på trods af de her spareplaner, som man har i en tredjedel af kommunerne, så vurderer KL stadig, at udgifterne vil stige med en lille milliard kroner.

Hvordan harmonerer det med nulvækst? Det synes jeg ikke ministeren forholder sig til.

Tak. Så det ministeren.

Nu nævner du nogle eksempler, hvor man har lavet nogle omprioriteringer, og som jeg har sagt, er jeg ikke enig i, at kommunerne har så stramme økonomiske vilkår, som du hævder de har nu. Der er faktisk aldrig blevet brugt så mange penge på de store velfærdsområder, som der bliver brugt i dag, heller ikke i faste priser.

Men dermed er ikke sagt, at alle kommuner har det lige nemt. I en tid med begrænset vækst – for det er der – vil vi som sagt stille større krav om en fornuftig prioritering af midlerne, ligesom det kræver, at vi bliver bedre til at se, om vi bruger pengene fornuftigt.

Kommunerne er forpligtet til at hjælpe udsatte børn og unge, ud fra hvad der er barnets bedste, og kommunerne må ikke undlade at hjælpe ud fra økonomiske hensyn. Samtidig er kommunen forpligtet til at inddrage saglige økonomiske hensyn, det vil sige at vurdere, om kommunen får den rette indsats til den rette pris.

Men det er vigtigt for mig at understrege, at økonomistyring og faglighed ikke er hinandens modsætninger. Økonomi og faglighed skal gå hånd i hånd, når kommunerne vælger, hvilken indsats borgerne skal tilbydes, og det er faktisk et ret centralt element i forhold til at kunne prioritere og bruge pengene på rette vis.

Tak. Jeg skal lige sige til den nye minister, at man ikke er dus her. Det er enten spørgeren eller fru Maja Panduro.

Fru Maja Panduro har ordet.

Jeg kan nu godt tåle det, så det er o.k.

Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at økonomi og faglighed i en vis udstrækning kan gå hånd i hånd, men når vi f.eks. hører om, at man i Faxe Kommune på 3 år vil nedbringe antallet af anbragte børn fra 125 til 95, og når vi hører om de her meget specifikke retningslinjer, som nogle kommuner lægger, mener ministeren så, at det nødvendigvis tjener barnets tarv? Mener ministeren, at det sikrer, at børnene ikke lider skade?

Når der nu skal være nulvækst og man skal prioritere, som ministeren siger, at det er saglige hensyn på anbringelsesområdet, som afgør, om et barn skal anbringes, og altså ikke økonomien, vil ministeren så ikke forholde sig til, at man jo i så fald bliver nødt til at prioritere penge fra det, som vi så smukt kalder for normalområdet, altså fra folkeskolen, børnehaven og vuggestuen?

Tak. Så er det ministeren.

Nu er kommunen forpligtet til at hjælpe udsatte børn og unge. Med hensyn til den konkrete kommune, Faxe Kommune, som spørgeren nævner, så ved jeg ikke konkret, hvad der ligger til grund for deres udmeldinger. Jeg kunne jo håbe, at det er, fordi kommunen sætter fokus på den forebyggende indsats, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at have så mange anbringelser, som spørgeren nævner, at kommunen har nu. Det kan være det, der ligger bag.

Men med hensyn til kommunernes økonomi har man jo lavet nogle styringsredskaber i Kommunernes Landsforening til kommunerne, så de kan sørge for at bruge pengene bedst muligt og få effektiviseret og afbureaukratiseret, hvilket skulle give et større økonomisk råderum. Det venter jeg mig faktisk ret meget af, og det er de jo meget enige i i Kommunernes Landsforening.

Tak. Så er det fru Maja Panduro.

Jamen nu er det jo også sådan, at nulvækst vil betyde besparelser næste år på 2 mia. kr. i kommunerne svarende til 5.000 medarbejdere, 4 mia. kr. i 2012 svarende til 10.000 medarbejdere. Så er det meget godt, at man kan afbureaukratisere og lave noget it, men vi ved også godt, at det, der rigtig koster kroner, er personale.

Hvis vi så antager, at man kan friholde anbringelsesområdet – det lyder, som om ministeren prøver på at sige, at man skal det – så må man jo skulle tage pengene fra folkeskolen, fra daginstitutionerne og i det hele taget fra resten af området. Tror ministeren, at vores udsatte børns situation forbedres eller forringes, når der mangler ressourcer til pædagoger og til skolelærere?

Tak. Så er det socialministeren.

Jeg kan ikke følge konklusionerne. Jeg vil i øvrigt sige, at det jo er sådan, at der sker en PL-regulering, så man har det samme beløb, som man havde året før.

I forhold til de udfordringer, som vi ellers står over for med hensyn til mangel på hænder på det kommunale velfærdsområde, er det simpelt hen nødvendigt, at vi går ind og ser på, hvordan vi kan effektivisere og afbureaukratisere og indføre velfærdsteknologier for at kunne gøre tingene meget smartere, så vi kan sikre, at der også i fremtiden er pleje og omsorg til vores ældre, børnene osv.

Der er derfor ikke nogen vej udenom. Vi bliver nødt til at gå ind og kigge på, hvordan vi kan gøre tingene smartere, og hvordan der kan effektiviseres, så vi sikrer, at der er den pleje og omsorg, som de skal tilbyde i kommunerne.

Tak til fru Maja Panduro. Hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til socialministeren af fru Sanne Rubinke.